Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

16. oktober 2008

 

 

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 af 19. september 2008 (L188) ad FFL 09 Generelt.

Spørgsmål:

Ministeren bedes oplyse hvorfor investeringerne i etablering af Statens IT under

Skatteministeriet som et af to nye administrative servicecentre ikke fremgår af

FFL09.

 

Svar:

Der er på FL08 afsat en reserve på §35.11.17 til etablering og drift af de administrative servicecentre, hvorfra omkostninger til investeringer i både Statens It og ØSC (Økonomiservicecentret i Økonomistyrelsen, som står for løn, bogholderi og rejser) skal afholdes. Tidsplanen for implementeringen af Statens It er forskudt i forhold til implementeringen af ØSC. Der pågår således i øjeblikket en nærmere analyse af etableringen af Statens It, herunder investeringsbehov. Når resultatet heraf foreligger, vil der ske en videre indbudgettering af Statens It på FFL10. På ÆF09 får Statens It en basisbevilling på §9.31.01, ligesom der på §7.11.02 indbudgetteres en reserve, der blandt andet skal anvendes til yderligere investeringer i Statens It. Basisbevillingen og reserven finansieres ved overførsel af midler fra den på FL08 afsatte reserve på §35.11.17.Folketinget vil løbende blive forelagt alle større investeringer i overensstemmelse med Budgetvejledningen.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen