EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 305
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 20. marts 2009

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt

(DF), Martin Henriksen (DF), Helle Sjelle (KF), Jeppe Ko-

fod (S), Erling Bonnesen (S), Anne Grete Holmsgaard

(SF), Ida Auken (SF), Lone Dybkjær (RV)

Fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål S om

EU's braklægning

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål S (vedlagt)

KOM (2007) 0523 – bilag 1 (besvarelse af spørgsmål fra

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedr.

udtagningsforpligtelsen i 2008 af 21/9-07)

KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 1 (af 16/1-08)

KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 2-3 (af 21/11-08)

KOM (2007) 0523 – svar på spørgsmål 4 (af 15/12-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 142, side 593 (besvarelse af

samrådsspørgsmål K 12/12-08)

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 122 (besvarelse af

samrådspørgsmål D 24/10-08)

EUU alm. del (07) – bilag 7, side 1781 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 21/9-07)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til de løfter,

som ministeren har givet i Europaudvalget om at råde bod på de miljømæs-

sigt negative konsekvenser i Danmark af afskaffelsen af EU’s braklægnings-

ordning – henset til de løfter ministeren afgav i forbindelse med forelæggelsen

af forhandlingsoplægget den 21. september 2007 og samrådet i Europaud-

valget den 24. oktober 2008.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet. Han nævnte, at man havde

haft nogle kvaler med hensyn til at få besvaret samrådsspørgsmålet i indevæ-

rende møde. Han mente, det var meget rimeligt, at udvalget fik mulighed for

at få en opdatering af, hvordan det gik, idet tidsplanen var skredet. Når udval-

get er utålmodigt, er det fordi regeringen i sin tid fik sit forhandlingsoplæg ved-

rørende sundhedstjekket igennem, fordi man lovede Dansk Folkeparti, at der

ville ske en neutralisering af det tab, en permanent ophævelse af braklæg-

ningsordningen ville forvolde på natur og miljø. Han henviste i øvrigt til, at re-

998

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

geringen så sent som lige før jul oplyste, at der ville komme et udspil fra rege-

ringens side om grøn vækst i januar måned, og nu har vi den 20. marts.

I øvrigt nævnte han, at der var dukket en retssag op, idet regeringen fornuftig-

vis har valgt at føre sag om et krav på helt op til 750 mio. kr., som Kommissi-

onen mener, Danmark skal tilbagebetale til EU, fordi vi ikke har implementeret

braklægningsreglerne korrekt. Den sag kunne fødevareministeren også få

lejlighed til at kommentere. Svend Auken tilføjede, at hvis fødevareministeren

havde kvaler med sine kolleger eller erhvervet, var det godt at have Euro-

paudvalget til at bide sig haserne.

Fødevareministeren:

Jeg takker for holdningen om gerne at ville hjælpe mig,

ifald jeg måtte have kvaler. På nuværende tidspunkt synes jeg dog, tingene

går sådan som de skal.

Jeg vil gerne starte indledningsvis med at sige, at jeg forstår udmærket udval-

get utålmodighed. Jeg har det faktisk lidt på samme måde. Jeg ville også ger-

ne, at vi blev færdige med udspillet til grøn vækst. Vi har været midt i en pro-

ces i en meget lang periode. Den proces har vist sig at være vanskeligere end

som så. Der er simpelt hen tale om meget komplekse problemstillinger. Derfor

har vi haft brug for noget mere tid til at arbejde med tingene.

Hr. formand, egentlig vil jeg godt starte med at spørge, om jeg ikke godt snart

igen må komme i samråd i Europaudvalget. Om nogle uger kan vi få en me-

get bedre drøftelse. Så vil jeg være derhenne, hvor jeg kan skitsere mere

præcist, hvad vi har tænkt os fra regeringens side. Når jeg måske var lidt tø-

vende over for at afvikle samrådet i dag, var det for ikke at spilde hinandens

tid. Meget af det, jeg kan sige i dag, vil være gentagelser. Men jeg kan selv-

følgelig lige give den opdatering, formanden efterlyste, i forhold til, hvordan

tidsplanen egentlig tegner sig. Det er, hvad jeg kan sige i dag.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige noget om underkendelsessa-

gen. Det havde jeg sådan set forberedt, at jeg ville gøre under punktet ”siden

sidst” i forbindelse med rådsmødet, for det er absolut relevant, at udvalgets

medlemmer er fuldt ud informeret om, hvad det er for en sag der kører. Det er

en sag, som jeg finder er fuldstændig absurd i forhold til vores administration

af de gældende EU-regler på det tidspunkt. Det vil jeg gerne vende tilbage til.

Jeg har ved tidligere samråd haft mulighed for at redegøre for, hvilke initiativer

regeringen allerede har iværksat for at kompensere for effekterne på natur og

miljø af ophævelsen af EU’s braklægningsordning. Vi havde et samråd den

24. oktober – i øvrigt sammen med miljøministeren.

Det er jo sådan, at vi i forhold til den midlertidige ophævelse iværksatte en

brakindsatsplan, der var sammensat med henblik på at neutralisere effekterne

af det midlertidige ophør af brakkravet på op til 50.000 ha i forhold til kvæl-

stofudvaskning, fosfortab, pesticidforbrug og naturen. Den var baseret på

forskningsinstitutionernes vurderinger af konsekvenser for miljø og natur.

999

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Indsatsplanen er blevet implementeret efter den fastlagte tidsplan. Der er ud-

stedt bekendtgørelse og udsendt vejledninger, og der er offentliggjort informa-

tions- og vejledningsmateriale i landbrugsrelaterede medier forud for dyrk-

ningssæsonen.

En opgørelse fra Fødevareerhverv i juni 2008 over den anmeldte arealanven-

delse viste som bekendt, at der var ca. 83.000 ha, der var taget ind i drift igen.

Det var noget mere end det, vi umiddelbart havde forudsat. Det er alt sammen

kendt stof for udvalgets medlemmer.

Vi er nu derhenne, at i juni i år vil Fødevareerhverv på basis af den anmeldte

arealanvendelse i 2009 kunne opgøre, hvorvidt der i indeværende dyrknings-

sæson er taget mere brakjord ind i dyrkning. Vi tror, der er en effekt af, at nu

er ophævelsen af braklægningsordningen permanent, og det betyder, at der

samlet set vil være flere arealer, der er taget med ind i drift. Plantedirektoratet

vil samtidig kunne opgøre, hvor mange hektar udyrkede og usprøjtede rand-

zoner der er er langs vandløb og søer, som er etableret som følge af regerin-

gens indsatsplan.

Om nogle måneder vil vi have nye data om udnyttelsen af den tidligere brak-

jord og de foreløbige effekter af indsatsplanen.

Som vi jo har meldt ud, vil de yderligere effekter af den midlertidige ophævel-

se i 2008 og effekterne af den permanente ophævelse blive håndteret i for-

bindelse med regeringens strategi for grøn vækst.

Grøn vækst vil indeholde målsætninger om at reducere udvaskningen med

kvælstof og fosfor, reducere miljøeffekterne af landbrugets pesticidforbrug og

en indsats for mere natur.

Grøn vækst vil også indeholde et udspil til, hvordan EU’s fælles landbrugspoli-

tik kan understøtte regeringens vision om et højt niveau for miljø of miljø- og

naturbeskyttelse – hvordan det kan forenes med en moderne og konkurren-

cedygtig landbrugsproduktion.

Som nævnt har arbejdet med grøn vækst vist sig at være mere komplekst,

end vi umiddelbart forudså. Derfor har vi haft brug for længere tid. Jeg synes

også, det er vigtigt, når vi kommer med et udspil, at det er ordentligt gennem-

arbejdet. Alene det, at jeg ved, jeg skal stå til ansvar for det i Europaudvalget,

indebærer, at jeg gerne vil have, at det er ordentligt gennemarbejdet, og at jeg

kan argumentere for de forskellige elementer. Der vil både være målsætnin-

ger for natur og miljø, men der vil også være håndteringen i forhold til det, vi

har brugt en del tid på, nemlig: Hvad kan vi hente hjem via landdistriktsmid-

ler? Hvad er de nye muligheder i sundhedstjekket? Vi har jo drøftet beløbene.

Der er også mulighed for frivillig modulation, men den har vi jo været omkring

mange gange, hvor vi har været inde på beløbsstørrelser. Alt det vil jeg, hr.

formand, meget gerne vende tilbage til og gennemgå.

Vi er blevet forsinket, men processen er nu speedet op, og jeg regner som

sagt med, at i løbet af et par uger har jeg mulighed for at vende tilbage til Eu-

ropaudvalget og give en ordentlig gennemgang af, hvordan vi har tænkt os at

indfri de løfter, vi har givet.

1000

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Formanden:

Det vil sige, at i hvert fald til udvalgsmødet den 17. april, hvor du

jo kommer og forelægger næste rådsmøde, får vi en redegørelse. Det kan

godt være før, men i hvert fald senest til næste rådsmøde.

Fødevareministeren:

Det kan vi godt sige.

Jeg vil gerne nu tilføje noget om underkendelsessagen. Som bekendt har

Kommissionen nu truffet beslutning om at kræve 750 mio. kr. tilbagebetalt af

hektarstøtten. Der ligger et svar på et spørgsmål fra januar måned, som gen-

nemgår denne sag.

Jeg kan slet ikke følge Kommissionen i denne sag. Vi har i Danmark haft sær-

lig fokus på at få mest mulig miljøeffekt ud af de braklagte marker, og det har

vi altså gjort i fuld overensstemmelse med de regler, der var gældende. Jeg

mener virkelig, at vi til punkt og prikke har levet op til, hvad der gjorde sig

gældende på området. Vi har sørget for at tænke det ind i en miljøsammen-

hæng. Det mener jeg i virkeligheden, at Kommissionen burde rose os for at

have gjort, idet vi har fået noget ekstra ud af det på den måde.

Jeg synes især, det er absurd, at Kommissionens hovedargument er, at vi har

fået brakstøtte til jord, der efter Kommissionens opfattelse var givet tilbage til

naturen, og som ikke længere kunne karakteriseres som landbrugsjord. Sa-

gen er, at al den jord, der har været søgt om brakstøtte til, er jord, der blev

taget ud af driften og braklagt. Erfaringen er også, at nu ved ophævelsen af

braklægningsordningen er det meste af det kommet tilbage igen. Der er in-

gen, der stiller spørgsmålstegn ved, at den jord, der er braklagt, var i drift.

Som sagt er store del af det nu kommet tilbage i drift. Det gør det yderligere

absurd. Jeg er simpelt hen ikke i tvivl om, at denne sag skal håndteres af EF-

Domstolen. Om noget har vi en klar sag.

Der har været noget snak frem og tilbage om, hvad det egentlig er, Kommis-

sionen har observeret, da de var her. De var her i en meget våd periode. Det

var en efterårsperiode, hvor det havde regnet ekstra meget. Derfor lå der må-

ske noget mere vand end ellers. Det har de så brugt i deres omregninger. Vi

mener, vi har en klokkeklar sag, og at det er helt uforståeligt, at Kommissio-

nen vil køre denne sag mod Danmark. Så den ryger videre til Domstolen.

Formanden

syntes, de var rigtigt at føre sag ved EF-Domstolen. Han undrede

sig over, at vi får en sådan sag, når vi har en dansk landbrugskommissær,

som må vide, at vi overholder reglerne.

Ida Auken

sagde, at efter hendes mening var der ud af de fire virkemidler i

brakindsatsplanen kun ét, nemlig ekstraafgrøderne, som virkede. Derfor

spurgte hun, om fødevareministeren virkelig ville holde fast på, at brakind-

satsplanen virkede. Desuden henviste hun til, at miljøministeren havde givet

udtryk for, at frivillige aftaler med landbruget ikke virker. Når brakindsatspla-

nen ikke virker over for de 83.000 hektar, vil man så forfølge den blåøjede

strategi og sige, at hvis der inddrages 120.000 hektar, så vil den nok virke?

1001

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Morten Messerschmidt

troede, alle i udvalget delte formandens ønske om,

at der snart skete noget. Tidsplanen er skredet, og derfor ville han gerne have

at vide, hvad regeringen vil gøre for at kompensere for det tab, naturen lider i

den mellemliggende periode, indtil grøn vækst planen kommer.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at brakindsatsplanen var ”kompleks”, hvil-

ket hun oversatte til, at man internt i regeringen var uenig om den. Derfor

fandt hun det vigtigt, at fødevareministeren nu bekræftede de løfter om fuld

genopretning, hun havde givet. Hun spurgte, hvornår regeringen regner med,

at planen for grøn vækst kan fremlægges, idet hun tilføjede, at det jo kunne

være, at udvalget ikke syntes, den levede op til løfterne, og så måtte udvalget

ikke være skubbet ud på et sidespor.

I forbindelse med, at fødevareministeren sagde, der var penge nok, pegede

hun på, at det var afgørende, at der snart kommer en plan, idet vi inden sep-

tember skal søge om andel i de EU-midler, der stilles til rådighed.

Med hensyn til den retssag, som fødevareministeren kom ind på, syntes hun,

det var rigtigt at føre sagen ved EF-Domstolen. Men hvis vi taber sagen,

hvem skal så betale? Det er i hvert fald fuldstændig uacceptabelt, hvis pen-

gene tages fra de penge, vi nu med møje og besvær har fået til genopretning

af klima og natur.

Bjarne Laustsen

kom indledningsvis med den drillende bemærkning, at nu

kunne man godt lægge planen for grøn vækst frem, for i dag var dansk land-

brug kommet med sit udspil. Han henviste til, at miljøministeren havde talt om

83.000 hektar, og spurgte, hvad der er det rigtige tal.

Han troede, tallet godt kunne være større, og at problemet er større i Dan-

mark end i andre lande, idet vi i Danmark har indført fjernbrak, altså at man

kunne leje dårlig jord et andet sted og braklægge det, samtidig med at man

bevarede sin egen produktion.

Han spurgte, hvordan det kan blive skatteborgernes problem, hvis der er sket

overtrædelser af braklægningsreglerne. Han mente, fødevareministeren bliver

nødt til at føre en retssag, for ellers accepterer man, at man giver sig til at op-

dyrke arealer, der er givet tilbage til naturen.

Svend Auken

citerede følgende fra mødet i Europaudvalget den 12. decem-

ber 2008: ”Afslutningsvist vil jeg sammendrage de forskellige EU-finansie-

ringsmuligheder, der er: Danmark har i det ordinære landdistriktsprogram i alt

knap 1,1 mia. kr. til rådighed fra EU til udbetaling i årene 2010-2013. Hertil

kommer de godt 880 mio. kr., der tilføres i nye modulerede EU-midler i perio-

den 2010-2013. Herudover vil der være mulighed for at anvende midler under

artikel 68. Et beløb som i årene 2010-2013 kan udgøre op til 750 mio. kr. om

året. Sammenlagt svarer det faktisk til en potentiel EU-finansiering fra 2010-

2013 på 5 mia. kr. Jeg kan bare gentage, at der er betydelige midler til rådig-

hed, og at de midler skulle gøre det muligt at indfri vores ambition i forhold til

beskyttelse af natur og miljø.”

Han mente, det eneste gode ved, at det trækker ud med at få præsenteret

planen for grøn vækst, er, at jorden er til at købe – navnlig dårlig jord.

1002

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Fødevareministeren

ville gerne komme i samråd den 17. april eller måske

før, hvor hun mere præcist kunne redegøre for, hvad regeringen vil gøre.

Hun var enig med Ida Auken i, at efterafgrøderne har vist sig at være et godt

redskab.

Indsatsplanen kører nu, og fødevareministeren havde bestemt forventninger

om, at den havde en effekt, sagde hun til Morten Messerschmidt, men vi ved

mere om det til juni, når vi får de præcise tal.

Fødevareministeren sagde til Bjarne Laustsen, at hun også havde nævnt tal-

let 83.000 hektar, så de to ministre havde de samme tal. Hun regnede med, at

man måske ville komme op på 120.000 hektar i år.

Man havde aldrig registreret, hvor meget brak der var fjernbrak, men fødeva-

reministeren mente ikke, fjernbrak havde haft et større omfang.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard gentog fødevareministeren sit løfte om, at

regeringen ville sikre fuld kompensation for virkningen på natur og miljø af, at

man tog tidligere braklagte arealer ind i driften igen. Hun tilføjede, at regerin-

gen faktisk var ret ambitiøs i forhold til beskyttelse af natur og miljø.

