Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Finansministeren

22. maj 2008

Endeligt svar på spørgsmål nr. S 1587 af 16. maj 2008 stillet af Per Clausen.

Spørgsmål:

Mener ministeren, at det er troværdigt, at han over for Ekstra Bladet hævder, at han selv betaler for et hotelophold, fordi regeringen lyder på et forkert navn, når den reelle forklaring på tilbagebetalingen er, at han havde deltaget i et privat arrangement før overnatningen?

 

Svar:

Idet det forudsættes, at der hentydes til en overnatning foretaget den 6. december 2002 kan det oplyses, at jeg lagde bilaget i mit forkontor med henblik på at få refusion eller videresendelse til Venstre.

I forbindelse med en senere forelæggelse af bilaget ser jeg, at der ikke står mit navn på bilaget og beder derfor efter min bedste erindring allerede af den grund om at få det renset ud.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen