Besvarelse af
spørgsmål 3 af 7. maj 2008 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende lovforslag
om ændring af byggeloven (afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen og markedskontrol
med byggevarer) (L 122).Â
Â
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes
kommentere vedlagte artikler "Ny byggelov står for skud" og
"Uklare konsekvenser af ny lov" fra Byggeriets Dagblad.
Svar:
Indledningsvist
har jeg noteret, at Parcelhusejernes Landsforening i artiklerne â€Ny byggelov
stÃ¥r for skud†og â€Uklare konsekvenser af ny lov†fra Byggeriets Dagblad
Licitationen nævner, at kvaliteten i den hidtidige sagsbehandling har været
meget forskellig fra kommune til kommune, og at en liberalisering eller
privatisering af kontrolfunktionen ikke er til skade. Endvidere påpeger Parcelhusejernes
Landsforening, at boligejere i nogle tilfælde har købt sig dyrt til falsk
tryghed, samtidig med at sagsbehandlingstiden ofte har været én lang forlængelse
af bygge- og planlægningsperioden for et parcelhus. Det er blandt andet nogle
af de ting, som vi vil tage hånd om med lovforslaget.
Derudover er et
af hovedsynspunkterne i artiklen, at det er uklart, hvorvidt de nye regler
vil få indflydelse på byggeriets kvalitet. Herudover rejses en række konkrete
spørgsmål - bl.a. at der i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget,
ikke er trukket på erfaringer fra udlandet, og at det er uklart, hvilken form
for rådgivning og kontrol kommunerne fremover skal yde.
Endvidere
refereres Parcelhusejernes Landsforening for, at byggeskadeforsikringen kan
blive dyr i begyndelsen, da der kun er få udbydere og tvivl om, hvordan
forsikringen skal takseres. Endelig refereres Parcelhusejernes Landsforening
for at finde det problematisk, hvis kun 15 procent af de private bygherrer i
dag er dækket af byggeskadeforsikringen.
I forhold til
spørgsmålet om hvorvidt de nye regler vil få indflydelse på byggeriets
kvalitet, så er det hensigten med lovforslaget at gøre byggesagsbehandlingen
mere enkel og smidig. Dette foretages ved at gøre ansvarsfordelingen entydig,
så der ikke længere er tvivl om, hvem der har ansvaret for, at lovgivningens
krav overholdes. Tydeliggørelsen af ansvaret kan betyde, at der er nogle
bygherrer og rådgivere, der fremover vil skulle bruge lidt ekstra tid og
ressourcer på forberedelsen af byggesagen, fordi de i dag forlader sig på, at
kommunen efterkontrollerer deres arbejde. Det er min vurdering, at
tydeliggørelsen af ansvaret vil have en adfærdsregulerende effekt, idet
en tydeliggørelse af ansvaret forventes at føre til et øget fokus på kvalitet
hos både rådgiverne og bygherrerne.
Med hensyn til
de konkrete spørgsmål, der rejses i artiklerne, har jeg forstået på Erhvervs-
og Byggestyrelsen, at det i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, er
blevet undersøgt, hvordan man i bl.a. Norge, Sverige og Storbritannien har
valgt at organisere byggesagsbehandlingen. Disse undersøgelser er taget med i
betragtning i forbindelse med udformningen af lovforslaget.Â
I forhold til spørgsmålet om kommunernes
rådgivning, vil kommunerne, når de ikke længere skal kontrollere de tekniske
forhold ved mindre og ukomplicerede byggerier, heller ikke være forpligtiget
til at yde vejledning herom til borgerne. Borgerne må i disse tilfælde i
stedet søge vejledning hos professionelle rådgivere. Herudover vil borgerne
kunne finde hjælp i en bekendtgørelse i forbindelse med principielle
spørgsmål, som fx hvilke byggerier, der er fritaget for kommunal kontrol, som
Erhvervs- og Byggestyrelsen vil udarbejde i umiddelbar forlængelse af
lovforslagets vedtagelse.
Vedrørende
artiklens kommentarer til den obligatoriske byggeskadeforsikring kan jeg
oplyse, at den blev vedtaget af et enstemmigt folketing den 6. juni 2007.
Loven trådte i kraft den 1. april 2008. Lovforslaget om afbureaukratiseringen
af byggesagsbehandlingen pålægger ikke forbrugere at være dækket af en
byggeskadeforsikring.
Byggeskadeforsikringen
skal tegnes af de professionelle bygherrer, der opfører ny privat
helårsbeboelse og tegnes til fordel for bygningsejeren. Erhvervs- og
Byggestyrelsen har tidligere i svar til Boligudvalget, jf. besvarelse af
spørgsmål nr. 16 af 13. april 2007 vedrørende L 177, tilkendegivet, at
byggeskadeforsikringen vil omfatte ca. 85 procent af det nybyggeri, der
opføres.
Â
Efter lovens
vedtagelse blev der udarbejdet en bekendtgørelse (BEK nr. 1292 af 24/10
2007), der fastsætter de nærmere rammer for forsikringens dækningsomfang,
retningslinier for eftersynene, definitionen på en byggeskade, forsikringsselskabernes
opgaver mv. Dette har forsikringsselskaberne kunne benytte ved fastlæggelsen
af, hvad forsikringen skal indeholde.
Tre
forsikringsselskaber udbyder på nuværende tidspunkt den nye byggeskadeforsikring.
Flere andre selskaber har oplyst, at de også overvejer at gå ind på markedet
inden årets udgang. Forsikring & Pension har oplyst, at det er et tilfredsstillende
niveau for et specialforsikringsprodukt som byggeskadeforsikringen.
Byggeskadeforsikringen
er en markedsbaseret ordning og præmien for det konkrete byggeri vil bl.a.
afhænge af forsikringsselskabets vurdering af bygherrers, entreprenører og
rådgiveres kvalitetssikring af byggeriet og evne til at opføre byggerier uden
væsentlige byggeskader.
Forsikringsselskaberne kan ved afgivelse
af tilbud på forsikringerne stille krav om kvalitetssikring af byggeriet og
dokumentation herfor og kan gennem deres præmiefastsættelse præmiere de
byggefirmaer, der leverer et arbejde af høj kvalitet. De
entreprenører og håndværkere, der kan dokumentere en lav risiko for fejl og
mangler i forbindelse med opførelsen af byggeriet, vil således blive belønnet
med en lavere præmie. Hvorimod de bygherrer, der gang på gang leverer
mangelfuldt byggeri må betale en højere præmie. Det må siges at være i god
tråd med, at et af hovedformålene med ordningen netop er at begrænse antallet
af fejl og mangler i byggeriet.
Ordningen er trådt i kraft i foråret, og
der foreligger endnu ikke dokumentation for, om den gennemsnitlige
forsikringspræmie afviger fra de 1 ½ procent af anskaffelsessummen (bestående af en byggesum og en grundpris), som
Erhvervs- og Byggestyrelsens skøn lød på i forbindelse med lovens vedtagelse.
Erhvervs- og Byggestyrelsen følger nøje prisudviklingen på forsikringen. Jeg
vil, når der foreligger tilstrækkeligt materiale, give udvalget en status.
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|