UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen                                                                                     Den 16. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 11. april 2008
Spørgsmål 596:
â€Justitsminister Lene Espersen har af juridiske grunde afvist, at Danmark vil kunne tiltræde et juridisk bindende menneskerettighedscharter fra EU. Kan udenrigsministeren forklare, hvordan det kan lade sig gøre nu?â€
Svar:
Udenrigsministeriet er ikke bekendt med, hvilken reference til justitsministeren, som spørgeren sigter til. Udenrigsministeriet kan henholde sig til Justitsministeriets redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten af 4. december 2007 afsnit 4.4.4, hvori det om charteret bl.a. konkluderes:
â€PÃ¥ den baggrund indebærer det forhold, at Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder med Lissabon-Traktaten fÃ¥r samme juridiske værdi som traktaterne, efter Justitsministeriets opfattelse ikke, at der overlades nye beføjelser til Unionen. Danmarks tilslutning til EUTraktatens artikel 6, stk. 1, kræver derfor ikke anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.
Om forholdet til grundloven bemærkes desuden: I charterets artikel 53 er det som nævnt fastsat, at ingen bestemmelse i charteret må medføre en begrænsning bl.a. i de menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der er indeholdt i medlemsstaternes forfatninger. Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder vil allerede derfor ikke indebære nogen indskrænkning i de frihedsrettigheder, som borgerne er sikret efter den danske grundlov. Det forhold, at danske myndigheder i medfør af charterets artikel 51, stk. 1, vil være forpligtet til at respektere bestemmelserne i charteret, når de gennemfører EU-retten, og at spørgsmål herom vil kunne prøves af Den Europæiske Unions Domstol, rejser efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke spørgsmål i forhold til grundloven.
I den forbindelse bemærkes det, at grundloven ikke er til hinder for, at Danmark pÃ¥tager sig internationale forpligtelser, der rækker videre end grundlovens frihedsrettigheder. Danmark er sÃ¥ledes allerede tilsluttet en række konventioner mv., der indeholder rettigheder, som gÃ¥r videre end grundlovens frihedsrettigheder. Det gælder f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der ogsÃ¥ indeholder regler om, at konventionens bestemmelser kan prøves af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.â€