Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 213
Offentligt
642892_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 21. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
23. januar 2009
Kl. 11.30
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt
(DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Kofod (S), Hanne Agersnap
(SF), Lone Dybkjær (RV)
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen bistået af ambas-
sadør Michael Zilmer-Johns.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2920+2921 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 26.-27. januar 2009
Alle punkerne henhører under Udenrigsministeriets ressort.
Sagerne blev forelagt af sundhedsministeren, da udenrigsministeren var i Afrika.
Formanden
sagde, at da udenrigsministeren var i Afrika, ville sagerne blive fore-
lagt af sundhedsministeren. Han tilføjede, at det ikke er nogen skam for ministre-
ne at bede en embedsmand fra Udenrigsministeriet besvare faktuelle spørgsmål i
Europaudvalget.
Sundhedsministeren:
Jeg forelægger som bekendt udenrigsministermødet den
26.-27. januar på vegne af udenrigsministeren, der er på rejse i Afrika, som for-
manden nævnte.
Alle dagsordenspunkterne forelægges til orientering.
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af
særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig tale om,
hvis I ønsker det.
1. Præsentation af formandskabs prioriteter
Præsentation
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Sundhedsministeren
nævnte ikke dette punkt.
697
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
2. Zimbabwe
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Sundhedsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt
betegnede det som tilfredsstillende, at man vil gå efter
at udvide sanktionerne over for Zimbabwe, og bad om at få uddybet, hvilke sank-
tioner man overvejer, altså hvad er de ekstra sanktioner, man overvejer ud over
dem der allerede findes?
Ministeren svarede ikke på dette spørgsmål.
3. Mellemøsten
Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (08) – bilag 136 (henvendelse af 6/1-09 fra RCT
om situationen i Gaza)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 139, side 509 (senest behandlet i EUU
5/12-08)
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 207 (behandlet i EUU 7/11-08)
Rådsmøde 2885+2886 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af
rådsmødet 17/7-08)
Sundhedsministeren:
Med hensyn til dagsordenspunktet om Mellemøsten vil
jeg fokusere på, hvad der kan føjes til udenrigsministerens besvarelse af sam-
rådsspørgsmål M og N i tirsdags.
Udenrigsministeren redegjorde ved den lejlighed udførligt for situationen i forbin-
delse med konflikten i Gaza og det sydlige Israel, herunder for såvel regeringens
som EU’s indsats og initiativer til støtte for en stabilisering i den aktuelle situation.
Jeg kan oplyse, at EU-kredsen i onsdags drøftede situationen med Israels uden-
rigsminister. Fokus var på de aktuelle spørgsmål, som trænger sig mest på. EU
understregede behovet for en øjeblikkelig åbning af grænseovergange for at få de
humanitære leverancer frem og fordelt i Gaza. Også bestræbelserne på at stand-
se våbenstrømmene til Gaza blev drøftet.
På samme vis vil EU-kredsen på søndag under en middag drøfte situationen med
udenrigsministrene fra PA, Egypten, Jordan og Tyrkiet.
Jeg forventer, at rådsmødet næste dag vil koncentrere sig om at identificere EU´s
bidrag til den videre proces med at gøre den skrøbelige våbenhvile mere robust,
698
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
ikke mindst for dermed at sikre, at betingelserne for at gennemføre en omfattende
humanitær indsats i Gaza vil være til stede.
Herudover forventer jeg, at perspektiverne for en genoptagelse af fredsprocessen
fra Annapolis vil blive drøftet, også i lyset af de førnævnte drøftelser med parter-
ne.
Jeppe Kofod
var glad for, at regeringen ville støtte de EU-initiativer, der bliver
taget for at imødegå den forfærdelige humanitære katastrofe i Gaza, som har
kostet 1390 palæstinensere og 13 israelere livet, samt tusinder er sårede, herun-
der mange kvinder og børn samt andre civile.
Han betegnede det, Udenrigsministeriet skriver om baggrunden i samlenotatet,
som mærkværdigt, idet det lægger hele skylden på Hamas. Det er vigtigt også at
huske, at der var en økonomisk blokade, som har betydet en humanitær katastro-
fe, og at våbenhvilen også blev brudt af Israel. Han syntes, Hamas var en forfær-
delig organisation, og at Israel har ret til at forsvare sig, men fandt, at det, man
havde set, var helt ude af proportioner. Man bør være mere nuanceret i beskrivel-
sen af situationen.
