Folketingets Lovsekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål S 1992 stillet af Ole Hækkerup (S) den 26. juni 2008.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Ministeren for videnskab, teknologi og udviklings besvarelse af spørgsmål

S 1992 stillet af Ole Hækkerup (S) den 26. juni 2008

 

Spørgsmål S 1992

 

Mener ministeren for alvor, at regeringen gør, hvad den kan, for at Danmark udnytter de nye demokratiske muligheder, der er ved afstemning på nettet, og hvorfor sætter regeringen ikke sig selv i spidsen for denne udvikling i stedet for blot at bremse dem, der ønsker at lave forsøg på dette område?

 

Svar

 

Regeringen ønsker at sætte brugerne af den offentlige sektor i centrum. Det har været en væsentlig del af oplægget til kvalitetsreformen og af Videnskabsministeriets ambition på IKT-området.

 

I forhold til elektronisk stemmeafgivning på afstemningsstederne kan regeringen ikke for øjeblikket støtte etableringen af forsøg i Danmark, da regeringen finder, at man bør afvente yderligere nyttige erfaringer fra udlandet. 

 

I forhold til afstemninger på nettet kan det bemærkes, at Videnskabsministeriet i juni måned sidste år gennem borger.dk stillede et værktøj gratis til rådighed for myndighederne, således at myndigheder og offentlige institutioner kan oprette debatter og afstemninger med digital signatur. Værktøjet er et middel til, at både myndigheder, offentlige institutioner og borgere har mulighed for at gøre sig erfaringer med demokratisk dialog på nettet i form af debat og vejledende afstemninger.

 

PÃ¥ baggrund af dette initiativ samarbejder Videnskabsministeriet med Kirkeministeriet om et pilotprojekt, der skal muliggøre digitale brevstemmer ved menighedsrÃ¥dsvalget til efterÃ¥ret. Projektet vil efterfølgende blive evalueret med henblik pÃ¥ at udlede konkrete danske erfaringer med afstemninger pÃ¥ nettet.Â