EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 142
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag 12. december 2008

Kl. 10.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Pia

Adelsteen (DF) Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle

(KF), Benny Engelbrecht (S), Eigil Andersen (SF), Pia Ol-

sen Dyhr (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Lone Dybkjær

(RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL)

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, vel-

færdsminister Karen Jespersen og fødevareminister Eva

Kjer Hansen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2916 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 17. december 2008

Punkterne 1a, 1c, 2, 3 og 4 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort.

Punkterne 1d, 1e, 5, 6, 7, 8 og 9 hører under Velfærdsministeriets ressort.

Punkt 1b er delt mellem de to ministerier.

Punkt 1f hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Et dagsordenspunkt om direktiv om søfarendes arbejdsforhold blev forelagt Eu-

ropaudvalget af økonomi- og erhvervsministeren den 28. november 2008.

Punkt 1a, 1c, 1f, 2, 3 og 4 blev forelagt af beskæftigelsesministeren.

Punkt 1b, 1d, 1e, 5, 6, 7, 8 og 9 blev forelagt af velfærdsministeren.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg forelægger punkterne 1a, 1c, 1f, 2, 3 og 4.

Velfærdsministeren:

Jeg forelægger punkterne 5 og 6 til forhandlingsoplæg.

De øvrige punkter, som er 1b, 1d og 1e samt punkterne 7, 8 og 9, forelægger

jeg alle til orientering.

561

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

De sociale følger af krisen, beskæftigelsessituationen og den

videre gennemførelse af den sociale dagsorden

– Drøftelse

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 4)

a) Udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) om den

europæiske økonomiske genopretningsplan for vækst og

beskæftigelse og finanskrisens følger for de europæiske

arbejdsmarkeder

– Godkendelse af udtalelsen

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 4)

Beskæftigelsesministeren:

Punkt 1a er en udtalelse fra beskæftigelseskomite-

en, EMCO, om Kommissionens meddelelse om en genopretningsplan for vækst

og beskæftigelse.

I udtalelsen bydes Kommissionens forslag velkommen. EMCO lægger i sin udta-

lelse vægt på fortsat investering i mennesker og modernisering af medlemslan-

denes arbejdsmarkeder, særlig gennem flexicurityprincipper. Det fremhæves og-

så, at socialfonden og globaliseringsfonden fortsat skal støtte de beskæftigelses-

politiske mål, og at der skal ske en forenkling af de administrative procedurer og

en fremskyndet anvendelse af midlerne. Arbejdsmarkedets parter skal medvirke

hertil.

Fra dansk side kan vi støtte udtalelsen.

Bjarne Laustsen

ville gerne vide, hvad Danmark byder ind med, idet han troede,

det optog ganske almindelige mennesker, hvordan de skulle betale huslejen. Han

troede, alle landene måtte være sig deres ansvar bevist, så vi ikke ryger ud i en

ny recession og en ny krise. Det drejer sig om at løfte i flok og bevare nogle af

jobbene. Regeringen siger selv, at ledigheden bliver fordoblet til næste år. Rigtigt

mange bygningshåndværkere oplever at blive afskediget. Han mente, regeringen

kunne gøre noget ved at fjerne anlægsloftet, således at bygningshåndværkerne

fortsat kunne være i arbejde.

Eigil Andersen

mente, at det bidrag, Danmark kommer med, er misvisende og

forkert, og så hellere større investeringer på energiområdet og i den kollektive

trafik.

Beskæftigelsesministeren

svarede Bjarne Laustsen, at man i disse dage drøf-

tede den genopretningsplan, Kommissionen har fremlagt, som drejer sig om 2

mia. euro eller 1,5 pct. af BNP. Herudover foreslås der konkrete initiativer, der

skal stimulere beskæftigelsen og omstillingen af de europæiske økonomier til

fremtidens ufordringer på arbejdsmarkedsområdet. Der tales om flexicurity og om

aktiv arbejdsmarkedspolitik, og så skal man sikre en hurtig integrering af arbejds-

tagere, der har mistet deres arbejde, og forebygge langtidsarbejdsløshed. Herud-

over lægges der op til at forenkle kriterierne for støtte fra de europæiske social-

562

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

fonde. Kommissionen foreslår også en revision af reglerne for globaliseringsfon-

den, så den kan intervenere hurtigere inden for nøglesektorer, f.eks. bilindustrien.

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag, men vi er skepti-

ske over for globaliseringsfonden, som vi er bange for skal give støtte til store

virksomheder i andre lande, der har udskudt nødvendige omstillinger. For så vidt

angår den økonomiske situation i Danmark følger regeringen udviklingen meget

nøje og vil på rette tid og sted tage de rette og kloge beslutninger.

Bjarne Laustsen

spurgte, om regeringen vil sidde på hænderne, indtil vi har

140.000 ledige herhjemme, eller om man vil begynde allerede nu at se faresigna-

lerne og investere i den offentlige sektor ud fra princippet, at det er bedre at fore-

bygge end at helbrede.

Beskæftigelsesministeren

troede, de fleste kunne se faresignalerne i ledig-

hedsudviklingen, og regeringen kunne også læse vismandsrapporterne og andre

økonomiske rapporter, der forudser en stigning i ledigheden. Det vil naturligvis

være en udfordring for os, men med hensyn til en drøftelse af den økonomiske

politik i den anledning her i landet ville han henvise til finansministeren.

563

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

b) Fælles udtalelse fra Beskæftigelseskomiteen (EMCO) og

Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) om den reviderede sociale

dagsorden

– Godkendelse af den fælles udtalelse

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 4)

Velfærdsministeren

nævnte ikke dette punkt.

564

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

c) Gennemførelse af de fælles principper for flexicurity som led i

Lissabonstrategiens cyklus for 2008-2010

– Rapport fra flexicurity-missionen

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 4)

Beskæftigelsesministeren:

Næste punkt – punkt 1c – omhandler en rapport fra

flexicuritymissionen om missionens arbejde. Rapporten foreligger endnu ikke. Fra

dansk side støtter vi missionens arbejde.

Eigil Andersen

havde indtryk af, at Lissabonprocessen havde fået en mere libe-

ralistisk drejning, så man lagde mere vægt på flexibility end på security.

565

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

d) Udtalelse fra Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) om

forstærkelse af den åbne koordinationsmetode

– Godkendelse af udtalelse fra SPC

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 4)

e) Anvendelse af fællesskabets regler for sociale serviceydelser af

generel interesse: Operationelle konklusioner fra Komiteen for

Social Beskyttelse (SPC)

– Godkendelse af konklusioner fra SPC

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 7)

Velfærdsministeren:

Det første punkt har beskæftigelsesministeren sagt noget

om. Der er to supplerende punkter. Det ene handler om en slags status på den

åbne koordinations metode, som har vist sig at være et meget godt redskab. Vi

har jo vendt resultaterne af den et par gange her i Europaudvalget. Det er en på-

pegning af, at det er en metode, som er anvendelige, og som man kan gå videre

med.

Det andet punkt er en opfølgning på noget analysearbejde, hvor komiteen for so-

cial beskyttelse er nået frem til, at der er nogle punkter omkring EU-reglerne og

nationale regler, som stadig væk trænger til at blive belyst i et videre analysear-

bejde.

566

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

f) Initiativer fra Kommissionen

Meddelelse fra Kommissionens til DER: En europæisk

økonomisk genopretningsplan

KOM (2008) 0800

ii)

Nye færdigheder til nye jobs: Hvordan kan arbejdsmarkedets

behov for færdigheder forudses og opfyldes?

iii)

Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 1081/2006 om Den Europæiske Socialfond med

henblik på at udvide de udgiftskategorier, der kan modtage

bidrag fra ESF

– Forelæggelse ved Kommissionen

KOM (2008) 0813

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 9)

Beskæftigelsesministeren:

Under punkt 1 f vil der være en præsentation af

nogle kommende initiativer fra Kommissionen. Det første initiativ omhandler

Kommissionens meddelelse om en ramme for EU-landenes politiktiltag med hen-

blik på at håndtere effekterne af den finansielle krise. Meddelelsen indeholder

forslag til konkrete initiativer finansieret via EU-budgettet, herunder socialfonden

og globaliseringsfonden. Det andet initiativ omhandler den kommende meddelel-

se om ”Nye Kompetencer til nye jobs”, hvor Kommissionen vil fremlægge en vur-

dering af fremtidige kompetencebehov i Europa frem mod 2020. Det tredje initiativ

vedrører administrative forenklinger af regelsættet om socialfonden og skal ses i

sammenhæng med hjælpepakken.

Fra dansk side byder vi præsentationerne af de ovennævnte initiativer velkom-

men.

567

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

2. (Evt.) Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af

arbejdstiden

– Information fra formandskabet

KOM (2005) 0246

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 13)

KOM (2004) 0607 – bilag 1 (grundnotat af 27/10-04 om det

oprindelige forslag)

KOM (2005) 0246 – bilag 4 (henvendelse fra FTF, AC og LO af

10/12-08 vedr. arbejdstidsdirektivet)

KOM (2005) 0246 – svar på spørgsmål 2 (om opt out-modellen)

KOM (2005) 0246 – svar på spørgsmål 1 (om henvendelse fra

Skleroseforeningen om opt out-modellen)

Info-note (05) I 10 (referat af åbent samråd 11/11-05 om

arbejdstidsdirektivet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1019 (senest behandlet i

EUU 4/6-08)

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 43 (behandlet i EUU 30/11-

07)

(05) side 279 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/11-05)

(042) side 523 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 27/5-05)

(041) side 344 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)

Beskæftigelsesministeren:

Arbejdstidsdirektivet er på dagsordenen for råds-

mødet den 17. december 2008 med henblik på information fra formandskabet.

Jeg forelægger punktet til orientering.

For helt kort at rekapitulere sagen, så handler det jo om, at EF-Domstolen for

snart en del år siden afsagde nogle domme, SIMAP og Jaeger, vedrørende rå-

dighedsvagter og kompenserende hviletid, og at efterlevelsen af disse domme vil

skabe store problemer i mange medlemsstater, ikke mindst på sundhedsområdet.

Derudover har den såkaldte opt out – altså adgangen til at arbejde ud over 48

timer i gennemsnit om ugen – skullet tages op til revision.

På rådsmødet i juni lykkedes det omsider at finde frem til et kompromis. Det skete

som et led i en samlet pakke, hvor vikardirektivet også indgik. Herefter blev pak-

ken med de to direktiver oversendt til Europa-Parlamentet, som i første omgang

accepterede forslaget til vikardirektiv uden at foreslå ændringer.

Desværre er Parlamentet ikke umiddelbart så imødekommende i forhold til æn-

dring af arbejdstidsdirektivet. Ved behandlingen af dette forslag i Parlamentets

beskæftigelsesudvalg blev rapportør Cercas’ rapport med en række ændringsfor-

slag vedtaget, og det næste, der skal ske i Parlamentet, er, at disse ændringsfor-

slag skal debatteres og sættes til afstemning i plenum. Det sker den 17. decem-

ber, altså samme dag som rådsmødet!

568

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Som jeg ser situationen, er det helt uforudsigeligt, hvad Parlamentet når frem til

den 17. december. Jeg håber selvfølgelig, at Parlamentet ender med at tilslutte

sig den fælles holdning fra rådsmødet i juni, og jeg har også skrevet til de danske

parlamentsmedlemmer om, hvor vigtigt det er, at der omsider kommer en løsning

på denne svære sag. Det er – ikke mindst for den danske sundhedssektor – af

afgørende betydning, at problemstillingerne vedrørende rådighedsvagter og afvik-

ling af kompenserende hviletid bliver løst på en hensigtsmæssig måde.

Bjarne Laustsen

syntes, man måtte prøve at få det bedst mulige ud af situatio-

nen. Der er ingen løsninger, der er hundrede procent ideelle, men han troede,

direktivet med den danske aftalemodel ville få mindre betydning.

Eigil Andersen

var fortsat imod, at man i Europa kunne have arbejdsuger på op

til 65 timer, og mente, at der kun skulle være mulighed for at dispensere fra ar-

bejdstidsreglerne, hvis det skete igennem kollektive overenskomster – helt sva-

rende til hvad der var fremført fra LO, FTF og AC. Han mente ikke, arbejdsugen

skal være længere end nu, hvor den må være op til 48 timer.

Han mente, opt out skal afskaffes eller udfases meget hurtigt.

SF er imod de kompromiser, regeringen vil indgå, men partiet er heller ikke med i

mandatet, hvilket Dansk Folkeparti er.

Pia Adelsteen

mente egentlig ikke, arbejdstid var noget, EU burde blande sig i.

Hun syntes, der var nogle meget vage formuleringer i samlenotatet. På side 16

står der, at hvis en arbejdsgiver skal afvise en anmodning fra en lønmodtager om

at få fri, skal ulempen for arbejdsgiveren ved at imødekomme ønsket være ufor-

holdsmæssigt større end fordelen for lønmodtageren ved at imødekomme det.

Hvem skal vurdere det?

Svend Auken

henviste til, at beskæftigelsesministeren tidligere havde forklaret

det smarte ved at kæde vikardirektivet sammen med arbejdstidsdirektivet, men

nu har Europa-Parlamentet godkendt vikardirektivet, men stillet en række æn-

dringsforslag til arbejdstidsdirektivet. På den baggrund spurgte han, om beskæfti-

gelsesministeren ikke beundrer Parlamentet.

Beskæftigelsesministeren skriver til Europa-Parlamentets medlemmer og argu-

menterer for de danske synspunkter – uden hensyn til at alle hovedorganisatio-

nerne på lønmodtagersiden har undsagt regeringens synspunkter og plæderet

for, at man bevarer en minimumsbeskyttelse af arbejdstagerne i Europa og plæ-

deret for, at undtagelser bør være aftalt ved kollektive overenskomster. Han pe-

gede på, at vi her er i den usædvanlige situation, at regeringen i denne sag på et

arbejdsmarkedsspørgsmål, hvorom der plejer at være konsensus i Danmark, ba-

serer sig på det snævrest tænkelige flertal. Han appellerede til, at man finder til-

bage til en situation, hvor der er større konsensus.

Lone Dybkjær

gjorde for en god ordens skyld opmærksom på, at hun ikke delte

regeringens holdning til arbejdstidsdirektivet.

Beskæftigelsesministeren

var enig med Eigil Andersen i, at det er væsentligt at

fastholde en arbejdsmiljømæssig forsvarlig grænse for den maksimale ugentlige

569

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

arbejdstid. Og han var også enig i, at hvis der herhjemme skal ske afvigelser fra

den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer, skal det aftales af parterne ved

kollektive overenskomster, eksempelvis ved at man fastsætter en længere refe-

renceperiode. Vi ønsker indført en referenceperiode på 12 måneder, men ar-

bejdsmarkedets parter skal høres.

Beskæftigelsesministeren slog fast, at der ved Rådets fælles holdning skete en

opstramning og en begrænsning i mulighederne for et benytte opt out. Lønmod-

tageren kan således kun give samtykke hertil efter en vis tids ansættelse og kan

til enhver tid fortryde dette. Ligeledes lægge der loft over den ugentlige arbejdstid,

nemlig på 65 timer. Han tilføjede, at i Danmark har vi ingen mulighed for at bruge

opt out, og vi har ingen planer om at introducere lovgivning, der muliggør brug af

opt out.

Beskæftigelsesministeren sagde til Svend Auken, at han altid beundrede folke-

valgte forsamlinger. Det kommer an på, om man ønsker en løsning på sagen eller

ikke. Hvis man ønsker det og ikke vil gribe ind i kollektive overenskomster, så er

det ikke så smart.

Med hensyn til det brev, regeringen har sendt til medlemmerne af Europa-

Parlamentet, sagde beskæftigelsesministeren, at han mente, der var en realistisk

mulighed for, at direktivet faldt på gulvet, og det syntes han, han skyldte at gøre

MEP’erne opmærksom på. I øvrigt havde han gjort opmærksom på, at man fak-

tisk indskrænkede muligheden for opt out. Som han så det, var der en realistisk

mulighed for, at det kompromis, der var fundet i Rådet, faldt på gulvet, og så er vi

tilbage ved udgangspunktet, nemlig det gamle direktiv og dommene, og så vil vi i

Danmark skulle gennemføre lovgivning, der griber ind i de kollektive overens-

komster. Det er det, vi søger at undgå.

Med hensyn til de ændringsforslag, Parlamentet har stillet, er der det problem, at

afstemningen i Parlamentet finder sted samtidig med rådsmødet. På de områder,

der direkte vedrører det danske forhandlingsoplæg, foreslår beskæftigelsesud-

valget, at rådighedstid på arbejdspladsen altid skal betragtes som arbejdstid, så-

ledes at der ikke kan afvikles hviletid i inaktive perioder. Endvidere foreslås det, at

den kompenserende hviletid skal afvikles i umiddelbar forlængelse af den perio-

de, der udløser kravet om kompenserende hviletid. Det foreslås, at fortolkningen

skal være pr. lønmodtager, ikke pr. kontrakt. I forhold til opt out er der en række

ændringsforslag om, at den mulighed skal begrænses og efter en 3-årig periode

forsvinde helt. Vi har jo indgået et forlig i Rådet, som vi bakker op. Men det er

klart, at vi kan leve med forslaget om en opfordring til at lave arbejdstidsmodeller,

der giver de ansatte mulighed for livslang læring, og de ændringer, der foreslås

vedrørende opt out, har ingen konkret virkning i Danmark. Med hensyn til Parla-

mentets ændringsforslag om rådighedstid og omfanget af hviletiden vil det være

afgørende for os at få indført mulighed for, at det kan fraviges ved kollektiv over-

enskomst. Parterne bør efter vor opfattelse fortsat kunne aftale sig frem til den

fornødne fleksibilitet med hensyn til tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Hvis Rådets fælles holdning falder, går forligsproceduren i gang, og så skal vi i

løbet af få måneder forsøge at opnå enighed mellem Rådet og Parlamentet. Pro-

570

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

blemet er, at det ser meget svært ud. I forvejen er Rådets fælles holdning et me-

get delikat og afbalanceret kompromis. Derfor havde beskæftigelsesministeren

meget svært ved at se, hvor man i givet fald kunne imødekomme Parlamentet.

Det er f.eks. ikke realistisk, at de medlemsstater, der ønsker en fortsat mulighed

for opt out, og som udgør et blokerende mindretal, vil acceptere en udfasning af

opt out. Hvis det falder til jorden – og det gør det, hvis Rådet og Parlamentet ikke

når til enighed – står vi ved udgangspunktet, og så er det det gældende direktiv,

som skal efterleves – med de korrektioner der følger af SIMAP- og Jaegerdom-

mene.

Eigil Andersen

slog fast, at direktivet vil have virkninger i andre lande og forringe

retstilstanden for lønmodtagerne. Vi skal ikke bare se på nationale interesser. SF

slås også for lønmodtagere i andre lande, herunder England, som vi heller ikke

mener skal have arbejdsuger på op til 65 timer. Hertil kommer, at da vi konkurre-

rer på de samme markeder, vil det også have betydning for danske lønmodtage-

re.

Lone Dybkjær

mente også, vi skal se på forholdene i andre lande. I realiteten

mente hun ikke, man kunne foretage sig noget, før Parlamentet har stemt. Derfor

spurgte hun, om beskæftigelsesministeren vidste, hvordan afstemningen var fal-

det ud, og hvor stort flertallet for ændringsforslagene var.

Beskæftigelsesministeren

sagde til Eigil Andersen, at det ikke var et faktum, at

der ville blive en forringelse for lønmodtagerne. Han syntes, Eigil Andersen lagde

op til ”forum shopping” – altså gerne ville gribe ind i kollektive overenskomster,

hvis Eigil Andersen mente, det kunne give fremskridt, men ikke ville gribe ind, hvis

det efter Eigil Andersens mening betød tilbageskridt. Beskæftigelsesministeren

troede, vi skulle gøre det danske system en tjeneste ved at være stringente.

Beskæftigelsesministerens sagde til Lone Dybkjær, at selvfølgelig skal vi også se

på, hvordan det er i andre lande, og sørge for ordentlige arbejdsforhold i hele Eu-

ropa. Men hvis kompromiset falder på gulvet, har vi en opt out, som er værre end

det, der lægges op til i kompromiset. Han vidste ikke, hvordan afstemningen i

Parlamentet var faldet ud, men han havde på fornemmelsen, at der måske ikke

var helt overensstemmelse mellem stemningen i beskæftigelsesudvalget og i Par-

lamentets plenum. Han vidste, at der udfoldes store bestræbelser i mange lande

på at påvirke afstemningen i Parlamentet.

Svend Auken

pegede på, at da der er tale om en anden behandling, skal der

være absolut flertal – altså et flertal af alle medlemmer – for at vedtage ændrings-

forslagene, hvilket understøtter det, beskæftigelsesministeren siger.

Formanden

sagde, at der jo ikke var tale om et forhandlingsoplæg, men man

havde fået en meget interessant orientering, og han troede, beskæftigelsesmini-

steren måtte belave sig på at komme i et samråd med Arbejdsmarkedsudvalget

og Europaudvalget om sagen igen, når vi kommer lidt længere frem, og vi har set,

hvordan Europa-Parlamentet stemmer den 17. december.

571

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i

fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik

på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave)

– (Evt.) Politisk enighed

KOM (2008) 0419

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 21)

KOM (2008) 0419 – bilag 3 (grundnotat af 25/8-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1388 FO

(forhandlingsoplæg forelagt EUU 26/9-08)

Beskæftigelsesministeren:

Den næste sag på dagsordenen er revisionen af

direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Sagen er foreløbig sat på dagsor-

denen på rådsmødet den 17. december med henblik på politisk enighed.

Jeg forelægger sagen til orientering.

Både de europæiske parter, Europa-Parlamentet, Kommissionen og det franske

formandskab ønsker en hurtig proces omkring en ændring af direktivet. Det ser

ud til at lykkes, og formandskabet forventer at få de sidste knaster på plads inden

rådsmødet den 17. december 2008.

Dette skyldes blandt andet, at de europæiske parter alligevel nåede til enighed

om et fælles udspil, efter at sagen var landet på Kommissionens og Rådets bord.

Det fælles udspil fra parterne, som blev sendt til formandskabet den 29. august,

tager udgangspunkt i Kommissionens forslag, men indeholder samtidig 8 forslag

til justeringer.

I forbindelse med udspillet opfordrede parterne til, at deres forslag indgik som en

samlet pakke i de videre forhandlinger i Rådet – og dermed supplerer de øvrige

ændringer fra Kommissionen. Parterne lagde også vægt på en hurtig proces i

forbindelse med vedtagelse af det samlede recastforslag.

Udspillet fra parterne har mødt stor velvilje og har dannet rammen for de videre

forhandlinger i Rådets arbejdsgruppe og i formandskabets uformelle drøftelser

med Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har i sin rapport fra den 19. novem-

ber 2008 fremsat en række ændringsforslag, som respekterer parternes udspil,

men som også indeholder yderligere ændringsforslag, som ville kunne forrykke

balancen i parternes udspil.

Parlamentets ændringsforslag har efterfølgende været debatteret i Rådets ar-

bejdsgruppe, som har afsluttet sit arbejde og overladt det til formandskabet at

afklare de sidste udeståender sammen med Europa-Parlamentet.

572

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Denne proces er nu afsluttet med et positivt resultat, idet det inden for de seneste

dage tilsyneladende er lykkedes at opnå enighed om et samlet udspil, som Euro-

pa-Parlamentet skal tage stilling til den 16. december 2008.

Regeringen hilser kompromiset velkommen. Der er samlet set tale om et afbalan-

ceret udspil, som præciserer og effektiviserer rettigheder og pligter efter direktivet.

Samtidig rummer udspillet fleksibilitet i form af, at der kan aftales andre procedu-

rer for information og høring, som falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Der er i øvrigt opbakning til denne linje fra de danske parter.

Eigil Andersen

var enig i, at der var tale om forbedringer. Han havde dog gerne

set, at det var blevet sådan, at fristen for at oprette europæiske samarbejdsudvalg

var blevet sat ned fra 3 år til 1 år, men det kan måske komme på et senere tids-

punkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at det på side 25 i samlenotatet er nævnt, at flere dan-

ske virksomheder kan blive berørt, hvis ordningen bliver udvidet. Hun spurgte, om

beskæftigelsesministeren mente, at flere danske virksomheder vil blive berørt,

hvis ordningen bliver udvidet. Hvordan vil regeringen så opnå sit mål med, at er-

hvervslivets byrder skal nedsættes med 25 pct. – i betragtning af at der er to år

tilbage, og man endnu kun har nået 10 pct.?

Beskæftigelsesministeren

sagde til Eigil Andersen, at han syntes, det overord-

net var vigtigt, at vi støtter aftaler, som parterne indgår på europæisk plan. Det er

jo ikke så mange.

Beskæftigelsesministeren henviste i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger

til, at ifølge samlenotatet er der kun 18 virksomheder i Danmark, der bliver berørt

og får større administrative byrder. Så generelt kan man ikke sige, det er nogen

voldsom belastning.

Pia Adelsteen

henviste til side 25 i samlenotatet, hvor det står: ”Hvis Kommissio-

nens nuværende forslag medfører, at flere virksomheder vil blive omfattet af di-

rektivet og dermed vil blive omfattet af en efterfølgende dansk lovændring, må det

forventes, at de samlede administrative og økonomiske omkostninger for de dan-

ske virksomheder vil stige.” Derfor spurgte hun, om beskæftigelsesministeren

vurderer, at der vil komme en stigning.

Beskæftigelsesministeren

medgav Pia Adelsteen, at der ville blive en stigning i

de administrative byrder, men regeringen havde bare skønnet, at den ville blive

begrænset.

573

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

4. Meddelelse fra Kommissionen om konsekvenserne af

arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af udvidelsen af EU

– Præsentation ved Kommissionen

KOM (2008) 0765

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 28)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt vedrører Kommissionens medde-

lelse om overgangsreglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed i forbindelse

med udvidelserne af EU i 2004 og 2007.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Det er en meddelelse, som Kommissionen er forpligtet til at udarbejde i henhold til

udvidelsestraktaterne.

Rapporten oplyser, at arbejdskraftvandringen fra de østeuropæiske lande var på

sit højeste i 2006 og siden er faldet. Og det er sket, på trods af at de fleste lande

lempede overgangsreglerne i 2006. Overordnet finder Kommissionen, at effekten

af arbejdskraftvandringer er positiv i forhold til vækst og beskæftigelse i Europa,

og den anbefaler, at overgangsordningerne ophæves.

Den konklusion ligger på linje med regeringens holdning. Regeringen finder, at

arbejdskraftindvandringen har afhjulpet flaskehalsproblemer og bidraget positivt til

økonomien. Samtidig mener vi dog også, at overgangsreglerne i Danmark har

været nyttige for at sikre en gradvis tilpasning til fri bevægelighed fra de nye EU-

lande.

Der er alene tale om en præsentation fra Kommissionen på rådsmødet, og jeg

forventer ikke en egentlig debat. Men man kan nok alligevel forvente, at nogle af

de nye lande vil tage ordet for at argumentere for en ophævelse af alle over-

gangsreglerne.

Det kan i den forbindelse nævnes, at de danske overgangsregler – som gradvis

er blevet lempet over de sidste fem år – udfases helt pr. 1. maj 2009. Udfasnin-

gen omfatter også Rumænien og Bulgarien, som blev medlem af EU 1. januar

2007. Det blev forligskredsen bag østaftalen enig om i sidste uge.

Bjarne Laustsen

syntes, det var fint med fair konkurrence, og at man ophæver

de restriktioner, der har været for østarbejdere, men rundt omkring i Europa er

der forhold, der gør, at der er en unfair konkurrence. Her nævnte han som ek-

sempel de tyske kolonnearbejdere til en lav timeløn i slagterierne, så danske

slagteriarbejdere bliver arbejdsløse. Desuden fører det til, at man transporterer

levende dyr ned gennem Europa til skade for dyrene og med større udslip af CO

til følge.

Svend Auken

pegede på, at rapporten om arbejdskraftens frie bevægelighed

drejer sig om perioden 2004-2007, og spurgte, hvordan beskæftigelsesministeren

vurderede situationen i 2009, hvor der vil komme en stigende arbejdsløshed. Han

574

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

mente, det var godt at komme af med overgangsordningerne, men der er bl.a. et

problem med de mange rumænske arbejdere i Italien.

Beskæftigelsesministeren

svarede Bjarne Laustsen, at da man tilbage i 2004

behandlede østaftalen, var man klar over det problem, der er med kolonnearbej-

dere i Tyskland, og derfor gik man ind for at styrke kontrollen og vor viden om,

hvad der foregår. Vi har gradvis tilpasset vort regelsæt og har senest opbygget

RUT-registret, og vi har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sikret, at vi nu

får kendskab til de udstationerede, idet de senest den dag, da de påbegynder

arbejde i Danmark, skal tilmelde sig det. Beskæftigelsesministeren erklærede sig

enig med Bjarne Laustsen i, at vi skal sikre fri bevægelighed i Europa, men det

skal være på fair vilkår, idet vi ikke vil tolerere, at der udvikler sig et A-

arbejdsmarked og et B-arbejdsmarked i Danmark.

Beskæftigelsesministeren svarede på Svend Aukens spørgsmål, at det generelle

billede var, at bevægeligheden var faldet siden 2006. Den er også faldet i Dan-

mark. Når der sker en afmatning, vil en del af dem, der er rejst ud, tage tilbage til

deres hjemland. Det gælder i hvert fald i Nordeuropa. Han vidste ikke, hvad der

var sket med de rumænske arbejdere i Italien, men her troede han ikke, incita-

mentet til at blive i Italien var blevet mindre.

Bjarne Laustsen

var glad for, at han og beskæftigelsesministeren delte den op-

fattelse, at hvis vi skal have lige vilkår i Europa på tværs af grænserne, så kræver

det, at vi har et sæt spilleregler. Herhjemme har vi den danske aftalemodel. I an-

dre lande har de ikke et sådant system. Kollonnearbejde i Tyskland giver anled-

ning til transport af op til 6 millioner levende grise om året, hvilket han betegnede

som fuldstændig vanvittigt.

Beskæftigelsesministeren

ville for så vidt angår dyretransporter henvise til den

relevante minister, som var enten fødevareministeren eller justitsministeren.

575

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om procedurer

for implementering af forordning 883/04 om koordination af sociale

sikringsordninger

–

Vedtagelse af fælles holdning

KOM (2006) 0016

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 31)

KOM (2006) 0016 – bilag 2 (grundnotat af 1673-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1391 (senest behandlet i EUU

26/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1038 (behandlet i EUU 4/6-08)

Velfærdsministeren:

Dette punkt er sat på til forhandlingsoplæg. Men egentlig

har udvalget sådan set allerede sagt ja til alt det, forslaget rummer.

