Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
S 1745
Offentligt
567177_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
København, den 2. juni 2008
Sagsnr.: 789/386541
Folketinget har ved skrivelse af 23. maj 2008 (spørgsmål S 1745) anmodet om min
besvarelse af følgende af Morten Messerschmidt (DF) stillede spørgsmål:
Spørgsmål S 1745:
”Hvorledes forholder ministeren sig til de problemer, der blev redegjort for ved
foretræde af Thyborøn Havns Fiskeriforening i Europaudvalget den 16. maj 2008, og
hvad agter ministeren at foretage sig i den forbindelse?”
Svar:
Logbogspligtige fartøjer er forpligtet til at registrere den ombordværende mængde af de
enkelte arter. Logbogen skal føres dagligt eller senest før ankomst til havn.
Det er nødvendigt, at logbogen er præcist udfyldt inden ankomst til havn for at
forhindre underrapportering af fangst, hvis ikke der er kontrol til stede.
For de i logbogen registrerede mængder er hovedreglen, at der for arter omfattet af
TAC/kvotesystemet maksimalt må være +/- 20 pct. tolerance mellem de skønnede
mængder som angivet i logbogen og de reelle opvejede mængder, der senere fremgår af
fartøjets afregning. Tolerancemarginen er f.eks. i relation til EU’s genopretningsplan for
torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat reduceret til +/- 8 pct. Baggrunden for
indførelse af den mere restriktive regel har blandt andet været, at Kommissionen har
vurderet, at fartøjsføreren reelt har et mere præcist billede af sin ombordværende fangst,
og at tolerancemarginen derfor var unødigt stor.
Der er i Fiskeridirektoratets regi nedsat en arbejdsgruppe med erhvervet med henblik på
at overveje forslag til, hvordan 8 pct.’s tolerancemarginen eventuelt kan erstattes med
en anden metode til at opgøre fangsterne på, som samtidig opfylder kravene om
nøjagtighed.
Med hensyn til ”donor-fartøjer” - eller ”spøgelsesfartøjer” – er der efter dansk ønske
blevet mulighed for, at fartøjsejere, der ophugger deres fartøj uden offentlig støtte,
fremover kan beholde deres havdage, beregnet efter en særlig model, som foretages af
Kommissionen i form af kilowatt-dage puljer.
Havdageordningen gælder i princippet kun ét år ad gangen, og det har derfor hidtil
været usikkert, om denne nye mulighed ville være gældende i efterfølgende år. Men
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fiskerikommissæren har nu i et brev til mig bekræftet, at de fiskere, der lader deres
fartøjer ophugge under de gældende regler i TAC/kvoteforordningen for 2008, kan
regne med, at de ekstra havdage, som fartøjerne opnår ved ophugning i år, også vil blive
tildelt i 2009, hvis vi endnu et år fortsætter med en ordning, der ligner den eksisterende
havdageordning. Hermed er et væsentligt usikkerhedsmoment blevet fjernet for
fiskerens overvejelser om ophugning.
Kommissionen har imidlertid også fremlagt et forslag til en revision af
genopretningsplanen for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Det er
Kommissionens ønske, at planen skal gælde fra 1. januar 2009. Planen indeholder et
nationalt kilowatt-dage system med henblik på fiskeriindsatsregulering. Planen giver
medlemslandene en betydelig fleksibilitet til nationalt at fordele indsatsen mellem
fartøjerne inden for de enkelte redskabskategorier. For at skabe det bedst mulige
grundlag for fartøjsejernes beslutning om eventuel ophugning af spøgelsesskibe, har jeg
bedt Fiskeridirektoratet om sammen med fiskerierhvervet at udarbejde et udspil til
fordeling af kilowatt-dage i Danmark og til, hvorledes spøgelsesfartøjerne kan
tilgodeses i denne sammenhæng.
Med hensyn til mindstemål for fisk, ønsker jeg at bidrage til at reducere omfanget af
udsmid af de fisk, som man har fået om bord, idet det er ressourcespild. Den optimale
løsning er selvfølgelig helt at undgå at fange ”uønskede” fisk som små torsk. I det
omfang det ikke er muligt, heller ikke med mere selektive redskaber, bør udsmid
begrænses for at udnytte ressourcerne bedst muligt og få et retvisende billede af
bestandssituationen.
Danmark har tidligere haft højere mindstemål end EU-mindstemålene for en række
fiskearter. EU’s mindstemål er fastsat med henblik på at være tilpasset de gældende
maskestørrelser. De højere nationale mindstemål betød således, at fisk, der lovligt
kunne ilandbringes efter EU’s regler, skulle smides ud. De højere danske mindstemål
har dermed bidraget til større udsmid, end hvis man anvender EU’s mindstemål. Dette
er begrundelsen for, at jeg har truffet beslutning om at harmonisere de danske
mindstemål med EU’s mindstemål for de arter, som EU har fastsat mindstemål for. Jeg
kan tilføje, at jeg i EU arbejder for mere selektive redskaber, så små fisk sorteres fra,
inden fangsterne tages om bord.
Eva Kjer Hansen
/Birgitte Riber Rasmussen
2