UM del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 21: Den danske indstats i Afghanistan 2008-2012 (Afghanistan-strategien)

Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012IndholdKapitel 1: Indledning ............................................................................................................................... 2Kapitel 2: Overordnede rammer for indsatsen .................................................................................... 4Kapitel 3: Sikkerhed ................................................................................................................................ 6Ramme og strategier for sikkerhedsindsatsen ................................................................................. 6Kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker ............................................................... 9Sikkerhedsudfordringer .................................................................................................................... 11Resultater af indsatsen inden for sikkerhed og kapacitetsopbygning ......................................... 13Erfaringer inden for sikkerhed og kapacitetsopbygning .............................................................. 14Kapitel 4: Genopbygning og udvikling ............................................................................................... 16Situationen i Afghanistan ................................................................................................................. 16Resultater og erfaringer .................................................................................................................... 19Kapitel 5: Behovet for en integreret indsats....................................................................................... 21Kapitel 6: Danmarks indsats 2008-2012: Strategiske overvejelser .................................................. 22Valg af indsatsområder ..................................................................................................................... 23Sikkerhed og stabilitet ....................................................................................................................... 24Genopbygning og udvikling............................................................................................................. 24Indsatsens omfang ............................................................................................................................ 25Tværgående hensyn ........................................................................................................................... 26Geografisk koncentration................................................................................................................. 26Forudsætninger og risikofaktorer .................................................................................................... 27Afghanistan 2012 ............................................................................................................................... 27Kapitel 7: Danmarks indsats 2008-2012: Indsatsområderne ........................................................... 28Den politiske indsats ......................................................................................................................... 28Sikkerhed og stabilisering ................................................................................................................. 31Genopbygning og udvikling............................................................................................................. 34Statsopbygning .............................................................................................................................. 34Uddannelse .................................................................................................................................... 35Forbedring af levevilkår ............................................................................................................... 36Kapitel 8: Kommunikation ................................................................................................................... 37Kommunikation i Afghanistan ........................................................................................................ 37Kommunikation i Danmark ............................................................................................................ 38Kapitel 9: Monitorering, rapportering og tilpasning ......................................................................... 39

Kapitel 1: IndledningDet overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national,regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.Samtidig skal den danske indsats bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udvikletAfghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling ogfremme respekten for menneskerettigheder.Indsatsen er i overensstemmelse med en aktiv dansk udenrigspolitik ved at bidrage til deninternationale indsats, der udspringer af FNs sikkerhedsrådsresolutioner. Indsatsener tillige i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske målsætninger herunderfattigdomsbekæmpelse.Situationen i Afghanistan ventes i årene fremover fortsat at være ustabil, og dermed udgørsituationen i Afghanistan fortsat en potentiel trussel mod international fred og sikkerhed.Afghanistan er et af verdens fattigste lande og en stabil udvikling kræver mærkbare fremskridtfor befolkningen.Danmark vil i perioden 2008-12 styrke sin indsats i Afghanistan, og det er målet gradvist atændre balancen i retning af en større civil indsats og en mere tilbagetrukken militær rolle. Detindebærer i første del af perioden en midlertidig forøgelse af antallet af udsendte styrker,herunder til at varetage specifikke funktioner i forbindelse med den internationalesikkerhedsindsats under ISAF. Den overordnede målsætning med den militære indsats er, atDanmark i løbet af strategiperioden bidrager til at skabe forudsætninger for at udbrede deafghanske myndigheders autoritet i Helmand-provinsen. Det er målet at gøre de afghanskesikkerhedsstyrker parat til selvstændigt at gennemføre operationer på brigadeniveau oghåndhæve den afghanske regerings autoritet i de vigtigste dele af provinsen og her understøttecivil afghansk myndighedsudøvelse. Efterhånden som disse målsætninger nås, skal den danskemilitære indsats reduceres.Opbygning af kapacitet i Afghanistan indgår centralt i den internationale og den danskemilitære indsats. Sideløbende med en robust militær indsats i det sydlige Afghanistan vilDanmark bidrage til opbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. Målet er, at Danmark fåren mere tilbagetrukket militær rolle i strategiperioden, hvor den danske indsats i stigende gradfokuseres på træning og uddannelse. Samtidig øges indsatsen for træning af politiet.På udviklingsområdet indebærer den styrkede indsats en fordobling af bistanden til Afghanistani perioden. Således øges bistanden i 2008 til 300 mio. kr. og i perioden 2009 til 2012 til 400 mio.kr. årligt. Hertil kommer støtte gennem danske NGOer og ekstraordinære humanitære bidrag,såfremt situationen tilsiger dette. Også på bistandsområdet vil kapacitetsopbygning indgå på alleniveauer af den offentlige administration og i civilsamfundet for at sikre et afghansk ejerskabfor udvikling.Afghanistan er en mosaik af fremgang og fortsatte udfordringer. Der er etableret demokratiskeinstitutioner, afholdt frie valg og udarbejdet en ny forfatning. Også en række sociale indikatorer

viser markante fremskridt. Afghanistan er imidlertid fortsat et samfund på vej ud af konflikt.Landets sociale struktur og sociale sammenhængskraft er langt fra etableret. Der er fortsat etvæbnet oprør mod regeringen, men det er muligt at gennemføre udviklingsaktiviteter i storedele af landet. På trods af valgene er regeringens legitimitet begrænset i befolkningens øjne,fordi den ikke kan levere den nødvendige sikkerhed, ligesomdårlig regeringsførelse ogmanglende evne til at levere basale serviceydelser underminerer befolkningens støtte og tillidtil regeringen.Danmark vil fortsat presse på for fremskridt inden for demokrati, fremskridt påmenneskerettighedsområdet samt gennemførelse af konkrete tiltag, som kan dæmme op forkorruptionen i overensstemmelse med de forpligtigelser, den afghanske regering har påtaget sigi Afghanistan Compact.Forudsætningen for succes i Afghanistan er en sammenhængende politisk, militær og civilindsats. Det er også afsættet for det internationale samfunds indsats, som finder sted iAfghanistan i overensstemmelse med FNs resolutioner, Afghanistan Compact, NATOsstrategier og den afghanske regerings udviklingsstrategier. Den danske indsats er et bidrag tilgennemførelsen af de målsætninger, som er fastlagt heri.Danmark vil i strategiperioden gennem en integreret politisk, militær og udviklingsmæssigindsats bidrage til at bekæmpe oprør for at forbedre sikkerhedssituationen som en forudsætningfor stabilitet, økonomisk udvikling, fattigdomsbekæmpelse og sikring af respekten for detenkelte individ. Indsatsen skal medvirke til at opbygge et samfund baseret på demokratiskeprincipper og menneskerettigheder, der bevæger sig væk fra diskrimination og krænkelserdikteret af fundamentalistiske traditionelle og religiøse regelsæt.Danmark har valgt at fokusere sin indsats på sikkerhed, kapacitetsopbygning af afghanskesikkerhedsstyrker, statsopbygning, uddannelse og forbedring af levevilkår. Kvinders vilkår ogrettigheder, bekæmpelse af narkotikaøkonomien og god regeringsførelse vil indgå somtværgående hensyn. Geografisk vil Danmark fokusere en del af indsatsen på den sydligeHelmandprovins, hvor Taliban og andre oprørere fortsat opererer, og hvor sikkerhedssituationpå trods af fremskridt fortsat giver grobund for radikalisering og hindrer et opgør mednarkotikaøkonomien.DE OVERORDNEDE MÅL MED DANMARKS INDSATSDanmark vil med en integreret politisk, militær og civil indsats bidrage til sikkerhed oggenopbygning gennem støtte til:Udbredelse af den afghanske regerings myndighed til hele landet, og som væsentlig forudsætning herfor enneutralisering af Taliban og andre militante grupper med politiske, militære og civile midler.Kapacitetsopbygning af afghanske sikkerhedsstyrkerStatsopbygning, demokrati, fremme at respekt for menneskerettigheder og god regeringsførelseUdbredelse af uddannelse således at alle børn i Afghanistan på sigt får adgang til uddannelseForbedring af levevilkår gennem støtte til udvikling af legal økonomisk vækst og beskæftigelse for mænd ogkvinder

Danmark vil således gennem sin indsats bidrage til at opfylde målsætningerne for Afghanistansfremtid, som de opstilles i Afghanistan Compact:At partnerskabet mellem det internationale samfund og Afghanistan skal forbedrelevevilkårene for den afghanske befolkning og bidrage til national, regional og global fred ogsikkerhed.At Afghanistan og det internationale samfund i fællesskab forpligter sig til at arbejde for etstabilt og udviklet Afghanistan baseret på god regeringsførelse, respekt formenneskerettigheder og retssikkerhed.For Helmand provinsens vedkommende er det målet, at Danmark ultimo 2012 har bidraget tilat skabe forudsætningerne for at:De afghanske sikkerhedsstyrker selvstændigt kan gennemføre operationer på brigadeniveauog håndhæve den afghanske regerings autoritet i de vigtigste dele af provinsen og herunderstøtte civil afghansk myndighedsudøvelse.Der generelt kan gennemføres langsigtede udviklings- og genopbygningsprojekter i de deleaf provinsen, som de afghanske sikkerhedsstyrker har ansvaret for at kontrollere.Et flertal af befolkningen i Helmand generelt støtter myndighederne og kun et lillemindretal er påvirkelig for intimidering fra Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupperEfterhånden som disse målsætninger nås, skal den danske militære indsats reduceres.Målsætningerne for indsatsen i Helmand udmøntes årligt i Helmand-planerne.Der vil årligt blive rapporteret på fremdriften i strategien. Såfremt der opstår væsentligeændringer i situationen, vil en tilpasning af strategien være nødvendig.Kapitel 2: Overordnede rammer for indsatsenGrundlaget for det internationale engagement i Afghanistan er FNs resolutioner, derunderstreger, at situationen i Afghanistan er en trussel mod international fred og sikkerhed.Resolutionerne anmoder det internationale samfund om at hjælpe den afghanske regering medat skabe og bevare sikkerhed og udstrække sin myndighed til hele landet, fremme fred ogstabilitet i regionen og globalt, samt bidrage til at forbedre levevilkårene for den afghanskebefolkning. FNs resolutioner fastslår også, at den internationale indsats bedst gennemføres i ettæt samspil mellem de politiske, civile og militære indsatser. Mandatet for den internationalesikkerheds- og stabiliseringsstyrke (ISAF) blev etableret i FN sikkerhedsrådsresolution 1386 fra2001 som følge af terrorangrebet den 11. september samme år. ISAF skal bistå de afghanskemyndigheder med at varetage og udbrede sikkerheden i landet, og skal medvirke til at etablereog træne de afghanske sikkerhedsstyrker.Danmark er en mindre aktør i Afghanistan, men yder i forhold til Danmarks befolkningstal enstor indsats. Ud af ISAFs samlede styrkebidrag på ca. 47.000 bidrager Danmark med ca. 700.Den samlede internationale udviklingsbistand til Afghanistan i perioden 2002-07 anslås til atudgøre ca. 11 mia. US dollar. Heraf har Danmark bidraget med ca. 1,1 mia. kr.

Afghanistan Compact fra 2006 er det internationale samfunds aftale med den afghanskeregering og udgør sammen med den i 2008 fremlagte afghanske udviklingsplan - AfghanistanNational Development Strategy - den overordnede ramme for den afghanske sikkerheds-,stabiliserings- og genopbygningsindsats.Afghanistan Compact fastslår, at partnerskabet mellem det internationale samfund ogAfghanistan skal forbedre levevilkårene for den afghanske befolkning og bidrage til national,regional og global fred og sikkerhed. Samspillet mellem politiske, militære og civile indsatser eret centralt element i Afghanistan Compact både på det strategiske og operationelle plan, hvilketafspejles i Afghanistan Compacts 3 søjler: (1) Sikkerhed; (2) God regeringsførelse,menneskerettigheder og retssikkerhed; (3) Økonomisk og social udvikling. Der opstilles indenfor hver af de 3 søjler en række benchmarks, som det internationale samfund og de afghanskemyndigheder arbejder på at opfylde. Narkotikaøkonomien fremhæves som en særligudfordring, der skal bekæmpes gennem alle tre søjler. Yderligere opstilles en række principperfor Afghanistan og det internationale samfunds fælles gennemførelse af Afghanistan Compact.Principperne understreger bl.a. nødvendigheden af afghansk ejerskab, økonomisk oginstitutionel bæredygtighed, kapacitetsopbygning og fremme af kvinders rettigheder.Afghanistan National Development Strategy (ANDS), der dækker perioden 2008-2013, tagerudgangspunkt i søjlerne fra Afghanistan Compact og er den samlede plan for indfrielsen afCompactens benchmarks. ANDS etablerer følgende overordnede målsætninger:Sikkerhed:Opnå sikkerhed og stabilitet i hele landet og for hele befolkningen samt styrkehåndhævelse af lov og orden.God regeringsførelse, menneskerettigheder og retssikkerhed:Styrke den demokratiske praksis og dedemokratiske institutioner, menneskerettigheder og retssikkerhed samt øge degrundlæggende offentlige ydelser og regeringens ansvarlighed overfor befolkningen.Korruptionsbekæmpelse indgår som et af de tværgående hensyn i ANDS.Økonomisk og social udvikling:Reducere fattigdommen, sikre bæredygtig udvikling gennem enmarkedsbaseret økonomi, forbedre udviklingsindikatorerne og nå væsentligt tættere påopfyldelsen af FNs 2015-mål.ANDS indeholder samtlige nationale sektorstrategier og udfylder samtidig den vigtige rolle somAfghanistans fattigdomsstrategi - Poverty Reduction Strategy Paper (PRSP).Danmark arbejder i overensstemmelse med gældende internationale konventioner og principperom god donorpraksis inden for udviklings- og humanitært bistandssamarbejde, ligesomDanmark arbejder bredt for at disse respekteres af øvrige aktører.

