UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Nordgruppen                                                                                      Den 15. april 2008

 

 

 

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 10. april 2008

 

 

Spørgsmål 543:

”Mener ministeren, at det hemmelighedskræmmeri omkring konsekvenserne af Lissabontraktatens implementering, som fremgår af Politiken den 8. april medvirker til at sikre gennemskuelighed og åben debat i EU?”

 

Svar:

Historien i Politiken 8. april 2008 gengiver hovedelementerne i et brev, som det tyske MEP Jo Leinen (PSE) i egenskab af formand for Europa-Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender har sendt til sine formandskolleger i de andre udvalg i Europa-Parlamentet.

 

Hvorledes man internt blandt udvalgene i det folkevalgte Europa-Parlament vælger at tilrettelægge arbejdet med forberedelsen af Lissabon-traktatens udmøntning, er Europa-Parlamentets sag.

 

Folketingets Europaudvalg modtog 4. februar 2008 foreløbig underretning om igangsættelsen af det indledende tekniske arbejde i Rådet med udmøntningen af Lissabon-traktaten, jf. i øvrigt svar på spørgsmål 540.