|
|
Skatteministeren har den 27. februar 2008 fremsat L 86 – Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove om sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier. Lovforslaget er en genfremsættelse af dele af L 20, der bortfaldt som følge af udskrivelse af folketingsvalg den 24. oktober 2007.
I forbindelse med fremsættelsen af L 20 har FinansrÃ¥det adskillige gange gjort opmærksom pÃ¥, at vi finder det principielt forkert, at skatteyderens fulde tabsfradrag betinges af, at tredjemand, fondshandleren, indberetter erhvervelsen. Â
Denne del af lovforslaget er imidlertid fremsat uændret, og af bemærkningerne til § 1, nr. 6-9 følger, at i det omfang fondshandleren ikke længere er i besiddelse af oplysninger om indberetningen, vil en supplerende indberetning kunne baseres på notaen. Det forekommer uhensigtsmæssigt og unødvendigt omstændeligt, at bankerne og sparekasserne skal indberette erhvervelsen, når den skattepligtige lige så godt selv kan fremlægge notaen for SKAT.
I det omfang erhvervelsen – samt en eventuelt manglende indberetning, som kan bero på fejl i bankernes eller SKATs egne systemer – kan kontrolleres i bankernes systemer, vil ulemperne bestå i fremskaffelsen af de gamle oplysninger og de omkostninger, der er forbundet hermed.
Finansrådet ønsker derfor, at adgang til fradrag for tab bør være til stede uanset, hvordan skattemyndighederne måtte være kommet i besiddelse af oplysninger om aktiekøbet.
Som lovforslaget er udformet, er det reelt bankerne, der kommer til at udføre ligningsopgaver, som normalt varetages af SKAT. Dette finder Finansrådet ikke rimeligt.
Som følge af implementeringen af MiFID-direktivet i den finansielle lovgivning skal der som bekendt i fremtiden sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og andre aktier. Ved nærværende lovforslag sker der en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse.
For at bankerne skal være i stand til at indberette korrekt til SKAT, er det således nødvendigt at foretage denne sondring. For så vidt angår EU- og EØS landende er denne identifikation mulig, medens det samme ikke umiddelbart gør sig gældende for tredjelande.
For at det bliver muligt at efterleve forslaget, kræves således en definition af, hvilke markeder der er omfattet af reguleringen. Finansrådet skal i den forbindelse henstille til, at definitionen baseres på rent objektive kriterier, således at det med sikkerhed bliver muligt at fastslå, hvilke markeder i tredjelande der er tale om, samt at disse markeder fremgår af en ikke udtømmende liste.
Af forslagets § 12, nr. 11, følger bl.a., at udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 19 - dvs. fra et investeringsselskab – skal indberettes.
Finansrådet vurderer, at der ofte vil opstå tvivl om, hvornår et selskab er et investeringsselskab i relation til aktieavancebeskatningsloven § 19, idet en korrekt skattemæssig kvalifikation forudsætter en gennemgribende gennemgang af det udloddende selskabs vedtægter og eventuelle aktionæroverenskomster. Finansrådet vurderer umiddelbart, at det i praksis vil være umuligt at efterleve lovforslagets intentioner, medmindre det bliver pålagt selskabet selv at foretage kvalifikationen.
Endelig bemærkes, at lovforslagets § 15, stk. 4, formentlig ikke er korrekt, idet aktieavancebeskatningslovens § 13 som affattet ved forslagets § 1, nr. 7, ikke indeholder et 2. punktum.Â
Med venlig hilsen