Kapitel 3: SikkerhedRamme og strategier for sikkerhedsindsatsenNATO overtog kommandoen over ISAF i 2003. NATO spiller en central rolle i selvesikkerheds- og stabiliseringsindsatsen og har senest på topmødet i Bukarest i 2008 understregetsammenhængen mellem stabiliserings- og genopbygningsindsatsen i sin overordnede politisk-militære plan for indsatsen i Afghanistan. Planen angiver de overordnede retningslinjer for,hvorledes NATO skal bidrage militært til indfrielsen af det internationale samfundsmålsætninger samt danne basis for et effektivt samarbejde med de andre store aktører iAfghanistan. ISAF har medio 2008 deltagelse af 40 lande og ca. 47.000 soldater. På topmødet iBukarest blev der givet tilsagn om yderligere substantielle styrkebidrag.De mere detaljerede planer og retningslinjer for, hvorledes NATO/ISAF vil udføre detinternationale samfunds målsætninger fremgår af NATOs operationsplan. Heri er det angivet,hvorledes indsatsen finder sted i fem faser, henholdsvis 1: Forberedelsesfasen (gennemført), 2:Den geografiske udvidelse af ISAFs operationsområde til hele Afghanistan (gennemført), 3:Stabilisering af provinserne, 4: Overdragelse af de sikkerhedsmæssige opgaver til de afghanskemyndigheder og 5: Hjemtagning af ISAF-styrkerne.ISAF har opdelt Afghanistan i fem regioner med hver sin militære regionskommando ihenholdsvis ISAF Regional Command North, ISAF Regional Command West, ISAF RegionalCommand South og ISAF Regional Command East. Den femte regionskommando udgøres afRegional Command Capital (Kabul).Regionerne består af et antal provinser, hvori der i hovedparten er oprettet ProvincialReconstruction Teams (PRT). PRTerne er omdrejningspunktet for udførelsen af denintegrerede militære og civile indsats i Afghanistan. De består derfor af militære styrker, somskal sikre udbredelsen af den afghanske centralregerings myndighed ved at imødegådestabiliserende elementer samt civile elementer, der skal bidrage til udvikling og genopbygningi samarbejde og koordination med de afghanske myndigheder. PRTernes rolle varierer mellemprovinserne afhængigt af sikkerhedssituationen. I Helmandprovinsen betegnes PRTet som PRTLashkar Gah.ISAF Regional Command SouthStørstedelen af det danske styrkebidrag i Afghanistan er indsat i ISAF Regional CommandSouth’s operationsområde. Danmark er sammen med de øvrige troppebidragydende lande iISAF Regional Command South i færd med at udarbejde fælles retningslinjer for udmøntningenaf de generelle målsætninger vedrørende den samlede civile og militære indsats i det sydligeAfghanistan, i lyset af de særlige sikkerhedsmæssige forhold som råder her. For at nå hertilforventes ISAF Regional Command South at operere inden for tre hovedindsatsområder:Sikkerhed med henblik på at isolere militante Talibangrupper og de øvrige oprørs- ogterrorgrupper fra befolkningen både fysisk og psykologisk, samt skabe forudsætninger forudvikling og genopbygning.

Sikre befolkningens opbakning til landets regering ved at forbedre myndighedsudøvelsen idet sydlige Afghanistan.Udvikle og genopbygge det sydlige Afghanistan med henblik på varigt at forbedrelevevilkårene.Med henblik på at sikre bedst mulige resultater søges indsatsen i stigende grad integreret somen politisk, militær og udviklingsmæssig tilgang inden for de tre hovedindsatsområder.Task Force HelmandStørstedelen af det danske styrkebidrag indgår i det britisk-ledede Task Force Helmand. Taskforcen udgør det militære element i PRT Lashkar Gah og udfører de militære dele af PRTetssamlede indsats. Task Force Helmand har til opgave at assistere de lokale myndigheder iHelmandprovinsen i udbredelsen af deres autoritet til hele provinsen samt opbygge dereskapacitet til myndighedsudøvelse. Samtidig skal Task Force Helmand etablere sikkerhedsamtidig med genopbygningsindsatsen med henblik på at skabe grobund for en stabil og sikkerHelmand-provins.På grund af sikkerhedssituationen vil et væsentligt element i Task Force Helmands indsatsfortsat bestå i gennemførelse af offensive sikkerheds- og stabiliseringsoperationer.Operationerne har til hensigt at presse Taliban væk fra de vigtigste befolkningscentre iprovinsen samt sikre fri bevægelighed for befolkningen, varer m.v. mellem disse centre samtnaboprovinserne. Desuden er det målet at skabe forudsætninger for ibrugtagning af detstrategisk vigtige vandkraftværk ved Kajaki-dæmningen i den nordøstlige del af provinsen, forat der kan leveres strøm til store dele af Kandahar og Helmand-provinserne i det sydligeAfghanistan. Dette vil skabe grobund for økonomisk vækst og dermed bedre levevilkår, hvilketventes at ville marginalisere Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper i forhold tilbefolkningen. På tilsvarende vis vil Task Force Helmand gennemføre operationer i den sydligedel af provinsen, herunder gennemføre operationer i grænseområdet mellem Helmand ogPakistan med henblik på at forhindre Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper i at passeregrænsen.På sigt er det imidlertid hensigten, at karakteren af Task Force Helmands operationer, ogdermed det danske styrkebidrags operationer, skal ændre sig fra primært at omfatte egentligekampoperationer til at omfatte mere tilbagetrukne stabiliserings- og baglandsoperationer,kapacitetsopbygning samt logistisk og planlægningsmæssig støtte til de afghanskesikkerhedsstyrker, efterhånden som disse kan gennemføre mere offensive og omfattendeoperationer imod Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper.Forholdene i og omkring Helmand betyder imidlertid, at der også på sigt kan være forskelligeniveauer af sikkerhed i provinsen, hvorfor stabiliseringsoperationer periodisk vil kunne ændrekarakter tilbage til egentlige kampopgaver. ISAF ønsker derfor at bevare den fornødnekapacitet i Task Force Helmand til, at man også på sigt kan gennemføre egentligekampoperationer.

Det danske styrkebidrag i HelmandDanmark har gennem en årrække aktivt støttet den internationale indsats for at sikre stabileforhold i Afghanistan, bl.a. gennem militære bidrag til ISAF. Som led heri besluttedeFolketinget med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B 161 af 1. juni 2007 at styrke det danskemilitære bidrag til ISAF samt øge bidraget til indsatsen i Helmandprovinsen i det sydligeAfghanistan til en bataljonskampgruppe.Bataljonskampgruppen er underlagt den britisk-ledede Task Force Helmand. Task forcen harbemyndigelse til at pålægge styrkebidraget specifikke opgaver i henhold til situationensudvikling samt Task Force Helmands og ISAFs langsigtede operationsplaner og intentioner.Danmarks indsats og bidrag til opnåelse af de strategiske målsætninger i provinsen kan derforikke måles isoleret, men skal ses som en del af PRT Lashkar Gahs og det øvrige internationalesamfunds resultater i provinsen.Bataljonskampgruppen er sammensat af stab, manøvre- og kampstøtteenheder samt logistiskeenheder. Bataljonskampgruppens opgaver varierer fra sikrings-, eskorte- ogstabiliseringsoperationer til egentlige kampopgaver i form af enten selvstændig indsættelse ellerdeltagelse i mere omfattende og bredspektrede ISAF operationer. Bataljonskampgruppen hartilknyttet et CIMIC-detachement, der bl.a. forestår planlægning, koordination og gennemførelseaf civilt og militært samarbejde. Detachementet har grundlæggende til opgave at gennemføreprojekter, der understøtter ISAFs operationer. Grundet sikkerhedssituationen forestårdetachementet i samarbejde med civile rådgivere imidlertid også mindre civilegenopbygningsprojekter i områder, hvor civile organisationer ikke kan arbejde. Projekternegennemføres for at skabe hurtige og synlige resultater og dermed øge befolkningens opbakningtil ISAF og den afghanske regering.Medio 2008 har bataljonen sit primære operationsområde i den centrale del af Helmand.Operationsområdet er ikke permanent, men ændres løbende i takt med situationens udvikling.Dele af bataljonen kan endvidere være indsat udenfor området afhængig af situationen.En del af det danske styrkebidrags ansvar er - under hensyntagen til sikkerhedssituationen - atlevere den tilstrækkelige beskyttelse til civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til PRTLashkar Gah for hermed at sikre bevægelsesfriheden og med henblik på at understøtte ogfacilitere en øget genopbygningsindsats.Danmark har også personel placeret i Kandaharprovinsen. På basen ved Kandahar Airfield erder stabspersonel ved hovedkvarteret for ISAF Regional Command South, et element, dervaretager logistisk støtte til styrkebidraget i Afghanistan, personel til driften af lufthavnen samtet kirurghold. Kirurgholdet behandler både ISAF-personel samt afghanske soldater og civile.Udover styrkerne i det sydlige Afghanistan bidrager Danmark også med stabspersonel til dettysk-ledede PRT i Feyzabad i det nordlige Afghanistan. Ligeledes er der udsendt stabspersonelog mobile observationshold til det litauisk-ledede PRT i Chagcharan i det vestlige Afghanistan.I Kabul i det østlige Afghanistan bidrager Danmark med stabspersonel til hovedkvarteret forISAF samt personel til driften af Kabuls lufthavn. Dertil kommer et logistisk element til støttefor det udsendte danske personel.

Endvidere udsender Danmark lejlighedsvist personel til udbygning og vedligeholdelse afNATOs kommunikationsforbindelser mellem Afghanistan og Europa. Personellet kommer fradet danske Deployable CIS Module Company (DCM-modul), som indgår i en multinationalsignalbataljon i NATOs faste struktur. NATO udsender løbende personel fra denne enhed, idetdet er helt centralt for operationerne i Afghanistan, at der er velfungerendekommunikationsforbindelser mellem ISAF og NATOs øvrige hovedkvarterer. Efteranmodning fra NATO har personel fra det danske modul tidligere været udsendt tilAfghanistan i 2004, 2005 og 2007, ligesom NATO har anmodet om at DCM-modulet stilles tilrådighed i perioden august til oktober 2008.Endvidere støtter Danmark kapacitetsopbygningen af den afghanske hær. Dette vil i 2008andrage op til ca. 10 mio. kr., samt forventet op til ca. 30 mio. kr. som engangsbeløb iforbindelse med en materieldonation af lette morterer. Bidraget til kapacitetsopbygning vil blivevidereudviklet i årene frem.Sideløbende med ISAFs og de afghanske sikkerhedsstyrkers operationer gennemføres ogsåOperation Enduring Freedom, der er en amerikansk-ledet koalitionsoperation imodinternational terrorisme. OEF gennemfører blandt andet offensive operationer mod Al Qaidasamt Taliban og øvrige oprørs- og terrorgrupper. ISAFs og OEFs primære samarbejde omfatterinformationsudveksling, koordination i forbindelse med nuværende og kommende operationer.Kapacitetsopbygning af de afghanske sikkerhedsstyrkerI hele Afghanistan er tilstrækkelige og velfungerende afghanske militære og civilesikkerhedsstyrker og -strukturer en forudsætning for, at ISAF gradvist kan overdragesikkerhedsansvaret til de afghanske myndigheder.Indsatsen med at gennemføre kapacitetsopbygning samt etablere sikkerhed sker i koordinationmed den afghanske regering og det internationale samfund, og har til formål at bidrage til etsikkert og stabilt Afghanistan. Det er den afghanske regerings ansvar at opstille og udviklesikkerhedsstyrkerne. NATO, ISAF og OEF bidrager til den militære kapacitetsopbygning, ogEUs politimission (EUPOL) bidrager til kapacitetsopbygningen af det afghanske politi.Det er imidlertid USA, der i regi af G8 (koalition af otte af verdens førende industrialiseredenationer) har ansvaret for at støtte den afghanske regering med dette. Til det formål har USAoprettet den såkaldte Combined Security Transition Command - Afghanistan (CSTC-A), dervaretager planlægning, tilrettelæggelse, finansiering, gennemførelse og evaluering afkapacitetsopbygningen af de afghanske sikkerhedsstyrker. CSTC-A består af ca. 4.000 soldater,hvortil kommer adskillige tusinde civile.Den afghanske hærCSTC-A støtter Afghanistan med organisering, drift og effektivisering af det afghanskeforsvarsministerium, hærens ledelse samt de underliggende enheder og strukturer omfattendeblandt andet: Vejledning og støtte af ledende embedsmænd og officerer, udarbejdelse ogimplementering af policy og planer for operationer, materielanskaffelser, strukturudvikling,

rekruttering og personeladministration på alle niveauer såvel som alle andre aspekter, dervedrører opbygning, drift og udvikling af moderne væbnede styrker og tilhørendestøttestrukturer.I erklæringen ”ISAF’s Strategic Vision”, der blev vedtaget i forbindelse med NATOs topmøde iBukarest i 2008 af de lande, der bidrager med tropper til ISAF, understreges behovet for atbistå med realisering af målsætningen om en effektiv afghansk hær på 80.000 soldater i 2010samt at arbejde for en gradvis overdragelse af ansvaret for sikkerheden til den afghanske hær.Det er sandsynligt, at antallet på 80.000 soldater ikke er tilstrækkeligt, og der er overvejelser omat øge styrken til mere end 100.000 soldater.Der er opstillet målsætninger for træningsindsatsen i Helmand. Disse tilpasses i takt medfremdriften i kapacitetsopbygningen og den øvrige indsats. Den danske indsats vil løbendeblive koordineret hermed og implementeret i samarbejde med Task Force Helmand. Herudoverer Danmark medio 2008 i dialog med de britiske militære myndigheder om opstilling afkvantitative mål for uddannelse af den afghanske nationale hær i Helmand med henblik på atopstille konkrete mål for den danske indsats.Som led i kapacitetsopbygningen bidrager NATO og ISAF i form af blandt andet opstilling afOperational Mentor and Liaison Teams (OMLTs), materieldonationer m.v. Selv om ISAF-styrkernes OMLTs bidrager til CSTC-A’s opgaveløsning, er de underlagt ISAF kontrolvedrørende indsættelse. CSTC-A og NATO har behov for at få opstillet og udsendt flereOMLTs, dette gælder dog ikke for Helmand, hvor Storbritannien hidtil har opstillet alleOMLTs på nær ét. Det eneste OMLT, Storbritannien ikke har bemandet, er et såkaldtgarnisons-OMLT, der bemandes af USA. Der arbejdes på, at Danmark kan overtage detteOMLT fra primo 2009.Det er på det aktuelle grundlag forventningen, at garnisons-OMLTet vil skulle gennemføreoperativ og logistisk uddannelse af personel ved den afghanske hærs 3. Brigade, herunder atrådgive og vejlede ift. en række væsentlige funktioner, der bidrager til den operative drift afbrigadens basefaciliteter. Det overvejes endvidere fra dansk side i tilknytning til OMLTet atstille instruktører til rådighed mhp. uddannelse i betjening og skydning med håndvåben.Personel ved garnisons-OMLTet kan blive indsat til løsning af opgaver uden for garnisonen. Ilighed med øvrige OMLTs udsendt af ISAF, vil også dette OMLT være under kommando ogkontrol af ISAF. OMLTet vil ikke have kommandoen over eller ansvaret for afghanskeenheder, soldater m.v.Som følge af det internationale samfunds indsats er den afghanske hær under hastig opbygningog deltager i stigende omfang i operationer sammen med eller støttet af ISAF. Hæren nyderstor tillid og anerkendelse i både den afghanske befolkning samt ISAF. Selvomkapacitetsopbygning af hæren er i positiv udvikling, mangler den fortsat at få opstillet, uddannetsamt opbygget mange enhedstyper samt den bagvedliggende uddannelses- og støttestruktur.Dertil kommer behovet for udskiftning af våbensystemer og materiel. Selv efter opbygningen afhæren vil den fortsat have behov for udenlandsk vejledning og støtte omfattende blandt andetovervågnings- og kommunikationssystemer.

