Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

AOU/ J.nr. 2007-4977

Folketingets Boligudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 30. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Boligudvalgs brev af 24. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 13 til L 44 (BOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 13:

 

”Hvad er årsagen til, at maksimumsbeløbet skal nedsættes med 20 pct. ved

byggeri på lejet grund, og hvordan opstår denne procentsats?”

 

 

Svar:

 

Jeg skal henvise til lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår:  

 

”Ved byggeri på lejet grund indgår der ingen udgifter til køb af grund, herunder evt. byggemodningsudgifter, i byggeriets anskaffelsessum. I stedet indregnes en løbende driftsudgift til leje af grunden direkte i huslejen. Dette giver mulighed for, at maksimumsbeløbet kan udnyttes fuldt ud til en anskaffelsessum, der alene består af håndværkerudgifter og andre omkostninger. Hvis bygherren vælger denne mulighed, vil resultatet i forhold til byggeri på købt grund være en højere husleje for den enkelte beboer og dermed øgede udgifter til boligstøtte.

 

Med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udbredelse af byggeri på lejet grund foreslås det at reducere det maksimumbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for påbegyndelsen af byggeriet, hvis der bygges på lejet grund. Der foreslås en reduktion på 20 pct., svarende til de gennemsnitlige grundudgifter ved opførelse af almene boliger i de senere år.”

 

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 10 til L 44, hvoraf det fremgår, at de gennemsnitlige grundudgifter udgør omkring 20 pct. af anskaffelsessummen for almene familie- og ungdomsboligprojekter med tilsagn i perioden 2002-2005.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Lise Nielsen