Det handler om gennemførelsen af den ny forordning. Man har en forordning, der

nu hedder 883 – det er klassikeren, som i gamle dage hed 1408 – som handler

om, hvilke ydelser man kan få på tværs af landegrænser. Den er godkendt og

vedtaget. Det, vi i dag behandler, er de regler, der gælder, når den skal føres ud i

livet. Det har udvalget fået forelagt bid for bid. Hvordan man rent teknisk-admini-

strativt sørger for, at borgene nu får de ydelser, de har ret til. Vi er nu nået til vejs

ende. Man har bakket op om de anbefalinger, der har været om gennemførelses-

beslutningerne. Det ligner meget den gennemførelsesprocedure, der allerede

gælder i dag. Man kan sige, at noget af det, der er nyt, og som kan betyde en

lettelse, er, at man går fra papirarbejde til it-systemer, når man udveksler oplys-

ninger. Her er der stadig væk et stykke arbejde, der skal gøres med at få etable-

ret de it-systemer. Men ellers skulle det være administrative bestemmelser, som

skal sikre, at de ydelser, vi udbetaler, er rigtige. Arbejdet er ved at være ved vejs

ende.

I arbejdet med gennemførelsesforordningen har man opdaget nogle punkter i

selve forordningen, hvor der har været brug for nogle tydeliggørelser, præciserin-

ger og justeringer. Dels har de nye lande skullet skrives ind. Dels har der været

nogle steder, hvor man kunne se, at det ikke var helt tydeligt, hvad det var for

nogle ydelser, der var omfattet af forordningen. Det handler i alt væsentligt om

andre landes ydelser og er ikke noget, der har konsekvenser for Danmark.

Pia Adelsteen

citerede følgende fra samlenotatets side 34: ”Efter gældende

dansk lovgivning får patienter, som regionen vælger at henvise til behandling i

udlandet, dækket alle behandlingsudgifter.” Men samtidig står der: ”I de (få) tilfæl-

de, hvor rettidig behandling ikke kan tilbydes i Danmark, har en patient krav på at

blive henvist til behandling i udlandet efter EF-reglerne. I disse tilfælde kan de nye

regler medføre, at patienten får en egenbetaling.” Det ville hun gerne have vel-

færdsministerens kommentar til.

576

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Velfærdsministeren

henviste til, at der var tale om Sundhedsministeriets regler,

og foreslog, at man får en skriftlig redegørelse for, hvad der ligger i dem.

Lone Dybkjær

pegede på, at der forelægges forhandlingsoplæg om sagen, så

derfor blev man nødt til at spørge ind til sagen. Hun havde forstået det sådan, at

det, der her forelægges til forhandlingsoplæg, kun er den administrative udmønt-

ning af, hvad man allerede har vedtaget.

Eigil Andersen

ville også gerne have bekræftet, at der for så vidt angår vandren-

de arbejdstagere og deres ydelsesberettigede pårørende ikke er tale om at æn-

dre på bestående regler for ydelser, men udelukkende er tale om, at man skal

gennemføre det administrativt, der er besluttet.

Morten Messerschmidt

roste regeringen for, at man i et langt afsnit i samlenota-

tet tager stilling til, om nærhedsprincippet er overholdt – altså om det overhovedet

er noget, EU skal beskæftige sig med. I den forbindelse spurgte han, hvordan

velfærdsministeren har det med, at hjemmelsgrundlaget er artikel 308, altså

gummiparagraffen. Han fandt det meget betænkeligt, at man i EU søger en stadig

stærkere koordinering og ensretning af de sociale systemer. I anledning af at vel-

færdsministeren omtalte en række punkter, som hun ønskede ændret, gjorde

Morten Messerschmidt opmærksom på, at når hjemmelen er artikel 308, har

Danmark vetoret.

Svend Auken

kunne tilslutte sig forhandlingsoplæggene. Han mente, velfærds-

ministeren har ret i, at forslaget er en konsekvens af den tilslutning, vi har givet til

forordning 1408, der nu hedder noget andet. Vi skal blot sikre, at de lande, som

kommer ind i EU, har de samme regler som os andre.

Velfærdsministeren

bekræftede, at der ikke er tale om at ændre på nogen ydel-

ser, men blot tale om at man skal have en forordning, der implementerer det, man

har besluttet, da der er tale om ydelser over grænserne. I øvrigt havde Europaud-

valget fået forelagt forordningens forslag bid for bid.

Der er heller ikke ændret noget på hjemmelsgrundlaget. Gummiparagraffen var

også hjemmelsgrundlaget for forordning 1408 og de forordninger, der afløste den.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.

577

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Forordningsforslag til ændring af forordning 883/04 om

koordination af social sikring, forslag til bilagene

– Vedtagelse af fælles holdning

KOM (2007) 0376, KOM (2006) 0007

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 42)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1040 (senest behandlet i

EUU 4/6-08)

Behandlingen af dette punkt og forelæggelsen af forhandlingsoplæg fandt

sted under dagsordenens punkt 5 og er refereret ovenfor.

578

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

7. Forslag til rådskonklusioner om aktiv integration af mennesker, der

udstødt fra arbejdsmarkedet

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 47)

Velfærdsministeren:

Under dette punkt er der nogle rådskonklusioner, der un-

derstreger betydningen af, at man kombinerer de sociale ydelser med en aktiv

indsats: jobtræning, kompetenceudvikling osv. Jeg oplever det som liggende i

smuk forlængelse af den aktive beskæftigelsespolitik, Danmark har ført i mange

år.

Eigil Andersen

så, at medlemsstaterne opfordres til at fortsætte kampen mod

fattigdom og social udelukkelse, og at man opfordrer medlemsstaterne til at re-

flektere over, hvordan de nationalt kan fastlægge mål herom. Derfor spurgte han,

om velfærdsministeren har reflekteret over, om vi har sådanne mål i Danmark.

Özlem Sara Cekic

havde ikke megen tillid til, at regeringen ville gå helhjertet ind i

bekæmpelse af fattigdom, når hun så, hvordan politikken var i Danmark, men ville

gerne høre, om regeringen kunne sige noget om, hvordan man måler, hvem der

er fattige i Danmark, og har nogen visioner om, hvordan man kan bringe dem ud

af fattigdommen.

Morten Messerschmidt

spurgte, hvordan i alverden man forestiller sig, at EU

skal kunne bekæmpe fattigdom. Han mente, også den del af socialpolitikken hø-

rer hjemme i medlemslandene. I øvrigt pegede han på, at uligheden er markant

større i de andre EU-lande.

Svend Auken

var i modsætning til Morten Messerschmidt tilfreds med, at man

gør noget på fællesskabsplan for at bekæmpe fattigdom.

Velfærdsministeren

sagde, at det ikke havde været muligt at fastsætte et mål for

fattigdom i Danmark. OECD-målet er et relativt mål, som snarere er et mål for

ulighed end et mål for fattigdom. Velfærdsministeren mente også, et mål for ulig-

hed var vigtigt, for der må ikke være for stor afstand mellem grupperne. Det er der

heldigvis heller ikke i Danmark. Hvis man sætter en absolut fattigdomsgrænse

tilstrækkelig højt, kan studerende og ufaglærte også være fattige. Velfærdsmini-

steren mente, man måtte vurdere det samlede billede og f.eks. også se på folks

muligheder for at få beskæftigelse. Det er udmærket at have debat om spørgsmå-

let i EU, men det er overladt til det enkelte land, hvordan fordelingspolitikken – og

i øvrigt også socialpolitikken – skal være. Det er hele tanken med den åbne koor-

dinationsmetode. Man laver ikke en fælles politik, men man laver en mere gen-

nemsigtig politik og opstiller en række mål, så de enkelte medlemslande kan måle

sig i forhold til hinanden. De mål ville velfærdsministeren gerne sende over til ud-

valget igen.

Özlem Sara Cekic

erklærede sig fuldstændig uenig med velfærdsministeren med

hensyn til fattigdom. I den forbindelse nævnte hun kontanthjælpsloftet og 300-

timers reglen.

579

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

8. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling for alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering

–

Statusrapport

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 51)

KOM (2008) 0426 – bilag 4 (grundnotat af 8/9-08)

EU-note (072) – E 61 (note af 18/9-08 om kriterier for

subsidiaritetsprøvelse af forslag om ligebehandling)

EU-note (072) – E 59 (note af 3/9-08 vedr. subsidiaritetstjek af

Kommissionens forslag)

EU-note (072) – E 48 (note af 8/7-08 om ny social dagsorden)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 464, side 1383 (senest behandlet i

EUU 26/9-08)

Velfærdsministeren:

Dette punkt handler om direktivet for ligebehandling for

alle uanset religion, tro, handicap, alder og seksuel orientering. Udvalget er

tidligere blevet orienteret om sagen. Man kan sige, det er et direktiv, som

grundlæggende har en sympatisk holdning. Det drejer sig om at sikre, at der

ikke finder diskrimination sted, at der er sikret lige behandling af alle menne-

sker. Men som vi også talte om, da jeg tidligere forelagde direktivet for udval-

get, er der en række problemer med det, sådan som det ser ud nu.

Direktivet er meget omfattende. På en række centrale punkter er det meget uklart,

hvad de vendinger, der står, egentlig betyder. Der er et nyt kriterium, alder, som

kan få store konsekvenser også for dansk lovgivning, hvis ikke det bliver meget

præciseret. Der er et spørgsmål om, hvorvidt man kan lave fælles regler for de

meget forskellige kategorier af borgere.

Derfor er vi nu i arbejdsgruppen gået i gang med at stille en række spørgsmål til,

hvad direktivet egentlig betyder. Stort set alle lande har en række spørgsmål. Det

er et stort opklaringsarbejde, som ligger foran os, inden vi kan sige, hvad det

egentlig ville betyde, hvis vi siger ja til det her. Og hvordan skulle det se ud, for at

vi kunne sige ja.

Lone Dybkjær

mente, ligebehandling kræver en mere grundig drøftelse, hvori

flere udvalg inddrages. Hun foreslog derfor, at man prøver at arrangere en sådan

drøftelse. Det var første gang, hun havde set problemstillingen så grundigt be-

skrevet i et notat fra regeringen.

Hun håbede, velfærdsministeren som sin første sætning ville sige, at overordnet

set støtter vi direktivet. Men der er nogle punkter, hvor vi ikke synes, det er en

god idé, at EF-Domstolen skal gå ind og fortolke al ting.

Özlem Sara Cekic

undrede sig over, at etnicitet ikke er nævnt blandt det, man

ikke må forskelsbehandle i anledning af.