Uanset om der træffes beslutning om at øge målsætningen for antallet af soldater i denafghanske hær, er det både CSTC-As og ISAFs vurdering, at den afghanske hær ikke vil kunneovertage det fulde ansvar for de militære sikkerhedsopgaver i løbet af strategiperioden. Men detforventes, at hæren gradvist vil kunne overtage flere og flere sikkerhedsopgaver tilstrækkeligtgodt til, at udvikling og genopbygning kan gennemføres i de områder, hvor dette sker. Blandtandet er det hensigten, at de afghanske sikkerhedsstyrker skal overtage sikkerhedsansvaret forKabul og derefter gradvist de omkringliggende distrikter fra efteråret 2008. På tilsvarende viskan der ske overdragelse af sikkerhedsansvar andre steder i landet.I Helmandprovinsen har de afghanske myndigheder samt ISAF-styrken en forventning om, atden afghanske hær omkring årsskiftet 2008-2009 kan overtage et antal sikkerhedsopgaver fraISAF-styrkerne, herunder i og omkring byerne Gereshk, Lashkar Gah og Sangin i den centraledel af Helmandprovinsen.Det afghanske politiI kraft af sin størrelse og indsats er CSTC-A også den dominerende aktør i relation tilkapacitetsopbygning af det afghanske politi. Rammen for denne træningsindsats er det såkaldteFocused District Development-program fra oktober 2007, der bygger på 8-ugers kurser for helepolitistyrker på distriktsniveau, fulgt af en monitoreringsperiode. CSTC-A lægger i sinetræningsprogrammer den primære vægt på rekruttering og sikkerhedsrelaterede færdigheder.EUs politimission i Afghanistan (EUPOL) er med ca. 200 mand langt mindre i omfang.EUPOLs træningsforløb varetages af civile politifolk og missionens mandat sigter til træning påstrategisk niveau og beskæftiger sig i langt mindre grad med rekruttering. Overordnet setopererer CSTC-A med en bottom-up tilgang og EUPOL med et top-down perspektiv påpolititræning.Mens den afghanske hær er i en positiv udvikling, er udviklingen af det afghanske politikommet senere i gang. De hidtidige afghanske politistyrker er præget af ringe uddannelse ogudrustning, mangelfuld ledelse og korruption. Og der er udbredt mistillid i den afghanskebefolkning til politiet som institution. Det må forventes, at det afghanske politi istrategiperioden kun få steder vil blive i stand til at overtage sikkerhedsopgaverne fra ISAF ogden afghanske hær. Det er en udfordring at fortsætte det igangværende massive uddannelses-og reformprogram for at bedre situationen. Manglen på en velfungerende politistyrke ogretsvæsen svækker opbygningen af en legitim stat. Retssystemet må opbygges i sin helhed, hvorder samtidig med træning af det afghanske politi, gennemføres reformer ogkapacitetsopbygning i hele retssektoren. EU er en væsentlig bidragsyder til denne indsats.SikkerhedsudfordringerOprørsgrupperneDe voldelige oprørsgrupper udgør ikke en konsolideret aktør. Nogle grupper er rene kriminellebander. Den største enkelte gruppering er Taliban. Men ikke engang Taliban kan beskrives somen organisation med en ledelse, Taliban er snarere et netværk. Talibans rekruttering,hovedsagligt fra de ca. 40 mio. pashtunere såvel i Afghanistan som i Pakistan, er betinget delvis

af ideologi, men også i høj grad af faktorer som fattigdom, ustabilitet og mangel på lederskabfra den afghanske regering. Bekæmpelsen af Taliban foregår i tre sideløbende spor. Denmilitære indsats begrænser Talibans muligheder for at operere og demoralisere medlemmerne.Udviklingsindsatsen og etableringen af god regeringsførelse svækker Talibans muligheder forrekruttering og opbakning i befolkningen. Endelig tager det politiske spor sigte på gennemforsoning at drive en kile ind mellem de moderate og den hårde kerne af talibanere.Den afghanske regering søger at inddrage moderate oprørere i en ikke-voldelig demokratiskproces. I erkendelse af at Taliban på kort sigt vil bevare indflydelse i hovedparten af denpashtunske del af Afghanistan, at Taliban ikke kan nedkæmpes alene med militære midler, og aten stor del af Taliban-tilhængerne er opportunister, er der et stigende internationalt og afghanskønske om at indlede forhandlinger med de dele af bevægelsen, der ikke støtter Al Qaida.Der foregår løbende forsøg på en forsoning med moderate talibanstøtter og andre oprørere.Flere tusinder har allerede skiftet side og tilsagt regeringen deres støtte. Der arbejdes for atstyrke indsatsen for en bred forsoningsproces, der koordinerer alle relevante aktører underafghansk lederskab.Radikalisering er fortsat en betydelig udfordring. Der er store individuelle forskelle på de lokalereligiøse ledere rundt omkring i landet, men der synes ikke at være tegn på, at de religiøse lederei større omfang er villige til at tage direkte stilling til fordel for regeringen imod oprørerne.Tilsvarende er der fortsat en række eksempler på, at religiøse ledere støtter en radikal,fundamentalistisk fortolkning af islam med blandt andet angreb på pigers og kvinders ret tiluddannelse.SikkerhedssituationenDer er store regionale forskelle i sikkerhedssituationen. I den nordlige og vestlige del af landet,er der en relativt stabil sikkerhedssituation. Der er dog områder, hvor blandt andet kriminellegruppers aktiviteter forhindrer genopbygning og udvikling. Taliban og de øvrige oprørs- ogterrorgrupper opererer hovedsagligt i de sydlige og østlige dele af landet, og her ersikkerhedssituationen kritisk, idet situationen dog varierer meget lokalt.Samtidig er Taliban og de øvrige oprørs- og terrorgrupper ikke afhængige af deres evne tilmilitært at konfrontere ISAF og den afghanske hær, men derimod af deres evne til gennemterror og propaganda at destabilisere Afghanistan, intimidere befolkningen samt nedslide detinternationale samfunds vilje. I takt med at oprørsgrupperne har fået stadig størrevanskeligheder ved at bekæmpe ISAF og den afghanske hær, forsøger de derfor at genvindeinitiativet ved asymmetrisk krigsførelse i form af blandt andet selvmordsbombere ogvejsidebomber rettet imod internationale styrker, afghanske sikkerhedsstyrker, NGOer,embedsmænd og civile, der støtter regeringen. Endelig er der ved flere lejligheder gennemførtkidnapninger. Det er sandsynligt, at disse tendenser vil fortsætte i hele strategiperioden. Dennekrigsførelse har bredt sig til store dele af landet, herunder hovedstaden Kabul, og bidrager til enopfattelse blandt befolkningen i Afghanistan af, at sikkerheden er forværret.I det sydlige Afghanistan er sikkerhedssituationen præget af, at ISAF kun har opereret her sidenmedio 2006. Derfor er operationerne endnu i deres indledende faser og har fortsat primært

karakter af kampoperationer. Dette medfører hyppigt meget hårde kampe, også for de danskesoldater. Operationerne har presset Taliban i defensiven, svækket ledelsen og evnen til atgennemføre større operationer. Dette har blandt andet medført, at ISAF og den afghanske hærgenerelt kontrollerer områderne omkring provinshovedstæderne og de større byer i det sydligeAfghanistan, mens Taliban generelt har kontrollen i de fjernereliggende distrikter. Men grundetblandt andet ISAFs og de afghanske sikkerhedsstyrkers begrænsede kapacitet er Taliban i et vistomfang i stand til at sive tilbage til de områder, hvorfra de tidligere er blevet fordrevet, ogfortsætte kampen ved brug af asymmetriske midler.Dette medfører, at provins- og distriktsmyndighederne mange steder ikke kan gennemføre selvhelt basale former for myndighedsudøvelse eller serviceydelser til lokalbefolkningen, hvorfordenne fortsat kan være tøvende over for åbenlyst at demonstrere støtte til den afghanskeregering og myndigheder. Trods tilbageslagene demonstrerer Taliban og de øvrige oprørs- ogterrorgrupper stadig vilje og evne til en lang, opslidende kamp samt evne til fortsat at påvirkesikkerhedssituationen i det sydlige Afghanistan.Det er derfor den internationale sikkerheds- og stabiliseringsstyrkes (ISAF) forventning, at der istrategiperioden fortsat skal gennemføres sikkerhedsoperationer, blandt andet i form af aktivpatruljering og offensive operationer, med henblik på at isolere militante Talibangrupper ogøvrige oprørs- og terrorgrupper fra befolkningen både fysisk og psykologisk. Dette vil fortsatvære en grundlæggende forudsætning for, at der kan gennemføres mere målrettet langsigtetudvikling og genopbygning.Resultater af indsatsen inden for sikkerhed og kapacitetsopbygningDanmark har siden 2002 medvirket til at skabe sikkerhed og stabilitet i hele landet vedudsendelse af følgende militære bidrag:- 2002: Udsendelse af specialoperationsstyrker, F-16 kampfly, et C-130 transportfly og tilhørende støttepersonel henblik på deltagelse i OEF samt udsendelse af et styrkebidragtil ISAF-styrkerne i Kabul.- 2003: Udsendelse af et styrkebidrag til det dengang britisk-ledede PRT i Mazar-e Sharif(blev afsluttet medio 2007).- 2004: Udsendelse af et styrkebidrag til det tysk-ledede PRT i Feyzabad, det litauisk-ledede PRT i Chagcharan samt udsendelse af de første enheder til Helmand- ogKandaharprovinserne. Desuden udsendelse af et C-130 transportfly med tilhørendestøttepersonel og en radar til Kabul.- 2006 og 2007: Løbende styrkelse af indsatsen i Helmandprovinsen.Den danske militære indsats er et vigtigt element i den samlede internationale indsats, bådehvad angår tilvejebringelsen af sikkerhed og stabilitet og hvad angår kapacitetsopbygning afden afghanske hær.Særligt i Helmandprovinsen har de danske styrker siden 2006 bidraget hertil vedgennemførelse af vanskelige og krævende kampoperationer i et komplekst miljø og dervedbidraget til at skabe en sikkerhedssituation, der muliggør begrænset udvikling oggenopbygning i samt snævert omkring byerne Lashkar Gah, Gereshk og Sangin i dencentrale del af Helmandprovinsen.

Desuden har det danske styrkebidrag bidraget til en konkret udvidelse af det samledeområde i Upper Gereshk Valley, hvor der kan gennemføres udvikling og genopbygning.Der har været en form for arbejdsdeling, hvor det primært har været Storbritannien, der udover bidrag til operationer, har kunnet afse styrker til at gennemføre træning ogkapacitetsopbygning af den afghanske hærs enheder i Helmand.Kapacitetsopbygningen har foreløbig resulteret i, at den afghanske hærs enheder i Helmandi begrænset omfang kan gennemføre operationer på bataljonsniveau sammen med ISAF. Eteksempel herpå er indtagelsen af Musa Qala i december 2007.Danske politifolk har siden september 2007 bidraget til kapacitetsopbygning af detafghanske politi gennem EUPOL, indledningsvist alene på centralt hold, men pr. maj 2008med i alt otte polititrænere i Kabul, Helmand, Uruzgan og Kunduz provinserne.Hertil kommer i samarbejde mellem det danske CIMIC-detachement og civile rådgiveregennemførelsen af en række mindre projekter i områder, hvor civile organisationer ikke harmulighed for at arbejde. Projekterne gennemføres for at skabe hurtige og synlige resultaterog dermed øge befolkningens opbakning til ISAF og den afghanske regering.Der er indtil videre gennemført mere end 400 mindre projekter i Afghanistan af denne type.Projekterne har primært været rettet mod uddannelse, vandforsyning, sundhed oginfrastruktur. Seneste eksempel er støtte til et kvindecenter i Gereshk by.Endvidere har det danske CIMIC-detachement bidraget til gennemførelsen af mere end 150stabiliseringsprojekter i Helmand finansieret af Storbritannien.Erfaringer inden for sikkerhed og kapacitetsopbygningFokusering af indsatsenDanmark har opnået en større gennemslagskraft og effektivitet i indsatsen ved at fokusere på etbegrænset antal sektorer og indsatsområder. For eksempel peger erfaringerne fra den militæreindsats i Helmand på, at effekten af den danske indsats øges, når bidraget koncentreres. Spredtestyrkebidrag har endvidere vist sig uhensigtsmæssige af logistiske årsager, og det harvanskeliggjort en optimal anvendelse af forsvarets personelressourcer. Som følge af blandtandet disse erfaringer afsluttes bidraget til det tysk-ledede PRT i Feyzabad medio 2008.Løbende tilpasning af indsatsen og fleksibilitetDet har vist sig hensigtsmæssigt at lade en bataljonskampgruppe udgøre grundelementet i detdanske styrkebidrag. Dette beror på, at en bataljonskampgruppe er sammensat og organiseretmed henblik på i gennem længere tid kontinuerligt at kunne planlægge og gennemføre flereselvstændige operationer eller deltage i mere bredspektrede operationer sammen med andreISAF-enheder og de afghanske sikkerhedsstyrker. Herunder er en bataljonskampgruppe i standtil at planlægge samt styre indsættelsen af mange forskellige typer enheder på samme tid, hvilketøger Task Force Helmands muligheder for optimalt at udnytte alle rådige ressourcer. I kraft afsin størrelse og det niveau, den opererer på, giver en bataljonskampgruppe endvidereindflydelse på både den militære og civile indsats i Helmand, herunder ikke mindst denintegrerede tilgang.