Der står i samlenotatet, at man skal have humanitær hjælp uhindret ind i Gaza,
men hvad med den økonomiske blokade af Gaza? I den forbindelse henviste han
til, at præsident Obama mener, den økonomiske blokade skal ophæves på sigt.
Jeppe Kofod fandt det utroligt vigtigt, at man får gang i fredsprocessen igen, og
spurgte, hvordan det går med det. Det er lidt paradoksalt, at man siger, at man vil
støtte de moderate kræfter, bl.a. Abbas, men han er en af dem, der allermest
hårdnakket har protesteret mod Israels landinvasion. Han bad os om at få stoppet
denne konflikt.Hvad gør man for at støtte Abbas’ bestræbelser på at skabe en
tostatsløsning?
Morten Messerschmidt
var klar over, at alle gik ind for proportionalitet, og spurg-
te, hvad det egentlig indebærer, og ville gerne vide, hvilke betingelser der skulle
være opfyldt, for at man må slå igen, næste gang et land bliver angrebet så groft
og så langvarigt af en terrororganisation.
Hanne Agersnap
tilsluttede sig kritikken af samlenotatet fra Udenrigsministeriet,
som hun betegnede som ensidigt. Hun pointerede, at belejringen af Gaza er en
del af problemet. Man skriver, at man må undgå, at de radikale kræfter i regionen
styrkes, men ved at forstå situationen så ensidigt, så styrker man jo netop de ra-
dikale kræfter. Abbas har svindende opbakning, også på Vestbredden, så det er
nærmest for sent at benytte det fredsspor, udenrigsministeren talte om under
samrådet. Hun mente, vi må prøve at finde ud af, om der er grene af Hamas, man
kan forhandle med.
Under samrådet i tirsdags nævnte udenrigsministeren det dansk-hollandske for-
slag og sagde, at der var andre forslag, som han ikke på et åbent møde kunne
redegøre for. Problemet er, at man fuldstændig ødelægger mulighederne for
økonomisk vækst i Gaza, så længe Israel vil kontrollere hele grænsen til Gaza.
699
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
Derfor mente hun, at hvis vi skal sende en politistyrke derned, må det være for at
hjælpe med at få ophævet blokaden af Gaza.
Lone Dybkjær
syntes også, det var utroligt, at Udenrigsministeriet kunne præ-
senterer en så ensidig fremstilling i samlenotatet. Hun tog det som udtryk for, at
regeringen ensidigt placerer skylden alle andre steder end på Israel og kun base-
rer sig på Dansk Folkeparti.
Svend Auken
henviste til det samråd, man havde haft med udenrigsministeren i
tirsdags om Gaza, hvor man var enige om, at man skulle undgå at fremstille situa-
tionen sort/hvid. Han pointerede, at ophævelse af blokaden og frigivelse af fanger
var en del af våbenhvileaftalen, hvorfor Hamasstyret har ret i, at Israel ikke har
overholdt den del af aftalen, som Hamas lægger mest vægt på. Hamasstyret har
heller ikke overholdt våbenhvilen, idet det har foretaget angreb med raketter.
Udenrigsministeren sagde selv under samrådet, at man skulle passe på med ikke
at være for ensidig.
Hvis der bliver et frit valg på Vestbredden nu, vil PA-styret formentlig blive afløst
af et Hamasstyre. De handlende i Gaza, som har været blandt de mest moderate,
er nogle af dem, der er blevet hårdest ramt. Derfor mente Svend Auken, Israels
invasion havde været kontraproduktiv.
Michael Zilmer-Johns,
Udenrigsministeriet, fik på opfordring fra sundheds-
ministeren og med Europaudvalgets tilladelse ordet og svarede på de stillede
spørgsmål.
Han beskæftigede sig først med kritikken af samlenotatet. Han henviste til den
gode drøftelse, der havde været med udenrigsministeren i samrådet om Gaza i
tirsdags. Han påpegede, at samlenotatet var skrevet for ganske længe siden, og
at det, der ville være styrende for regeringens linje på rådsmødet, var den drøftel-
se, der havde været under samrådet, hvor udenrigsministeren havde foretaget en
meget klar og nuanceret gennemgang af begivenhedsforløbet og var gået noget
længere tilbage, end man gjorde i samlenotatet.
Som udenrigsministeren sagde, er et regeringens holdning, at der hviler et tungt
ansvar på Hamas, men der hviler også et ansvar på Israel for at have forsømt
lejligheden til at komme videre ad fredssporet. Alle bestræbelser koncentrerer sig
nu om at få fornyet gang i fredsprocessen, og de fleste ser det som en forudsæt-
ning, at der bliver en forsoning også på den palæstinensiske side. De arabiske
lande lægger stor vægt på, at man fastholder Abbas’ og det palæstinensiske
selvstyres legitime autoritet. Derfor er Abbas også med ved drøftelsen søndag
aften i Bruxelles.
I relation til, hvad EU kan gøre, nævnte Michael Zilmer-Johns, at EU i onsdags
lagde et stærkt pres på den israelske udenrigsminister og sagde, at nu skulle
grænserne åbnes, så nødhjælpen kan komme ind, og så man kan få forsyninger
ind til hospitaler mv. EU kan selvfølgelig også på længere sigt medvirke ved gen-
opbygningen.
Michael Zilmer-Johns pegede på, at EU har tætte kontakter til Egypten og til an-
dre spillere og faktisk har en god mulighed for et tæt samarbejde med amerika-
700
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
nerne, hvor der er nogle nye muligheder, fordi der er kommet en ny administrati-
on. Der er ingen tvivl om engagementet fra EU’s side.
På længere sigt er det også en topprioritet at få åbnet grænsen, men en af forud-
sætningerne er, at Israel kan føle sig tryg ved, at der ikke bliver smuglet våben og
raketter ind over grænsen. Det er grunden til det dansk-hollandske initiativ. Andre
lande prøver at sørge for, at der ikke sker smuglerier ad søvejen. Michael Zilmer-
Johns ville ikke betegne dette som en ensidig støtte til Israel, men som en støtte
til at opfylde en af forudsætningerne for, at der kan komme fremskridt i fredspro-
cessen.
Hanne Agersnap
fastholdt sin kritik af samlenotatet, som kun var 8 dage gam-
melt. Hun håbede, man ville sikre en ophævelse af belejringen, før man gik ind i
en enkelt af forudsætningerne f.eks. hjælpen til grænsekontrollen med Gaza-
grænserne.
4. Ukraine/Rusland (gasstriden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Ekstraordinært rådsmøde 12/1-09 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse
af ekstraordinært rådsmøde 12/1-09 om gasstriden)
Sundhedsministeren:
Vi har siden årsskiftet været vidne til en markant skærpel-
se af gasstriden mellem Rusland og Ukraine med direkte konsekvenser for EU-
lande. Gasstriden mellem Rusland og Ukraine indebærer imidlertid, at der i nogen
grad vil kunne sættes spørgsmålstegn ved Ruslands pålidelighed som gasleve-
randør og Ukraines pålidelighed som gastransitland.
Det er dog positivt, at russiske og ukrainske repræsentanter den 19. januar un-
derskrev en aftale om betingelserne for leverance af russisk gas til og gennem
Ukraine for en 10-årig periode. Og det er positivt, at berørte EU-lande i denne uge
igen har modtaget russisk gas via Ukraine.
EU-formandskabet har oplyst, at man forventer at drøfte status i gasstriden, de
energipolitiske konsekvenser af gasstriden og EU’s samarbejdsrelationer med
Ukraine og Rusland.
Danmark er ikke umiddelbart berørt af gasstriden i kraft af dansk egenproduktion
af naturgas. Men vi har en klar interesse i, hvordan EU håndterer gasstriden og
dens konsekvenser. Og vi har naturligvis en klar interesse i udformningen af EU’s
politik vedrørende energisikkerhed.
Regeringen har støttet EU-formandskabets og Kommissionens bestræbelser på
at holde tæt kontakt til de to parter, men undgå at involvere sig direkte som mæg-
ler i gasstriden.
Gasstriden er endnu et argument for, at EU må intensivere bestræbelserne på at
mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og undgå ensidig afhængighed
701
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
af en enkelt eller nogle få leverandører. Vi lægger endvidere vægt på initiativer
vedrørende energieffektivisering og øget fokus på vedvarende energi.
Morten Messerschmidt
syntes, det var en lille smule usympatisk af Ukraine at
tappe af gassen fra Rusland, som Europa havde købt og betalt. Han spurgte,
hvor langt man er med at bygge en gasledning direkte mellem Rusland og Tysk-
land.
