Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

30. april 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 11 (L 137 lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 28. april 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 11

L 137 lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning)

 

Skrivelse af 28. april 2008

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

" Kan der lægges et maksimum over antallet af forfulgte forfattere, der årligt kan komme ind under ordningen?"

 

Svar:

Det er forudsat i lovforslaget, at det er byerne/kommunerne, der inviterer forfatterne. Den øvre grænse for, hvor mange forfattere der vil komme til landet under fribyordningen, bestemmes derfor af, hvor mange danske kommuner, der vil være villige til at invitere en forfatter til kommunen på de vilkår, der er opstillet i den internationale organisations ICORNs charter. Kommunernes forpligtelser, jf. ICORNs charter er nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger afsnit 3.2.2. Som det endvidere fremgår af lovforslagets bemærkninger, viser de internationale erfaringer med fribyordningen generelt, at de enkelte byer typisk kun har en enkelt forfatter, og at de enkelte lande samlet højst har nogle få forfattere. Det er regeringens forventning, at omfanget af ordningens anvendelse i Danmark vil blive sammenligneligt hermed.