Retsudvalget 2007-08 (2. samling)
S 221
Offentligt
413429_0001.png
SPØRGSMÅL NR. S 221
§ 2 0- SP Ø RG S M Å L T IL S K RI FT LIG BE S V A R E L S E
Til:
Dato:
Stillet af:
Justitsministeren
20. december 2007
Christian H. Hansen (DF)
Vil ministeren i lyset af den gruopvækkende reportage fra finsk tv, som også
er blevet vist på TV2, i forbindelse med det førstkommende ministerrådsmø-
de rejse sagen over for sine østeuropæiske og italienske kollegaer og med-
dele dem, at EU's regler for dyretransporter naturligvis skal overholdes, og
mener ministeren i øvrigt, at den adfærd, som udøves af de pågældende
chauffører, og den lemfældighed, der udvises fra myndighederne i de pågæl-
dende landes side, er i overensstemmelse med EU's værdisæt, som de er
formuleret i Lissabontraktaten?
(Spm. nr. S 221).
Begrundelse
Spørgeren henviser til TV2 Nyhederne kl. 22.00 den 19. december 2007,
hvor der blev vist aldeles gruopvækkende billeder fra en hestetransport fra
Polen til Italien. Dyrene blev behandlet så voldsomt, at enkelte brækkede
benene, men alligevel måtte gennemføre transporten til Italien.
Spørgeren finder det fuldstændig uacceptabelt, at den slags finder sted inden
for EU's grænser. Det tyder på en exceptionel mangel på respekt for dyrene
og en lemfældighed fra myndighedernes side, som mildt sagt ikke er klæde-
lig.
Spørgeren mener derfor, at ministeren på det førstkommende ministerråds-
møde i EU bør tage sagen op med sine østeuropæiske og italienske kolleger
for ad den vej at lægge pres på landene for at overholde gældende EU-
regler.
På Folketingets formands vegne,
Lovsekretariatet
Den 20. december 2007
Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på
[email protected]
og til
Lovsekretariatet på [email protected].