Aktstk. 180 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om den nuværende konjunktursituation betyder at det er vanskeligt at vende udviklingen med de stigende restancer, til finansministeren

SKAT har oplyst følgende:”Udviklingen i de kommunale restancer har, siden SKATs overtagelse af inddrivel-sesopgaven den 1. november 2005, været påvirket af flere forskellige forhold, her-under forhold, som SKAT ikke har haft eller fortsat ikke vil have nogen indflydelsepå.Hvorvidt den registrerede stigning i de kommunale restancer, som er sendt til ind-drivelse hos SKAT, er et udtryk for en reel stigning i kommunernes tilgodehaven-der, er uvist. En væsentlig, men ukendt del af stigningen skyldes, at kommunernesiden ultimo 2005 har oversendt krav til inddrivelse i SKAT, som allerede har væretregistreret som en restance i kommunerne. Disse overførsler er alene udtryk for, atrestancerne nu blot registreres i SKAT mod tidligere i kommunerne.Den registrerede stigning i de kommunale restancer siger heller ikke noget omSKATs effektivitet i inddrivelsen og er ikke et udtryk for, at SKAT har nedpriorite-ret inddrivelsen af disse krav. Der er foretaget et bevidst strategiskift i tilrettelæg-gelsen og prioritering af inddrivelsen.Fordelen ved at samle al offentlig inddrivelse under én myndighed er netop, at detgiver det nødvendige organisatoriske og strategiske grundlag for at målrette og ef-fektivisere indsatsen i forhold til de samlede offentlige restancer. Strategiskiftetbetyder derfor også, at der rent inddrivelsesmæssigt i modsætning til tidligere nufokuseres på den samlede inddrivelse og ikke blot fokuseres på inddrivelsen af deenkelte fordringshaveres krav. Ud over en mere fokuseret indsats har dette en me-get væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, når man kun skal forholde sigtil én myndighed.

Samtidig indebærer strategiskiftet, at SKAT har prioriteret ikke at iværksætte ind-drivelsesskridt over for skyldnere, så længe de reelt ikke har betalingsevne. I stedetkoncentreres indsatsen om de skyldnere, der har betalingsevne.Det kan derfor ikke udelukkes, at bl.a. opprioriteringen af de nævnte retssikker-hedshensyn og effektiviseringsbestræbelserne har påvirket kommunalkravsområdet.Kommunerne har fortsat ansvaret for opkrævningen og er derfor medansvarligefor, at den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave løses optimalt med henblikpå nedbringelse af restancerne. Hvor stor en del af stigningen, der kan henføres tilden forskelligartede praksis, der er for, hvornår kommunerne oversender kravenetil inddrivelse i SKAT, er uafklaret.Det er SKATs opfattelse, at følgende forhold hovedsageligt har påvirket udviklin-gen af kommunale restancer siden 2005.Indførelse af tabeltrækket.I forbindelse med SKATs overtagelse af inddrivelsesopgaven fra kommunerne blevder samtidig indført ny lovgivning på inddrivelsesområdet, herunder indførelse aftabeltrækket (lavindkomstbegrebet) i inddrivelsesbekendtgørelsen.Med indførelsen af lavindkomstbegrebet er der lovgivningsmæssigt sat en nedregrænse for, hvornår en skyldner kan pålægges tilbagebetaling af sin gæld. Vurderin-gen af, hvorvidt en borger er omfattet af lavindkomstbegrebet eller ej, sker medudgangspunkt i tabeltrækket, der er baseret på borgerens nettoindkomst.Lavindkomstgruppen består således af borgere, hvis indtægtsgrundlag vurderesalene at være tilstrækkeligt til at dække eget og familiens underhold. Såfremt enborger er omfattet af lavindkomstgruppen er hovedreglen, at der ikke kan ske ind-drivelse. Hvorvidt en borger er omfattet af lavindkomstgruppen eller ej handlerderfor ikke om, hvorvidt borgeren er på overførselsindkomst eller er lønmodtager,men derimod om, hvorvidt borgerens indtægtsgrundlag ligger over eller under dennedre grænse af tabeltrækket.Dækningsrækkefølgen.I henhold til den gældende dækningsrækkefølge dækkes personskatter og AM-bidrag før kommunale krav.Dette medfører, at de kommunale krav ikke bliver afviklet før end personskatte-kravet er afviklet i de sager, hvor en skyldner er i restance med begge kravstyper.

Underholdsbidrag.En væsentlig del af stigningen i de kommunale restancer skyldes stigning i under-holdsbidragsrestancerne.Årsagen hertil må antages at være, at en del af skyldnerne tilhører lavindkomst-gruppen på netop denne restancetype, hvilket også afspejles i en lav indbetalings-procent på netop disse restanter. Det må antages, at en del af skyldnerne har såstore bidragsforpligtelser, at uagtet at de eventuelt afvikler på deres restance, sårækker deres betalingsevne ikke til at dække den løbende bidragsforpligtelse, hvor-ved restancen stiger, selv om der afvikles på gælden.Det bemærkes, at restancerne er omfattet af 100 pct. statsrefusion, hvorfor kom-munernes økonomi reelt set ikke påvirkes af stigningen.Som følge af udviklingen i underholdsbidragsrestancerne har SKAT med henblikpå at kunne pege på regelforenklinger og procesoptimeringer igangsat et analysear-bejde af underholdsbidragsområdet. Analysearbejdet skal kortlægge eventuelle for-enklingsmuligheder, der kan medvirke til nedbringelse af restancemassen.Manglende hjemmel til modregning i børnefamilieydelsen.I forbindelse med Velfærdsministeriets indførelse af dagtilbudsloven med virkningfra 1. august 2007 blev der ved en fejl ikke foretaget de nødvendige konsekvensæn-dringer i børnefamilieydelsesloven. Dette har medført, at SKAT i perioden fra 1.august 2007 til genindførelse af hjemlen fra 1. januar 2009 ikke har kunnet mod-regne i dagsinstitutionsrestancer.SKAT har beklageligvis ikke været opmærksom herpå, og har gennemført modreg-ning henholdsvis den 20. oktober 2007, 20. januar og 20. april 2008, selvom derikke i perioden var tilstrækkelig hjemmel hertil.Skatteministeriet har vurderet, at det vil være nødvendigt, at de modregnede beløbgenudbetales, hvilket SKAT nu påbegynder. Finansudvalget har tiltrådt, at SKATskal foretage udbetalingerne direkte, så kommunerne undgår tab (Aktstykke 158 §9).SKAT forventer, at udbetalingen vil medføre en stigning i daginstitutionsrestancer-ne, indtil de udbetalte beløb er geninddrevet.Opkrævningsopgaven.Det lovgivningsmæssige udgangspunkt for tilrettelæggelse af opkrævningsopgaven idag er, at kommunerne i vidt omgang har valgfrihed med hensyn til, hvor mangeressourcer de ønsker at investere i denne opgave. SKAT antager, at denne lovgiv-ningsmæssige mulighed har været medvirkende årsag til udviklingen i de kommuna-le restancer.Lovgivningen har medført en forskelligartet praksis i de nuværende 98 kommuner.Nogle kommuner oversender kravene på et tidligere tidspunkt end andre. Der erligeledes en difference fra kommune til kommune i hvilken rækkefølge inddrivel-sesmodne krav oversendes til SKAT. Kommunerne har alt andet lige en størreinteresse i eventuelt selv at rykke yderligere for rene kommunale krav end de kom-

munale krav, der er helt eller delvist omfattet af statsrefusion, hvilket ud fra en”forretningsmæssig” betragtning er logisk. Valgfriheden i lovgivningen medførerligeledes mulighed for at oversende kravene i ”klumper” til inddrivelse.SKATs forventning til stigningen i de kommunale restancer for 2010 og 2011.For så vidt angår forventningen til stigningen i de kommunale restancer i 2010 og2011 kan SKAT ikke give et præcist bud eller estimat herpå, men det er SKATsforventning af de kommunale restancer alt andet lige fortsat vil stige i de kommen-de år.Som nævnt i svaret på spørgsmål 43, giver den nuværende konjunktursituation,hvor Danmark i høj grad påvirkes af den internationale lavkonjunktur, et vanskeligtudgangspunkt for mulighederne for at vende udviklingen her og nu. Det er såledesvanskeligere at inddrive offentlige restancer, når likviditeten er anstrengt hos bådeborgere og virksomheder.Uanset den nuværende konjunktursituation har SKAT fremadrettet sat stort fokuspå inddrivelsesområdet, og SKAT har iværksat en række konkrete initiativer til ens-retning og effektivisering af inddrivelsesopgaven.Ny organisering pr. 1. januar 2009.SKAT har gennemført en omfattende reorganisering af inddrivelsesområdet, somled i SKATs nye struktur pr. 1. januar 2009. Der er etableret et helt nyt landsdæk-kende inddrivelsescenter, der bliver ansvarlig for inddrivelse af alle personrelaterederestancer, herunder de kommunale krav.Det nye landsdækkende inddrivelsescenter er en udbygning af det hidtidige Inddri-velsescenter, der har varetaget inddrivelsen af en række statslige fordringer på per-sonområdet ved brug af målrettet maskinel inddrivelse, selvbetjeningsløsninger mv.Det nye landsdækkende inddrivelsescenter arbejder fremadrettet og målrettet medprocesforbedringer, der vil føre til ensartede effektive arbejdsprocesser på person-inddrivelsen for SKATs egne krav, andre statslige og kommunale krav.På virksomhedsområdet har SKAT samtidig taget initiativ til at iværksætte lignedeprocesforbedringer, der i lighed med personområdet skal sikre en højere grad afensretning og effektivisering af inddrivelsen af de virksomhedsrelaterede restancer,der typisk er kendetegnet ved at være beløbsmæssigt større og mere komplekse i sinsammensætning.Der er samtidig med strukturændringen sket en ledelsesmæssig opprioritering ogøget produktionsmæssigt fokus på inddrivelsesområdet, hvorfor SKATs Produkti-onsdirektion i 2009 også har valgt at sætte ekstra fokus på inddrivelse på tværs afde faglige søjler. Alle SKATs forretningsområder i 2009 skal bidrage til at restan-cemåltallene nås. Derfor vil SKAT primært have fokus på implementering af dennye struktur på inddrivelsesområdet hurtigst muligt.Idriftsættelse af EFI fra ultimo 2010.Den organisatoriske ændring af inddrivelsesområdet skal først og fremmest sessom en investering og et tiltag til forberedelse af implementering af EFI (Et fællesinddrivelsessystem).

Indførelse af EFI, der på personområdet forventes idriftsat i 4. kvartal 2010, vilunderstøtte alle inddrivelsestiltag og medvirke til at sikre en øget ensartet og effek-tiv håndtering af inddrivelsesområdet. EFI er konstrueret med maksimal automati-sering for øje, som vil give en optimal systemunderstøttelse af inddrivelse af allekrav uanset art og størrelse.Alle skyldnere vil blive overvåget maskinelt, og EFI igangsætter automatisk inddri-velse af krav overfor skyldnere, der har eller får en betalingsevne. Herudover giverEFI mulighed for ledelsesmæssig styring af produktionen, som vil øge mulighedenfor ensartet og effektiv inddrivelse af alle krav, herunder iværksatte særlige indsatseroverfor udvalgte restancearter.Oprydning i uinddrivelige restancer gennem afskrivning og eftergivelse.Med den nye inddrivelseslov der trådte i kraft den 1. januar 2009 er der åbnet mu-lighed for afskrivning af gæld til det offentlige. Afskrivningsmuligheden omfattertillige de kommunale krav.På baggrund heraf vil der blive foretaget en oprydning af den eksisterende restan-cemasse, hvor krav, der ikke vil kunne inddrives, vil blive afskrevet.Afskrivning af restancer vil i øvrigt indgå som en almindelig del af inddrivelsen, idetder ikke vil blive brugt ressourcer på at afbryde forældelse på gæld, der alligevelikke skønnes at kunne inddrives.Samlet set vil afskrivning og eftergivelse af ikke inddrivelige restancer betyde, atSKAT kan give et mere retvisende billede af, hvad virksomheder og borgere skyl-der det offentlige og dermed bedre prioritering og ressourcestyring af de inddriveli-ge restancer, herunder kommunale krav.Aftale mellem KL og regeringen.Som et særskilt tema i regeringens aftale om kommunernes økonomi for 2009fremgik, at regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) er enige om vigtig-heden af en effektiv opgavevaretagelse af den fælles opkrævnings- og inddrivelses-opgave. Med henblik på at sikre en fortsat hensigtsmæssig varetagelse og organise-ring blev regeringen og KL enige om at iværksætte en fælles analyse af årsagerne tilstigningen i de kommunale restancer, der kan skabe grundlag for en forventnings-afstemning omkring den fremtidige opgavevaretagelse på Inddrivelses- og opkræv-ningsområdet.Som opfølgning på aftale om kommunernes økonomi for 2009 fremgår det af dennetop indgåede aftale mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for2010 at ”SKATog KL som opfølgning på økonomiaftalen for 2009 i fællesskab har udarbejdeten analyse af udviklingen i restancerne på det kommunale område. På baggrund af analysen erregeringen og KL enige om at mødes i det tidlige efterår for at drøfte opfølgende initiativer.””Med venlig hilsenClaus Hjort Frederiksen

Spørgsmål:

Svar: