Koncernområdet

J.nr.

Ref. KJ

Den 25. november 2008

 

 

 

 

 

Miljøministerens svar på spørgsmål 2 og 3 til aktstykke 16. Forhøjelse af bevilling under § 23.23.04. til nedbringelse af et akkumuleret underskud på indsamlingsordningen vedrørende dæk

     

 

Spørgsmål 2:

”Af spørgsmål 1 fremgår, at regeringen i 2007 besluttede, at ordningen skulle kompenseres således at der ikke skulle betales dobbelt moms. Ministeren bedes oplyse datoen i 2007, hvor regeringen traf denne beslutning.”

 

Svar:

Punktet blev drøftet på Styregruppen den 19. januar 2007 og derefter sendt i skriftlig høring i Regeringens Økonomiudvalg med svarfrist den 23. januar 2007.

 

 

Spørgsmål 3:

”Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvorfor aktstykket først oversendes længe efter regeringsbeslutningen - den 9. oktober 2008 - med deraf følgende yderligere akkumuleret underskud på ordningen.”

 

Svar:

Processen fra januar 2007 til november 2008 skyldes bl.a. overvejelser om den korrekte bevillingsmæssige formalisering af forhøjelsen på bevillingslovene - på forslag til lov om tillægsbevilling for 2007, på forslag til finanslov for 2008 eller ved forelæggelse af et aktstykke for Finansudvalget.

 

Et af Miljøministeriet i efteråret 2007 udarbejdet aktstykke nåede på grund af udskrivelse af folketingsvalg i oktober 2007 og efterfølgende ny regeringsdannelse ikke at blive fremsendt til Finansudvalget inden sidste frist for fremsættelse af aktstykker i 2007.

 

Der er i en den mellemliggende periode oparbejdet et rent regnskabsmæssigt underskud på indsamlingsordningen for dæk. Såvel Miljøministeriet som Finansministeriet har imidlertid haft som forudsætning, at der ved fremsættelse af aktstykke inden udgangen af 2008 og indbudgettering af rammeforhøjelsen på forslag til lov om tillægsbevilling for 2008 kunne ske en udligning af den del af underskuddet på indsamlingsordningen for dæk, der skyldes betaling af moms på tilskuddet, på det endelige statsregnskab for 2008.