UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 28. februar 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 22. februar 2008

 

 

Spørgsmål 281:

”Har præamblen til Lissabontraktaten samt ændringerne i præamblerne til Unionstraktaten og til traktaten om Unionens funktionsmåde nogen retsvirkninger?”

 

Svar:

Præamblerne giver udtryk for de grundlæggende politiske, økonomiske og sociale motiver, der ligger bag de kontraherende parters beslutning om at indgå traktaterne. Motiverne genfindes i et vist omfang i forpligtende form i traktaternes bestemmelser. Der kan ikke udledes rettigheder eller pligter af præamblerne, men traktaternes bestemmelser må forstås i lyset af præamblerne, hvorved de får en vis retskildemæssig betydning.