Det er erfaringen, at den skiftende sikkerhedssituation medfører, at der hurtigt kan opstå behovfor at gennemføre situationsbestemte tilpasninger eller forstærkninger af de danske indsatser.Eksempler herpå er beslutningen om udsendelse af kampvogne til Helmand i 2007. Et andeteksempel er ændringen i operationsmønstret fra opklaring i ørkenen og bjergegnene iHelmandprovinsen fra medio 2006 til efteråret 2007 til de nuværende operationer i den merebefolkede og tæt bevoksede Green Zone omkring Helmand floden.Desuden er det erfaringen fra kirurgholdet ved felthospitalet på Kandahar Airfield, at denlægefaglige indsats ikke blot understøtter ISAF og de afghanske sikkerhedsstyrker men ogsåbidrager til vinde den afghanske befolknings velvilje over for ISAF og det internationalesamfunds indsats i Afghanistan. Det skyldes, at befolkningen via felthospitalet kan få adgang tilen behandling, som de ellers kun meget vanskeligt ville kunne have modtaget.Enhederne i den danske kampgruppe var oprindeligt planlagt placeret i én lokalitet, men er pågrund af situationen i området placeret i flere geografisk adskilte lokaliteter. Dette medfører etøget behov for eskorte- eller sikringskapacitet og dermed behov for et øget styrketal, såfremtkampgruppens operative effekt ikke skal reduceres.Hertil kommer i et perspektiv frem mod medio 2010 det forhold, at der i forbindelse med dehalvårlige styrkerotationer er behov for at veksle mellem kampunderafdelinger af forskelligetyper. Henset til at enhederne er organiseret forskelligt, samt at visse af enhederne løbende ertilført nyt materiel, vil skift af enheder betyde udsving i styrketallet.Hensynet til den nødvendige operationssikkerhed, selvbeskyttelse, handlefrihed, ændringer ioperationsmønstret og muligheden for at understøtte den civile indsats vil fortsat gøre detvigtigt, at sammensætningen og omfanget af det danske styrkebidrag forbliver fleksibelt.Samlet betyder ovenstående, at der for at skabe den fornødne fleksibilitet til løbende at kunnesammensætte bidraget på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til den danske Afghanistan-strategi samt opgaverne i området vil være et behov for at justere styrketallet for det generellestyrkebidrag fra de nuværende ca. 665 til ca. 750.Hertil kan komme periodiske udsendelser i form af for eksempel DCM-modulet, felthospital oghelikopterbidrag m.v.Det forventes, at der i takt med situationens udvikling i det sydlige Afghanistan gradvist vilkunne ske en forøgelse af genopbygnings- og udviklingsaktiviteterne. I lyset heraf vil dergradvis kunne ske en forøgelse af den militære støtte til sådanne aktiviteter.En del af det danske styrkebidrags ansvar er at levere den tilstrækkelige beskyttelse tilcivilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til PRT Lashkar Gah. Det har vist sig muligt oghensigtsmæssigt delvist at anvende et civilt sikkerhedsfirma hertil i samarbejde med de britiskemyndigheder.

StatsopbygningAfghanistan står overfor præsident- og parlamentsvalg samt valg til provinserne og distrikternei strategiperioden. Både forberedelserne til og gennemførelsen af valgene vil få en betydeligindflydelse på det spæde afghanske demokratis fremtid, ligesom især gennemførelsen afpræsidentvalget vil få afgørende betydning for den nye præsidents legitimitet som repræsentantfor hele befolkningen.Stats- og provinsadministrationen lider generelt under stærkt begrænset kapacitet, uafklaredekompetenceforhold, svag ledelse, dårlig aflønning, korruption og magtmisbrug. Den afghanskeoffentlige sektor er med ca. 350.000 ansatte forholdsvis lille i forhold til indbyggertallet. Defleste ministerier har gennemført omstruktureringer og arbejder nu på at styrke deres kapacitetpå provins- og distriktsniveau. Den offentlige sektor står overfor en større lønreform, der skalsikre en mere professionel, motiveret og effektiv offentlig sektor, også på provinsniveau. Der ernetop igangsat en proces, som skal styrke statens evne til at levere serviceydelser til helebefolkningen.Parallelt med den offentlige sektor øver lokale, traditionelle magtstrukturer fortsat en betydeligindflydelse på alle niveauer. Det svækker i mange områder regeringens mulighed for at nå ud tilbefolkningen og bidrager til den dårlige sikkerhedssituation. Det er vigtigt at forholde sig aktivthertil og lokalt tilpasse indsatserne, så disse lokale magtstrukturer inddrages positivt iudviklingsprocessen, og således at de bakker op om staten.Afghanistan er et af de mest korrupte lande i verden, og der har udviklet sig enkorruptionskultur, som det vil tage mange år at gøre op med. Foruden en svag stat og svigtendepolitisk vilje til at tage et direkte opgør med korruptionen, udgør den magtfuldenarkotikaøkonomi et helt særligt problem for god regeringsførelse.MenneskerettighederDen politiske proces i Afghanistan er karakteriseret af en fortsat værdikamp i brydningenmellem en traditionel stammekultur, fundamentalisme og en spirende modernisering med vægtpå demokrati, frihed og retfærdighed. Landets fundamentalistiske mindretal udfordrer løbendebåde den afghanske regering og det internationale samfund for at standse en fortsat progressivudvikling.

Afghanistans forfatning fastslår, at Afghanistan er en demokratisk islamisk stat, hvor ingen lovmå være i strid med islam. Menneskerettighederne er indskrevet i den afghanske forfatning, ogden afghanske regering har underskrevet de fleste menneskerettighedskonventioner.Menneskerettighedssituationen i Afghanistan er væsentligt forbedret siden 2001. Dogforekommer der fortsat omfattende menneskerettighedskrænkelser i landet. Isærytringsfriheden har været under pres gennem længere tid, og det må forventes, at denne tendensvil fortsætte i de kommende år. Hertil kommer en ophævelse af moratoriet på dødsstraf,overgreb på kvinder og børn og manglende retsforfølgelse af krigsherrer og andre magtfuldeindivider, som beskyldes for krigsforbrydelser og andre menneskerettighedskrænkelser.Det afghanske retsvæsen er uhyre svagt og når ikke ud i store dele af landet. Lovgivningen ermeget lidt udviklet, og såvel det formelle som det uformelle retssystem anvender sharia. Langtde fleste stridigheder afgøres gennem traditionelle strukturer, der anvender dels traditionelretspraksis, dels sharia. Resultatet er en udbredt mangel på retssikkerhed og adgang til retshjælp- i særdeleshed for kvinder.Afghanistans kvinder er fortsat udsat for omfattende diskriminering og marginalisering i alleaspekter af samfundslivet. Vold er en del af mange kvinders hverdag, og mindst 70 pct. af allekvinder bliver tvangsgift. Tusinder af kvinder dør hvert år, fordi de ikke må forlade hjemmetfor at opsøge en fødeklinik. Kvinder har endnu ingen reel indflydelse i afghansk politik, selv om27 pct. af pladserne i parlamentets underhus og 16,5 pct. af pladserne i parlamentets overhus erreserveret til kvinder.Økonomisk og social udviklingAfghanistan er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. I UNDPs HumanDevelopment Index rangerer Afghanistan som nummer 174 ud af 178 lande. Over halvdelen aflandets befolkning lever stadig i dyb fattigdom og BNP per capita udgør kun 325 USD. Særligbefolkningen i landområderne er udsat og lider bl.a. under udbredt mangel påfødevaresikkerhed. Omkring 45 pct. får ikke den mad, de har brug for, og sundhedstilstandener en af de ringeste i verden. Den gennemsnitlige levealder er kun lidt over 40 år, forstærket afen ekstremt høj mødre- og børnedødelighed. Der er lang vej igen, før Afghanistan opfylderFNs 2015-mål.Et ringe uddannelsesniveau kombineret med begrænsede jobmuligheder betyder, at kun få er istand til at løfte sig ud af fattigdommen. Over 40 pct. af den mandlige befolkning er arbejdsløseog for en meget stor del af de mennesker, der er i arbejde, er lønningerne så lave, at de harsvært ved at brødføde sig selv og deres familier. Over 6 mio. børn, heraf 2 mio. piger, erkommet i skole, men fortsat kan kun en tredjedel af de unge i alderen 15-24 læse og skrive.Blandt den voksne befolkning er antallet af analfabeter langt højere.Den økonomiske vækst ligger på gennemsnitligt 10 pct. om året, men er først og fremmestdrevet af store donorfinansierede anlægsprojekter. Udviklingen af den afghanske privatsektorgår meget langsomt fremad, og 80-90 pct. af den økonomiske aktivitet sker i den uformellesektor. Afghanistan producerer ikke tilstrækkeligt med fødevarer til at brødføde befolkningen,men importerer det meste fra udlandet, primært Pakistan. Fortsat ustabilitet, manglende

regulering og et svagt retsvæsen bremser udviklingen af privatsektoren. Også manglen på basalinfrastruktur - så som adgang til elektricitet - er en stor hæmsko. Landets elektricitetsforsyninger i dag mindre end halvdelen af, hvad den var i 1978.NarkotikaøkonomienOmkring 93 pct. af verdens opium dyrkes i Afghanistan, og opiumsproduktionen er de senesteår steget eksplosivt. Dette har gjort narkotikaøkonomien til Afghanistans største, enkeltståendeøkonomiske aktivitet. Narkotikaøkonomien finansierer oprørsaktiviteterne, skaber voldsomkorruption på alle niveauer og undergraver den generelle udvikling i Afghanistan.Narkotikaøkonomiens omfang og kompleksitet nødvendiggør, at bekæmpelse heraf er enintegreret del af den samlede udviklingsstrategi for Afghanistan. Den afghanske regeringanerkender narkotikaøkonomiens ødelæggende virkning på alle dele af samfundet, og enflerstrenget strategi for narkotikabekæmpelse er på plads. Den nationale strategi fokuserer påalternative indkomstkilder, rydning af opiumsmarker, reduktion af efterspørgsel,informationskampagner, ordenshåndhævelse og retsforfølgelse samt regionalt samarbejde.Der hersker enighed om, at problemet bør bekæmpes lokalt grundet de komplekse dynamikkerog sammenhænge i narkotikaøkonomien, der kan variere fra distrikt til distrikt. Erfaringerneviser, at hvis ikke initiativerne bygger på de særlige lokale forhold samt inddrager lokale aktører,kan kampagner føre til absolut fattigdom og presse opiumsbønderne i armene påregeringsfjendtlige aktører.Noget tyder på, at den bredt sammensatte strategi langsomt begynder at vise sin effekt. Antalletaf opiumsfrie provinser er steget fra 6 til 13 i løbet af 2007, og der er håb om, at flere provinservil følge efter i 2008. Samtidig vokser opiumsproduktionen i syd, hvor sikkerhedssituationen ermest ustabil. Der er en klar sammenhæng mellem sikkerhed og bekæmpelse afnarkotikaøkonomien.FlygtningeDer opholder sig fortsat 3 mio. afghanske flygtninge udenfor landet, primært i Pakistan og Iran.Det forventes, at op mod 1 million vil vende tilbage de kommende 3-4 år. Retten for flygtningeog internt fordrevne til at vende tilbage og blive integreret er sikret i den afghanske forfatning.Der er dog en ringe lokal kapacitet til at tage imod så store grupper, der ofte har været udenforlandet igennem årtier. Den hidtidige repatriering af flygtninge har ikke skabt social uro, menmange af flygtningene bor fortsat under midlertidige forhold. Et fornyet øget pres på lokaleressourcer vil kunne skabe frustration, genoplive spændinger og dermed bidrage til social uroog forringet sikkerhed.Regionale perspektiverSkabelsen af stabilitet og udvikling i Afghanistan er tæt forbundet med den regionale situationog Afghanistans forhold til landene i regionen - særligt Pakistan og Iran.Pakistan er fortsat en del af såvel problemet som løsningen i forhold til udfordringerne iAfghanistan. I grænseområderne mellem Pakistan og Afghanistan er radikalisering og lovløshedudbredt, ligesom situationen i Pakistan giver oprørerne mulighed for at rekruttere, uddanne og

bevæbne nye tropper. De pakistanske myndigheders manglende evne og vilje til at slå ned påoprørsgrupperne gør det muligt for oprørerne at fortsætte deres angreb i Afghanistan. En stordel af narkotikasmuglingen, der finansierer Talibans aktiviteter i Afghanistan, går gennemPakistan. Pakistan er dog samtidig Afghanistans vigtigste handelspartner, og millioner afafghanere har stærke familie- og stammemæssige bånd til Pakistan. Det er vigtigt at engagereden pakistanske regering i kampen mod oprørerne og udviklingen af grænseområdet.Også forholdet til Iran vil i de kommende år være præget af både positive og negativeelementer. Iran yder omfattende udviklingsbistand og fastholder støtte til den afghanskeregering, ligesom Iran aktivt bidrager til bekæmpelse af narkotikaøkonomien i grænseområdet.Styret i Teheran støttede ikke Taliban-regimet, men tilstedeværelsen i Afghanistan af vestligestyrker har ført til en eskalering af Irans traditionelle støtte til klanledere og grupper i de vestligeprovinser. Iran har samtidig vist, at man er rede til at bruge truslen om tvangsudvisning afafghanske flygtninge som et politisk våben, hvis der opstår problemer i forhold til Afghanistan.Forhandlingerne om vandressourcer mellem de to lande er præget af store modsætninger.Resultater og erfaringerDanmark har siden 2002 fokuseret sin udviklingsindsats på statsopbygning ogmenneskerettigheder, uddannelse samt støtte til en række nationale programmer, som sigter påat forbedre levevilkårene. Sideløbende er der givet støtte gennem danske NGOer samt tilhumanitære indsatser, herunder tilbagevenden af flygtninge og internt fordrevne.Den danske bistand til Afghanistan har i perioden 2002-2007 ligget på gennemsnitligt 180 mio.kr. årligt, inklusive bistanden gennem danske NGOer og humanitær bistand. I 2007 var densamlede bistand på 270 mio. kr. Danmark har mere end opfyldt de tilsagn, der er givet til denafghanske regering, bl.a. som følge af NGO-bistand og afkortning af den nuværendestrategiperiode.

