Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

30. april 2008

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 13 (L 137), lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 28. april 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 


Spørgsmål nr. 13

(L 137), lov om ændring af lov om litteratur (Fribyordning)

Skrivelse af 28. april 2008. 

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

”Hvis det er påkrævet at yde særlig politimæssig beskyttelse af en forfulgt forfatter, er det så muligt at lade fribyen betale for denne beskyttelse eller en del heraf?”

 

Svar:

Det er sådan, at beskyttelse af truede personer som udgangspunkt varetages af myndighederne i det land, hvor den truede person opholder sig. Omfanget af beskyttelsen afhænger af den konkrete trusselsvurdering, og afhængig af truslens karakter og styrke vil der således kunne iværksættes tiltag af varierende intensitet. I Danmark varetages opgaven med personbeskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste, og udgifterne hertil afholdes inden for politiets bevillinger.

 

Det er således forudsat i lovforslaget, at hvis mennesker - herunder fribyforfattere - er truet på deres sikkerhed, og de har ophold i Danmark, så er det de statslige myndigheders ansvar at yde den nødvendige politibeskyttelse.