Michael Zilmer-Johns,
Udenrigsministeriet, sagde, at EU selvfølgelig har inte-
resseret sig meget nøje for årsagerne til denne konflikt, hvor man ikke ensidigt
kan lægge ansvaret på hverken Rusland eller Ukraine. Han mente, Rusland og
Ukraine har en fælles interesse i at fremstå som en troværdig leverandør, hen-
holdsvis transportør. Det er der brug for i en årrække endnu, idet det varer adskil-
lige år at få bygget en direkte rørledning, som bliver operationel. Han ventede
snart en ansøgning til Danmark i relation til miljøgodkendelse af, at en del af rør-
ledningen kommer til at ligge på dansk territorium. Det, der skal drøftes på man-
dag, er, hvad vi kan gøre for at sikre os en bredere forsyningsmulighed og en
sikrere information. Michael Zilmer-Johns nævnte i den forbindelse, at der allere-
de er ledninger via Belarus til Tyskland, hvilket er det, der har holdt det meste af
Europa flydende med gas under denne krise. Men man ønsker selvfølgelig at
bygge nogle flere rørledninger.
Svend Auken
pegede på, at vi fra dansk side ud fra et energipolitisk synspunkt
ønsker os et T-stik på den nye nordlige rørledning så vi kan modtage gas fra den,
mens rørledningen i Sverige er et kontroversielt spørgsmål med antirussiske un-
dertoner. Han nævnte, at da Europaudvalget i denne uge var i Prag, fik man ind-
tryk af, at det tjekkiske formandskab var begejstret for den solidaritet og enighed,
der havde været i EU-kredsen, og fremhævede, at det var af den grund, Putin
havde besluttet sig for at lave aftalen. Derfor mente han, at det ville være positivt,
hvis vi på det kommende møde udtrykte anerkendelse af dette.
Udg.
5. (Evt.) Det vestlige Balkan
Politisk drøftelse/(Evt.) Rådskonklusioner
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 139, side 508 (senest behandlet i EUU
5/12-08)
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 217 (behandlet i EUU 7/11-08)
Punktet var udgået af dagsordenen.
702
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
Udg.
6. (Evt.) Sudan/Darfur
(Evt.) Politisk drøftelse
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 151, side 385 (senest behandlet i
EUU 8/2-08)
Punktet var udgået af dagsordenen.
7. Eventuelt: Guantanamo
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2920+2921 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Sundhedsministeren:
Den portugisiske udenrigsminister, Luis Amado, har den
10. december 2008 sendt sine EU-kolleger et brev, hvori han opfordrer til, at EU
skal sende et klart signal til den amerikanske administration om, at EU er villig til
at hjælpe med lukningen af Guatanamolejren.
Da der endnu ikke foreligger et konkret udspil fra den nye amerikanske admini-
stration, forventes alene en generel og foreløbig drøftelse på rådsmødet på man-
dag.
Regeringen vil udtrykke stor tilfredshed med, at den tiltrædende amerikanske
administration er i færd med at konkretisere planerne for en lukning af Guanta-
namolejren. Vi vil naturligvis også udtrykke vor støtte til, at EU indgår i drøftelser-
ne med USA om udarbejdelse af en samlet amerikansk plan for afvikling af lejren.
Det særlige spørgsmål om eventuel modtagelse af fanger har tidligere været
genstand for en rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn i juni 2007. Der var i den
forbindelse tilslutning til den danske linje, hvorefter den amerikanske henvendelse
skulle besvares negativt under henvisning til de juridiske vanskeligheder, som en
imødekommelse ville indebære.
Jeppe Kofod
betegnede det som glædeligt, at præsident Obama på sin første
dag som præsident har underskrevet et dekret om at lukke Guantanamolejren og
stoppe brugen af tortur. Han mente, den danske regering har et vist medansvar
for Guantanamobasen, fordi man ikke klart nok fra starten af tog afstand herfra og
hele den gråzone, som man bevægede sig ind i ved at tilsidesætte Genéve-
konentionen i kampen mod terror. Han spurgte, om man kunne sige lidt mere om,
hvad resultatet af drøftelserne i Rådet vil blive. Vil der komme et samlet europæ-
isk udspil til, hvordan man kan hjælpe USA med at løse problemet? Udgangs-
punktet er selvfølgelig, at USA selv skal retsforfølge de folk, de mener er terrori-
ster, mens de, der ikke er terrorister, skal frigives.