Danmark har støttet ”National Solidarity Programme” (NSP), hvor 18.000 landsbyer harfået blokbevillinger til egne udviklingsprojekter. Projekterne omfatter f.eks. vandforsyning,kloakering, landbrug, uddannelse og sundhed.Mikrokreditprogrammet MISFA - som Danmark har bidraget til - har givet mere end400.000 lån, heraf 70 pct. til kvinder. Lånene anvendes typisk til at etablere mindrevirksomheder.Danmark har gennem danske NGOer bidraget til at højne sundhedsstilstanden vedundervisning i hygiejne og ernæring, og 5 mio. mennesker har fået adgang til vand ogsanitet. Dette har bidraget væsentligt til, at andelen af befolkningen med adgang til rentvand steg fra 13 pct. til 36 pct. fra 2002 til 2006.Humanitær bistand inkl. støtte til tilbagevenden af flygtninge og internt fordrevne5 mio. flygtninge er vendt hjem til Afghanistan. Danmark har støttet deres reintegrationgennem bl.a. UNHCR.Danmark har siden 2004 haft en velfungerende aftale med Afghanistan om tilbagetagelse afafviste asylansøgere. I samarbejdet indgår bl.a. støtte til kapacitetsopbygning af Afghanistansindenrigsministerium samt støtte til modtagelse og reintegration af de tilbagevendte.132.000 km2 er blevet ryddet for landminer og mange tusinde afghanske mineryddere eruddannet med bl.a. støtte gennem danske NGOer.Danmark har bidraget til at afhjælpe humanitære kriser gennem støtte til forskellige FN-organisationer, herunder WFP, Unicef og UNHCR.

ErfaringerVedholdende politisk pres for overholdelse af den afghanske regerings forpligtelserFremskridt inden for målsætningerne i Afghanistan Compact om god regeringsførelse,menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse kræver et vedholdende politisk pres fra detinternationale samfunds side.KoordinationDer findes omfattende strukturer, som er sat i værk for at sikre den nødvendige koordinationfor en effektiv indsats i Afghanistan. Imidlertid vælger en række centrale aktører at agere udenfor de aftalte rammer, ligesom den vanskelige sikkerhedssituation bidrager til, at flere donorervælger udbredt øremærkning af bistand til områder, hvor landets tropper er koncentreret. Derer brug for et fortsat pres for at sikre, at alle donorer anvender de etablerede strukturer.Danmark har fremmet bistandseffektiviteten i Afghanistan ved at kanalisere størstedelen af dendanske bistand gennem nationale afghanske programmer og strukturer samt ved at arbejde foren koordination af den internationale bistand.Fokusering af indsatsenDanmark har opnået en større gennemslagskraft og effektivitet i indsatsen ved at fokusere på etbegrænset antal sektorer og indsatsområder. Således har det været en styrke, atuddannelsesprogrammet i Helmand har kunnet knyttes til den danske støtte til den nationaleafghanske undervisningsstrategi.

Kapacitetsopbygning og udstrækning til lokalt niveauDen meget svage kapacitet i det afghanske samfund betyder, at ejerskab, fremskridt ogbæredygtig udvikling tager tid at opnå. Det gør det nødvendigt, at det internationale samfundinvesterer massivt i kapacitetsudvikling på alle niveauer og samtidig udviser tålmodighed ogplanlægger inden for en realistisk ramme. Hidtil har fokus været på det centrale niveau, hvorforkapaciteten på provins- og distriktsniveau stadig er helt utilstrækkelig og kræver enekstraordinær indsats.Det hidtidige engagement viser, at de store nationale programmer har været succesfulde i atbringe udvikling til landområderne som et afgørende bidrag til økonomisk vækst og stabilitet.Gennemgående indsats mod narkotikaøkonomienBekæmpelse af narkotikaøkonomien kræver betydelig politisk vilje, og erfaringen er, at deninternationale indsats har været for spredt. Der er behov for at integrere bekæmpelse afnarkotikaøkonomien i alle relevante indsatser inden for god regeringsførelse, sikkerhed ogudvikling og bringe indsatsen ud i provinserne. Erfaringen viser også, at den afghanskeflerstrengede strategi kan fungere, når sikkerhedssituationen tillader genopbygning ogopretholdelse af lov og orden.Vigtig rolle for danske NGOerDe danske NGOer har mange års erfaring i Afghanistan, og deres store kendskab til lokaleforhold har båret frugt i form af mange positive resultater. Sammen med deres lokale partnerebidrager de til at bringe udviklingen ud i landdistrikterne, hvor regeringen endnu ikke har fåetfodfæste. Deres tætte samarbejde med lokalbefolkningen sikrer lokalt ejerskab og opbyggersamtidig deres kapacitet til at tage aktivt del i deres egen udvikling. NGOernes erfaring er f.eks.at kvinderne spiller en central rolle i at sikre forbedret sundhed og bedre levevilkår, og der erderfor god erfaring med aktiviteter, der giver mulighed for, at kvinderne kan mødes, udveksleerfaringer og sammen udarbejde planer for lokalområdet.

Kapitel 5: Behovet for en integreret indsatsErfaringen fra det internationale engagement i Afghanistan viser, at en fuldt integreret politisk,civil og militær indsats er forudsætningen for bæredygtige fremskridt i landet. Udviklingen isikkerhedssituationen de senere år har ført til en stigende fælles forståelse for sammenhængenmellem sikkerhed og udvikling. NATO har som reaktion herpå gradvist udviklet en strategisktilgang, der bredt adresserer terror- og oprørsbekæmpelse. Den traditionelle tankegang omsikkerheds- og udviklingsindsatsen som et forløb, hvor militære styrker først sikrer et område,hvorefter der kan gennemføres udviklingsaktiviteter gælder ikke i Afghanistan. Trusselsbilledetstiller helt særlige krav til et aktivt og fleksibelt samspil mellem den militære og den civileindsats. FN og NATO har derfor løbende justeret deres strategiske planer i retning af øgetintegration af indsatserne med vægt på, at der både tidligt i planlægningen og undergennemførelsen sikres, at de militære og civile indsatser gensidigt understøtter hinanden. Detindebærer, at militære operationer og kort- og langsigtede udviklingsindsatser sker samtidigt.

Danmark har medvirket til, at FN har fået tildelt den ledende koordinerende rolle og bidraget tiludviklingen af NATOs integrerede tilgang til stabiliseringen af Afghanistan.Samtænkning skal forstås som den fulde integrerede tilgang til politiske, militære ogudviklingsindsatser på alle niveauer. Samtænkning skal dermed ikke kun forstås som de mindrefælles projekter, der gennemføres i samarbejde mellem militæret og civile rådgivere.De mindre fælles civil-militære projekter er udtryk for en tilgang, der rykker ved de traditionelleroller mellem civile og militære aktører. Men netop hvor sædvanlige bistandsinstrumenter ikkeer mulige at anvende på grund af sikkerhedssituationen, har tilgangen vist sig nødvendig ogrelevant for at skabe konkrete resultater for den afghanske befolkning.Skal den civil-militære indsats kunne reagere aktivt og hurtigt på nye muligheder og behov, visererfaringen også, at der er brug for betydelige ressourcer og fleksibilitet til at hurtigt kunne stilleden nødvendige beskyttelse til rådighed.I lyset af den dynamiske udvikling af den internationale tilgang til en integreret bekæmpelse afoprørerne er der løbende brug for at videreudvikle og tilpasse den danske indsats. Danmarksindsats i Helmand bør løbende evalueres og om muligt styrkes gennem fælles planlægning oggennemførelse af indsatsen. Dette vil bl.a. ske gennem en udvidet, integreret og effektiverfaringsopsamling og videreuddannelse af de danske aktører.

Kapitel 6: Danmarks indsats 2008-2012: Strategiske overvejelserDet overordnede formål med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national,regional og global sikkerhed ved at forhindre, at landet igen bliver et fristed for terrorister.Samtidig skal den danske indsats bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udvikletAfghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling ogfremme respekten for menneskerettigheder.Opbygning af kapacitet i Afghanistan, så landet selv kan varetage sikkerhed og udvikling, stårcentralt i den internationale og i den danske militære og bistandsmæssige indsats. I takt med atde afghanske myndigheder selv kan overtage mere ansvar, skal den internationale indsatstilpasses. Sideløbende med en robust militær indsats i det sydlige Afghanistan, vil Danmark istigende grad bidrage til kapacitetsopbygning og træningsindsatsen af de afghanskesikkerhedsstyrker, med henblik på at disse kan overtage flest mulige sikkerhedsopgaver og atISAF, herunder Danmark, kan få en mere tilbagetrukket militær rolle i løbet af strategiperioden.Også opbygningen af det afghanske politi udgør en vigtig udfordring. Tilsvarende indgåropbygning af kapacitet i alle aktiviteter på bistandsområdet, både statsligt, lokalt og i forhold tilcivilsamfundet.Følgende grundlæggende principper er retningsgivende for den danske indsats i Afghanistan:

Den danske indsats i Afghanistan sker i overensstemmelse med FNs resolutioner, og somen fuldt integreret politisk, militær og civil indsats i overensstemmelse med målsætningen iAfghanistan Compact, afghanske nationale strategier samt NATOs politisk-militære plan ogoperationsplan.Den danske indsats skal bidrage til udbredelse af den afghanske regerings myndighed til helelandet, og som væsentlig forudsætning herfor en neutralisering af Taliban og andre militantegrupper med politiske, militære og civile midler.Den danske indsats gennemføres i tæt samspil og koordination med den afghanske regeringog andre aktører i det internationale samfund.Beskyttelse af civile afghanere i forbindelse med den danske indsats tilstræbes bl.a. gennemgrundig forberedelse og dialog med lokale aktører.Den danske indsats understøtter afghansk ejerskab, og kapacitetsopbygning indgår derfor ialle indsatser i forhold til de afghanske sikkerhedsstyrker, offentlige myndigheder ogcivilsamfundet.Den danske indsats bidrager til at sikre, at hele Afghanistan nyder godt af den positiveudvikling, ved at en betydelig del af bistanden vil gå til de nationale udviklingsprogrammerog ved at arbejde for at styrke forbindelsen mellem det centrale og lokale niveau.Der afsættes penge til en særlig dansk udviklingsindsats i de områder, hvor det danskestyrkebidrag er koncentreret for at sikre en fuldt ud integreret dansk politisk, civil og militærindsats i disse områder.Den danske indsats indeholder målrettet støtte til de områder, hvortil store grupper afhjemvendte flygtninge vender tilbage.Den danske indsats i Afghanistan skal være fokuseret og målrettet. Danmark er en mindreaktør i afghansk sammenhæng men kan gøre en forskel ved at koncentrere indsatsen på fåudvalgte indsatsområder.Den danske indsats tilrettelægges fleksibelt med henblik på at sikre en løbende tilpasning tiludviklingen i sikkerhedssituationen og de skiftende behov.Valg af indsatsområderDe væsentligste udfordringer i Afghanistan de kommende år er at fremme sikkerhed som enforudsætning for udvikling i en stadig større del af landet; at styrke regeringens evne til at leverebåde sikkerhed og udvikling gennem styrkelse af kapaciteten på alle niveauer og bekæmpelse afkorruption; at reducere fattigdom gennem høj stabil legal vækst og bidrage til beskæftigelse forat reducere rekrutteringsgrundlaget for Taliban og andre oprørsgrupper. Helt centralt ståretableringen af en effektiv stat med respekt for demokratiske principper ogmenneskerettigheder, som den afghanske befolkning kan identificere sig med og aktivt støtteop om.Samtidig vil Danmark gennem en politisk og diplomatisk indsats søge at fastholde denafghanske regering og det internationale samfund på de gensidige forpligtelser, som er fastlagt iAfghanistan Compact.Det er målet med den danske indsats gradvist at ændre balancen i retning af en større civilindsats og en mere tilbagetrukken militær rolle. Danmark vil på baggrund af udfordringerne og

de positive erfaringer fra de hidtil støttede aktiviteter, de gode etablerede samarbejdsrelationermed væsentlige aktører nationalt og internationalt, indsatsområdernes høje prioritet for denafghanske regering samt den afghanske regerings ønske om, at donorerne fokuserer deresindsats og fortsætter samarbejdet inden for de valgte områder, koncentrere sin støtte på:Sikkerhed og stabilitetDanmark vil fortsat opretholde den fornødne kapacitet til at gennemføre sikkerheds- ogstabiliseringsoperationer inden for rammen af ISAF - i det sydlige Afghanistan. Det skalløbende overvejes, hvordan Danmark kan bidrage yderligere til kapacitetsopbygning af deafghanske sikkerhedsstyrker. Kapacitetsopbygning skal medvirke til at skabe betingelserne for,at den afghanske hær og politi gradvist vil kunne overtage sikkerheden og derved skabeforudsætningerne for, at ISAFs målsætning om en udfasning af den militære indsats vil kunneopnås. En sådan forøgelse af bidrag til kapacitetsopbygningen vil som nævnt ske i koordinationmed alle relevante aktører, herunder de afghanske myndigheder, CSTC-A og ikke mindstStorbritannien.Udviklingen i situationen og operationsmønstret forventes fortsat at ville kunne medføre behovfor løbende tilpasning af det danske styrkebidrags sammensætning inden for rammerne afFolketingests beslutninger. Det forventes således, at der vil kunne forekomme periodiskeudsving i opgavespektret svingende mellem gennemførelse af patruljer og offensive operationertil mere stationære stabiliserings- og bevogtningsopgaver.En del af det danske styrkebidrags ansvar vil fortsat være at levere den tilstrækkelige beskyttelsetil civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til PRT Lashkar Gah. Dette vil i muligtomfang fortsat ske i samarbejde med Storbritannien, herunder ved anvendelse af civilesikkerhedsfirmaer.Genopbygning og udviklingStatsopbygning:Danmark vil støtte gennemførelsen af frie valg for at bidrage til styrkelse afstatens legitimitet og ansvarlighed. Endvidere vil Danmark støtte udviklingen af en ikke-korruptog kompetent offentlig sektor, som kan levere basale serviceydelser til befolkningen inklusiveinternt fordrevne og hjemvendte flygtninge, beskytte befolkningens rettigheder samt bidrage tilen fortsat demokratisk udvikling i Afghanistan. Endelig vil Danmark støtte opbygningen af etstærkt civilsamfund som en vigtig bestanddel af et demokrati.Uddannelse:Danmark vil fortsat støtte uddannelse for alle som en forudsætning forøkonomisk vækst og beskæftigelse, med særlig fokus på pigers skolegang. Danmark vil i sinindsats støtte centrale områder som skolebyggeri, bogproduktion og kvalitet iundervisningen.Forbedring af levevilkår:Økonomisk vækst ikke mindst på landet er afgørende for stabilitet,sikkerhed og udvikling. Der skal sikres beskæftigelse til de mange unge mænd - heriblandthjemvendte flygtninge, som ellers er lette at rekruttere for Taliban eller andre krigsherrer ogkriminelle bander. Udvikling på landet skal bringe alternative indkomstmuligheder til

opiumsproduktion og indkomstmuligheder for de mange flygtninge, som fortsat vender tilbagefra nabolandene. Kvinder skal inddrages og gives muligheder for at deltage i det økonomiske livpå lige vilkår.Den danske indsats indeholder inden for disse områder tillige elementer, der særligt fokusererpå hjemvendte flygtninge og internt fordrevnes vilkår, herunder fortsættelse af støtteordningerfor hjemvendte fra Danmark. Den danske indsats vil også omfatte humanitær bistand tilAfghanistan, hvis der opstår konkret behov herfor i strategiperioden, ligesom der fortsat vilblive ydet støtte til danske NGOer, der allerede gennem en årrække har gennemførthumanitære og udviklingsindsatser i landet.De store udfordringer i Afghanistan kræver en massiv indsats fra alle parter - den afghanskeregering, det afghanske folk og det internationale samfund. Danmark kan og skal ikke gøre alt.Der er andre vigtige områder som f.eks. retssektorreform, vandressourceforvaltning og massivudbygning af infrastruktur, som skal prioriteres for at kunne håndtere de nævnte udfordringer.Danmark vil løbende gennem bistandskoordinationen bidrage til at sikre, at alle indsatsområderer dækket.Indsatsens omfangDanmarks samlede indsats i Afghanistan vil i strategiperioden udgøre op mod 1 mia. kr. årligt.Heraf forventes merudgifterne til udsendelsen af det danske styrkebidrag med de nuværendeforudsætninger (medio 2008) at udgøre cirka en halv mia. kr. i 2008 (eksklusivhelikopterbidrag). Hertil kommer bidrag fra Forsvarsministeriets midler tilsikkerhedssamarbejde, som vil blive anvendt til styrkelse af kapacitetsopbygningen af denafghanske hær og militære donationer. Dette vil i 2008 andrage op til ca. 10 mio. kr., samtforventet ca. 30 mio. kr. som engangsbeløb i forbindelse med en materieldonation af lettemorterer. Forsvarsministeriet vil også i den resterende del af strategiperioden afsætte midler tilkapacitetsopbygning i Afghanistan, idet mulighederne for yderligere støtte tilkapacitetsopbygning i Helmand provinsen og centralt i og omkring Kabul vil bliver undersøgt.Der er endnu ikke er taget stilling til den konkrete beløbsramme. Til kapacitetsopbygningen afdet afghanske politi, herunder EUPOL, ventes Danmarks bidrag i strategiperioden at andrageca. 12. mio. kr. årligt.Bidraget til genopbygning forudses at udgøre 300 mio. kr. i 2008 stigende til 400 mio. kr. omåret i resten af strategiperioden. Midlerne forventes fordelt ligeligt mellem indsatser til fremmeaf statsopbygning, uddannelse og forbedring af levevilkår. Endvidere vil en mindre del bliveafsat til stabiliseringsindsatser. Ca. 50 mio. kr. om året forventes fra 2009 anvendt i Helmand.Dette beløb vil kunne øges eller reduceres afhængigt af behovet og mulighederne for direktedanske indsatser i provinsen. Endelig vil Danmark fortsat støtte danske NGOers arbejde iAfghanistan samt yde humanitær bistand, når der opstår behov herfor.

Tværgående hensynI overensstemmelse med Afghanistan Compact vil Danmark indarbejde fremme af kvindersrettigheder, bekæmpelse af narkotikaøkonomien og fremme af god regeringsførelse i alleindsatser.Indsatsen for kvinders rettigheder og vilkår vil først og fremmest ske inden foruddannelsesprogrammet, hvor der vil blive lagt vægt på at skabe rammerne for, at stadig flereafghanske piger kan komme i skole. Også inden for støtte til statsopbygning vil der være fokuspå kvinders rettigheder, herunder kvinders muligheder for beskæftigelse i den offentlige sektorog deltagelse i valg. Tilsvarende vil der blive givet støtte til civilsamfundsindsatser, som søger atforbedre kvinders rettigheder og vilkår. Endelig vil der inden for forbedring af levevilkår fortsatblive lagt vægt på, at især kvinder får mulighed for egen indtægt, f.eks. gennem adgang tilmikrokreditter.Det danske styrkebidrag vil inden for rammerne af NATOs Operationsplan bidrage tilgennemførelsen af tiltag rettet mod opiumsøkonomien. Disse bidrag kan omfatte udveksling afinformationer og logistisk støtte. Kapacitetsopbygning af den afghanske hær vil forbedre deafghanske myndigheders mulighed for at gennemføre narkotikabekæmpelse. Derimod vilafbrænding af opiumsmarker, ødelæggelse af produktionsfaciliteter eller gennemførelse afplanlagte militære operationer mod narkotikaproducenter falde uden for ISAFs og dermed ogsådet danske styrkebidrags opgaver. Aktiviteterne inden for forbedring af levevilkår tager bl.a.sigte på at understøtte produktive sektorer for at skabe alternativer til opiumproduktion ogbeskæftigelse i og uden for landbrugssektoren. Danmark vil også støtte udvikling afundervisningsmaterialer om skadevirkningerne af narkotikaøkonomien på alle dele afsamfundslivet.Fremme af god regeringsførelse vil indgå i alle dansk-finansierede aktiviteter. Danmark vil gøreen særlig indsats for at styrke god forvaltningspraksis og etablering af procedurer, der hindrerkorruption inden for uddannelsessektoren f.eks. etablering af procedurer for indkøb,monitorering og regnskabsaflæggelse.Geografisk koncentrationDe landmilitære elementer i det danske styrkebidrag ventes i løbet af perioden yderligerekoncentreret i det sydlige Afghanistan. Dermed har Danmark valgt at sætte kræfterne ind der,hvor Danmark gør den største forskel.Så længe det danske styrkebidrag er koncentreret i Helmand, vil der blive afsat midler til delshurtigtvirkende projekter, dels til en langsigtet indsats, herunder i uddannelsessektoren, hvorDanmark er lead-donor. Der vil endvidere blive udsendt civile rådgivere. Dette bidrag erfleksibelt og vil løbende blive justeret i lyset af udviklingen i de aktuelle behov og muligheder iHelmand.Den danske indsats er detaljeret beskrevet i de årlige Helmandplaner, hvori der også er opsatmålsætninger, som giver mulighed for løbende at vurdere fremdriften i indsatsen.

Forudsætninger og risikofaktorerEn forudsætning for at opnå de ønskede resultater er, at den afghanske regering lever op til deforpligtelser, som landet har påtaget sig i medfør af Afghanistan Compact og somhovedansvarlig for gennemførelsen af ANDS. Tilsvarende er det en forudsætning, at detinternationale samfund fastholder sit fokus på Afghanistan og lever op til sine forpligtelser,herunder om koordination og god donorpraksis.Blandt de vigtigste risikofaktorer er:En forværret sikkerhedssituation, f.eks. op til afholdelse af valgene i 2009, eller hvis derstilles alvorlige spørgsmålstegn ved valgets resultat, eller såfremt valg kun kan gennemføres idele af landet, hvor der er sikkerhed og dermed medfører en marginalisering af denpashtunske del af befolkningen.Et komplekst trusselsbillede og komplicerede etniske, klan- og regionale strukturer. Der errisiko for, at det internationale samfund ufrivilligt involveres i lokale eller regionalemagtkampe.Faldende international støtte vil kunne underminere sikkerheden og mindskeudviklingseffekten, hvilket igen vil bidrage til yderligere forringelse af sikkerhedssituationen.Der investeres betydelige ressourcer i udvikling af kapaciteten, men den manglendemenneskelige og institutionelle kapacitet på alle niveauer sætter en absolut grænse for, hvorhurtigt den afghanske kapacitet kan opbygges.Korruption, manglende politisk lederskab eller tilbageslag for den demokratiske proces, derunderminerer muligheden for at opbygge stærke og stabile institutioner og genetableretilliden til centralregeringen, særligt i en befolkning der nærer mistro til centralemagtstrukturer.Narkotikaøkonomiens negative indflydelse på sikkerhedssituationen, på god regeringsførelseog på udvalgte befolkningsgruppers interesse i at støtte regeringen aktivt i kampen modoprørerne.En forværret situation i Pakistan, hvor en gradvis øget ustabilitet og i værste fald etsammenbrud i landet markant vil kunne destabilisere Afghanistan.Danmark vil i gennemførelsen af de konkrete indsatser, jf. kapitel 7 søge at imødegå disseudfordringer. Såfremt der sker meget markante ændringer i forudsætninger og risikofaktorer,kan det blive nødvendigt at udarbejde en ny strategi for den danske indsats.Afghanistan 2012Med Danmarks indsats i Afghanistan i perioden 2008-2012, er det er målet - sammen med detøvrige internationale samfund - at bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udvikletAfghanistan, som kan tage vare på egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling ogfremme respekten for menneskerettigheder og således derigennem at bidrage til øget globalsikkerhed.I henhold til de nationale og internationale planer for Afghanistan forventes afghanskesikkerhedsstyrker i 2012 som hovedregel at kunne varetage sikkerheden i store dele af landettilstrækkeligt godt til, at der kan gennemføres udviklingsaktiviteter. Terrorangreb, klanfejder og

narkoopgør vil fortsat opstå, men forventningen er, at disse angreb ikke afgørendedestabiliserer landets udvikling. Det forventes, at opbygningen af en mere effektiv og pålideligafghansk politistyrke vil have stor betydning for stabiliteten i Afghanistan.I 2012 forventes demokratiet i Afghanistan at have slået yderligere rod. Præsident-, parlaments-og lokalvalg vil være gennemført og resultatet bredt anerkendt og accepteret af den afghanskebefolkning. Staten vil i stigende grad være i stand til at levere serviceydelser til befolkningen, ogder vil være sket mærkbare fremskridt i opgøret med korruption og magtmisbrug.Menneskerettighederne forventes i 2012 at være forbedret og retsvæsenet styrket.Narkotikaøkonomien ventes væsentligt reduceret.Fattigdommen ventes at være reduceret, flere ventes at være i arbejde, hovedparten af børneneventes at gå i skole, og adgangen til basale sundhedsydelser forventes at være tættere påopfyldelsen af FNs 2015-mål.Afghanistan ventes gennem strategiperioden fortsat løbende at modtage og integrerehjemvendte flygtninge i det afghanske samfund.Kapitel 7: Danmarks indsats 2008-2012: IndsatsområderneDen politiske indsats

MÅLSÆTNINGDanmark vil frem til 2012 bidrage til at:-Styrke international koordination og en integreret strategisk tilgang til stabilisering ogudvikling i Afghanistan, herunder sikre at FN udfylder sin ledende koordinerende rolle og atFN etablerer en tilstedeværelse i hele Afghanistan-EU styrker sin politiske og bistandsmæssige profil i landet under hensyntagen til FNs rolle,herunder øger støtten til kapacitetsudvikling i retssektoren og politiet-Styrke det nordiske samarbejde inden for bistandseffektivitet, menneskerettigheder ogopbygning af civilsamfund-Fortsat presse på overfor den afghanske regering for overholdelse af menneskerettighederneog fremme af demokrati og retsstatsprincipper-Arbejde for at menneskerettigheder indgår i alle nationale strategier-Bidrage til en afghansk ledet national forsoning med bred international opbakning-Fremme en integreret tilgang til oprørsbekæmpelse og fremme af udvikling igrænseområderne mellem Pakistan og Afghanistan

For at fremme den internationale koordination vil Danmark i FN, NATO, EU og gennem detnordiske samarbejde:Fastholde at Afghanistan gives høj prioritet ved at medvirke aktivt til videreudviklingen afdet internationale samfunds indsats i landet, herunder arbejde for sammenhæng mellemerklærede politiske prioriteter og afsættelse af de nødvendige ressourcer.Styrke samspillet mellem sikkerhed, stabilitet og genopbygning på nationalt niveau ogprovinsniveau gennem fremme af en integreret indsats mellem FN, NATO/ISAF og øvrigeinternationale organisationer samt mellem troppebidragydere til ISAF.Arbejde for at FNs mandat respekteres og understøttes af alle aktører i Afghanistan - og atFN samtidig afsætter de fornødne ressourcer til at kunne udfylde sin rolle.Arbejde for at FN udbreder sin tilstedeværelse til hele landet - ikke mindst til det sydligeAfghanistan.Bidrage til at effektivisere eksisterende koordinationsmekanismer - særligt JointCoordination and Monitoring Board som overvåger gennemførelsen af AfghanistanCompact.Styrke EUs arbejde med Afghanistan, herunder arbejde for øget EU bistand og øget indsatsinden for retssektorreformer og politiet, med henblik på at løfte EUs position i Afghanistansom en væsentlig donor med politisk gennemslagskraft.Fremme bistandseffektivitet ved at gå forrest i den politiske dialog og i handling for atpresse på for reel gennemførelse af principperne om styrket afghansk ejerskab, tilpasning,donorharmonisering og korruptionsbekæmpelse.Understrege nødvendigheden af solidaritetsprincippet inden for NATO-alliancen og mellemde troppebidragsydende lande i ISAF.Styrke det nordiske samarbejde gennem konkrete politiske og bistandsmæssige indsatsermed det mål at fremme nordiske værdier på centrale områder. Nordiske initiativer vil bl.a.rette sig mod civilsamfundets opbygning og fremme af menneskerettigheder. Desuden vilde nordiske lande gå forrest i forhold til at fremme bistandseffektivitet, herunder afghanskejerskab. Det vil ske ved at bidrage til øgede muligheder for direkte støtte gennem denationale afghanske strukturer og andre tiltag, der fremmer bistandseffektivitet, herunderkonkrete tiltag til korruptionsbekæmpelse.Dialog og forsoning udgør væsentlige elementer i en varig løsning af udfordringerne iAfghanistan. Forsoningsprocessen skal baseres på afghansk lederskab, men have klarinternational politisk opbakning og være i overensstemmelse med den afghanske forfatning oglandets internationale forpligtigelser bl.a. på menneskerettighedsområdet. Der bliver ikke taleom dialog med Taliban-sympatisører eller andre oprørsgrupper, som støtter Al Qaida.Danmark vil:Understøtte afghansk ledede initiativer, som kan bidrage til at bringe tidligere oprørere ogkrigsherrer ind i den politiske proces, såfremt de tilslutter sig den afghanske forfatning ognedlægger våbnene under hensyntagen til internationale forpligtelser.Menneskerettigheder er formelt sikret i forfatningen, og Afghanistan Compact understreger, atden afghanske regering vil fremme og beskytte menneskerettigheder i overensstemmelse med

internationale konventioner. Der vil være behov for en målrettet politisk og diplomatiskindsats, der sikrer et vedholdende pres for at sikre menneskerettighedernes efterlevelse.Danmark vil:Fremme bred international konsensus om behov for fremskridt på menneskeret-tighedsområdet.Sikre at fremskridt på menneskerettighedsområdet og fremme af retsstatsprincipper altiddrøftes på alle større internationale møder om Afghanistan. Sikre at EU, de nordiske landeog Danmark konsekvent tager disse spørgsmål op i den politiske dialog med den afghanskeregering.Arbejde for at menneskerettighedsaspektet indgår som et væsentligt element i alle nationalestrategier.Samarbejdet mellem Afghanistan og Danmark vedrørende aftalen om hjemsendelse af afvisteasylansøgere videreføres. De danske udlændingemyndigheder fortsætter dialogen med detafghanske indenrigsministerium, ligesom projekter for hjemvendte afghanere vil fortsætte.Varig stabilitet i Afghanistan forudsætter øget stabilitet i regionen og særligt i Pakistan.Danmark og det internationale samfund har en klar interesse i og målsætning om at medvirke tilfremvæksten af demokratisk funderede moderate islamiske stater i Pakistan og Afghanistan.Danmark ønsker at styrke den internationale indsats, der forbedrer forholdet mellem Pakistanog Afghanistan og ser gerne, at EU påtager sig en større rolle, bl.a. ved at støttekapacitetsudvikling af grundlæggende demokratiske institutioner. I EU-regi vil Danmarkarbejde for at indsatsen i Pakistan øges, herunder gennem støtte til moderate kræfter i landet,initiativer, som imødegår radikalisering og øget samhandel, der skal understøtte denøkonomiske udvikling.Inden for rammerne af Afghanistan-strategien vil Danmark i strategiperioden arbejde for, at dergennemføres tiltag, som understøtter samarbejdet mellem Afghanistan og Pakistan - f.eks.jirgaer i grænseområderne med deltagelse af både Afghanistan og Pakistan og andrekonfliktløsende initiativer bl.a. med sigte på involvering af kvinder fra de to lande. Dertilkommer en forventet fortsat anvendelse af nærområdemidler til støtte for afghanske flygtningeshjemvenden fra Pakistan.ANDS lægger op til, at Afghanistan og dets naboer skal udvikle et samarbejde omarbejdskraftmigration. Det vil kunne få indflydelse på, hvordan repatrieringen af de resterendegrupper af flygtninge skal udformes.Danmark vil:Gennem EU og andre internationale organisationer arbejde for en sammenhængendeinternational indsats for bekæmpelse af oprør og fremme af udvikling i grænselandetmellem Pakistan og Afghanistan.Inden for rammerne af Afghanistan-strategien støtte jirgaer og andre tiltag med deltagelsefra både Afghanistan og Pakistan, som kan bidrage til at fremme fredsinitiativer ogsamarbejde hen over grænsen.

MÅLSÆTNINGPå baggrund af det internationale samfunds målsætninger for indsatsen i Afghanistan vilDanmark med udgangspunkt i Folketingsbeslutning B 161 og Helmand planen for 2008videreføre og koncentrere indsatsen i det sydlige Afghanistan, idet ISAF og de afghanskemyndigheder forventer, at følgende resultater gradvist opnås inden for strategiperioden:-Der omkring årsskiftet 2008 - 2009 er skabt forudsætninger for gennemførelse af mindreudviklings- og genopbygningsprojekter i og omkring byerne Lashkar Gah, Gereshk ogSangin, som de afghanske myndigheder delvist kontrollerer. De afghanske sikkerhedsstyrkerkan gennemføre operationer på bataljonsniveau sammen med ISAF i Helmand.Befolkningen i Helmand er mindre påvirkelig for intimidering fra Taliban og de øvrigeoprørs- og terrorgrupper, og den frivillige eller påtvungne støtte til de voldelige grupperfalder.-Der medio 2011 er skabt forudsætninger for, at de afghanske sikkerhedsstyrker kangennemføre operationer på brigadeniveau sammen med ISAF og håndhæve den afghanskeregerings autoritet i den centrale del af provinsen, hvor der er skabt forudsætninger forgennemførelse af mere langsigtede udviklings- og genopbygningsprojekter. Kun etmindretal af befolkningen er påvirkelige for intimidering fra Taliban og de øvrige oprørs- ogterrorgrupper eller støtter disse frivilligt.-Der er ultimo 2012 skabt forudsætninger for, at de afghanske sikkerhedsstyrker selvstændigtkan gennemføre operationer på brigadeniveau og håndhæve den afghanske regeringsautoritet i de vigtigste dele af provinsen og her understøtte civil afghanskmyndighedsudøvelse. Der kan generelt gennemføres langsigtede udviklings- oggenopbygningsprojekter i de dele af provinsen, som de afghanske sikkerhedsstyrker haransvaret for at kontrollere. Et flertal af befolkningen i Helmandprovinsen støtter genereltmyndighederne og kun et lille mindretal er påvirkelig for intimidering fra Taliban og deøvrige oprørs- og terrorgrupper.Samt bidrage til at-Understøtte kapacitetsopbygning af den afghanske nationale hær. Danmark er medio 2008 idialog med de britiske militære myndigheder om opstilling af kvantitative mål foruddannelse af den afghanske nationale hær i Helmand med henblik på at opstille konkretemål for den danske indsats-Understøtte kapacitetsopbygningen af det afghanske nationale politi gennem bidrag tilEUPOL

-Opbygge en effektiv og selvstændig politistyrke med høj integritet under afghansk ejerskabog i overensstemmelse med internationale standarder-Generelt understøtte befolkningens opbakning til de afghanske myndigheder og ISAFstilstedeværelseSamlet er formålet i overensstemmelse med Regional Command South at:Militante Talibangrupper og øvrige oprørs- og terrorgrupper i Helmand er isoleret frabefolkningen både fysisk og psykologisk.De afghanske myndigheder på sigt kontrollerer Helmandprovinsen, og at et flertal afbefolkningen støtter myndigheder og kun et mindretal enten støtter Taliban og de øvrigeoprørs- og terrorgrupper eller er påvirkelige overfor intimidering fra dem.Der kan iværksættes kapacitetsopbygning og reformer af provinsadministrationen i heleprovinsen med deltagelse af det internationale samfund og NGOer samt gennemføreslangsigtet udvikling og genopbygning.Efterhånden som disse målsætninger nås, skal den danske militære indsats reduceres. Dendanske militære indsats vil i begyndelsen af strategiperioden omfatte en forøgelse afstyrkebidraget. Forslag til vedtagelse af denne forøgelse vil blive forelagt Folketinget i efteråret2008.Grundelementet i det danske styrkebidrag vil fortsat blive udgjort af en fleksibelt sammensatbataljonskampgruppe tilknyttet Task Force Helmand. Styrkebidraget vil blive anvendt til at:Bidrage til at stabilisere Helmandprovinsen tilstrækkeligt til at langsigtet genopbygning ogudvikling kan gennemføres.Bidrage både direkte og indirekte til en forbedret sikkerhedssituation samt til at denafghanske hær selvstændigt kan gennemføre operationer og håndhæve den afghanskeregerings autoritet i hele provinsen, herunderi stigende grad tilstræbe et ”afghansk ansigt”på operationerne.I stigende grad bidrage til kapacitetsopbygningen af den afghanske hærs enheder iHelmandprovinsen med henblik på at deltage i opbygningen af de nødvendige afghanskestrukturer til opretholdelse af sikkerhed i provinsen, herunder forventeligt overtage etgarnisons-OMLT primo 2009.Yde økonomisk støtte og donere materiel til den afghanske nationale hær.Løbende bidrage med støtte til genopbygnings- og udviklingsaktiviteterne samt tilvejebringebeskyttelse af civile rådgivere udsendt af Udenrigsministeriet til PRT Lashkar Gah.Der kan endvidere blive tale om at udsende andre bidrag med henblik på at understøtte detinternationale samfunds indsats i Afghanistan. Herunder kan der blive tale om periodisk atudsende enheder, der er særligt egnede til at understøtte både ISAF og de afghanskesikkerhedsstyrker og/eller give den afghanske befolkning adgang til basale serviceydelser,herunder vinde afghanernes velvilje over for ISAF og det internationale samfunds indsats iHelmand.

Som et konkret led i denne indsats vil Danmark i perioden august til oktober 2009 udsendepersonel til at bemande felthospitalet i Camp Bastion i Helmand, hvor også danske styrker erindkvarteret. Dette personel omfatter primært læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligtpersonel. Felthospitalets primære opgave er at behandle personel tilknyttet ISAF, herunder dedanske soldater i Helmand.I det omfang der er mulighed for det, behandler hospitalet tillige afghanere. Medio 2008 brugerfelthospitalet ca. 50 pct. af kapaciteten til at behandle soldater fra ISAF. Af de øvrige 50 pct.bruges ca. halvdelen af kapaciteten til at behandle personel fra de afghanske sikkerhedsstyrker,mens den resterende del anvendes på civile afghanere. For alle afghanere er der tale om enbehandling, som de ellers kun meget vanskeligt ville kunne have modtaget.På baggrund af NATOs anmodninger om at få stillet det danske DCM-modul til rådighed, erdet hensigten at udsende dette i perioden august til oktober 2008. Det er endvidereforventningen, at NATO med mellemrum, og under hensyn til byrdedelingen mellemnationerne, vil anmode om også fremover at få stillet modulet til rådighed.Danmark vil i forhold til opbygningen af det afghanske politi:Bidrage med polititrænere og økonomiske midler til EUs politimission i Afghanistan ogarbejde videre for en forøgelse af EU-missionens samlede kapacitet.Arbejde på fortsat at fremme koordinering og samtænkning af EUs og den amerikansk-ledede indsats til træning af det afghanske politi.MÅLSÆTNINGDanmark vil i forhold til at fremme en integreret civil-militærindsats i Helmand frem til 2012 bidrage til at:-Videreudvikle den integrerede tilgang til oprørsbekæmpelse og stabilisering i Helmand,herunder gennem fælles planlægning og gennemførelse af aktiviteter inden for PRTet-Gennemføre flere hurtigtvirkende projekter i takt med at behovet og mulighederne opstår-I lyset af de indhøstede erfaringer løbende evaluere og eventuelt justere denmissionsforberedende uddannelse af såvel civile som militære aktører i HelmandKonkret vil Danmark:Videreudvikle den integrerede tilgang til den samlede internationale indsats i PRTet gennemstyrkelse af den fælles planlægning og gennemførelse af den civil-militære indsats, herunderved fælles forberedende missioner, planlægning, gennemførelse og evaluering.Så snart der viser sig behov og mulighed gennemføre hurtigtvirkende bistandsaktiviteter isamspil mellem militær og civile i områder, hvor traditionelle bistandskanaler pga.sikkerhedssituationen ikke kan anvendes.Bidrage med yderligere civile rådgivere i takt med, at nye behov opstår, og der kantilvejebringes den fornødne beskyttelse af de civile rådgivere.Løbende evaluere og eventuelt justere den civile såvel som den militæremissionsforberedende uddannelse for derved at understøtte hele den integrerede indsats iHelmand ved bl.a. at have fælles undervisningsforløb med deltagelse fra både

StatsopbygningMÅLSÆTNINGDanmark vil frem til 2012 bidrage til at:-Konsolidere demokratiet i Afghanistan ved at støtte gennemførelsen af frie valg-Styrke den offentlige sektors evne til at levere resultater gennem fremme af godregeringsførelse centralt og decentralt-Styrke den afghanske regerings evne til at nå ud til befolkningen - kvinder såvel som mænd -gennem decentralisering af opgaver og beføjelser fra centralt til lokalt niveau samt styrkelseaf kapaciteten i samtlige provinser-Styrke menneskerettighederne i Afghanistan især ved at støtte den uafhængige afghanskemenneskerettighedskommission-Styrke kvinders adgang til retsvæsenet-Skabe et stærkt og pluralistisk civilsamfund som en væsentlig byggesten i et bæredygtigtafghansk demokrati, bl.a. igennem det nordiske samarbejdeDanmark vil i forhold til valgprocessen:Støtte gennemførelsen af frie og retfærdige valg på alle niveauer, herunder gennem støtte tilden uafhængige valgkommission.I forhold til opbygningen af en effektiv og legitim offentlig sektor vil Danmark:Støtte gennemførelsen af reformer med fokus på effektivisering og styrkelse af kapacitetenpå alle niveauer til at planlægge og levere basale serviceydelser til kvinder og mænd.Styrke god regeringsførelse på alle niveauer i den offentlige sektor, ikke mindstkorruptionsbekæmpelse, herunder en særlig indsats i forhold til Undervisningsministerietevt. i samarbejde med de nordiske lande.Styrke samspillet mellem centralregeringen og provinsadministrationer for at styrkeregeringens legitimitet og synlighed i forhold til befolkningen, f.eks. ved at sikregennemførelse af provinsplaner.Fortsat støtte landsbyudviklingsrådene som fokus for levering af serviceydelser på lokaltniveau, herunder gennem kapacitetsudvikling og god regeringsførelse.

