J.nr. MST-103-00001

 

Den

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 2 ad L 118 og L 119 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 2      

Vil ministeren fremsende eventuelt modtagne høringssvar eller kommentarer fra de juridiske eksperter, der deltog i høringen, da lovforslagene sidst blev behandlet i Folketinget, og vil ministeren tydeliggøre, hvilke konkrete forslag eller kritikpunkter fra eksperterne der har ført til ændringer i lovforslagene?

 

Svar

Text Box: ./.Miljøministeriet har ikke modtaget høringssvar eller skriftlige kommentarer fra de juridiske eksperter hverken i forbindelse med høringen over de tidligere lovforslag (L 175 og L 176) eller høringen over de nu foreliggende lovforslag L 118 og L 119. Der har været afholdt nogle møder med en eller flere af eksperterne forud for høringen, hvor ministeriet har modtaget mundtlige bemærkninger, og fra Ellen Margrethe Basse også vedlagte skriftlige kommentarer til de da foreliggende foreløbige udkast. Der er dog siden ændret i lovforslagene, bl.a. er ensartningen af reglerne for store og små miljøskader i miljøbeskyttelsesloven (herunder sammenskrivningen med jordforureningslovens gældende regler) udgået og opstillingen i miljøbeskyttelsesloven er ændret.

 

Eksperternes forslag og kritikpunkter til de tidligere fremsatte lovforslag fremgår af udskriften af FMPU’s ekspertmøde om lovforslagene (FMPU-bilag 11 til L 175 og L 176). De juridiske eksperters materiale, der blev brugt på ekspertmødet, fremgår af FMPU-bilag 4 og 5 til L 175 og L 176. Endelig har daværende miljøminister i svaret på spørgsmål 4 til L 175 og L 176 kommenteret kritikken.

 

Herudover kan der henvises til afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til L 118, hvori kritikken refereres og kommenteres, herunder også spørgsmålet om foreneligheden med direktivet (se afsnit 1.2.4, sidste to afsnit, og afsnit 1.2.3, de to første afsnit). Disse spørgsmål har været forelagt for Juridisk Specialudvalg.

 

Af konkrete forslag eller kritikpunkter, der har ført til ændringer i lovforslagene kan nævnes:

 

Lovforslagenes kompleksitet

Systematikken i miljøbeskyttelsesloven er blevet gjort klarere og de almindelige bemærkninger er gennemskrevet, så de fremstår klarere og mere pædagogisk. Herudover er der sket en ensretning af bestemmelsernes ordlyd i forslagene til ændringer i de enkelte love.

 

Endvidere er ensartningen for små og store skader i miljøbeskyttelsesloven udgået, ligesom sammenskrivningen af reglerne i miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven er opgivet. De selvstændige paragraffer med henvisning til det subsidiære grundejeransvar i lovene på naturområdet er ligeledes udgået. I stedet er spørgsmålet omtalt i bemærkningerne.

 

Kommunernes kompetencer

I forhold til de oprindelige forslag er der nu en langt større vejlednings- og rådgivningsindsats over for de involverede myndigheder:

-          Der indføres i en midlertidig periode en ”konsultationsordning” for kommunerne (indhentelse af bindende udtalelse fra miljøministeren -  i praksis miljøcentrene).

-          Der etableres et online informationssystem med oplysninger om praksis.

-          Der udarbejdes en vejledning om miljøskadebegrebet.

-          Der udstedes en bekendtgørelse om miljøskadebegrebet, nÃ¥r der er opsamlet tilstrækkelige erfaringer hermed.

-          Der nedsættes et overvÃ¥gningsudvalg, der skal sikre løbende og uafhængig overvÃ¥gning af reglerne.

 

Enklere system med færre delafgørelser

Sagsgangen er i forhold til de oprindelige forslag blevet forenklet ved at udskyde klageadgangen over kommunens afgørelse om, hvorvidt der er tale om en miljøskade. Afgørelsen kan fortsat påklages, men først senere i sagsgangen.

 

Skadevolders handlepligter

I de oprindelige forslag fandtes allerede regler om skadevolders pligt til at anmelde skader og gribe ind over for truende situationer og skader straks, med henblik på at afværge skade eller forværring heraf. Disse pligter består også, før der træffes afgørelse om, hvorvidt der er tale om en miljøskade.

 

Disse regler er nu yderligere ensartet i overensstemmelse med direktivets ordlyd og trukket frem i lovforslagene, så de fremstår tydeligere.

 

De mange ansvarsformer og lempelser

Lempelsen for udviklingsskader i vandforsyningsloven er udgået. Der ses ikke længere noget særskilt behov for denne lempelse.

 

De selvstændige paragraffer med henvisning til det subsidiære grundejeransvar i lovene på naturområdet er som nævnt ovenfor ligeledes udgået. I stedet er spørgsmålet omtalt i bemærkningerne.

 

Producentansvaret i forhold til udenlandske producenter

Det fremgår nu af bemærkningerne, at det som udgangspunkt ikke er muligt at håndhæve producentansvaret i forhold til udenlandske producenter. I sådanne tilfælde vil det være den danske producent, der ifalder ansvaret og pligten til at efterkomme et påbud.

 

Sikkerhedsstillelse

Det er i miljøskadeloven blevet præciseret, at der skal ske sagsbehandling efter loven indtil det tidspunkt, hvor det konstateres, at der ikke kan stilles sikkerhed. I så fald skal sagen behandles efter reglerne i den lovgivning, i henhold til hvilken afgørelsen om miljøskade er truffet.