Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

LKR/ J.nr. 2008-33

Folketingets Lovsekretariat

 

 

 

 

 

Dato: 9. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets brev af 2. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 233, stillet af René Skau Björnsson (S) .

 

­

 

 

Spørgsmål nr. S 233:

 

”Er ministeren enig i, at det er stærkt bekymrende, at ventetiden på at få behandlet en sag om tildeling af handicapegnet bil har været stigende siden 2001? ”

 

 

Svar:

 

Jeg er enig i, at ventetiden på behandling af sager om støtte til køb af bil er bekymrende.

 

Finansministeriet og Velfærdsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hvilke problemer, der opstår som følge af reglerne, herunder problemer med lange ventetider. Arbejdsgruppen skal desuden komme med forslag til, hvordan disse problemer kan løses. Arbejdet er blevet forsinket som følge af valget, men det forventes, at gruppen kan afrapportere til regeringens økonomiudvalg i løbet af foråret 2008.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/  Karin Ingemann