Det er rigtigt, at det er i august måned hvert år, man skal melde ind med hen-

syn til, hvilke midler vi vil bruge fra artikel 68. Man kan anvende op til 10 pct.

af den direkte støtte til andre og nye udfordringer inden for erhvervet.

Fødevareministeren havde en meget simpel tilgang til retssagen, idet hun

mente, Danmark har overholdt de gældende regler. Derfor vurderede hun, at

vi havde en klokkeklar sag. Der er tale om arealer, som har været i drift tidli-

gere, og nu, hvor braklægningen er ophævet, bliver mange af arealerne taget

i brug igen. Hvis vi ikke vinder sagen, må statskassen betale, idet myndighe-

derne i Danmark har godkendt det, landmændene har gjort. Man kan ikke an-

vende nye modullerede midler til at betale, hvis vi bliver dømt i retssagen.

Fødevareministeren havde tidligere redegjort for, hvilke midler der var til rå-

dighed, som Svend Auken havde oplæst. Vi er i en proces nu, hvor man i EU

er ved at finde ud af, på hvilke betingelser midlerne kan anvendes. I den for-

bindelse nævnte fødevareministeren, at den tyske minister mener, man skal

genåbne sundhedstjekket, idet hun er utilfreds med hævelsen af loftet for

mælkekvoter, men det blive blankt afvist af alle andre lande.

NOT

Fødevareministeren henviste til, at hun i januar havde besvaret et spørgsmål

om braklægningen, og hun mente også, hun havde oversendt det brev, hun

havde skrevet til landbrugskommissæren, men ellers ville hun gøre det nu.

Hun ville også lave et notat om, hvad det er Kommissionen påstår i forbin-

delse med retssagen.

Svend Auken

sagde i relation til, hvem der skal betale, hvis vi taber sagen, at

Kommissionen jo ikke har udpeget specifikke landmænd, som ikke har over-

holdt braklægningsreglerne, men blot skønnet, at det nok drejede sig om 5

pct. Regeringen kunne selvfølgelig sende regningen til Axelborg, men det ville

i så fald være helt uden fortilfælde.

NOT

1003

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Ida Auken

var ikke tilfreds med fødevareministerens svar og gentog sit syns-

punkt.

Bjarne Laustsen

henviste til, at dansk landbrug gik stærkt ind for fjernbrak,

og mente, det havde haft et betydeligt omfang. Derfor ville han stille et skrift-

ligt spørgsmål om, hvor meget fjernbrak der har været.

Fødevareministeren

var simpelt hen ikke enig med Ida Auken og mente, Ida

Auken burde vente med at kritisere regeringen, til hun fik tallene.

Over for Bjarne Laustsen gentog hun, at vi simpelt hen ikke har registreret,

hvor meget fjernbrak der har været.

Formanden

sagde, at Europaudvalget ville vende tilbage til sagen, i hvert fald

til april.

1004

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2934 (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009

Fødevareministeren:

Jeg forelægger ikke nogen sager til forhandlingsoplæg.

Der er tale om en relativt kort rådsmødedagsorden.

Udg.

1. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den

Internationale Vinorganisation (OIV) om betingelser og vilkår for Det

Europæiske Fællesskabs tiltrædelse

–

Orienterende debat

KOM (2008) 0577

Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 181, side 660 (senest behandlet i EUU

14/1-09)

Fødevareministeren:

Forslaget om EU-medlemskab af den internationale vinor-

ganisation er taget af dagsordenen.

1005

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

2. Situationen på mælkemarkedet

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Fødevareministeren:

Der har på det seneste været et stort fald i mælkepriserne.

Det skal selvfølgelig ses i forhold til, at der har været meget høje priser i 2008.

Mælk er en vigtig landbrugssektor i mange medlemsstater, og dermed har det

også en stor politisk bevågenhed. Som nævnt under dagsordenens punkt 1 har

Tyskland blandt andet foreslået at udskyde dele af beslutningen om mælkekvo-

terne i sundhedstjekket fra november 2008 samt anvendelse af en række mar-

kedsunderstøttende instrumenter.

Der er også fokus på instrumenterne under markedsordningen. Kommissionen

har i januar 2009 genindført eksportstøtte til mælk, hvilket Danmark stemte imod i

forvaltningskomiteen.

Jeg mener ikke, at det var fornuftigt at genindføre eksportstøtte til mælk. Både ud

fra vores principielle danske holdning, i forhold til timingen, men også i forhold til

vores handelspartnere er det et forkert signal.

Jeg regner bestemt ikke med, at der vil være opbakning til det tyske forslag i Rå-

det om at genåbne sundhedstjekket. Fra dansk side kan vi ikke støtte at fravige

eller udskyde dele af det politiske kompromis fra november 2008. Kommissionen

har også været helt afvisende over for det tyske forslag.

Jeg synes, det afgørende er at undgå usikkerhed om de langsigtede rammer for

mælkesektoren i EU. Altså at vi simpelt hen sørger for at fastholde strategien om

afvikling af mælkekvoterne i 2015.

Bjarne Laustsen

syntes, det var helt OK, at man ikke skulle genåbne sund-

hedstjekket. Det er helt i overensstemmelse med vores hidtidige politik, at vi

stemte imod eksportstøtte til mælk. Der har været en diskussion om, hvorvidt

man skulle genoptage eksportrestitutionerne til svinekød, men så vidt han

forstod, havde Kommissionen endnu ikke taget initiativ hertil. Han forstod og-

så, at der ikke var taget initiativ hertil fra dansk side. I den forbindelse fandt

han det interessant at kigge på de rammevilkår, de enkelte sektorer i landbru-

get har, og pegede på, at i Danmark betaler svineproducenterne selv for kon-

trollen, men den i visse af de andre lande betales af statskassen. Det giver en

unfair konkurrence. Bjarne Laustsen tilføjede, at han godt vidste, at den dan-

ske statskasse betaler for fiskerikontrollen, så vi får nok ikke noget ud af at

rejse sagen i EU.

Fødevareministeren

sagde, at spørgsmålet om restitutioner jo kommer op

med jævne mellemrum, og havde hørt, at franskmændene nok ville rejse

spørgsmålet under eventuelt på dagsordenen. Men Kommissionen er helt

afvisende.

1006

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

I relation til Bjarne Laustsens bemærkninger om den unfair konkurrence hen-

viste fødevareministeren til, at i nogle lande betaler statskassen det hele, i

andre lande deler man udgiften med erhvervet, men herhjemme har vi en lang

tradition for, at det er sektoren selv, der afholder udgifterne til en uafhængig

kontrol. I øvrigt pegede hun på, at landmændene i de forskellige lande har

meget forskellige vilkår. Danske landmænd har vanskeligt ved at konkurrere,

fordi vi har nogle skrappe dyrevelfærdsmæssige regler, men det har der væ-

ret et politisk ønske om.

Bjarne Laustsen

sagde, at når de danske svineproducenter skulle betale for

kontrollen, måtte svineproducenterne også gøre det i andre lande, for ellers

bliver der unfair konkurrence.

Fødevareministeren

forstod Bjarne Laustsens synspunkt vedrørende kon-

trollen, men pegede på, at det var et finanslovsspørgsmål, hvis staten skal

betale for kontrollen af svinekød.

1007

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

3. Kommissionens situationsrapport ”En forenklet fælles

landbrugspolitik for Europa - en succes for alle”

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0128

Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil præsentere en fremskridtsrapport om

forenkling af den fælles landbrugspolitik. Jeg forventer ikke de store initiativer fra

Kommissionen.

Der er sket ophævelse og sammenskrivning af lovgivning. Men grundlæggende

mener jeg, at der også bør tages fat på reelle forenklingstiltag. Det prøver jeg at

danne alliancer om i et samarbejde med andre medlemsstater, der deler de dan-

ske synspunkter.

Krydsoverensstemmelse er et område, der ofte bliver fremhævet – senest af Re-

visionsretten, der påpeger behovet for klare og målbare krav. Jeg vil også gerne

have, at man kan anvende sektorkontrol i stedet for specifik kontrol med kryds-

overensstemmelse. Vi kan se, at vi i Danmark opdager langt de fleste overtræ-

delser i forbindelse med sektorkontrollen.

Rapporten er fremlagt af Kommissionen i denne uge, og der vil være yderligere

drøftelser af rapporten på de kommende rådsmøder.

1008

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

4. (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet

om bedre adgang til moderne informations- og

kommunikationsteknologi i landdistrikterne

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0103

Rådsmøde 2934 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Fødevareministeren:

Rapporten om IT i landdistrikterne er opfølgning på en

anmodning fra Rådet tilbage fra 2007. Kommissionen har som planlagt fremlagt

rapporten nu. Der er allerede i den gældende landdistriktsforordning mulighed for

at give støtte til bredbånds- og IT-projekter på lokalt niveau.

I mellemtiden er rapporten blevet overhalet indenom af det forslag, Kommissio-

nen fremsatte i overensstemmelse med beslutningen fra Det Europæiske Råd

om at tilpasse landdistriktsforordningen, så der kan anvendes midler til større

bredbåndsprojekter i landdistrikterne udover lokalt niveau.

Landdistriktsforslaget var, som nævnt, en opfølgning på konklusionerne fra Det

Europæiske Råd i december 2008 om at anvende 5 milliarder euro på projekter

vedrørende klima, energi og bredbånd. Det lader til, at der er fundet en løsning på

Det Europæiske Råd i går aftes.

Rapporten fremlægger ikke meget nyt i forhold til landdistriktsforslaget. Men det

er værd at notere sig, at der særligt i de nye medlemsstater er en relativt dårlig

bredbåndsdækning i landdistrikterne. Derfor er det selvfølgelig mere relevant at

prioritere bredbånd i disse medlemsstaters landdistriktsprogrammer.

1009

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Eventuelt – plukning af gæs – blåfinnet tun

Fødevareministeren:

Der vil under eventuelt på rådsmødet efter svensk anmod-

ning være en drøftelse af sagen om plukning af levende gæs i Ungarn. Justitsmi-

nisteren var i samråd om sagen i sidste uge i Fødevareudvalget, og vi vil fra

dansk side klart give udtryk for vores holdning til sagen. Vi vil gå aktivt og støtte

det svenske forslag.

Bjarne Laustsen

mente, ungarerne tidligere havde lovet, at det foregik på en

nænsom måde, når de plukkede gæs, hvorfor Kommissionen var gået med til

det. Hvis det er tilladt at plukke gæs, må der i hvert fald være en mærknings-

ordning.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvad Danmark har gjort for at få stoppet

plukningen af gæs.

Hun havde hørt, at der var et A-punkt på dagsordenen, som drejede sig om

revision af en indsatsplan for den blåfinnede tun, som var ved at uddø. Hun

ville gerne vide, hvad status er, og hvad Danmarks holdning er.

Fødevareministeren

sagde, at det er forbudt at plukke levende gæs. Vi må

se nærmere på, om dette forbud bliver overholdt. Ungarerne siger, at de så-

dan set bare tager fjerene, når gæssene alligevel fælder, så det gør ikke ondt

på gæssene. De skynder sig åbenbart at tage fjerene, inden de rammer jor-

den. Vi støtter det svenske ønske om, at der bliver foretaget en analyse.

NOT

Fødevareministeren kunne ikke på stående fod huske sagen om den blå

finnede tun, men hun mente, det var en revision, som vi godt kunne støtte.

Hun ville sende et notat om sagen.

Bjarne Laustsen

henviste til det samråd, man havde haft med justitsministe-

ren i Fødevareudvalget om plukning af gæs, hvor man havde fået at vide, at

det var en gammel tradition i Ungarn. Han troede ikke på, at man kunne pluk-

ke gæssene, uden at det forvoldte dem smerte, og gik derfor ind for et forbud

– eller som minimum en mærkningsordning.

Martin Henriksen

syntes, det virkede lidt vagt, at man kun ville have en ana-

lyse, og mente, at hvis plukning af gæs var forbudt, måtte man sørge for at få

forbuddet overholdt.

Fødevareministeren

sagde, at sagen drejer sig om, hvordan man definerer

”plukning”. Man sondrer mellem ”plukning”, som er forbudt, og ”høst af modne

fjer”, som er tilladt. Det skal nu afklares, om man kan sondre på den måde. Vi

støtter det svenske forslag herom.

1010

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 305: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/3-09

29. Europaudvalgsmøde 20/3-09

Siden sidst:

Fødevareministeren:

Jeg har allerede nævnt underkendelsessagen.

Underkendelsessagen blev drøftet under dagsordenens punkt 1.

1011