Inddrage relevante lokale magtstrukturer på en måde, så de bidrager positivt tiludviklingsprocessen, f.eks. gennem støtte til afholdelse af jirgaer.I forhold til menneskerettigheder og opbygning af civilsamfundet vil Danmark:Prioritere menneskerettigheder dels som en særlig indsats, dels som et tværgående hensyn.Opbygge kapaciteten i den offentlige sektor med henblik på at sikre efterlevelse afmenneskerettighederne i myndighedernes relationer til individer.Fortsat støtte den afghanske uafhængige menneskerettighedskommission med henblik på atdokumentere, overvåge og fremme Afghanistans efterlevelse af nationale og internationalemenneskerettighedsforpligtelser.Styrke menneskerettighedskommissionens evne til at overvåge efterlevelsen af internationalekonventioner i forhold til behandling af fanger.Give støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder med menneskerettigheder, medfokus på oplysning og fortalervirksomhed.Fortsat fokusere på skabelsen af et bredt og pluralistisk afghansk civilsamfund med lokalforankring, som kan indgå i og påvirke beslutningsprocesser nationalt og internationalt medhenblik på at fremme demokratiet og efterlevelsen af menneskerettighederne.Støtte afghanske netværk, der kan sikre større gennemslagskraft forcivilsamfundsorganisationerne samt gennemskuelighed og ansvarlighed i forhold tiloffentligheden. Etableringen af sådanne netværk vil blive integreret i et fælles nordisksamarbejde om udvikling af civilsamfundet, herunder i form af oprettelsen af en fællesnordisk fond til støtte for civilsamfundsaktiviteter.UddannelseMÅLSÆTNINGDanmark vil frem til 2012 bidrage til at:-Alle børn på sigt kommer i skole og at der i 2012 går over 7,7 mio. børn i grundskole meden stigende andel af piger (2008: 6,1 mio. børn og 35,5 pct. piger)-Der eksisterer et velafprøvet moderne curriculum for samtlige klassetrin i den afghanskegrundskole baseret på værdier, der er i overensstemmelse med nationale og internationalestandarder-Samtlige skolebørn har adgang til de fornødne skolebøger ved påbegyndelsen af det nyeskoleår-Mindst 70 pct. af de afghanske lærere har bestået en kompetencetest-Det afghanske undervisningsministerium har gennemgået en administrativ reform, derfremmer ministeriets præstationer på såvel centralt niveau som på distrikts- ogprovinsniveau-Børn fra hjemvendte flygtningefamilier er integreret i undervisningssystemet-Øge antallet af elever i de offentlige skoler i overensstemmelse med Helmandplanen

Den danske støtte vil bidrage til gennemførelsen af den nationale uddannelsesstrategi og vilbygge videre på de hidtidige indsatser med skolebyggeri og udviklingen af grundskole-curriculum samt i den forbindelse udarbejdelse og fordeling af undervisningsmateriale tilskolerne. Derudover vil der som hidtil blive ydet støtte til at styrke undervisningsministerietskapacitet, herunder på provins- og distriktsniveau også til at gennemføre de fornødneadministrative reformer. Der er ekstra pres på uddannelsessektoren i de områder af landet, hvorde mange flygtninge og internt fordrevne bosætter sig. Der vil fortsat i disse områder blivebygget skoler og arbejdet på at sikre at de hjemvendte flygtninge - og ikke mindst deres børn -har samme adgang til det afghanske uddannelsessystem som resten af befolkningen.Danmark vil:Fortsætte støtten til den nationale uddannelsesstrategi med fokus på kapacitetsopbygning iundervisningsministeriet centralt og decentralt, skolebøger, læreruddannelse og skolebyggerisamt støtte videreudviklingen af et moderne curriculum baseret på værdier, der er ioverensstemmelse med nationale og internationale standarder.Arbejde for at nationale standarder for skolebyggeri som et krav inkluderer faciliteter særligtfor piger og herved sikre, at flere piger får mulighed for at komme i skole.Supplere den danske støtte til uddannelsessektoren på nationalt plan med en fokuseretstøtte til det afghanske uddannelsesfremstød i Helmand som beskrevet i Helmandplanen.Sikre kapaciteten i Helmand til at anvende midler fra det nationale uddannelsesbudget.Inden for rammerne af den nationale uddannelsesstrategi videreføre indsatser rettet modundervisningstilbud (inkl. voksenundervisning og tekniske uddannelser) i områder, hvortilstore grupper flygtninge vender tilbage.Forbedring af levevilkårMÅLSÆTNINGDanmark vil frem til 2012 bidrage til at:-Bekæmpe fattigdom gennem fremme af legal økonomisk vækst og beskæftigelse for kvinderog mænd, herunder gennem styrkelse af økonomisk aktivitet i landområderne-Understøtte alternative indkomstmuligheder til narkotikaøkonomien gennem støtte tiludvikling af de legale produktive sektorer, herunder i Helmand-Over 800.000 husholdninger, herunder kvindelige eneforsørgere, har bedre adgang tilfinansielle ydelser, herunder mikrokreditter-Hjemvenden og reintegration af op mod 1 mio. flygtninge gennem målrettede indsatser iflygtningenes hjemegneOmkring 80 pct. af den afghanske befolkning bor på landet eller i mindre byer. Der er brug forindsatser, der styrker grundlaget for økonomisk udvikling i landområderne gennemunderstøtning af de produktive sektorer. Indsatsen vil samtidig bidrage til at skabe grundlaget

for en mere effektiv bekæmpelse af narkotikaøkonomien gennem tilvejebringelse af alternativemuligheder til at opnå et udkomme.Det forventes at op imod 1 mio. flygtninge vil vende tilbage i strategiperioden. Danmark vil ydesærlig støtte til at reintegrere de hjemvendte, herunder støtte arbejdet med at styrke deresadgang til retshjælp og beskyttelse, og derigennem arbejde for hjemvendtes adgang til land ogboliger. Indsatserne gennemføres med særlig fokus på hjemvendte flygtningekvindersrettigheder.Danmark vil:Fortsat støtte de nationale programmer, herunder NSP og MISFA, som forbedrerlevevilkårene for afghanerne og skaber legal beskæftigelse og samtidig styrke den almindeligeafghaners tiltro til den afghanske regering.Virke for, at de nationale programmer tilrettelægges og gennemføres, så de også kommerkvinder til gode.Understøtte de produktive sektorer med henblik på at bidrage til beskæftigelse både forkvinder og mænd.Baseret på konkrete behov og muligheder anvende en væsentlig del af den øgede bistand tilHelmand på indsatser til fremme af legal økonomisk vækst og beskæftigelse til bekæmpelseaf narkotikaøkonomien.Fortsat støtte indsatser der gennemføres af partnere i områder, hvor de nationaleprogrammer endnu ikke er nået ud, og som letter integration af afghanere i samfundet, f.eks.fra Danmark.Yde humanitær bistand til den afghanske befolkning såfremt udviklingen ifødevaresituationen, langvarig tørke, strenge vintre eller andre forhold skaber behov herfor.

Kapitel 8: KommunikationKommunikation af den danske indsats i Afghanistan er afgørende - dels i forhold til at sikre atden danske offentlighed og politikere har et ordentligt grundlag for at vurdere indsatsen, dels iforhold til at forbedre den afghanske befolknings viden om den internationale indsats og denafghanske regerings handlinger. I den kommende strategiperiode er der behov for en øgetindsats på begge områder.Kommunikation i AfghanistanDer er brug for en offensiv kommunikationsindsats i Afghanistan til støtte for den integrerededanske - og internationale - politiske, civile og militære indsats. Årtiers krig og konflikt harefterladt en befolkning, som er dybt mistroisk over for alle fremmede aktører. Denne situationudnytter oprørerne til at føre en bredspektret misinformationskampagne rettet mod deninternationale indsats, hvor Afghanistan og den afghanske befolkning konsekvent fremstillessom ofre for et vestligt kristent korstog rettet mod den islamiske verden. Her er det afgørende,

at de danske indsatser i forhold til befolkningen fremstår som et positivt bidrag til opbygningenaf et demokratisk, stabilt og selvstændigt Afghanistan.Det er generelt vanskeligt at måle den afghanske befolknings opbakning, da der mangler valideinformationer og statistisk grundlag i Afghanistan. I det omfang det er muligt og oplysningernevurderes at være dækkende for de danske indsatsområder, vil relevante data blive inddraget, nårbefolkningens opbakning skal analyseres. Det kunne f.eks. være trend indikatorer svarende tildem, der anvendes i PRT Lashkar Gah, eller opinionsundersøgelser svarende til dem, dergennemføres af det britiske Defence Intelligence Assessment.Danmark vil:Støtte den afghanske regerings evne til at kommunikere om sine mål og indsatser med særlighenblik på at støtte bekæmpelsen af oprøret.Fremme de afghanske mediers omtale af den danske politiske, militære og civile indsats.Fremme de afghanske mediers omtale af oprørernes civile overgreb og terroranslag.Offensivt imødegå oprørernes forsøg på gennem misinformation at underminere depositive effekter af de danske indsatser.Aktivt anvende den nye NATO kanal til at bidrage til et nuanceret billede af situationen iAfghanistan.Mobilisere afghanske fortalere til at sætte fokus på og imødegå med kommunikationoprørernes fortsatte angreb på skoler, elever og lærere.Aktivt bakke op om og forsvare den afghanske presses uafhængighed.Kommunikation i DanmarkBefolkningen skal gives mulighed for indsigt i både de udfordringer som Afghanistan ståroverfor, begrundelsen for at Danmark er engageret i Afghanistan, og et grundlag for at vurdereom indsatsen går i den rigtige retning.I strategiperioden skal kommunikationen øges, gøres mere konstant og nuanceres. Der skalbåde informeres om udviklingen i den internationale indsats i almindelighed - og i særdeleshedom udviklingen i de geografiske områder eller faglige sektorer, hvor Danmark bidrager militærtog civilt. Der er behov for at brede dækningen af den danske indsats ud, således at den hidtidigefokus på den militære indsats suppleres med den civile indsats og de fremskridt, der finder stedi Afghanistan. Kommunikationen skal give et retvisende billede og vil derfor både omfatte depositive og negative elementer i udviklingen.Danmark vil:Sikre at den danske befolkning har adgang til et kvalificeret billede af den internationale ogdanske indsats i Afghanistan, herunder kommunikere og dokumentere fremskridt ogresultater til fordel for en engageret og nuanceret offentlig debat i Danmark.Øge kommunikationen om udviklingen i de geografiske områder, hvor Danmark bidragermilitært og civilt.Øge kommunikationen om udviklingen i de faglige sektorer, hvor Danmark bidrager civilt.Øge dialogen med faglige miljøer og offentligheden om indsatsen i Afghanistan.

Kapitel 9: Monitorering, rapportering og tilpasningMålsætningerne for den danske indsats i strategiperioden er i overensstemmelse med demålsætninger og benchmarks for Afghanistans udvikling, som opstilles i Afghanistan Compactog ANDS.Joint Coordination and Monitoring Board (JCMB), der ledes af den afghanske regering og FN ifællesskab, er ansvarlig for monitoreringen af Afghanistan Compact. JCMB har nedsat en rækkearbejdsgrupper, der løbende måler resultater og fremskridt af indsatsen. Den forudseteafrapportering på ANDS, underliggende sektorplaner og programdokumenter specificererdesuden rammerne for konkret resultatmåling, rapportering, opfølgning og tilpasning afindsatserne.Med henblik på at sikre størst mulig effekt af den samlede danske indsats vil Danmark isamarbejde med partnere i Afghanistan løbende vurdere indsatsen i forhold til de opstillede måli strategien. Indsatsen vil om nødvendigt blive tilpasset, hvis situationen ændres og nyemuligheder opstår, for at sikre bedst mulig målopfyldelse.Afghanistan-strategien er 5-årig og fastlægger de overordnede mål for den samlede danskeindsats i landet. I forbindelse med koncentrationen af den militære indsats i Helmand blev det iefteråret 2007 besluttet at udarbejde årlige planer for indsatsen i Helmand. Planerne indeholderbenchmarks for årlige vurderinger af fremdriften i indsatsen i Helmand i forhold til deoverordnede mål, som er fastlagt i Afghanistan-strategien. Langt den overvejende del afDanmarks indsats på sikkerheds- og stabiliseringsområdet er omfattet af Helmandplanerne, derer således årlige benchmarks for den del af indsatsen. Tilsvarende for bistandsindsatsen vil dedetaljerede målsætninger og benchmarks blive fastlagt baseret på ANDS for de enkelteprogrammer og projekter.Regeringen vil:Medvirke aktivt i den afghanske regerings og det internationale samfunds arbejde med atmonitorere resultaterne af indsatsen.Årligt rapportere til Folketinget om situationen i Afghanistan og fremdriften igennemførelsen af den integrerede Afghanistan-strategi og gennemførelsen af de årligeHelmand-planer. Folketinget vil samtidig blive informeret om forventningerne til dendanske indsats det kommende år baseret på Afghanistan-strategien ligesom Helmand-planen vil udstikke nye benchmarks for det kommende år vedrørende indsatsen i Helmand.Om nødvendigt, på grund af ændringer i forudsætninger og risikofaktorer eller på grund afstor fremdrift i gennemførelsen af strategien, tilpasse Afghanistan-strategien.