Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L 156 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse for reservebedsteforældre og selvvalgt uddannelse).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 2 af 22. april 2008.

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Birgitte Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 2

Er ministeren enig i, at det generelt er uhensigtsmæssigt med særregler om skattefritagelse for visse indkomstarter – navnlig indkomster, der kan karakteriseres som arbejdsindkomst – og at sådanne nye skattefritagelser erfaringsmæssigt må forventes at udløse pres fra andre grupper om skattefritagelse af lignende/sammenlignelige indkomstarter, ligesom sådanne særregler generelt er med til at komplicere skattelovgivningen? Og er ministeren enig i, at det er væsentligt for skatteydernes forståelse for skattereglerne, at disse opfattes som retfærdige, og at der i den sammenhæng bør være velbegrundede argumenter for, hvorfor en slags arbejdsindkomst skal være fritaget for beskatning mens en anden ikke skal?

 

Svar:

Ja, jeg er grundlæggende enig i alle synspunkterne. Udgangspunktet har imidlertid været, at der var behov for at sikre bedre og mere rimelige vilkår for reservebedsteforældrene, således at deres ressourcer kan udnyttes til gavn for samfundet. De nævnte overvejelser har til gengæld påvirket udformningen af forslaget. For eksempel er ordningen gjort begrænset og meget målrettet. Forslaget er således ikke udtryk for ønsker om, at skatteinstrumentet nu skal bruges i større udstrækning end hidtil.