580

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Svend Auken

tilsluttede sig det, Lone Dybkjær sagde om ligebehandling. Han

læste nu også notatet sådan, at vi starter med at sige, at selvfølgelig er vi i Dan-

mark tilhænger af borgernes rettigheder, og vi kæmper for de europæiske borge-

res rettigheder. Men vi vil ikke på grund af dårlige formuleringer eller uigennem-

tænkte løsninger rode os ind i en masse problemer med EF-Domstolen osv. Det

er vigtigt, at vi i Danmark er positive på dette felt.

Velfærdsministeren

var med på, at vi først og fremmest skal sige, at vi grund-

læggende er positive over for ligebehandling, men direktivet er lavet på en måde,

så man ikke har sikkerhed for, at det vil gavne de mennesker, det skulle gavne.

Det er faktisk tæskeuklart. Derfor bliver der tale om en lang proces, og der vil bli-

ve stillet en række spørgsmål.

Velfærdsministeren svarede Özlem Sara Cekic, at etnisk diskrimination allerede

er forbudt. Det nye er blot, at alle de aspekter, som gælder på arbejdsmarkedet,

også skal gælde uden for arbejdsmarkedet.

Per Clausen

spurgte, om regeringen går ind for, at der skal laves et direktiv på

området. Er det ikke sådan, at hvis man ikke ønsker, at EF-Domstolen skal gå ind

i de sager, så skal man lade være med at lave et direktiv? På den baggrund syn-

tes, han det var et meget interessant synspunkt, at man skal lave et direktiv, men

man ønsker at begrænse EF-Domstolens mulighed for at gå ind i de sager.

Lone Dybkjær

mente ikke, hun havde fået svar på sit spørgsmål.

Svend Auken

sagde, at det, Lone Dybkjær ønskede, var, at vi skulle starte med

at udtrykke støtte til formålet, men ikke nødvendigvis sige ja til direktivet, som det

foreligger nu.

Han gav Per Clausen ret i, at vi har et problem i relation til EF-Domstolen. Men

hvis vi mener det alvorligt, kan vi ikke nøjes med hensigtserklæringer, men må

have præcise retsregler. Så vi er i et dilemma.

Velfærdsministeren

sagde, at når man har et direktiv, som man har med ligebe-

handlingsdirektivet, så må man acceptere, at EF-Domstolen fortolker det.

Hun var fuldstændig enig i, at vi skal udtrykke støtte til formålet. Det er godt at

bekæmpe diskrimination. Men vi kan ikke sige ja til direktivet, som det foreligger,

fordi det er så uklart, at vi faktisk ikke ved, om det kan gøre mere skade end gavn.

581

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

9. Opfølgning på Beijing handlingsplanen

a) Kvinder i væbnede konflikter

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 87)

Velfærdsministeren:

Forløbet vedrørende FN’s handlingsplan fra Beijing,

som jo handler om kvinders situation, har været, at man hvert år har taget et

af de kritiske punkter, som var med i Beijingdeklarationen, op til nærmere be-

handling. Det punkt, man er nået til denne gang, er kvinders situation i væb-

nede konflikter.

Det handler dels om, hvordan man kan sikre, at dem, der bliver udsendt fra FN til

lande, hvor der er væbnet konflikt, er meget bevidst om mænds og kvinders for-

skellige situation og hele tiden anlægger en ligestillingsbetragtning. Det er faktisk

noget, vi gør noget ud af i Danmark, hvor vi giver en form for kursus til dem, der

skal ud, så de har en bevidsthed om kvindernes situation. Det er noget, man nu

bredere vil tage fat på.

Det handler også om, hvor mange kvinder der er blandt dem, der bliver sendt ud,

og hvordan de midler, der afsættes til græsrodsorganisationerne, bliver brugt. Om

man dér også har et kvindeaspekt.

Man vil også prøve at se nærmere på kønsfordelingen blandt asylansøgere for at

se, om den kan sige noget om behandlingen af mænd og kvinder i de lande, de

kommer fra.

Der opstod i sammenhæng med det punkt en debat om kvinders seksuelle og

reproduktive rettigheder og adgang til sundhedsydelser. Det er en debat, som

næsten altid dukker op. Det var også et meget stort tema under forhandlingerne i

Beijing. Man landene på nogle acceptable formuleringer. Der er enkelte lande,

som hele tiden er på vagt. De vil ikke have nogle formuleringer, som kan lægge

op til fri abort. Der kan også være andre ting, de er bekymrede for. Jeg vil tillade

mig lidt selvros. De danske embedsmænd, der har forhandlet, har faktisk gjort en

kæmpe indsats for, at den tekst, der nu ligger, er en, som jeg med sindsro kan

bakke op bag fra Danmark med den holdning, vi har til ligestilling. Det er åbenbart

en debat, der skal tages gang på gang. Jeg synes, at den tekst, der ligger nu,

absolut er en, vi kan bakke op om.

Lone Dybkjær

syntes, det var vældig godt, at Frankrig havde sat kvinder i væb-

nede konflikter på dagsordenen. Hun så, at der var udarbejdet en rapport, og

kunne godt tænke sig et link til den.

NOT

Velfærdsministeren

lovede at sende Lone Dybkjær det link, hun efterlyste.

582

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

b) Sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2916 – bilag 5 (samlenotat side 89)

Velfærdsministeren:

Disse rådskonklusioner er en opfølgning på en tilsva-

rende proces, der går tilbage til år 2000. Det handler i alt væsentligt om Bar-

celonamålene, som er vedtaget af stats- og regeringscheferne. De handler

om daginstitutionspladser. 90 pct. af alle børn over 3 år skal have en mulig-

hed for at blive passet og 33 pct. af alle børn under 3 år inden 2010. Der blev

pludselig stillet spørgsmålstegn ved de Barcelonamål. Men det endte med, at

indvendingen blev manet i jorden. Det er ikke noget, der præger anbefalin-

gerne.

Det er også noget, regeringen kan bakke op bag.

Lone Dybkjær

pegede i forbindelse med opfølgningen af Beijinghandlingsplanen

på, at der står under punkt 11 om generelle forventninger til andre landes hold-

ninger: ”Et land har udtrykt skepsis over for rådskonklusionens anbefalinger om at

fremme arbejdet med at nå Barcelona-målene fra 2002. Et par andre vil gerne

have indført mindre forpligtende sprog.” Hun ville gerne vide, hvilke lande vi har

problemer med.

Velfærdsministeren

mente ikke, hun i et åbent møde måtte sige, hvilke lande

der stillede sig på bagbenene.

Formanden

sagde, at det gjaldt landenes positioner, når vi står i en forhandlings-

situation, men ikke i et tilfælde som dette, hvor landene offentligt har tilkendegivet

deres holdninger og slet ikke skammer sig over dem.

Velfærdsministeren

sagde derefter, at det især er Malta, der er problemer med.

Og så er der selvfølgelig også Irland, mens Polen ikke er så vanskelig, som man

kunne frygte. Det er Tjekkiet, der ikke vil have Barcelona-målene, når det gælder

familie- og arbejdsliv.

583

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2917 (landbrug og fiskeri) den 18. – 19. december

2008

Fødevareministeren:

Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg. Det drejer sig

om punkt 4 om TAC/kvoter for 2009. Resten af punkterne vil blive forelagt til ori-

entering.

1. Kommissionens grønbog om landbrugsprodukters kvalitet:

produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger

- Drøftelse

KOM (2008) 0641

Rådsmøde 2917 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0641 – bilag 3 (udtalelse af 11/12-08 fra Udvalget

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

KOM (2008) 0641 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-08)

EU-note (08) – E 13 (notat af 7/11-08 om grønbogen)

Fødevareministeren:

Kommissionens grønbog om fødevarekvalitet er i offentlig

høring indtil den 31. december. Kommissionen vil derefter udarbejde en medde-

lelse, der skitserer mulighederne for udvikling af EU’s politik på området. Først

herefter kommer der eventuelt lovforslag.

Der er således tale om en foreløbig drøftelse af sagen i Rådet i næste uge.

Fra dansk side er vi positive over for grønbogen. Jeg lægger vægt på, at man i

det videre arbejde med grønbogen fokuserer på forenkling eller afvikling af over-

flødig lovgivning.

Jeg mener, at lovgivningen i EU i højere grad skal sikre rammer og retningslinjer

for private initiativer. Selve koncepterne for fødevarekvalitet skal overlades til det

frie initiativ og udvikles i et samspil mellem fødevareproducenter og forbrugere.

Fra EU’s side skal vi alene fastlægge rammerne.

Endelig lægger jeg vægt på, at de initiativer, der tages, skal sikre forbrugerne

mod vildledende markedsføring af fødevarer.

Udvalget vil modtage kopi af regeringens høringssvar, og vi vil vende tilbage til

sagen, når Kommissionens meddelelse foreligger i løbet af foråret.

Pia Olsen Dyhr

syntes, grønbogen så ganske fornuftig ud. Det er ret væsentligt,

at forbrugerne kan stole på de forskellige fødevaremærker.

584

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

2. Forslag til Rådets forordning om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt

angår anvendelse af antimikrobielle stoffer til at fjerne

overfladeforurening fra fjerkræslagtekroppe

– Vedtagelse

KOM (2008) 0430

Rådsmøde 2917 – bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (072) – bilag 293 (grundnotat af 30/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 294 (høringssvar af 30/5-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1201 FO

(forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/7-08)

Fødevareministeren:

Jeg fremlagde i juli 2008 forslaget om brug af kemiske

midler til at fjerne overfladeforurening fra fjerkrækød. Kommissionens formelle

forslag til Rådet blev dog først fremsat i oktober 2008.

Forslaget og medlemsstaternes holdning til forslaget har ikke ændret sig væsent-

ligt siden juli 2008. Danmark vil være imod forslaget, og jeg forventer, at der vil

være et kvalificeret flertal imod forslaget i Rådet. Dermed kan Kommissionens

forslag ikke vedtages.

Regeringen henholder sig til det tidligere godkendte forhandlingsoplæg.

Bjarne Laustsen

kunne støtte, at fødevareministeren gik lodret imod kemisk be-

handling af fjerkræ.

Fødevareministeren

ville ikke på nogen måde plædere for, at man kan behandle

fjerkrækroppe kemisk og efterfølgende skulle vaske dem, men sagde, at forslaget

var udsprunget af de diskussioner, man havde med USA.

Svend Auken

tilføjede, at USA har truet med en WTO-sag, og Kommissionens

forslag skal også ses i det lys.

585

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

3. Udkast til rådskonklusioner om memorandum vedrørende Frankrigs

initiativ ”Import af levnedsmidler, foder, dyr og planter: sikkerhed og

overholdelse af Fællesskabets regler”

– Vedtagelse

Rådsmøde 2917 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 109, side 305 (senest behandlet i EUU

14/11-08)

Fødevareministeren:

Der lægges fra formandskabets side op til en vedtagelse

af rådskonklusioner på rådsmødet.

Jeg forelagde også denne sag i november. Fra dansk side har vi i drøftelserne

været meget opmærksomme på, at eventuelle ændringer i importkontrolsystemet

skal være afbalancerede, ikke diskriminerende og respektere de internationale

aftaler, der er på området.

Det seneste udspil er tilstrækkeligt afbalanceret, og jeg regner med, at der kan

opnås enighed om rådskonklusioner.

586

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

4. Forslaget til Rådets forordning om fastsættelse for 2009 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse grupper af

fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre

farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

– Politisk enighed

KOM (2008) 0709

Rådsmøde 2917 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Fødevareministeren:

Forslaget om TAC/kvoter for 2009 er som altid det vigtig-

ste emne på rådsmødet i december. Jeg vil generelt henvise til det oversendte

samlenotat og her alene forsøge at give et overblik over de allervigtigste elemen-

ter og udeståender for Danmark.

I onsdags i denne uge blev EU og Norge enige om kvoterne for næste år for de

fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak, hvoraf mange er vigtige for Danmark.

Derfor vil jeg først gennemgå hovedelementerne i aftalen med Norge, som bety-

der rigtigt meget for os.

TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak vil blive forøget med 30 pct. i en

samlet løsning, hvor kvoteforøgelsen kombineres med foranstaltninger mod

discard af torsk. Den samlede fiskeridødelighed vil blive reduceret i overens-

stemmelse med den langsigtede plan, som vi opnåede enighed om i november.

TAC’en for sild i Nordsøen bliver reduceret med 15 pct., og i Skagerrak/Kattegat

med 27 pct. Der sker til gengæld det, at den atlanto-skandiske kapacitet i kyststat-

aftalen bliver øget med 8 pct. i 2009. Det nævner jeg, for det opvejer en lille del af

den reduktion, som finder sted.

For rødspætte i Nordsøen sker der en stigning i TAC’en på 13 pct., hvilket også

følger af den flerårige plan. TAC’erne for rødspætte i Skagerrak og Kattegat bliver

uændrede.

Der er reduktioner for kuller på 9 pct. og for sej på 7 pct. som følge af de vedtag-

ne forvaltningsplaner.

Den vigtige bestand for Danmark af havtaske i norsk zone bliver reduceret med

ca. 3 pct..

I selve forslaget foreslår Kommissionen en reduktion på 25 pct. i TAC’en for torsk

i Kattegat. Det vil nok blive et af de vanskeligste spørgsmål for os overhovedet i

forhandlingerne.

Jeg har sammen med min svenske kollega indgået en aftale om lukkede områder

i Kattegat for at beskytte torsken. Det bør efter min mening afspejle sig i en uæn-

dret TAC eller en mindre reduktion end foreslået af Kommissionen. Alternativt

risikerer vi, at vi blot øger udsmid af torsk gennem en kvotereduktion. Jeg tror, det

er vigtigt at tage nogle andre initiativer for at beskytte torsken og få en fremgang

af bestanden i området.

587

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

For tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen foreslås en reduktion i TAC’en på 25

pct., men Kommissionen har ikke taget højde for fangster i Østersøen. Vi mener

derfor, at der skal lægges en mængde til for fangsterne i Østersøen.

Fra dansk side vil vi arbejde for en kvote for tobis, som vil være kendt fra årets

begyndelse. Dette er vigtigt af hensyn til fiskernes planlægning af fiskeriet. Den

endelige kvote vil som i år blive fastlagt til maj, når vi kender resultatet af monite-

ringsfiskeriet. Det vil være vigtigt for fiskerne, at de kan få en startkvote fra årets

begyndelse, så de kan komme i gang med fiskeriet.

I forslaget implementeres også betingelser for den praktiske anvendelse i 2009 af

det nye kW-dagesystem, som blev vedtaget i forbindelse med den langsigtede

plan for torsk.

I henhold til den nye plan foreslås der i TAC/kvoteforslaget en reduktion af fiskeri-

indsatsen på 25 pct. i Nordsøen/Skagerrak og Kattegat i forhold til referenceperi-

oden, som for Danmarks vedkommende er 2004-2006. Det er det, der er det

bedste udgangspunkt for os.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan vedtages i Rådet

med kvalificeret flertal, idet der arbejdes for:



At TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak kan forøges udover 20 pct. i sam-

menhæng med foranstaltninger, der effektivt reducerer discard af torsk.

At der nationalt etableres en effektiv og forbedret ordning i samarbejde med

Sverige til genopretning af torsken i Kattegat som et alternativ til en fortsat re-

duktion i TAC for torsk.

At eventuelle ændrede/nye forvaltningsområder for TAC’er fastsættes under

opretholdelse af relativ stabilitet.

At modellen for fastsættelse af TAC for tobis udformes, således at der und-

gås et unødvendigt stop for fiskeriet, hvis bestanden har det godt.

At TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat/ Østersøen tillægges en yderligere

mængde for at tage højde for fangster i Østersøen.

At TAC for lange i Skagerrak/Kattegat/ Østersøen opretholdes på et uændret

niveau.



Danmarks endelige stillingtagen beror på en samlet vurdering af det endelige

kompromisforslag.

Pia Olsen Dyhr

kunne ikke støtte, at den danske regering vil arbejde imod Kom-

missionens forslag om en 25 pct. reduktion for torsk. Hun syntes, at det, vi var

blevet enige med svenskerne om, var glimrende, men mente, vi stadig væk skulle

reducere fangsterne af torsk i Østersøen, idet vi har en forpligtelse over for kom-

mende generationer til, at der stadig er fisk i havet.

Hun kunne heller ikke støtte, at fødevareministeren gerne ville have en øget kvote

for tunge i Østersøen.

588

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Endelig kunne hun ikke støtte, at tobiskvoten skal fastsættes allerede nu, før vi

kender det biologiske grundlag.

Per Clausen

var meget enig med SF. Han mente, problemet med fiskeripolitik-

ken er, at det, vi gør, er uforståeligt for de fleste, og har meget liden effekt på na-

tur og miljø.

Han ville gerne have en drøftelse af, hvad fødevareministerens planer var med

hensyn til EU’s fremtidige fiskeripolitik.

Bjarne Laustsen

mente også, der var masser af ting i fiskeripolitikken, som var

uforståeligt. Han kunne dog give tilslutning til fødevareministerens forhandlingsop-

læg under forudsætning af: 1) at det, man lægger op til med hensyn til at lukke

visse områder i gydeperioden for at beskytte torsken faktisk har en større effekt

end en reduktion af kvoten, 2) at fødvareministeren ikke siger absolut nej, hvis

Kommissionen siger: ”Det er udmærket, hvad I har aftalt med svenskerne, men

derudover ønsker vi en reduktion af kvoten.” Det handler om, at man får lukket

nogle områder, også i relation til bifangst, og at man får et mere selektivt fiskeri.

Socialdemokraterne går ind for, at fiskerne fanger de arter, de har tilladelse til at

fange, og undgår de andre, således at vi får så lidt discard som muligt.

Svend Auken

pegede på, at torskebestanden i Kattegat ikke har det særlig godt.

Han mente, det var en meget god aftale, man havde lavet med den svenske re-

gering, men spurgte, om det er rigtigt opfattet, at hvis vi ikke får lov til at fange lige

så mange torsk, som vi plejer, så vil man ophæve aftalen med svenskerne. Det

ville han stærkt advare imod, idet det med de lukkede områder under alle om-

stændigheder er en smaddergod idé.

Fødevareministeren

indrømmede, at det var en ret vidtgående aftale, man hav-

de lavet med fiskerne, idet man lukkede et område i tre måneder i gydeperioden.

Men hun troede, det ville være mere effektivt end en kvotereduktion, når det dre-

jer sig om at beskytte torsken. Historisk havde det vist sig, at kvotereduktioner

ikke har virket, men blot har forøget discarden. Hun gik efter at sætte den dansk-

svenske aftale i stedet for en reduktion af kvoterne, og hun mente, Kommissionen

ville være imødekommende. Hun mente ikke, man både skulle have aftalen og en

kvotereduktion. Vi evaluerer aftalen om 3 år, og vil så forhåbentlig kunne konklu-

dere, at den har båret frugt.

Fødevareministeren undrede sig over den skeptiske indstilling fra SF.

Med hensyn til tunge er der tale om noget rent teknisk, idet vi mener, man simpelt

hen har glemt noget i regnestykket, sagde fødevareministeren til Pia Olsen Dyhr.

Fødevareministeren sagde til Per Clausen, at når fremskrivninger nu viser en

stigning på 30 pct. for torsk i Nordsøen, er det et eksempel på, at genopretnings-

planen virker.

Med hensyn til den fremtidige fiskeripolitik sagde fødevareministeren til Per Clau-

sen, at planen er, at der skal ske en revision i 2012. Vi har allerede nu sat flere

initiativer i gang for at forberede de andre lande på, hvad vi mener der skal ske i

forbindelse med reformen i 2012. Hun mente, man skulle gå væk fra at tale om

landingskvoter til at tale om fangstkvoter, så man får gjort op med discarden. Hun

589

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

mente, det var et enormt ressourcespild, at fiskerne smider døde fisk ud. Vi skal

bruge mere selektive fangstredskaber, så vi kan få et mere målrettet fiskeri. Vi har

sendt en skrivelse til de andre lande og vil følge det op med en rapport. Fødeva-

reministeren nævnte i den forbindelse, at hun for nogle dage siden havde inviteret

til en teknisk gennemgang, hvor de forskellige organisationer inden for fiskeriet,

NGO’er osv. havde erklæret sig enig i sigtet. Der kommer en egentlig politisk dis-

kussion om fiskeripolitikken hen over foråret. Nu laver Kommissionen en grøn-

bog, som kommer i februar/marts måned, og så tager man en drøftelse af grøn-

bogen i Europaudvalget. Men vi har altså ønsket at påvirke Kommissionen allere-

de nu ved at pege på, hvordan man kan regulere fiskeriet på en anden måde,

hvilket er blevet meget positivt modtaget. Fødevareministeren nævnte som et af

de spændende initiativer den kameradokumentation 24 timer i døgnet, som man

laver forsøg med. Vi har overbevist Kommissionen om, at der skal være et særligt

punkt i grønbogen om selektive fangstredskaber. I løbet af januar måned skal vi

teste et specielt tysk fangstredskab. Så det er et højt prioriteret område for føde-

vareministeren.

Fødevareministeren bekræftede over for Bjarne Laustsen, at vi mener, at de initi-

ativer, vi har taget samme med svenskerne, vil have en større effekt. Man må

gerne fiske andre arter end torsk, men ikke fiske torsk i januar, februar og marts,

hvor torsken samles for at gyde.

Hun svarede Svend Auken, at hvis Kommissionen ikke kan nøjes med den re-

duktion, aftalen med Sverige giver, må vi genforhandle aftalen med svenskerne.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at der står i samlenotatet: ”Samlet set for Danmark

er vurderingen på kort sigt, at Kommissionens forslag vil få meget begrænsede

eller ingen negative konsekvenser i erhvervslivets fiskerimuligheder”, og spurgte,

hvorfor vi så ikke kan støtte det.

Hun ville gerne have et notat, som beskrev den regnefejl, der var vedrørende

tunge.

Med hensyn til tobis mente hun stadig, vi skulle vente, til vi havde overvågnings-

materialet.

Hun var helt enig i, at den dansk-svenske aftale er rigtig god. Hun mente derfor, vi

skal opretholde den, selv om den må kombineres med en vis reduktion af kvoten.

Hvis vi vil sikre bestanden – og det vil SF – kræver det mindre fiskeri.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvor stor en reduktion af kvoten fødevareministeren

kunne acceptere, hvis det kombineres med den dansk-svenske aftale.

Han ville gerne vide, hvor lukkede de lukkede områder vil blive, idet der er andre

fisk, som man gerne må fange i de pågældende områder, og så kan man få torsk

med som bifangst.

I relation til aftalen med Norge pegede Bjarne Laustsen på, at fødevareministeren

tidligere havde sagt, at man kun måtte regulere 15 pct. op eller ned, men nu går

man langt videre. Det virker, som om man har nogle regler, men så gør man alli-

gevel noget andet.

590

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Han syntes, det havde været en spændende teknisk gennemgang, man havde

haft vedrørende den fremtidige fiskeripolitik. Han pegede på, at vi i Danmark bru-

ger ¼ mia. kr. af skatteydernes penge på at kontrollere 2.000 erhvervsfiskere.

Han mente, fiskerne skulle have en større selvforvaltning. Fiskene er samfundets

ressourcer, og fangstplanerne skal være i orden.

Per Clausen

syntes, der lå interessante tanker bag det, regeringens foreslog

med hensyn til fremtidens fiskeripolitik. Det er vigtigt, at vi får en fælles diskussion

af det, for vi har faktisk en mulighed for at lave noget, der kan få afgørende be-

tydning for fiskeriets vilkår i fremtiden.

Per Clausen var enig med regeringen i, at den dansk-svenske aftale indeholder

nogle perspektiver, som er langt mere fornuftige end en kvotereduktion, og derfor

ville han ikke modsætte sig forhandlingsoplægget.

I øvrigt mente han slet ikke, tobisfiskeriet var bæredygtigt.

Svend Auken

mente, man i forbindelse med den langsigtede fiskeripolitik alvor-

ligt måtte overveje, hvordan vi kommer af med discard, idet et sted mellem en

halv og en hel million tons spisefisk smides væk om året. Det betegnede han som

en skandale. Han mente, det måtte være i fiskeriets egen interesse at bruge se-

lektive fangstredskaber, så de ikke fanger undermålsfisk.

Fødevareministeren

sagde i anledning af det, Pia Olsen Dyhr citerede, at det

drejer sig om den samlede fiskeriaftale, og det går op for nogle bestande og ned

for andre bestande.

NOT

Hun ville sende tallene vedrørende tunge over. Hun mente, det var 100 tons, vi

taler om.

Med hensyn til tobis mente hun, at det, vi foreslår, er fuldt forsvarligt. Det skal sik-

re, at tobisfiskeriet kan foregå over hele sæsonen. Fødevareministeren tilføjede,

at Danmark har langt den største del af tobiskvoten, så det betyder meget for fi-

skerne, at dette fiskeri kan foregå jævnt. Biologerne har sagt ok til en startkvote

på 200.000 tons.

Fødevareministeren gjorde opmærksom på, at fiskerne betragter det, vi er blevet

enige med svenskerne om, som et meget voldsomt indgreb.

I anledning af Bjarne Laustsens spørgsmål om, hvor meget hun kunne leve med,

sagde fødevareministeren, at det måske var en kvotereduktion på 5-10 pct., idet

det vil vise, at Kommissionen anerkender, at vi har gjort noget.

Med hensyn til de lukkede områder præciserede fødevareministeren, at der er

områder, som bliver totalt lukket for fiskeri, og så er der områder, som bliver luk-

ket i 3 måneder for torsk, men hvor man gerne må fiske andre arter – altså hum-

mer, sild og tunge – med selektive fangstredskaber.

Hun sagde til Bjarne Laustsen, at det er en indviklet diskussion med de plus/ mi-

nus 15 pct., som i øvrigt nu er ændret til plus/minus 20 pct., men for torsk i 2009

er reglen suspenderet, fordi der tilsyneladende er så mange torsk i Nordsøen. Vi

har en regel, men den kan fraviges, hvis man bliver enige om det.

591

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Hun var enig med Bjarne Laustsen i, at vi bruger mange ressourcer på kontrollen.

Det er en god begrundelse for at diskutere, om vi ikke skulle vende bøtten en

gang.

Fødevareministeren sagde til Per Clausen, at der er meget stor lydhørhed over

for, hvad vi siger fra dansk side, fordi vi leverer en solid indsats fra fiskerikontrol-

lens side og lever op til reglerne. Derfor er vi faktisk meget troværdige, når vi

kommer med forslag til ændringer.

Fødevareministeren var fuldstændig enig med Svend Auken med hensyn til

discard. Det er en skandale. Hun mente, muligheden for at lave et egentligt

discardforbud ligger i forlængelse af en reform i 2012, men hun kunne ikke på

nuværende tidspunkt give et årstal. Det skal jo også være troværdigt. I Norge har

man et forbud mod discard, men samtidig går der rygter om, at man overskrider

kvoterne. Hun syntes, det var rigtigt positivt, at fiskeriet spiller med i den sag. Og-

så i aftalen med Norge arbejder vi med midlertidigt lukkede områder, og det bliver

et krav, at de, der sejler ind i norsk zone, skal have en kvote til fiskeri, ligesom der

er et forbud mod kun at tage de største fisk og smide de små ud. Altså alle initiati-

ver, der går på at forebygge discard.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at hvis fødevareministeren garanterer, at den dansk-

svenske ordning er lige så god som en 25 pct. nedsættelse af kvoten, og hvis hun

kan acceptere en 5-10 pct. nedsættelse af kvoten samtidig med den dansk-

svenske aftale, så kunne SF godt gå med til forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

sagde, at det er svært at give en garanti, men hun mente

faktisk i øjeblikket, at den dansk-svenske aftale er bedre, altså får en større effekt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

592

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Punkt 3. Samråd med fødevareministeren om samrådsspørgsmål K vedr.

braklægningsordningen

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål K (vedlagt)

KOM (2007) 0523 – bilag 1 (svar fra Udvalget for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri af 21/9-07)

KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 1 af 16/1-08

KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 2-3 af 21/11-08

KOM (2007) 0523 – spørgsmål 4 af 21/11-08

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 122 (svar på samråd D)

EUU alm. del (071) – bilag 7, side 1781 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 21/9-07)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes give en nærmere redegørelse for, hvordan ministeren vil bruge

de nye muligheder for EU-finansiering til at sikre, at der bliver tilstrækkelige øko-

nomiske midler til helt at modvirke skadevirkninger på natur, biodiversitet og miljø

som konsekvens af ophævelsen af braklægningsordningen.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet med henvisning til, at man i ud-

valget havde været meget betænkelig ved de naturmæssige konsekvenser af

ophævelsen af braklægningsordningen og derfor var meget interesseret i, hvilke

muligheder vi havde for at få penge fra EU til at imødegå disse virkninger. Han

håbede, det i lyset af den finansielle krise og de gældsbyrder, dansk landbrug

har, ville lykkes at finde en konstruktiv løsning. Han regnede med, at der ville

komme flere samråd om sagen.

Fødevareministeren:

Dette håb, formanden udtalte, deler jeg fuldt ud. Regerin-

gen har jo klart sagt, at vi vil neutralisere de negative konsekvenser, der måtte

være af at ophæve braklægningsordningen. Jeg deler fuldstændig udvalget be-

kymring over og optagethed af de naturmæssige konsekvenser. Men jeg vil sige,

at mine ambitioner går endda længere, fordi jeg ser det i en helhed i forbindelse

med miljøhandlingsplanen og pesticidplanen og vandrammedirektivet.

Når formanden siger, at der nok kommer flere samråd, så vil jeg sige, at jeg stiller

beredvilligt op til flere samråd.

Det, der kan lade sig gøre i dag, er at fortælle, hvordan forhandlingerne omkring

sundhedstjekket gik. Som jeg tidligere har bebudet over for udvalget, sidder vi lige

nu og knokler løs i regeringen med henblik på at finde ud af: ”Hvordan gør vi det

så allerbedst?” Her komme vi med et bud i løbet af januar. Derfor vil jeg heller

ikke i dag kunne give en nærmere redegørelse for, hvordan vi konkret vil bruge

de nye muligheder. Men jeg kan fortælle, hvordan forhandlingerne er gået. Som

vi diskuterede sidst, er det faktisk lykkedes os at komme igennem med de øn-

sker, vi havde.

593

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

Som bekendt blev det med vedtagelsen af sundhedstjekket af den fælles land-

brugspolitik besluttet helt at fjerne kravet om at braklægge en del af landbrugsjor-

den. Den obligatoriske brakordning var allerede suspenderet for 2008 og vil nu

ophøre permanent fra 2009.

Vi har jo været grundigt inde på det tidligere. Det, jeg vil bruge lidt tid på i dag, er

at fortælle om, hvordan mulighederne er for fremtidig EU-medfinansiering af f.eks.

miljøindsatser.

Målet med indsatsen i forhold til ophør af brakkravet er at neutralisere effekterne i

forhold til kvælstofudvaskning, fosfortab, pesticidforbrug og naturen i det hele ta-

get.

De yderligere effekter af den midlertidige ophævelse af brakordningen i 2008 –

det var også et udestående – såvel som den permanente ophævelse vil blive

håndteret i forbindelse med regeringens strategi ”grøn vækst”. Vi er i gang med at

overveje, hvilke midler der er, og hvor langt de rækker i forhold til indsatser om-

kring de forskellige problemstillinger. Det gælder om at få et overblik over opga-

vernes omfang og finde ud af, hvad der er de bedste løsninger, og så må vi tage

stilling til, hvilke finansieringskilder vi kan bruge. Som sagt kommer der et udspil i

januar måned fra regeringens side, og så stiller jeg gerne op til et samråd efter-

følgende.

Det lykkedes os fra dansk side at få sat tydelige aftryk på sundhedstjekket. Et af

de væsentligste resultater blev, at vi i årene 2010-13 får tilført yderligere 5 pct. i

modulerede midler fra landbrugspolitikkens søjle 1 til landdistriktsprogrammet. Vi

reducerer altså den direkte landbrugsstøtte og overfører midlerne til anvendelse

under landdistriktsprogrammet. Det vil dog ske i et nyt program under landdi-

striktprogrammet.

Samlet er der tale om ca. 880 mio. kr. i såkaldt nye modulerede EU-midler, som

kan anvendes i årene 2010-13. Hertil kommer de gamle modulerede midler på i

alt ca. 1,6 mia. kr. De nye modulerede midler skal specifikt bruges til en indsats

for miljø, natur og klima.

Hertil kommer yderligere, at kravet til den nationale medfinansiering er nedsat i

forbindelse med anvendelsen af de nye modulerede midler. For Danmarks ved-

kommende er medfinansieringen således nedsat fra godt 50 pct. til 25 pct. for de

nye modulerede midler. Det er stadig væk 50 pct. – eller 45 pct. i visse tilfælde – i

forhold til de gamle midler. Vi diskuterede, om vi skulle have to programmer, men

Kommissionen ønsker altså to programmer. Det må vi så sørge for at håndtere så

smidigt, som det kan lade sig gøre.

Et andet resultat af sundhedstjekket er, at det lykkedes at få en ny og bedre arti-

kel 68.

Under forhandlingerne af sundhedstjekket lykkedes det således at få mulighed for

at anvende op til 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte til miljø. Derimod er mulig-

heden for at anvende artikel 68 til for eksempel koblet støtte begrænset til 3,5 pct.

Det er der nogle lande, der gerne vil. Men den begrænsning er der ikke, når man

vil anvende det til miljø og natur.

(Formanden:

Det er da klart. Der er jo ikke tale

om produktionsstøtte.) Jeg er enig med formanden i, at det er klart. Men det var

594

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

ikke klart for hele EU-kredsen. Det er noget af det, vi har brugt mange kræfter på

at kæmpe igennem. Jeg er bestemt ikke enig i det, formanden siger, men engang

imellem undrer man sig over, hvordan synspunkterne er hos nogle af ens kolle-

ger.

Med den nye artikel 68 er der således skabt mulighed for i Danmark fra 2010 at

bruge op til 750 mio. kr. – vel at mærke om året – på støtte til landmænd for miljø-

tiltag.

Midlerne tilvejebringes ved at reducere den direkte landbrugsstøtte med op til 10

pct. pr. år. Og de tiltag, som støttes, skal ligge ud over den almindelige regulering,

og der skal være tale om miljøtiltag, som er frivillige for landmanden.

Det er endvidere muligt at støtte miljøtiltag under artikel 68, som også kan iværk-

sættes under landdistriktspolitikken. Man skal bare sikre sig, at der ikke er tale om

dobbeltfinansiering. Det var noget af det, vi diskuterede længe, men det blev altså

gjort muligt.

Alt i alt har sundhedstjekket derfor givet os et rigtigt godt udgangspunkt for at un-

derstøtte de initiativer, der vil blive identificeret i forbindelse med "grøn vækst".

Afslutningsvist vil jeg sammendrage de forskellige EU-finansieringsmuligheder,

der er:

Danmark har i det ordinære landdistriktsprogram i alt knap 1,1 mia. kr. til rådighed

fra EU til udbetaling i årene 2010-2013.

Hertil kommer de godt 880 mio. kr., der tilføres i nye modulerede EU-midler i pe-

rioden 2010-2013.

Herudover vil der være mulighed for at anvende midler under artikel 68. Et beløb

som i årene 2010-2013 kan udgøre op til 750 mio. kr. om året.

Sammenlagt svarer det faktisk til en potentiel EU-finansiering fra 2010-2013 på 5

mia. kr.

Jeg kan bare gentage, at der er betydelige midler til rådighed, og at de midler

skulle gøre det muligt, at indfri vores ambition i forhold til beskyttelse af natur og

miljø.

Formanden

betegnede det opnåede forhandlingsresultat som meget flot og var

glad for, at fødevareministeren klart havde levet op til de aftaler, der var i forbin-

delse med mandatet.

Han bad om at få fødevareministerens talepapir oversendt.

Europaudvalget er interesseret i meget hurtigt at se regeringens udspil til, hvor-

dan midlerne skal anvendes i Danmark. Han så frem til, at Europaudvalget også

fremover ville få samråd med fødevareministeren om anvendelsen af midlerne,

idet de kommer fra EU og er en del af EU’s landbrugsordning.

Morten Messerschmidt

ville også glæde sig over resultatet, selv om han godt

kunne ønske sig noget mere vidtgående og visionært, når det drejede sig om

EU’s landbrugspolitik generelt. Han var glad for, at braklægningsordningen blev

ophævet, idet han altid havde betragtet det som en besynderlig konstruktion. Han

595

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

havde studeret en rapport, som udvalget havde fået oversendt den 21. novem-

ber, hvori Århus og Købehavns Universitet peger på, at der er problemer med

øget kvælstofudvaskning, en stigning i ammoniakemissioner og større fosforud-

ledninger. Den rapport ville han gerne have, at fødevareministeren forholdt sig til

– eventuelt i et skriftligt svar. Dansk Folkeparti vil ikke acceptere en øget miljøbe-

lastning som følge af ophævelsen af braklægningsordningen. Derfor syntes Mor-

ten Messerschmidt, det var et meget godt resultat, man som led i sundhedstjek-

ket havde fået.

Pia Olsen Dyhr

syntes også, det var et utroligt flot resultat – især på baggrund af

de diskussioner, man havde haft i Fødevareudvalget – og ville godt rose fødeva-

reministeren for det.

Hun spurgte, om grunden til, at man har opnået det, er, at man har givet sig med

hensyn til aftrapning af landbrugsstøtten, idet hun havde noteret sig, at Danmark

havde støttet Frankrig med hensyn til støtten efter 2013, mens Sverige, Storbri-

tannien og Letland havde stemt imod på det uformelle møde. Er der lavet et kom-

promis med Frankrig?

Pia Olsen Dyhr forstod, at vi inden august 2009 skulle melde tilbage, hvad vi ville

gøre med hensyn til den nationale medfinansiering, men bad fødevareministeren

inden da sige noget om, hvad vi havde tænkt os.

Hun mente, det var nu, hvor vi har stigende fødevarepriser, hvor landmændene

kan opdyrke større arealer, og hvor grundskylden er faldet, vi skal benytte os af

mulighederne for at tilbagetrække 10 pct.

Svend Auken

sagde i anledning af Pia Olsen Dyhrs sidste bemærkninger, at

nogle mener, situationen kan sammenlignes med en ny tsunami, når man ser på

den gældsprocent, landbruget har.

Han pegede på, at hvis man skal til at opdyrke et areal, som har ligget brak læn-

ge, skal man ikke alene gøde, man skal også sprøjte. Derfor må man se det i

sammenhæng med alle de andre ting, fødevareministeren nævnte.

Fødevareministeren

var opmærksom på rapporten fra forskningsinstitutterne og

de problemer, som Morten Messerschmidt nævnte. Derfor ser vi også på vand-

miljøhandlingsplanen, pesticidplanen og implementeringen af vandrammedirekti-

vet. Det er det, regeringen vil komme med et bud på i løbet af januar.

I anledning af Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om, hvorvidt vi havde lavet et kompro-

mis med franskmændene, sagde fødevareministeren, at hun ikke anede, hvor de

rygter kom fra. Som hun havde nævnt i en række skriftlige svar, var vi imod, at

der skulle drages rådskonklusioner om landbrugspolitikken efter 2013, men så

sagde Storbritannien fra med hensyn til overhovedet at drage rådskonklusioner,

og derfor blev der kun tale om formandskabskonklusioner, som de enkelte lande

ikke tog stilling til. Vi gik aktivt ind i processen for at få et kompromis, men det lyk-

kedes altså ikke. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at dette ikke skete på det

uformelle møde, men på det formelle møde den 28. november.

I anledning af Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om, hvornår hun vil melde ud med

hensyn til anvendelsen af artikel 68, sagde fødevareministeren, at det ville hun

596

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 142: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12. december 2008

16. Europaudvalgsmøde 12/12-08

gøre i løbet af 2009, idet hun gjorde opmærksom på, at situationen var ændret,

siden vi havde den frivillige modulation, idet man nu hvert år i august skal sige,

hvor meget man vil anvende artikel 68. Vi må først se i forbindelse med ”Grøn

vækst”, hvor meget de konkrete indsatser vil koste.

Fødevareministeren mente, det i høj grad var en sandhed med modifikationer, at

det gik så godt for landbruget, idet hun var helt enig med Svend Auken i, at land-

bruget står i en vanskelig situation med den meget høje gældsprocent.

Fødevareministeren sagde til Svend Auken, at det er lige præcis det, vi går efter.

Vi må se på alle tingene i sammenhæng.

Pia Olsen Dyhr

replicerede, at det ikke var rygter, hun baserede sig på, men at

hun sad med et officielt EU-papir, hvori der stod, at samtlige lande støttede for-

mandskabets konklusion – med undtagelse af Sverige, Storbritannien og Letland.

Hun ville gerne give fødevareministeren dette papir efter mødet.

Hun var glad for, at udvalget ville vende tilbage til sagen, idet der stadig var pro-

blemer, bl.a. med pesticidhandlingsplanen, som smuldrer.

Fødevareministeren

var ikke umiddelbart bekendt med det papir, Pia Olsen

Dyhr sad med, men ville kigge nærmere på det. Hun gentog, at så snart der er

tale om formandskabskonklusioner, skal landene ikke tage stilling til dem.

597