703
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
Morten Messerschmidt
bifaldt, at regeringen afviser at overtage et juridisk pro-
blem skabt af et andet land, men spurgte, om det er et synspunkt, som vinder
bred opbakning i EU-kredsen, særligt blandt de store lande.
Svend Auken
bad de danske forhandlere være opmærksomme på, at Guanta-
namolejren bliver en af de første sager, hvor Europa skal vise noget imødekom-
menhed over for den nye amerikanske administration. Selv om vi har det princi-
pielle synspunkt, at det er amerikanernes egen sag, og selv om Morten Messer-
schmidt har ret i sin fremstilling af det juridiske i sagen, er det ud fra en politisk
betragtning vigtigt, at man på en eller anden måde er åben over for at finde en
løsning.
Michael Zilmer-Johns,
Udenrigsministeriet, mente heller ikke, vi skal slå hånden
af den nye amerikanske administration, men tværtimod skal hilse velkommen, at
præsident Obama som sin første embedshandling har underskrevet et dekret om
at lukke lejren på Guantanobasen og i det hele taget indføre en helt anden hånd-
tering af fanger. Det er noget, vi har arbejdet for i meget lang tid. Hvad man kon-
kret skal gøre, kan man ikke lægge sig fast på på mandag. Først må amerikaner-
ne lave deres egen plan. Hidtil har blandt de europæiske lande kun Albanien ac-
cepteret at tage imod løsladte fanger, som ikke havde en særlig tilknytning til lan-
det. Vi vil høre på mandag, hvorvidt der er andre lande, der er villige hertil. Vi skal
tage imod den udstrakte hånd fra amerikanerne og være så konstruktive som
mulig.
EU's terrorlister
Sundhedsministeren:
Jeg skal i opfølgning på den udførlige redegørelse på
samrådet mellem udenrigsministeren og Europaudvalget den 7. januar 2009 blot
for god ordens skyld informere om, at EU’s reviderede terrorlister vil blive vedta-
get som A-punkt på dette rådsmøde. Rådet har hermed afsluttet den rutinemæs-
sige halvårlige opdatering af terrorlisterne.
I overensstemmelse med den aftalte arbejdsdeling mellem Europaudvalget og
regeringen skal Folketinget ikke inddrages i det konkrete arbejde med at træffe
beslutning om, hvorvidt personer og organisationer skal sættes på eller tages af
EU’s terrorlister. Derimod skal Folketinget efterfølgende underrettes, når der sker
ændringer af EU’s terrorlister. Denne arbejdsdeling blev aftalt på et samråd i Eu-
ropaudvalget i april 2002 og efterfølgende bekræftet i en beretning af 2. maj 2007.
Jeg kan dog oplyse, at det fortsat er regeringens opfattelse, at Rådet bør drage
konsekvenserne af dommen vedrørende PMOI fra Retten i Første Instans af 4.
december 2008 – forudsat at der ikke fremlægges nye oplysninger, som dels le-
ver op til Rettens procedurekrav, dels dokumenterer at PMOI opfylder kriterierne
for optagelse på listen.
Jeg kan af hensyn til førnævnte arbejdsdeling og det forhold, at der er tale om
klassificerede oplysninger, ikke komme nærmere ind på den konkrete beslutning.
704
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 213: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/1-09
21. Europaudvalgsmøde 23/1-09
Morten Messerschmidt
var glad for, at sundhedsministeren orienterede om,
hvad der skulle ske i PMOI-sagen. Han var klar over, at sundhedsministeren ikke
ville komme ind på, hvad der konkret skulle ske med PMOI, men spurgte, om han
ikke kunne sige lidt om det processuelle, altså hvad karakteren vil være af nye
oplysninger, som kan ændre regeringens opfattelse.
Michael Zilmer-Johns,
Udenrigsministeriet, mindede om, at forudsætningen for,
at en organisation kommer på listen, er, at en kompetent myndighed – en domstol
eller en anklagemyndighed – har afsagt dom eller truffet afgørelse. Det er der ikke
noget nyt i. Han havde ikke noget nyt at føje til det, der blev drøftet under det se-
neste samråd. Nu vil Rådet træffe sin afgørelse som et A-punkt, og derefter vil
Europaudvalget i overensstemmelse med normal procedure straks blive oriente-
ret.
705