Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
S 102
Offentligt
411758_0001.png
Folketingets Lovsekrateriat
København, den 12. december 2007
Sagsnr.: 9224/ 328844
Folketinget har ved skrivelse af 5. december 2007 udbedt sig min besvarelse af
spørgsmål nr. S 102, som er stillet af Per Clausen (EL) i henhold til forretningsordenens
§ 20:
Spørgsmål S 102:
”Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at den danske fiskerikontrol i havene i en
EU-revisionsrapport omtales som ”helt klart utilstrækkelig”?”.
Svar (endeligt):
Jeg er ikke enig i, at den danske fiskerikontrol i havnene er utilstrækkelig. Den omtalte
henvisning stammer fra en beretning om fiskerikontrollen udarbejdet af Revisionsretten.
Målestokken for Revisionsrettens vurdering er det antal kontrollører, der er til rådighed
per fiskerihavn.
I 2006 blev der i Danmark landet fisk i ca. 300 havne. Heraf tegner de 10 største havne,
målt i landende mængder, sig for 90 %. Målt på antal landinger står de 10 vigtigste
havne for ca. 50 % af alle landinger.
Det er derfor ikke relevant eller fornuftigt at være til stede i samme omfang i alle havne.
Det er derimod nødvendigt at tilrettelægge kontrollen, så den modsvarer
fiskerimønstrene og er fokuseret på uønsket adfærd. Det kræver viden og løbende
analyser af kontroldata, så kontrollen hele tiden kan foretage en relevant vurdering af,
hvor de største trusler mod bæredygtigheden findes. På dette område har
Fiskeridirektoratet taget en række initiativer siden 2006.
En god og moderne kontrol er efter regeringens opfattelse vigtig, men ikke nok i sig
selv. Derfor indgår det i regeringsgrundlaget, at regeringen vil arbejde for at reformere
fiskeriområdet i EU. Bæredygtigt og skånsomt fiskeri skal belønnes.
Eva Kjer Hansen
/Mogens Schou