Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

9. oktober 2008

 

Endeligt svar på Finansudvalgets § 7 spørgsmål nr. 4 af 16. september 2008 (L 188).

Spørgsmål:

Vil ministeren bekræfte at summen af de planlagte skattelettelser og en genindførsel af SP-bidraget vil give et nettofald i disponibel indkomst for lave indkomster (300.000 og derunder) og en nettostigning i den disponible indkomst for højere indkomster?

Svar:

Personskattenedsættelserne i 2008 og 2009 (herunder skatteaftalen, som indfases i 2008 og 2009) og genindførelsen af SP-bidraget medfører under ét en forøgelse af rådighedsbeløbet for lønmodtagere i lav-, mellem og højindkomstgrupperne i 2009.

 

For eksempel øges rådighedsbeløbet med godt 600 kr. for lønmodtager med en lønindkomst på 200.000 kr., mens rådighedsbeløbet øges med knap 800 kr. for lønmodtagere med en lønindkomst på 300.000 kr., jf. tabel 1 nedenfor.

 

Stigningen i rådighedsbeløbet er størst for mellemindkomstgrupperne, da SP-bidraget stiger proportionalt med lønindkomsten, mens skatteaftalen indebærer at skattenedsættelsen stiger med indkomsten op til topskattegrænsen, hvorefter den udgør godt 5.700 kroner i 2009 uafhængigt af indkomst.

 

Det bemærkes, at den særlige pensionsopsparing ikke er en skat, men en privat opsparing, som kommer til udbetaling til den enkelte pÃ¥ et senere tidspunkt.

 

Det har været fremme i pressen at nettogevinsten af skattenedsættelserne efter genindførelse af SP-bidraget er negativ for lønindkomster under 300.000 kr. Men det skyldes, at ikke alle skattenedsættelserne er talt med. Fx har det i den diskussion været helt fraværende, at bundskatten sættes ekstraordinært ned med 4 mia. kr. i 2009. Endvidere er der i disse opgørelser kun set på de elementer af skatteaftalen der træder i kraft i 2009.

 

Tabel 1

Virkning på rådighedsbeløb for lønmodtagere af personskatteændringer i 2008 og 2009 samt genindførelse af SP-ordning i 2009

 

 

 

Skatteaftale

Kommune- og bundskat1

I alt

SP

I alt

 

 

Lønindkomst

Ændringer fra 2008

Ændringer fra 2009

 

 

 

Kr.

 

 

100.000

693

277

110

1.080

-614

466

 

 

200.000

1.192

360

308

1.860

-1.229

631

 

 

250.000

1.442

402

407

2.251

-1.536

714

 

 

300.000

1.691

443

506

2.640

-1.843

797

 

 

350.000

1.758

2.455

601

4.814

-2.151

2.664

 

 

400.000

1.758

3.967

695

6.420

-1.618

4.803

 

 

500.000

1.758

3.967

883

6.608

-2.022

4.586

 

 

1.000.000

1.758

3.967

1.821

7.546

-4.045

3.502

 

 

1.500.000

1.758

3.967

2.760

8.485

-6.067

2.418

 

 

Kilde: Egne beregninger

1)                          I beregningen indgår en stigning på 0,24 pct.enheder i kommuneskatteprocenten (fra 2008) og en dobbelt kompenserende reduktion på 0,44 pct.enheder i bundskattesatsen i 2009.

Anm.: Ændringerne er beregnet ved sammenligning med et grundscenarie, hvor arbejdsmarkedsbidraget er 8 pct.

 

 

De nedsættelser af personskatterne, der gennemføres i 2009, er en del af den samlede aftale om lavere beskatning, som blev indgået i 2007. Aftalen indfases i to trin – det første i 2008 og det andet i 2009. Indfasningen er sådan indrettet, at de lavere indkomstgrupper blev tilgodeset først, dvs. i 2008, hvor satserne for overførselsindkomsterne blev hævet ekstraordinært med 0,6 pct., personfradraget blev hævet med 500 kr. og beskæftigelsesfradraget blev hævet fra 2,5 pct. til 4,0 pct. I 2009 indfases så de elementer, der har størst betydning for arbejdsudbuddet. Det vil navnlig sige forhøjelsen af grænsen for betaling af mellemskat og forøgelsen af beskæftigelsesfradraget fra 4,0 pct. til 4,25 pct. Dertil kommer en forøgelse af personfradraget med yderligere 500 kr. i 2009.  

 

De to trin skal selvsagt ses i sammenhæng. Havde man valgt den omvendte indfasning, havde lavindkomstgrupperne haft større stigning i 2009. Men sådan en indfasning kan jo ikke siges at være bedre for lavindkomstgrupperne – for så ville de ikke have fået højere rådighedsbeløb i både 2008 og 2009 – men kun i 2009.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen