Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 316
Offentligt
667149_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 27. marts 2009
kl. 10.40
2-133
Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael
Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand,
Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle
Sjelle (KF), Bendt Bendtsen (KF), Kim Mortensen (S),
Yildiz Akdogan (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Hanne
Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL),
Høgni Hoydal (TF)
Statsminister Anders Fogh Rasmussen, beskæftigelses-
minister Claus Hjort Frederiksen, videnskabsminister
Helge Sander, transportminister Lars Barfoed
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 19.-20.
marts 2009
Det Europæiske Råd 19-20/03-09 – bilag 7 (formandskabets
konklusioner)
Det Europæiske Råd 19-20/03-09 – bilag 8 (formandskabets
kompromisforslag vedr. finansiering af infrastrukturprojekter som
led i genopretningsplanen)
EU-note (08) – E 41 (notat af 24/3-09 om topmødet)
Formanden
sagde, at det var på hans initiativ, man havde flyttet afrapporteringen
fra onsdag aften til fredag formiddag, hvilket han var glad for, at statsministeren
havde imødekommet.
Statsministeren:
Der var topmøde i sidste uge i Bruxelles. Set med danske øjne
var det et rigtigt godt møde. Jeg vil her nævne de vigtigste resultater.
For det første drøftede vi EU’s strategi frem mod klimakonferencen i København
til december. Der var enighed om, at EU vil påtage sig sin fair andel af finansie-
ringen af en global klimaaftale. Dermed har vi sendt et klart signal om, at EU vil
bistå udviklingslandene, både når det gælder nedbringelse af udledninger og fi-
nansiering af den nødvendige tilpasning til klimaforandringerne. I den forbindelse
blev vi enige om en køreplan, som skal sikre, at EU i god tid inden klimakonferen-
cen får truffet de nødvendige beslutninger vedrørende tre spørgsmål. For det før-
ste EU’s holdning til de forskellige finansieringsmodeller, som er under overvejel-
se. For det andet EU’s specifikke finansieringsbidrag. Og for det tredje principper-
ne for EU’s interne byrdefordeling. Der var enighed om, at de beslutninger skal
træffes på grundlag af konkrete forslag fra Kommissionen. Det Europæiske Råd
vil vende tilbage til finansieringsspørgsmålet på sit møde i juni.
1019
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Det er meget tilfredsstillende, at EU nu har sendt et klart signal om, at vi er parat
til at bidrage med vores del af finansieringen. Det vil sikre, at EU fortsat kan ud-
øve lederskab i de globale klimaforhandlinger. Samtidig er det helt rigtigt, at EU
ikke allerede nu spiller ud med et konkret beløb. Det ville bestemt ikke være no-
gen klog forhandlingstaktik. Vi skal sikre os, at de penge, vi lægger på bordet,
rent faktisk blive modsvaret af reelle reduktioner til gavn for klimaet. Vi må konsta-
tere, at verdens andre store udledere endnu ikke har meldt ud, hvor store reduk-
tionsforpligtelser de er villige til at påtage sig. Ved mødet i sidste uge har EU
sendt et klart og offensivt budskab om, at vi går forrest, ikke bare når det gælder
reduktioner, men også når det gælder finansieringen. Nu må de andre nøgle-
lande – herunder de store udviklingsøkonomier – komme på banen, så vi kan få
indledt realitetsforhandlinger.
For de andet var der bred opbakning til en styrkelse af EU’s energisikkerhed, så
vi bliver mindre afhængige af importeret olie og gas. Det skal bl.a. ske gennem
udbygning af energiinfrastruktur og energiforbindelser, en større diversificering af
forsyningsruterne og sidst men ikke mindst energieffektivisering og udbygning af
den vedvarende energi. Det er i den forbindelse meget positivt, at der på topmø-
det blev indgået en aftale om at afsætte ekstra 5 mia. euro på EU’s budget pri-
mært til energi- og klimaprojekter. Der er tale om en bred vifte af projekter i hele
Europa. Det er projekter, som vil styrke energisikkerheden og fremme omstillin-
gen til grøn energiforsyning. Vi kan med danske øjne glæde os over, at Danmark
med denne pakke får direkte andel i EU-midler til tre konkrete projekter. Det drejer
sig om Kriegers Flak, som er et havvindmølleprojekt i Østersøen. Det drejer sig
om det projekt, der hedder North Sea Grid, som er et sammenhængende elnet i
Nordsøen, der vil understøtte udbygningen af havvindmøller. Og endelig det pro-
jekt, der hedder Scanled, som er en off-shore gasledning fra Norge via Sverige til
Danmark og videre til Polen.
Samtidig er det positivt, at der med pakken er sikret EU-finansiering til en udbyg-
ning af energiforbindelserne i Østersøområdet inden for den såkaldte Baltic Inter-
connection Plan. Det understøtter regeringens ønske om at opprioritere Østersø-
samarbejdet ikke mindst på energiområdet. Der er behov for at udbygge energi-
forbindelserne til særligt de baltiske lande, som jo i dag har status af det, vi godt
kunne kalde energiøer.
For det tredje drøftede vi den finansielle og økonomiske situation. Der var enig-
hed om, at EU-landene fortsat vil tage de nødvendige skridt. Og der var også
enighed om, at vi vil koordinere vore tiltag for at opnå størst mulig effekt. Der var i
den forbindelse enighed om, at de grundlæggende spilleregler inden for det indre
marked skal overholdes. Det samme gælder de grundlæggende regler inden for
stabilitets- og vækstpagten. Der var også enighed om, at EU fortsat skal udvise
solidaritet med de medlemslande, som er særligt hårdt ramt af krisen. Det kom til
udtryk i en konkret beslutning om at fordoble den såkaldte betalingsbalancefacili-
tet, sådan at der fremover vil være 50 mia. euro til rådighed.
Vi blev enige om, at der skal ske en markant styrkelse af reguleringen af de fi-
nansielle markeder. Kommissionen har lovet, at den i den nærmeste fremtid vil
1020
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
fremsætte et konkret forslag om et styrket finansielt tilsyn. Der vil også komme
forslag om en styrket regulering af kapital- og hedgefonde og bedre aflønnings-
strukturer i den finansielle sektor. Det vil sige, at der faktisk er medvind til en ræk-
ke af de forslag, som indgår i det danske udspil om øget åbenhed og ansvarlig-
hed på de finansielle markeder.
Vi blev desuden enige om en fælles EU-linje forud for G20-mødet den 2. april. EU
vil arbejde for styrket gennemsigtighed og ansvarlighed på de finansielle marke-
der, idet udgangspunktet bør være, at alle finansielle aktiver og alle finansielle
aktører, som udgør det, man kalder en systemisk risiko, bliver underlagt passen-
de regulering og passende tilsyn.
EU vil også arbejde for en væsentlig styrkelse af Valutafondens (IMF) rolle. Både
når det gælder finansiel regulering og i håndteringen af konkrete kriser. I den for-
bindelse blev vi enige om, at EU-landene er parat til at bidrage med 75 mia. euro
til en forøgelse af IMF’s lånekapital.
Der var også enighed om, at EU vil bekæmpe enhver form for protektionisme, og
at EU vil fremme udviklingsdagsordenen.
For det fjerde var der på topmødet bred tilslutning til etableringen af et nyt østligt
partnerskab med de af EU’s nabolande, der støder op til Rusland. Det betyder, at
vi styrker forbindelserne til de europæiske naboskabslande med fokus på konkre-
te samarbejdsområder som øget frihandel og energisamarbejde. På selve top-
mødet blev der desuden opnået enighed om finansieringen af den overordnede
ramme for projektet. Det betyder, at der afsættes 600 mio. euro specifikt til gen-
nemførelse af Østpartnerskabet i de kommende år. Det er fortsat hensigten, at
Østpartnerskabet officielt skal lanceres i forbindelse med et topmøde mellem de
27 EU-lande og de 6 partnerskabslande. Det topmøde vil finde sted den 7. maj i
Prag.
Jeg kan i øvrigt afslutningsvis nævne, at udenrigsministrene under deres middag
primært drøftede EU's rolle i Afghanistan og Pakistan.
Per Clausen
forstod, at statsministeren syntes, det var en meget klog beslutning,
at EU undlader at lægge sig fast på, hvilke beløb man under givne omstændig-
heder vil give til at støtte klimaprojekter i udviklingslandene. Her er der en åben-
bar uenighed mellem klima- og energiministeren og statsministeren. Per Clausen
ville gerne have statsministeren til at forklare, hvorfor det var en klog beslutning,
da man sagde, at man ville reducere CO
2
-udledningerne med 20 pct., men med
30 pct., hvis det blev som led i en global løsning, mens det i det foreliggende til-
fælde ville uklogt at træffe en tilsvarende beslutning.
Han måtte konstatere, at EU nu havde haft et topmøde, hvor man havde diskute-
ret den økonomiske krise, men at der ikke var kommet noget nyt frem, og at der
ikke var taget konkrete initiativer.
Han spurgte, om statsministeren syntes, det var acceptabelt, at man med hensyn
til Rådets budget for 2007 er kommet i den situation, at budgetkontroludvalget i
1021
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Europa-Parlamentet indstiller, at Parlamentet udsætter godkendelsen, indtil ud-
valget har fået de relevante informationer.
Anne Grete Holmsgaard
henviste til, at klima- og energiministeren i onsdags
sagde, at man på topmødet direkte refererede til de beslutninger, som miljømini-
strene traf den 2. marts. Hun kunne ikke genfinde det i papirerne, men hvis det er
rigtigt, betyder det så, at Det Europæiske Råd også har tilsluttet sig den nødven-
dige finansiering, som fremgår af miljøministrenes rådsmøde?
Når statsministeren siger, at han syntes, EU havde sendt et meget tilfredsstillen-
de signal i klimaforhandlingerne, og at Det Europæiske Råd vil beslutte sig i god
tid inden klimakonferencen i København, betyder ”i god tid” så, at det kan ske
efter junitopmødet?
Når statsministeren siger, at regeringen ønsker at opprioritere Østersøen, betyder
det så, at regeringen er villig til at træffe en beslutning om, at der rent faktisk skal
bygges havvindmøller på Kriegers Flak inden for de nærmeste par år?
Kim Mortensen
sad tilbage med det indtryk, at EU i klimaspørgsmålet står i
stampe, mens den nye administration i USA har fuld fart på. Han betegnede det
som skuffende, at der ikke blev givet tilsagn om noget, der ligner et beløb, og at
der ikke blev givet tilsagn om nye penge til udviklingslandene.
Hvad vil de yderligere 50 mia. kr., som statsministeren nævnte, der var afsat til
betalingsbalancefaciliteten, betyde i penge på det danske statsbudget?
Kim Mortensen kunne næsten ikke forestille sig, at det var rigtigt, hvad Per Clau-
sen sagde om, at man kan iagttage, at arbejdsløsheden stiger i stort set alle eu-
ropæiske lande, uden at man på topmødet har vedtaget en offensiv vækststrategi
og forpligtet de enkelte lande til at være med. Han spurgte, om de diskussioner,
der har været på topmødet, giver anledning til, at Danmark vil yde et yderligere
bidrag til vækst og beskæftigelse.
Morten Messerschmidt
kvitterede for, at man i afsnittet om finanskrisen og kapi-
talbevægelser havde taget nogle af de initiativer op, som i sin tid blev foreslået af
Europaudvalget. Han mente, det var et område, hvor Europaudvalget kunne sæt-
te et flueben, og var glad for, at statsministeren også støttede initiativet.
Med hensyn til klima taler statsministeren om en toleddet indsats, idet man dels
vil nedbringe udledningerne, dels vil hjælpe de lande, som vil blive særligt ramt af
den menneskeskabte CO
2
-udledning. Hvilke overvejelser gør statsministeren sig
om den økonomiske balance mellem disse to ting? Morten Messerschmidt nævn-
te, at den indsats, som EU har bundet sig til, vil koste 150 mia. dollars om året, og
spurgte, om pengene ikke ville blive bedre udnyttet ved at sende dem til Afrika.
Han opfordrede altså statsministeren til at foretage en cost-benefit-analyse. Des-
uden spurgte han, hvad statsministeren har gjort for at sikre sig, at det ikke igen
bliver Danmark, som skal levere en alt for voldsom del.
I punkt 18 i topmødekonklusionerne omtales WTO’s Dohaudviklingsdagsorden. I
den forbindelse spurgte Morten Messerschmidt, hvad det er for forhandlinger, der
er i gang i øjeblikket. Han var en varm tilhænger af, at man fortsætter ad det bila-
terale spor, nu da Doharunden tilsyneladende ligger i koma.
1022
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Med hensyn til de østlige partnerskaber betegnede Morten Messerschmidt det
som positivt, at man rækker hånden ud til Aserbadsjan, Ukraine og Georgien,
men i Moskva vil man betragte det som en rød klud. Hvilke overvejelser har man
gjort sig om at undgå en dårlig stemning mellem Bruxelles og Moskva?
I relation til punkt 32 i topmødekonklusionerne, hvor man taler om Barcelonapro-
cessen, henviste Morten Messerschmidt til, Venstres egen ordfører havde sagt,
at den parlamentariske forsamling i forbindelse med Middelhavet mere eller min-
dre fungerer som en klub, hvor man fra arabisk side hetzer imod Israel og imod
ytringsfriheden.
Lone Dybkjær
gjorde opmærksom på, at hun ikke var enig med statsministeren i
forhandlingsstrategien vedrørende klima.
Med hensyn til regulering af hedgefonde lød statsministeren vældig optimistisk.
Derfor spurgte Lone Dybkjær, om der slet ikke er nogen hår i suppen, idet hun
refererede til, at hun rygtevis havde hørt, at Kommissionen måske ikke var så
positiv.
Hun spurgte, om der var noget af det, som statsministeren oplevede på topmø-
det, som gav statsministeren anledning til at blive yderligere foruroliget over
dansk økonomi, idet hun specielt henviste til udviklingen i Tyskland.
Svend Auken
nævnte først de positive ting fra topmødet. Han delte helt vurde-
ringen af Larosièrerapporten, som indeholdt meget af det samme som fra det
danske oplæg, som det var vigtigt at holde fast i. Det er jo en pragmatisk løsning,
der er lagt op til.
Han syntes, det var positivt, at man havde styrket betalingsbalancefaciliteten og
givet flere lånemuligheder for IMF. Også de 5 mia. kr. var positive – hvis de vel at
mærke var vedtaget, hvilket der fra tysk side blev stillet spørgsmålstegn ved.
Det østlige partnerskab er et forsøg på et fornuftigt samarbejde, som vi også prø-
ver at etablere med Rusland.
Det negative på topmødet, fandt Svend Auken, var med hensyn til klimaet, hvor
statsministeren ved forelæggelsen havde betegnet dem, der mente, EU skulle
spille ud med et beløb allerede nu, som naive. Problemet er, at hele omverdenen
har læst topmødekonklusionerne sådan, at luften er gået ud af EU’s ballon. Der er
store problemer i USA, hvor administrationen presser på, men hvor der er stor
modstand i kongressen. Når statsministeren har haft lejlighed til at vurdere reakti-
onerne, mener statsministeren så virkelig, at EU har sendt et overbevisende sig-
nal?
Synes statsministeren, det er tilfredsstillende, at vi kun vil stimulere efterspørgslen
med 1�½ pct. i EU, når der er udsigt til 25 millioner arbejdsløse til næste år, og der
er udsigt til et fald i den økonomiske aktivitet i år på 3�½ pct.? Svend Auken tilføje-
de, at når Kommissionen taler om 4 pct., er det fordi man medregner, at når ar-
bejdsløsheden stiger, giver man flere penge ud i arbejdsløshedsunderstøttelse.
Spørgsmålet er, om EU’s ledere ikke udviser manglende lederskab over for det,
der måske er den største udfordring, eller er det simpelt hen umuligt at gøre mere
1023
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
end det, man allerede gør? Spørgsmålet er, om man skal være proaktiv, eller om
man blot skal tilpasse sig det, der desværre er mere end en finanskrise.
Statsministeren
mente i modsætning til Per Clausen, at der var truffet mange
konkrete beslutninger på topmødet, herunder øgede beløb for betalingsbalance-
faciliteten til EU-lande, der er kommet i vanskeligheder, beslutningen om større
kapitalindskud i Valutafonden og 5 mia. kr. til stimulanspakken.
Han var klar over, at Søren Søndergaard interesserede sig meget for sagen om
Rådets regnskab, men statsministeren betegnede den som en stort set ikke eksi-
sterende sag. Det var i hvert fald ikke en sag, han kunne drømme om at rejse på
et topmøde. Efter hvad statsministeren havde fået at vide, har Europa-
Parlamentet ikke fået noget svar, fordi der er en aftale mellem institutionerne om,
at de ikke blander sig i hinandens regnskaber.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde statsministeren, at der nu går en pro-
cedure i gang vedrørende Kriegers Flak. De bagvedliggende retsakter skal ved-
tages sammen med Europa-Parlamentet, og det forventede statsministeren ville
ske i maj. Herefter vil regeringen tage de nødvendige initiativer, herunder selvføl-
gelig drøfte sagen med partierne bag energiforliget. Derudover er der også for-
handlinger med samarbejdslandenes regeringer om at indgå en politisk aftale.
Statsministeren understregede, at hvis vi vil have del i pengene, skal vi skynde
os.
Statsministeren erklærede sig uenig med Kim Mortensen, som var skuffet over
beslutningerne på klimaområdet. Statsministeren synes, EU sender det rigtige
signal på det rigtige tidspunkt. Han mente, vi nu går ind i en afgørende fase i for-
handlingerne, men en forudsætning for, at vi lægger penge på bordet, er altså, at
vi må have klar viden om, hvad man er parat til at yde fra anden side. Hvis vi skal
levere pengene, vil vi have klima for pengene.
Statsministeren havde ikke tal for, hvad 50 mia. kr. i betalingsbalancefaciliteten vil
betyde for Danmarks vedkommende. Pengene kommer jo først til udbetaling, når
den udnyttes af lande, der er kommet i vanskeligheder. Kommissionen optager
lån på EU’s vegne, og landene garanterer for disse lån. Hvis garantierne skal ind-
fries, benytter man EU’s almindelige fordelingsnøgle, hvor det normalt er sådan,
at Danmarks andel er 2 pct.
I relation til vækstpakkens størrelse sagde statsministeren til Kim Mortensen, at vi
hele tiden skal være påpasselige med, at vi gør, hvad der skal til, og på de rigtige
tidspunkter. Han tilføjede, at det meget vel kan være, at der på et tidspunkt bliver
behov for at gøre mere. Han mente, Europa udmærket kunne være sig sin
vækstpakke bekendt.
I anledning af Morten Messerschmidts tale om cost-benefit-analyser sagde
statsministeren, at han syntes, det var en udmærket idé hele tiden at sikre sig, at
vi får mest muligt ud af pengene. Det koster noget at gøre en klimaindsats, men
det koster også noget ikke at gøre en klimaindsats. Der er videnskabelig strid om,
hvor store omkostningerne ved ikke at gøre noget er, men statsministeren ville
holde sig til FN’s klimapanel, hvis tal viser, at omkostningerne ved ikke at gøre
noget er nogenlunde af samme størrelsesorden som ved at gøre noget, så derfor
1024
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
var hans snusfornuftige husholdningssynspunkt, at så kunne man lige så godt
gøre noget. Han tilføjede, at selvfølgelig skal klimaindsatsen tilrettelægges sådan,
at vi gør indsatsen dér, hvor vi får mest klima og miljø for pengene. Derfor var han
også tilhænger af markedsorienterede instrumenter. Når der kommer en klimaaf-
tale, skal man fordele opgaverne og omkostningerne internt i EU. Vi har på top-
mødet fastlagt en tidsplan, som ikke vil spærre for, at EU kan operere på klima-
topmødet.
De bilaterale handelsforhandlinger, der tænkes på i punkt 18 i topmødekonklusi-
onerne, er de handelsforhandlinger, EU har med lande og regioner rundt om i
verden, f.eks. med Sydkorea. Statsministeren så meget gerne, at der kom et
gennembrud i de globale forhandlinger inden for WTO, men ellers må man jo gå
andre veje.
Med hensyn til Barcelonaprocessen mente statsministeren, det var godt at have
et forum, hvor EU og naboerne i de arabiske lande kunne have en dialog. Den
kan også omfatte dialog om emner, som man ikke er enige om. I juli sidste år traf
man beslutning om etablering af en EU-Middelhavsunion, som er en videreudvik-
ling af Barcelonaprocessen.
Statsministeren kunne ikke bekræfte det, Lone Dybkjær havde hørt om, at Kom-
missionen skulle være negativ over for en regulering af kapitalfonde. Han havde
tværtimod hørt Barroso sige positive ting herom på topmødet. Derfor forventede
han, at Kommissionen ville komme med et udspil.
På topmødet var der hele vejen rundt kommet nedslående tal om verdensøko-
nomien. Der er på nuværende tidspunkt ikke mange lyspunkter i de tal, vi får ind.
Det påvirker selvfølgelig også dansk økonomi i negativ retning. Problemet er,
hvordan vi undgår en for kraftig stigning i ledigheden uden på lang sigt at fjerne
grundlaget for, at eksportsektoren kan bide sig fast, når opsvinget kommer igen.
Vækstpakken skal være indrettet på at forbedre vores konkurrenceevne og på at
fremme strukturændringer, der kan give Danmark et endnu stærkere udgangs-
punkt, når opsvinget kommer.
Statsministeren svarede Svend Auken, at der var truffet beslutning om de 5 mia.
kr., men at den bagefter skal igennem de traditionelle rådsprocedurer.
I svaret til Svend Auken pointerede statsministeren, at hvis man tager alt det med,
som er med til at stimulere økonomien, kommer man op på et sted mellem 3 og 4
pct. I Europa har vi en anden måde at gøre det på end i USA, idet vi har indbyg-
get nogle automatiske økonomiske stabilisatorer, som statsministeren mente,
man burde regne virkningen heraf med, idet vi netop på forhånd har truffet politisk
beslutning om disse automatiske stabilisatorer. USA skal træffe beslutning nu om
at pumpe nogle flere penge ud, fordi man ikke i samme omfang har truffet beslut-
ning om automatiske stabilisatorer.
Statsministeren var enig med Svend Auken i, at det er vigtigt at være proaktiv.
Det er grunden til, at regeringen ikke har villet brænde det hele af i én stor vækst-
pakke. Det er ikke sikkert, vi har set den sidste vækstpakke. Tværtimod mente
statsministeren, der kan være behov for mere hen ad vejen.
1025
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Per Clausen
forstod, at statsministeren gik ind for, at EU skulle forholde sig af-
ventende i forhold til de stigende arbejdsløshedsproblemer, og det svarer jo gan-
ske godt til den danske regerings politik.
Han forstod, at når Europa-Parlamentets budgetkontroludvalg med 27 stemmer
mod 2 anbefaler Parlamentet ikke at godkende Rådets regnskab for 2007, så
mener statsministeren ikke, det er nogen sag. Måske mener statsministeren, at
der er en lokumsaftale om, at institutionerne ikke blander sig i hinandens budget-
ter, men det mener Parlamentet åbenbart ikke. Per Clausen ville vende tilbage til
sagen, eventuelt i Folketinget.
I Miljøudvalget havde Per Clausen hørt klima- og energiministeren sige meget
klart, at det, at man ikke på topmødet var kommet med et konkret beløb, er udtryk
for, at det var umuligt at komme igennem med det i EU, men nu siger statsmini-
steren, at det er godt, for nu skal de andre yde noget. De andre vil ikke lægge
noget på bordet, før EU kommer med noget.
Formanden
sagde, at der forelå en gentlemanaftale mellem institutionerne om
ikke at blande sig i hinandens budgetter.
Anne Grete Holmsgaard
gentog sine to spørgsmål om klima. Når klimaministe-
ren tolker det sådan, at topmødekonklusionerne refererer til miljøministrenes ved-
tagelse, gælder det så også beløbsniveauet? Kan ”i god tid” være efter Det Euro-
pæiske Råds møde i juni?
Når statsministeren siger, det er udmærket, at der ikke er kommet nogen penge
på bordet endnu, for der er ikke ydet noget fra anden side, måtte Anne Grete
Holmsgaard gøre opmærksom på, at kineserne og Brasilien faktisk har bevæget
sig.
Morten Messerschmidt
mente ikke, der var belæg for at sige, at omkostninger-
ne ved ikke at gøre noget for klimaet var større end omkostningerne ved at gøre
noget, så det ville han gerne have et skriftligt notat om. Ganske vist har Nicholas
Sterne og Al Gore gjort sig nogle betragtninger i den retning, men de er efterføl-
gende blevet fuldstændig modbevist. Kan man sige, hvor meget man forhindrer
ørkenspredning og stigende vandstand ved at reducere CO
2
-udslippet, i forhold til
hvor langt man kan komme ved at bygge dæmninger og udbrede teknologien til
ulandenes landbrugssektorer?
Han spurgte, om statsministeren kunne sige, hvor meget en fuld implementering
af Kyotoprotokollen ville reducere temperaturstigningen ved udgangen af dette
århundrede.
Han indrømmede, at Sydkorea selvfølgelig er spændende, men ville vide, om der
var nogle større områder, hvor det var realistisk at få bilaterale frihandelsaftaler,
f.eks. med USA og med Mercosur.
Han mente ikke, han og statsministeren så ens på Barcelonaprocessen, og ville
opfordre statsministeren til snakke med Venstres ordfører, som havde deltaget i
møder i den parlamentariske forsamling.
Svend Auken
gjorde opmærksom på, at han ikke havde sammenlignet med
Amerika – hvor man skal indregne de økonomiske stabilisatorer – og det er godt
1026
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
at have økonomiske stabilisatorer, ligesom det er godt at have et velfærdssam-
fund, men i den almindelige økonomiske teori indregner man altså ikke automati-
ske stabilisatorer, når man taler om efterspørgselsstimulerende politik. Vi ser må-
ske ikke forpjuskede ud i forhold til amerikanerne, men vi ser forpjuskede ud i
forhold til udfordringen fra den økonomiske krise. Derfor rejste han spørgsmålet,
om man ikke bør gøre noget ved eksportkreditordningerne, hvor vindmølleindu-
strien f.eks. har masser af ordrer, men ikke kan få den fornødne finansiering på
grund af finanskrisen.
Statsministeren
måtte totalt afvise Per Clausens påstand om, at der mellem kli-
ma- og energiministeren og ham skulle være nogen uenighed. Han var orienteret
om, hvad klima- og energiministeren rent faktisk havde sagt, og det ligger fuld-
stændig på linje med det, statsministeren havde sagt. Regeringen vil selvfølgelig
arbejde for, at EU kommer med et så konkret udspil som overhovedet muligt.
Hvornår det præcis skal være, er noget af det, man skal vurdere i lyset af for-
handlingssituationen.
Han ville ikke i et åbent møde svare præcist på Anne Grete Holmsgaards
spørgsmål om, hvornår ”i god tid” var, for vi er inde i meget afgørende forhandlin-
ger. Han tilføjede, at der nu er taget et amerikansk initiativ til at igangsætte eller
genoptage en proces blandt de største økonomier og udledere. Det er en proces,
der forhåbentlig kan lede frem til et særligt topmøde i juli i forbindelse med Kyoto-
topmødet i Italien. Sådan som han vurderede den samlede forhandlingssituation,
er det meget vigtigt, at EU presser på. Men på den anden side skal vi ikke kom-
me med konkrete beløbsstørrelser og mekanismer, før vi er klar over, hvad vi kan
få andre med til. Han mindede igen om, at EU ikke alene kan løfte den opgave, vi
står med, da vi kun står for ca. 14 pct. af de samlede globale udledninger. Vi skal
have amerikanerne og kineserne og andre af de mere udviklede udviklingsøko-
nomier med. I øvrigt opfattede han signalerne fra USA som positive.
I konklusionernes punkt 25 er der en reference til tidligere trufne beslutninger,
som Det Europæiske Råd har taget til efterretning, og her nævnes de talstørrel-
ser, som Kommissionen har redegjort for. Men der er ikke truffet nogen politisk
beslutning om, hvilke beløb der skal lægges på bordet.
Statsministeren sagde til Morten Messerschmidt, at han ikke refererede til Sterne-
rapporten – i så fald ville konklusionen have været en helt anden, nemlig at om-
kostningerne ved ikke at gøre noget var meget større – men alene lagde de be-
regninger til grund, som man kan udlede af FN’s klimapanels tal.
Statsministeren anså en aftale med Sydkorea for at være tæt på. Der er forhand-
linger med Indien og Asean-landene, men her troede han ikke, løsningen lå tæt
på. Mercosur-forhandlingerne ligger desværre i øjeblikket stille. Svaret på krisen
er ikke at indføre handelsrestriktioner, men at få mere frihandel.
I anledning af Svend Aukens bekymring for, om regeringen gør for lidt i forhold til
udfordringerne, gentog statsministeren, at han hele tiden var parat til at vurdere,
om der er behov for noget mere, og er opfattelsen, at vi skal gøre mere, var han
indstillet på at gøre mere. Gennem koordineret indsats i EU får vi større udbytte,
end hvis hvert land kører sit eget løb. Regeringen har valgt at komme med tinge-
1027
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
ne hen ad vejen, og statsministeren mente, den havde valgt den rigtige dosering
indtil nu. Han var i øvrigt enig med Svend Auken i, at eksportkreditter er en vigtig
ting. Det er grunden til, at vi i to omgange har udvidet og forbedret eksportkredit-
ordningen.
1028
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Punkt 2. Samråd med statsministeren om samrådsspørgsmål P og G
vedr. euroen og EU’s økonomiske politik og folkeafstemning om
euroforbeholdet
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål P (vedlagt)
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål G (vedlagt)
Samrådsspørgsmålene under dagsordenens punkt 1 og 2 blev besvaret un-
der ét.
Samrådsspørgsmål P havde følgende ordlyd:
”Statsministeren bedes redegøre for, hvilke ønsker regeringen har til foran-
dringer i grundlaget for euroen og EU’s økonomiske politik.”
Samrådsspørgsmål G havde følgende ordlyd:
”I lyset af de seneste udmeldinger angående euroen bedes statsministeren
redegøre for, hvornår han forventer, at der afholdes en folkeafstemning om
afskaffelse af Danmarks euroforbehold.”
Statsministeren:
Samrådsspørgsmålene drejer sig om euroen. Jeg er blevet
spurgt om, hvornår jeg forventer at der vil blive afholdt folkeafstemning om
afskaffelse af euroforbeholdet. Jeg er i øvrigt også blevet bedt om at redegøre
for, hvilke ønsker regeringen måtte have til forandringer i grundlaget for euro-
en og EU’s økonomiske politik.
Jeg vil gerne sige – det kommer næppe som en chokerende oplysning – at
det er regeringens klare opfattelse, at EU-undtagelserne er skadelige for
Danmark. Derfor ønsker vi, at befolkningen i løbet af denne valgperiode skal
have lejlighed til at tage stilling til euroen – og i øvrigt de øvrige danske EU-
undtagelser – ved folkeafstemning.
Det er samtidig vores opfattelse, at der er behov for større klarhed om EU’s
institutionelle rammer, før en folkeafstemning kan komme på tale. Det er i øv-
rigt et synspunkt, der er bred opbakning til i Folketinget. I forlængelse af fore-
spørgselsdebatten den 10. marts vedtog et bredt flertal i Folketinget følgende
vedtagelse:
”Folketinget finder, at en endelig stillingtagen til forbeholdets fremtid ved fol-
keafstemning bedst finder sted, når der er skabt større afklaring om EU’s trak-
tatgrundlag.”
Det er også regeringens position.
Med hensyn til euroundtagelsen er regeringens holdning uændret. Den sene-
ste tids finansielle krise har tydeliggjort omkostningerne for Danmark ved at
stå uden for eurosamarbejdet. Det gælder både de politiske og de økonomi-
ske omkostninger. Jeg vil godt sige, at den største omkostning er tabet af poli-
1029
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
tisk indflydelse. Danmark har i dag ikke samme adgang til at øve indflydelse
på væsentlige politisk-økonomiske beslutninger i EU, som hvis vi deltog i eu-
rosamarbejdet. Og det er helt tydeligt, at udviklingen går i retning af, at euro-
gruppen i stigende grad reelt træffer beslutninger, som kommer til at gælde
for hele EU. Det er helt tydeligt, at den økonomiske og finansielle krise for-
stærker den udvikling. Det så vi et meget konkret eksempel på tilbage i okto-
ber. Her holdt eurogruppen for første gang nogen sinde et topmøde på stats-
og regeringschefniveau om den finansielle krise. På det møde fastlagde man
reelt håndteringen af bankkrisen i hele EU – også selv om det kun var euro-
landene, der deltog i selve mødet.
Det er også sådan, at eurogruppen drøfter spørgsmål af interesse for alle EU-
lande, herunder beskæftigelse, finansielle markeder osv. På længere sigt er
det muligt, at også emner som f.eks. handelspolitik, udviklingssamarbejde og
sågar klimapolitik vil blive drøftet i eurogruppen. Vi ser også, at eurogruppen i
stigende grad spiller en selvstændig rolle på den internationale scene.
Vi kan selvfølgelig ikke i dag forudsige præcist, hvordan og hvor hurtigt euro-
gruppen udvikler sig i fremtiden, men vi kan konstatere, at finanskrisen har
forstærket en udvikling, som allerede var i gang. Og vi må erkende, at en ikke
ubetydelig del af de videre drøftelser om finanskrisen må forventes at foregå i
eurogruppen.
Regeringen ønsker, at vi fra dansk side aktivt arbejder for at påvirke arbejdet
med at reformere det globale finansielle system. Der er behov for styrket re-
gulering og bedre tilsyn med de finansielle finansmarkeder, så en lignende
krise ikke gentager sig i fremtiden. Det er derfor, vi i fællesskab har spillet ud
fra dansk side med nogle forslag. Det er simpelt hen linjen i det danske udspil
om øget åbenhed og ansvarlighed, som vi kom med i november. Så er det lidt
ærgerligt ikke at være så centralt inde i drøftelserne om det. Vi kan glæde os
over, at der i øjeblikket er medvind til denne linje. Både i EU og globalt. Men
der er ingen tvivl om, at vores adgang til at påvirke EU med vores ønske om
styrket regulering alt andet lige ville være større, hvis vi deltog fuldt og helt i
eurosamarbejdet.
Jeg vil godt sige, at regeringen støtter de grundlæggende rammer for euro-
samarbejdet, som gælder. Det er jo rammer, der understøtter vækst og be-
skæftigelse. Præcis som i det danske system bygger euroen på en stærk og
politisk uafhængig centralbank. En centralbank, der skal sikre gode rammevil-
kår for vækst og beskæftigelse – ikke mindst gennem stabile priser. Det er
den samme ramme som andre, moderne centralbanker bruger, også uden for
euroområdet.
Jeg vil godt understrege, at der er overhovedet ikke noget modsætningsfor-
hold mellem høj beskæftigelse og lav inflation, tværtimod. Med den rette øko-
nomiske politik er det muligt at fastholde høj beskæftigelse og samtidig have
en lav inflation. Det er jo lige præcis, hvad vi igennem mange år under skif-
tende regeringer har gjort i Danmark. Hvis inflationen derimod får lov til at lø-
be løbsk, vil det kunne true beskæftigelsen, fordi det så kan blive nødvendigt
1030
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
at foretage indgreb for at bringe inflationen og de typisk højere renter, der så
kommer, under kontrol. Jeg vil også sige, at lav inflation er afgørende for at
sikre forbrugernes købekraft. Derfor er det i alles fælles interesse, at den eu-
ropæiske centralbank ifølge traktaten har som sit primære mål at sikre pris-
stabilitet. Danmark har i kraft af fastkurspolitikken præcis det samme mål.
Det betyder selvfølgelig ikke, at den europæiske centralbank så ignorerer be-
skæftigelseshensyn. Målet er at holde inflationen på cirka 2 pct. Hvis der er
tegn på, at inflationen falder under det niveau, så giver den europæiske cen-
tralbank sit bidrag til at understøtte beskæftigelsen ved at lempe penge-
politikken. Det er præcis det, banken har gjort i de seneste måneder, hvor
renten i eurozonen er reduceret til et historisk lavt niveau.
Jeg vil også godt understrege, at alle EU-lande – altså ikke kun eurolandene
– er omfattet af fælles regler for finanspolitikken. Navnlig må offentlige under-
skud ifølge traktaten som udgangspunkt ikke overskride 3 pct. af bruttonatio-
nalproduktet. Stabilitets- og vækstpagten opstiller regler for, hvordan man op-
når det mål i praksis. Det er regler, som skal sikre, at landene ikke har så sto-
re underskud, at det får negative konsekvenser for nabolandene. Til det vil jeg
føje, at de regler under alle omstændigheder er fornuftige, fordi erfaringen
viser, at sunde offentlige finanser og høj beskæftigelse går hånd i hånd. De
EU-lande, som følger den sundeste finanspolitik, har typisk også den højeste
beskæftigelse. Det viser det danske eksempel bedre end noget andet.
Det er klart, at ekspansiv finanspolitik skal kunne bruges til at stimulere be-
skæftigelsen under en lavkonjunktur som den, vi oplever i øjeblikket. Netop af
den grund er jo et af hovedformålene med stabilitets- og vækstpagten at sikre,
at landene under normale forhold undgår store underskud på de offentlige
finanser. Man kan sige det på en meget enkel måde: Hele regelsættet går ud
på, at i gode tider sparer man op, og man konsoliderer sig – der lægger man
pengene til side – sådan at der er noget at tære på i de mere magre tider.
Derfor er det, der ligger i stabilitets- og vækstpagten, bare udtryk for sund for-
nuft, som man i øvrigt også ville følge i almindelige, private husholdninger.
Jeg synes også, det er vigtigt at understrege, at reglerne i stabilitets- og
vækstpagten er fleksible. I dårlige tider med lav beskæftigelse og når under-
skuddene overskrider 3 pct. af bruttonationalproduktet, er der en række und-
tagelser fra pagtens normale krav. F.eks. vil et land have lempeligere vilkår,
hvis væksten er negativ eller meget lav i en længere periode.
Jeg vil sige som konklusion på det, at EU’s regler giver vide muligheder for at
imødegå økonomiske kriser. Det understreges også af EU’s økonomiske
genopretningsplan, som skal stimulere økonomien og fastholde vækst og be-
skæftigelse. Det viser netop, at stabilitets- og vækstpagten på ingen som helst
måde står i modsætning til en fælles og koordineret indsats for at modgå en
økonomisk lavkonjunktur.
For Danmarks vedkommende er situationen altså den, at vi skal leve op til
nøjagtig de samme finanspolitiske regler som eurolandene. Ja, man kan sige,
at reelt er kravene til os endnu skrappere, fordi vi står uden for euroen. Vi er i
1031
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
højere grad end eurolandene nødt til at bevise, at vi fører en troværdig og an-
svarlig finanspolitik, så der ikke opstår tvivl om den danske fastkurspolitik.
Samlet vil jeg sige: Den finansielle krise har altså tydeliggjort både de politiske
og de økonomiske omkostninger ved at stå uden for euroen. Danmark fører
nøjagtig samme pengepolitik som euroområdet og står over for mindst lige så
stramme krav til finanspolitikken som eurolandene, men vi høster ikke gevin-
sterne i form af fuld politisk indflydelse og større økonomisk sikkerhed. Det er
derfor, Danmark bør være med i euroen. Det er ganske enkelt i vores egen
bedste – politiske og økonomiske – interesse.
Formanden
sagde tak til statsministeren. Han gik ud fra, at man kunne få
talepapiret over, så man havde det som bilag i udvalgets videre arbejde.
Per Clausen
glædede sig over statsministerens besvarelse, som gjorde det helt
indlysende, at vi ikke kan få en folkeafstemning om euroforbeholdet foreløbig, idet
statsministeren sagde, at forudsætningen for, at vi får en afstemning, er, at SF
støtter et ja. SF har stillet nogle krav til, hvordan euroen skal forandres, og stats-
ministeren er ikke indstillet på at arbejde for et eneste af de krav
Morten Messerschmidt
hæftede sig ved, at statsministeren sagde, de institutio-
nelle ændringer skulle være på plads, og gik ud fra, at han sigtede til Lissabon-
traktatens endelige ikrafttrædelse.
Han kunne godt tænke sig at spørge ind til nogle af de overvejelser, statsministe-
ren gjorde sig om al den indflydelse, han manglede, og spurgte, om statsministe-
ren kunne pege på en konkret beslutning, som var blevet truffet i eurogruppen,
hvor hans egen eller hans finansministers deltagelse kunne have gjort den store
forskel.
Han var fuldstændig enig i, at den økonomiske ramme, der er lagt op til i vækst-
og stabilitetspagten, er ganske fornuftig, så der er ikke noget i vejen med spille-
reglerne. Men er der ikke noget i vejen med spillerne, idet en lang række af de
store lande jo ikke overholder kravene? Er det ikke uheldigt for de lande, der fører
en hæderlig og fornuftig økonomisk politik?
Høgni Hoydal
anlagde en Nordatlantisk vinkel på sagen og mindede om, at Fæ-
røerne og Grønland står uden for EU. Derfor spurgte han, om der også vil blive
en folkeafstemning på Færøerne og Grønland om euroen, hvis der kommer en
euroafstemning. Hvis der bliver holdt en folkeafstemning på Færøerne og Grøn-
land, og Færøerne og Grønland siger nej, mens man siger ja i det sydlige Dan-
mark, skal den danske nationalbank så opretholde en dansk valuta, som kun
gælder for Færøerne og Grønland, altså for 90.000 indbyggere?
Svend Auken
erklærede sig enig i alt det, statsministeren sagde, og rejste det
spørgsmål, om det ikke ville være rigtigt, at de partier, som ønskede et stærkere
europæisk samarbejde, på et tidspunkt satte sig sammen og i lyset af de erfarin-
ger, man nu har, diskuterede, hvordan vi forvalter de regler og de principper, vi
har, så vi bliver bedre spillere inden for disse regler. Han mente ikke, det var et
1032
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
enten-eller, men at der var behov for at tage den slags drøftelser løbende – navn-
lig når vi er midt i en så voldsom økonomisk krise som den, vi har i øjeblikket.
Statsministeren
ville lade Per Clausens analyser og konklusioner stå helt for Per
Clausens egen regning.
Over for Morten Messerschmidt bekræftede han, at det, han tænkte på, var, at vi
behøvede en afklaring af, om Lissabontraktaten træder i kraft, før man kan tage
endelig stilling til spørgsmålet om tidspunktet og formen for afholdelse af en
dansk folkeafstemning. I den forbindelse pegede statsministeren på, at i den pro-
tokol, der vedrører det retlige samarbejde, som Danmark har forhandlet på plads,
og som regeringen ønsker til folkeafstemning på et passende tidspunkt, er knyttet
til Lissabontraktaten.
Når statsministeren talte om indflydelse, tænkte han på, at man har større mulig-
hed for indflydelse, når man er med til et møde, end når man ikke er med.
I relation til spørgsmålet om, hvorvidt hovedproblemet ikke er spillerne, syntes
statsministeren, det var for tidligt at konkludere, at man ikke overholder reglerne.
Det er klart, at der er mange lande, der nu er spændt til det yderste på grund af
finanskrisen og skal sælge statsobligationer, hvilket får renten op. Det er lande,
der ikke i opgangstiderne fik konsolideret sig tilstrækkeligt til, at de har det manøv-
rerum, som vi andre er så heldige at have. Statsministeren pointerede, at spille-
reglerne har indbygget en fleksibilitet, så Morten Messerschmidt kan ikke uden
videre sige, at de lande, der ikke overholder 3 pct. kravet, ikke overholder spille-
reglerne. Personligt ville statsministeren være blandt dem, der advarede imod at
svække reglerne om, at man i gode tider skal sørge for at konsolidere sig, for for-
udsætningen for, at man kan give et ordentligt spark til økonomien i nedgangsti-
der, er, at man sørger for at lægge til side i opgangstider.
I anledning af Høgni Hoydals spørgsmål sagde statsministeren, at da Grønland
og Færøerne ikke er med i EU, ville det ikke give mening at afholde en folkeaf-
stemning om euroen på Grønland og Færøerne. Skulle vi komme i den situation,
at Danmark tilslutter sig euroen, skal der selvfølgelig i en forhandling med Fær-
øerne og Grønland træffes bestemmelse om, hvad man skal gøre i Grønland og
på Færøerne med hensyn til valutaen. Men statsministeren mente, det er et
spørgsmål, som vil være til at håndtere. Statsministeren tilføjede, at rent faktisk er
kronen i dag bundet til euroen på en sådan måde, at vi de facto fører europolitik.
Det er Færøerne også en del af, fordi Nationalbanken står for pengepolitikken på
Færøerne i forståelse med det færøske landsstyre. Det er til syvende og sidst et
færøsk anliggende, om euroen skal bruges på Færøerne.
I tilslutning til det, Svend Auken var inde på, sagde statsministeren, at han ville
finde det ganske naturligt, at der blandt de partier, som er positivt indstillet til EU,
bliver en drøftelse af de regelsæt, der gælder. Der er jo rejst forskellige aspekter,
bl.a. spørgsmålet om reguleringen af de internationale kapitalmarkeder, hvor han
mente, udviklingen i EU og også den globale udvikling går i den retning, vi har
ønsket.
Morten Messerschmidt
takkede for bekræftelsen af, at der ikke kommer folkeaf-
stemning på denne side af Lissabontraktaten. Så må vi sætte vor lid til irerne.
1033
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Han ville gerne have statsministeren til at sige fuldstændigt klart, at han katego-
risk afviser Villy Søvndals idé om, at vi skal ændre betingelserne for vækst- og
stabilitetspagten.
I anledning af statsministerens udtalelser om Færøerne og Grønland gjorde Mor-
ten Messerschmidt opmærksom på, at grundloven også gælder for Færøerne og
Grønland, og den siger, at det er regeringens prærogativ at slå mønt. Det er altså
regeringen, der bestemmer, hvilken pengepolitik der skal føres – også på Færø-
erne og Grønland. Så hvis vi går med i euroen, må det også gælde for Færøerne
og Grønland.
Han advarede imod at tro, at de sydeuropæiske landes problemer med at over-
holde kravene alene skyldes finanskrisen.
Høgni Hoydal
sagde, at det ikke havde været hans mening at åbne op for en
polemik eller for en diskussion om Dansk Folkepartis imperiale synspunkter, men
blot at pege på en demokratisk problemstilling. Selv ville han finde det fint, hvis
man brugte euroen på Færøerne, men der kunne være partier på Færøerne, som
af følelsesmæssige grunde ønskede at bevare dronning Margrethe på mønterne.
Han mente ikke, det var et reelt valg for Færøerne og Grønland at bevare kronen,
hvis Danmark gik over til euroen.
Statsministeren
ville i svaret til Morten Messerschmidt ikke afvise, at en kreds af
partier på et tidspunkt kunne sætte sig sammen og diskutere, hvordan vi forvalter
de regler, der gælder i vækst- og stabilitetspagten, i en dansk politisk sammen-
hæng.
I relation til Færøerne og Grønland mindede statsministeren om, at man tidligere
havde haft den diskussion om euroen. Han mente stadig, man kunne finde en
løsning i et godt samarbejde mellem Færøerne og Grønland og Syddanmark.
Færøerne og Grønland vil selvfølgelig blive påvirket af en sådan pengepolitisk
beslutning, men Færøerne og Grønland har jo besluttet at være uden for EU, og
det respekterer regeringen selvfølgelig fuldt ud.
1034
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
667149_0017.png
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 2935 (transport, telekommunikation og energi –
transport, søfart, telekommunikation og beskæftigelsesdelen) den 30.-
31. marts 2009
Beskæftigelsesministeren forelagde punkt 6, som hører under Beskæftigelsesmi-
nisteriets ressort.
Videnskabsministeren forelagde punkt 1 og 2, som hører under Videnskabsmini-
steriets ressort.
Transportministeren forelagde punkterne 3-5, som hører under Økonomi- og Er-
hvervsministeriets ressort, på vegne af økonomi- og erhvervsministeren, og punk-
terne 7-15, som hører under Transportministeriets ressort.
Formanden
nævnte, at transportministeren ville forelægge dagsordenens punk-
ter 3-6 på vegne af økonomi- og erhvervsministeren, idet denne på grund af klud-
der i kommunikationen ikke kan komme i Europaudvalget i dag. Man var ikke
vrede på transportministeren, som kom og forelagde sagerne, men man ville be-
nytte lejligheden til at indskærpe, at ministrene burde forelægge deres egne sa-
ger, medmindre de var forhindret af udlandsrejser eller sygdom.
Teledelen
Videnskabsministeren:
Der er to punkter på dagsorden for rådsmødet den 31.
marts vedrørende telekommunikation. Det drejer sig om:
1. Kommissionens meddelelse om ”Et lettilgængeligt informationssamfund”.
2. Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT, og hvordan IKT kan sætte
gang i EU's økonomi.
Jeg forelægger begge punkter for udvalget til orientering.
1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
”Et lettilgængeligt informationssamfund”
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2008) 0804
Rådsmøde 2935 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0804 - bilag 2 (supplerende grundnotat af 3/3-09)
Videnskabsministeren:
Det første punkt på dagsordenen er vedtagelse af råds-
konklusioner om Kommissionens meddelelse om ”Et lettilgængeligt informations-
samfund”.
Jeg forelægger som nævnt dette punkt til orientering.
1035
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
I 2006 opstillede de europæiske it- og teleministre på en konference i Riga en
række mål, der skulle føre til væsentlige fremskridt for it-tilgængelighed inden
2010.
Kommissionens meddelelse er en opfølgning på denne erklæring.
I meddelelsen opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at bidrage til innova-
tion og til at indføre nye handicapvenlige produkter og tjenesteydelser.
På grund af internettets stadigt voksende betydning i samfundet i dag understre-
ger Kommissionen værdien af handicaptilgængelige hjemmesider.
Endelig opfordres medlemsstaterne til at optrappe indsatsen for at sikre især of-
fentlige hjemmesiders tilgængelighed.
Det er i Danmark, som i resten af EU, vanskeligt at nå målsætningen om 100
procent tilgængelighed på alle offentlige hjemmesider inden 2010. Dette på trods
af en stor opmærksomhed om området.
Regeringen tillægger tilgængeligheden af de offentlige hjemmesider stor betyd-
ning og har iværksat en række initiativer for at forbedre tilgængeligheden.
Det er min vurdering, at vi i Danmark har fundet den rette balance mellem på den
ene side at sikre fuld tilgængelighed og på den anden side at tage hensyn til de
store investeringer i eksisterende hjemmesider, der allerede er foretaget, men
hvor tilgængeligheden løbende må forbedres.
Jeg anser ikke fælleseuropæiske lovkrav for at være formålstjenlige. De enkelte
lande er bedst til at vurdere, hvordan tilgængelighed bedst sikres i de enkelte
medlemsstater.
Jeg støtter derimod, at Kommissionen indsamler data og deler erfaringerne med
medlemslandene.
Regeringen finder, at en koordineret fælleseuropæisk tilgang til området er hen-
sigtsmæssig for at fastholde fokus.
På rådsmødet vil jeg derfor støtte forslaget til rådskonklusioner, som bakker op
om Kommissionens tiltag, og som understreger medlemsstaternes forpligtelse til
at arbejde for øget it-tilgængelighed.
Hanne Agersnap
forstod, at regeringen ville lave en slagkraftig strategi for at
sikre tilgængeligheden for handicappede, og mente, der så måtte være et trin
mellem europæiske lovkrav og indsamling af data.
Lone Dybkjær
anerkendte, at vi var kommet langt på IKT-området, men mente,
det var for slapt, at vi ikke var kommet længere med hensyn til de handicappedes
adgang til IKT. Derfor spurgte hun, hvornår vi kan være sikre på, at de handicap-
pede kan bruge alle de offentlige hjemmesider. Hun mente ikke, videnskabsmini-
steren helt havde forståelse for problemets omfang.
Pia Adelsteen
savnede et overblik over, hvor langt man var kommet med at rea-
lisere Riga-målene fra 2006.
Videnskabsministeren
sagde i svaret til Hanne Agersnap, at han havde forestå-
et på det notat, han havde fået, at det ville være meget vanskeligt at fastsætte
1036
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
europæiske krav, fordi der er så store forskelligheder landene imellem. For os
ville det nok ikke betyde det helt store. Dataindsamlingen er i fuld gang, og han
gik ud fra som en selvfølgelighed, at resultaterne omgående bliver taget i anven-
delse, for vi har stadig væk en målsætning, der hedder 2010. Formandskabet har
sagt, at det er svært at nå de ambitiøse mål, men videnskabsministeren mente
ikke, det gjorde noget, at overliggeren var sat højt.
Videnskabsministeren mente ligesom Lone Dybkjær, vi er kommet langt på IKT-
området, og vi ligger også pænt med hensyn til de handicappede, men selvfølge-
lig kan det blive bedre. Det er imidlertid ikke så let at standardisere det hele i alle
Danmarks 98 kommuner, fordi man i kommunerne har haft forskellige systemer.
Men man forfølger sagen tæt over for KL og Danske Regioner.
Videnskabsministeren svarede Pia Adelsteen, at udgangspunktet er vedtagelser-
ne fra Riga i 2006, men de var nok meget ambitiøse. Han mente, vi i Danmark
har gjort hvad vi kunne, ikke bare på det statslige område, men også hos kom-
muner og regioner. Som han havde fået det refereret, er vi det land, der er tættest
på at nå målsætningerne. Han var ikke indstillet på at udskyde det hele til 2012
og pegede på, at man i EU arbejder med forskellige standardiseringsforslag.
Formanden
nævnte, at Folketingets hjemmeside endnu ikke var fuldt handicap-
tilgængelig, men man regnede med, at den ville være det ved det nye folketings-
års begyndelse.
1037
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
2. Følgerne af den økonomiske afmatning for IKT, og hvordan IKT kan
sætte gang i EU's økonomi
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2935 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Videnskabsministeren:
Det andet punkt på rådsmødets dagsorden er udveks-
ling af synspunkter om informations- og kommunikationsteknologier, også kaldet
IKT, og den rolle, som IKT spiller for økonomien i Europa.
Også dette punkt forelægger jeg til orientering.
For det første er IKT-sektoren ligesom resten af samfundet ramt af den generelle
nedgang for økonomien.
For det andet kan IKT også spille en rolle for at hjælpe økonomien i gang igen.
Det tjekkiske EU-formandskab har lagt op til åben drøftelse mellem teleministrene
om disse spørgsmål, og der lægges særlig vægt på bredbåndsområdet.
Kommissionen har foreslået en genopretningsplan, som inkluderer EU-midler til
bredbånd. Der kan i alt blive tale om op til cirka 30 millioner kroner til projekter i
Danmark.
Midlerne uddeles via det såkaldte landdistriktsprogram, som administreres i Fø-
devareministeriet.
En moderne kommunikationsinfrastruktur er helt afgørende for vækst og beskæf-
tigelse, og det gælder naturligvis også i landdistrikterne.
Danmark er blandt de få lande i EU, som allerede i dag har næsten fuld tilgænge-
lighed til bredbånd – herunder også i landdistrikterne.
Regeringen byder dette initiativ fra Kommissionen velkommen.
På dette grundlag vil jeg indgå i en åben drøftelse på rådsmødet.
1038
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
667149_0021.png
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Søfartsdelen
Transportministeren:
På søfartsområdet har jeg tre sager med. Et forord-
ningsforslag om skibspassagerers rettigheder, som er til forhandlingsoplæg,
og to meddelelser, som jeg nævner til orientering.
FO
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og
om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivningen
om forbrugerbeskyttelse
Fremskridtsrapport
Politisk debat
KOM (2008) 0816
Rådsmøde 2935 – bilag 3 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0816 - bilag 3 (revideret grundnotat af 27/2-09)
Transportministeren:
Forslaget kan ses i forlængelse af lignende regler for
fly- og jernbanepassagerer. Desuden er der samtidigt med dette forslag frem-
lagt et forslag om buspassagerers rettigheder. Det vil jeg tage, når jeg kom-
mer til min egen del af rådsmødet.
En del af forslaget handler om bevægelseshæmmedes rettigheder og den
assistance, de kan stille krav om i havnen og på skibet. Udgangspunktet er, at
bevægelseshæmmede har samme adgang til transport med skib som alle
andre passagerer.
Resten af forslaget gælder for alle passagerer og handler om information, for-
plejning, alternativ transport og økonomisk kompensation i tilfælde af forsin-
kelser.
Endelig foreslås der regler om håndtering af klager og oprettelse af et natio-
nalt håndhævelsesorgan.
FO
Regeringen støtter formålet med forslaget, men der er nogle svagheder, som
vi arbejder på at få rettet op.
Man har med forslaget i for vid udstrækning blot kopieret de eksisterende reg-
ler fra luftfart og jernbane uden at tage hensyn til de særlige forhold, der gæl-
der på søfartsområdet. Det gælder især bestemmelserne om rettigheder og
pligter ved forsinkelse. Som de er nu, er de for ubalancerede og for restriktive.
På grund af vejret er det for eksempel almindeligt, at der kan være forsinkel-
ser, når man sejler med skib. Men grænserne for, hvor lang en forsinkelse der
er acceptabel, er sat meget lavt – helt ned til en time.
Der bør også være en bedre balance mellem den ydelse, man betaler for, og
transportørens forpligtelser. Der er forskel på, om man har betalt 20 kr. for en
5 minutters overfart ved Limfjorden eller 1.500 kr. fra Esbjerg til Harwich for
1039
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
en 17 timers tur med overnatning. Men forslaget lægger op til, at transportø-
rens forpligtelse er den samme.
Og som altid arbejder regeringen for at undgå administrative byrder, der ikke
tilfører nogen reel merværdi. Det gælder ikke mindst nogle af kravene til de
mindre operatører.
På det kommende rådsmøde skal forordningens anvendelsesområde og et
antal spørgsmål til medlemsstaterne drøftes.
Regeringen støtter en øget forbrugerbeskyttelse ved skibstransport. Vi lægger
fra dansk side derfor vægt på, at forordningen får et så bredt anvendelsesom-
råde som muligt.
Det vil sige, at forordningen også skal omfatte f.eks. transporter på floder, me-
re turistprægede ture og transporter til tredjelande i det omfang, det er juridisk
muligt. Og kravene skal gælde, uanset hvilket flag skibene sejler under.
Men der er behov for visse tilpasninger af teksten i forslaget. Der skal tages
højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for søfart, f.eks. søfart på
indre vandveje, lokal færgefart og ø-færger.
Kim Mortensen
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Pia Adelsteen
var ikke uenig i det, der står i samlenotatet om, at der skal være
en balance mellem de handicappedes og bevægelseshæmmedes rettigheder og
transportørernes forpligtelser, men hvis forslaget ikke bliver ændret, vil vi så sige
ja alligevel?
Hanne Agersnap
kunne støtte forhandlingsoplægget, men undrede sig over be-
mærkningen om, at skibsfarten var særligt påvirket af vejret, idet hun mente, det
samme gjaldt luftfarten. I hvert fald havde hun tit været ude for forsinkelser, fordi
man på grund af vejrsituationen ikke kunne lande i en bestemt lufthavn.
Transportministeren
svarede Pia Adelsteen, at Danmark kan støtte forslaget,
selv om vi ikke får vores synspunkter igennem. Men det var dog hans indtryk, at
vi får vores synspunkter igennem i vid udstrækning, idet flere andre lande har
samme synspunkter.
Han sagde til Hanne Agersnap, at der ikke er repressalier, hvis et fly bliver forsin-
ket på grund af vejret. Derfor er det meget logisk, at vi siger, det samme må gæl-
de for skibsfarten.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1040
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
4. Kommissionens meddelelse om EU’s maritime transportpolitik frem
mod 2018 - strategiske mål og anbefalinger
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2009) 0008
Rådsmøde 2935 – bilag 3 (samlenotat side 11)
KOM (2009) 0008 - bilag 1 (grundnotat af 17/2-09)
Transportministeren:
På rådsmødet skal der vedtages rådskonklusioner om
emnet.
Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner handler om, at vi
fortsat skal sikre stabile økonomiske rammebetingelser for skibsfarten, og vi
skal blive bedre til at fastholde og udvikle de menneskelige ressourcer på det
maritime område. Samtidig må vi fortsat arbejde for forbedringer af miljøet og
sikkerheden til søs. Fra dansk side støtter vi disse mål.
Meddelelsen indeholder mange gode initiativer. Fra dansk side vil vi ikke tage
endelig stilling til initiativerne, før der foreligger konkrete forslag. Først og
fremmest er det vores prioritet at sikre en effektiv gennemførelse og håndhæ-
velse af den regulering, der allerede eksisterer.
Danmark ser også helst, at nye initiativer gennemføres i FN’s Søfartsorgani-
sation, IMO.
Heldigvis anerkender både medlemslandene og Kommissionen det syns-
punkt, at skibsfartens internationale karakter kalder på global regulering af
området, og Kommissionens forslag om egentligt EU-medlemskab af IMO er
ikke kommet med i rådskonklusionerne.
I øvrigt forventer vi ikke problemer med vedtagelsen af rådskonklusioner på
rådsmødet.
Svend Auken
pegede på, at Danmark normalt tilstræber, at EU har en fælles
optræden udadtil. Det gælder f.eks. på luftfartsområdet. Men netop på søfartsom-
råder er det anderledes – måske inspireret af en stor rederivirksomhed på Espla-
naden – og ministeren modsætter sig, at Kommissionen kommer til at sidde med
ved bordet i IMO. På søfartsområdet er vi en stormagt, og vi optræder her som en
både egoistisk og selvisk stormagt. Det mente han, man måtte have en principiel
drøftelse med økonomi- og erhvervsministeren om på et tidspunkt. Det ville han
bede transportministeren meddele økonomi- og erhvervsministeren. Svend Au-
ken tilføjede dog, at linjen ikke var ny, og at også tidligere regeringer havde anlagt
den linje.
Hanne Agersnap
støttede Svend Aukens synspunkt om, at Danmark bør gå ind
for, at Kommissionen bliver repræsenteret i IMO.
Kim Mortensen
undrede sig også over, at Danmark ikke mente, EU skulle have
en central placering i IMO. Han var ked af, at man ikke kunne komme til at disku-
1041
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
tere dette spørgsmål med økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, og støt-
tede derfor formandens kritik heraf.
Transportministeren
lovede at sørge for at viderebringe Svend Aukens syns-
punkt til økonomi- og erhvervsministeren. Han gjorde dog opmærksom på, at vi
ikke modsætter os en koordinering af de europæiske synspunkter, men tværti-
mod finder det nyttigt, at vi kan fremføre fælles synspunkter, idet det også styrker
den danske position. Men vi vil ikke forpligte os til, at det er Kommissionen eller
det til enhver tid siddende formandskab, der skal repræsentere samtlige med-
lemslande, således at vi ikke har mulighed for fra dansk side at markere en selv-
stændig dansk position. Transportministeren tilføjede, at dette synspunkt måske
nok var påvirket af, at vi havde en stærk dansk position, men regeringen må også
tænke på, hvordan den bedst varetager de nationale interesser.
Lone Dybkjær
opfordrede til, at man venter med denne mere principielle diskus-
sion, til man kan føre den med økonomi- og erhvervsministeren.
Svend Auken
takkede for, at transportministeren ville viderebringe synspunktet til
økonomi- og erhvervsministeren. Han tilføjede, at det var fuldstændig naturligt at
tage spørgsmålet op, idet der i samlenotatet står, at vi modsætter os, at Kommis-
sionen får sæde i IMO.
1042
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
5. Meddelelse og handlingsplan fra Kommissionen til Rådet, Europa-
Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om etablering af et europæisk søtransportområde
uden barrierer
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2009) 0010
Rådsmøde 2935 – bilag 3 (samlenotat side 17)
Transportministeren:
Også her forventes der vedtaget rådskonklusioner på
rådsmødet.
Idéen bag et søtransportområde uden barrierer er, at det indre marked også
skal udstrækkes til søtransport. I dag bliver søtransport fra én medlemsstat til
en anden medlemsstat altid betragtet som international, selv når lasten består
af varer, der er i fri omsætning på det indre marked.
Det betyder, at transport af varer med skib er underlagt et komplekst sæt af
administrative procedurer, der gør søtransport mindre attraktiv i forhold til an-
dre transportformer.
Der nævnes en række tiltag i handlingsplanen, f.eks. om toldhåndtering og
koordinering ved kontroller og øget brug af it. Ingen af tiltagene lægger op til
en forringelse af sikkerhedsniveauet.
Fra regeringens side støtter vi varmt Kommissionens arbejde. Modtagelsen
hos de øvrige medlemsstater har også været meget positiv.
Et enkelt punkt har kort været oppe at vende under forhandlingerne: Et par
medlemsstater har foreslået, at der laves ét fælles transportdokument, som
kan dække forskellige transportformer.
Det afviser vi fra dansk side. Der er allerede lavet globale regler, der i til-
strækkelig grad varetager behovet – så er der ingen merværdi i at lave regio-
nale løsninger i EU. Et sådant fælles transportdokument er da heller ikke
nævnt i de seneste udkast til rådskonklusioner.
Jeg imødeser derfor ingen problemer i forhold til vedtagelsen af rådskonklusi-
oner på rådsmødet.
1043
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
667149_0026.png
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Beskæftigelsesdelen
FO
6. Forslag Rådet og Europa-Parlamentets direktiv til ændring af direktiv
2002/15 om tilrettelæggelse af arbejdstiden for personer, der udfører
mobile vejtransportaktiviteter
Generel indstilling
KOM (2008) 0650
Rådsmøde 2935 – bilag 2 (samlenotat side 1)
KOM (2008) 0650 - bilag 2 (grundnotat af 1/12-08)
KOM (2008) 0650 - bilag 3 (Henvendelse fra Dansk Transport og
Logistik om arbejdstid af 12/2-09)
Beskæftigelsesministeren:
På transportministrenes rådsmøde den 30. marts
2009 behandles et forslag om ændring af direktiv 2002/15 om tilrettelæggelse af
arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter. Direktivet er i
Danmark implementeret ved lov nr. 395 af 1. juni 2005 – lov om arbejdstid for
mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren.
Ændringsdirektivforslaget er sat på rådsmødets dagsorden til generel indstilling,
og efter drøftelser i transportarbejdsgruppen i løbet af de sidste måneder lader
det til, at der vil samle sig bred opbakning til det kompromisforslag, som nu er på
bordet. Det er derfor også meget sandsynligt, at Rådet forholdsvis snart vil få fo-
relagt et ændringsdirektivforslag til vedtagelse.
Derfor forelægger jeg sagen med henblik på forhandlingsoplæg.
Inden jeg kommer nærmere ind på, hvad ændringsdirektivforslaget indeholder, vil
jeg knytte nogle bemærkninger til processen og til baggrunden for forslaget.
Reguleringen af arbejdstiden for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsek-
toren har både et trafiksikkerhedsmæssigt og et arbejdsmiljømæssigt sigte. Det
grundlæggende regelsæt i forhold til trafiksikkerhed er køre- og hviletidsforordnin-
gen, der hører under Justitsministeriets ressort, og som gælder for både lønmod-
tagere og selvstændige, mens arbejdstidsreglerne kan ses som et supplement til
forordningen og i øvrigt som beskyttelseslovgivning for de pågældende lønmod-
tagere.
At både trafiksikkerhed og lønmodtagerbeskyttelse er bærende hensyn bag direk-
tivet ses blandt andet af, at såvel det gældende direktiv som ændringsdirektivfor-
slaget har hjemmel i Traktatens artikel 137, stk. 2, vedrørende social- og ar-
bejdsmarkedspolitik og i artikel 71 vedrørende foranstaltninger på transportområ-
det.
I EU er forhandlingerne om direktivet foregået i regi af Rådet for transport, tele-
kommunikation og energi, men da det er arbejdstid – og ikke køretid – der regule-
res i direktivet, hører direktivet under Beskæftigelsesministeriets ressort. Derfor er
det mig, der sidder her i dag, mens det på rådsmødet den 30. marts vil være
transportministeren, der repræsenterer Danmark ved drøftelsen af det foreliggen-
de forslag.
1044
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Umiddelbart var vi fra regeringens side temmelig skeptiske i forhold til Kommissi-
onens oprindelige forslag til ændringsdirektiv. Vi var således ikke glade for, at
forslaget indeholdt en uklar definition af det, man kalder ”falske selvstændige”, og
en bestemmelse om håndhævelse, der forekom problematisk i forhold til den
danske arbejdsmarkedsmodel.
Indtil for ganske nylig har det også været uklart, om der i transportarbejdsgruppen
kunne opnås enighed om at anbefale ændringerne til direktivet, og hvori disse
ændringer konkret ville bestå.
Formålet med ændringen af direktivet er at styrke håndhævelsen. I ændringsdi-
rektivet lægges der således op til, at de enkelte EU-lande til Kommissionen skal
indberette, hvordan direktivet vil blive håndhævet.
Endvidere lægges der op til, at de såkaldte falske selvstændige skal omfattes af
direktivet. Derimod er der ikke lagt op til, at reelt selvstændige skal omfattes. Det
begrunder Kommissionen med, at man har foretaget en analyse, der når frem til,
at det ikke giver mening at håndhæve direktivets regler over for selvstændige.
Et stort flertal af lande har taget Kommissionens vurdering til efterretning, men
lægger samtidig vægt på, at såkaldte falske selvstændige – altså personer, der
reelt er lønmodtagere, men som foregiver at være selvstændige – bliver omfattet
af direktivet. Yderligere giver direktivet mulighed for, at de lande, som vil gå videre
i forhold til de selvstændige, kan gøre det.
I forhold til de oprindeligt problematiske elementer kan jeg sige, at regeringen i
overensstemmelse med det udarbejdede grundnotat i sagen har forsøgt at påvir-
ke direktivet indholdsmæssigt, så det i højere grad blev bragt i overensstemmelse
med traditionerne på det danske arbejdsmarked.
Med hensyn til definitionen af ”falske selvstændige” er det regeringens principielle
opfattelse, at spørgsmålet om pro forma selvstændige bedst kan løses på natio-
nalt plan. Konkret er den foreslåede definition i det seneste kompromisforslag fra
formandskabet imidlertid ikke afvigende fra, hvad der allerede i dag er dansk
praksis.
I forhold til håndhævelsen er det på dansk initiativ lykkedes at få en betragtning
ind i direktivet, der henviser til parternes mulighed for at håndhæve lønmodtager-
nes rettigheder. Det vil fortsat være op til myndighederne at føre tilsyn med, om
der sker den fornødne registrering af arbejdstiden, og om oplysninger opbevares
efter forskrifterne, men vi er fra regeringens side tilfredse med, at de skærpede
krav til håndhævelse i medlemsstaterne kan gennemføres, uden at parternes
rolle i denne henseende svækkes.
Forslaget indeholder endelig visse tekniske ændringer og en ændret definition af
natarbejde, som giver mulighed for en lidt mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Disse elementer i forslaget kan regeringen uden videre støtte.
FO
På den baggrund mener regeringen ud fra en samlet vurdering, at Danmark kan
støtte forslaget til ændring af direktivet, som det nu foreligger i formandskabets
kompromisforslag. Der er tale om en generel opstramning i kravene til håndhæ-
1045
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
velse. Og det understreges, at også såkaldte ”falske selvstændige” er omfattet af
direktivet.
Diskussionen om, hvorvidt reelt selvstændige skal være omfattet af direktivet, er
indtil videre løst ved, at de lande, der vil gå videre, kan gøre det. Det er også fore-
slået, at Kommissionen på et senere tidspunkt skal tage spørgsmålet om selv-
stændige op igen. Det er værd at bemærke, at det på baggrund af Kommissio-
nens analyse kun er et meget lille antal lande, der har givet udtryk for, at selv-
stændige skal være omfattet, og disse lande er ikke afvisende over for forslaget,
som det ligger nu.
Samlet set finder regeringen således, at det foreliggende forslag er et fornuftigt
kompromis, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde for:
1.
2.
3.
4.
At fastholde de forslåede opstramninger vedrørende håndhævelsen af
direktivet.
At fastholde mulighederne for, at det enkelte medlemsland kan lade selv-
stændige være omfattet af direktivet.
At sikre, at en definition af ”falske selvstændige” er forenelig med den
nugældende danske praksis.
At arbejdsmarkedets parter vil kunne håndhæve lønmodtagernes
rettigheder i henhold til direktivet i samme omfang, som de hidtil har
kunnet.
På den baggrund mener regeringen altså, at det foreliggende kompromisforslag
kan støttes fra dansk side.
Pia Adelsteen
var ikke uenig i, at det kompromis, der foreligger, er fornuftigt. Så
vidt hun havde forstået, ville de selvstændige chauffører være omfattet af direkti-
vet, hvis det ikke skete den foreslåede ændring. Derfor er det vigtigt, at der sker
en ændring. Hun spurgte, hvad der sker, hvis Rådet når til enighed om ændrings-
direktivet, men Parlamentet ikke ønsker at støtte det. Hvad vil regeringen gøre,
hvis de selvstændige chauffører bliver omfattet?
Kim Mortensen
havde de samme betænkeligheder, som beskæftigelsesministe-
ren havde givet udtryk for, men nåede ikke frem til den samme konklusion. Han
mente, der var tre problemer i direktivforslaget. For det første fritages de selv-
stændige vognmænd, hvilket vil fratage dem den beskyttelse, lønmodtagerne har,
og underminere arbejdsmiljøet og færdselssikkerheden. For det andet vil det antal
timer, der køres om natten, blive forøget, hvilket også forringer færdselssikkerhe-
den. For det tredje vil det blive vanskeligt at håndhæve den adskillelse, der er
mellem selvstændige og ”falske selvstændige”. Han mente, resultatet af direktiv-
forslaget ville blive, at der bliver oprettet et stort antal enkeltmandsfirmaer, der
begynder at køre som selvstændige.
Hvis direktivet bliver vedtaget, vil regeringen så fritage selvstændige vognmænd i
Danmark?
Per Clausen
spurgte, om beskæftigelsesministeren ikke er enig i, at bestemmel-
serne i det almindelige arbejdstidsdirektiv og arbejdstiden for chauffører også kan
1046
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
have færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser, og at hvis man forringer ar-
bejdstidsreglerne for chauffører, vil det sandsynligvis også føre til en forringelse af
færdselssikkerheden.
Når beskæftigelsesministeren kender til forholdene i dag på det danske lastbils-
marked, hvor det ikke går ret godt med at få skabt ordnede forhold, synes han så,
det er en god idé at åbne op for en række fortolkninger af, hvorvidt chaufførerne
er selvstændige eller ej? Per Clausen mente, det hul ville blive udnyttet meget
effektivt, og at en række firmaer ville få chaufførerne omdøbt til at være selvstæn-
dige. Er det ikke rigtigt, at opmærksomheden under natarbejde er begrænset i
forhold til dagarbejde?
Hanne Agersnap
syntes ikke, der var noget galt i, at en selvstændig laver sit
regnskab om natten, men problemet er, når han kører om natten. Det går ud over
arbejdsmiljøet og færdselssikkerheden. Derfor syntes hun, det var et uskønt
kompromis, man var nået frem til. Hun forstod ikke helt beskæftigelsesministe-
rens argument for, at de selvstændige ikke skulle være omfattet, og nævnte, at
også selvstændige busvognmænd er omfattet at køre- og hviletidsbestemmelser-
ne.
Lone Dybkjær
bad beskæftigelsesministeren redegøre for, hvad ændringsdirek-
tivet betyder i Danmark helt konkret. Desuden ville hun gerne have forklaret for-
holdet mellem dette direktiv og køre- og hviletidsbestemmelserne.
Personligt havde hun ikke noget imod, at lastbilerne kørte om natten, hvilket er ret
sikkert, fordi der ikke er så megen trafik. Men problemet opstår, hvis chaufførerne
også kører hele dagen. Hvordan ser virkeligheden ud på det område?
Hun spurgte, om beskæftigelsesministeren har tiltro til, at der vil ske en kontrol i
alle lande i Europa.
Beskæftigelsesministeren
svarede først generelt, at de lønmodtagere, der er
omfattet af dette direktiv, er personer, der deltager i transporter, som er omfattet
af køre- og hviletidsforordningen, som blev revideret i 2006. Anvendelsesområdet
er derfor først og fremmest langturschaufførerne i busser og lastbiler. Lønmodta-
gere, der ikke er omfattet af køre- og hviletidsforordningen, er heller ikke omfattet
af direktivets arbejdstidsregler. Det gælder f.eks. buskørsel på ruter under 50 ki-
lometer. Bybuschauffører er ikke omfattet af direktivet, men de er omfattet af det
generelle arbejdstidsdirektiv, som dog fastsætter, at visse bestemmelser ikke
gælder for mobile lønmodtagere. Beskæftigelsesministeren indrømmede, at det
ikke er let at overskue de forskellige regelsæt, men ændringsdirektivet omfatter
de arbejdstidsregler, som bygger på køre- og hviletidsbestemmelserne, og angår
chauffører, som kører lastbiler over 3,5 tons, og som kører lange strækninger.
Kontrollen hører under Justitsministeriets ressort, og tilsynet med, at køre- og hvi-
letidsforordningens bestemmelser overholdes, ligger hos Rigspolitiet. Kontrollen
med, at køretiden ikke overtrædes, finder i høj grad sted ude på vejene ved politi-
ets foranstaltning.
Direktivet indeholder bestemmelser om registrering af lønmodtagernes arbejdstid
og om, hvordan man skal opbevare de oplysninger. Sigtet med disse bestemmel-
1047
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
ser er først og fremmest trafiksikkerheden, og det er politiet, der står for håndhæ-
velsen af disse bestemmelser.
Beskæftigelsesministeren sagde til Pia Adelsteen, at det var korrekt opfattet, at
hvis man ikke foretager nogen ændringer, er selvstændige omfattet. Men samti-
dig må man sige, at der vil være umådeligt store praktiske vanskeligheder med at
kontrollere selvstændiges arbejdstid. Faktisk skulle man lave en 24 timers over-
vågning alle årets dage, idet man også skal sikre, at chaufføren f.eks. ikke om
natten udarbejder planer for kørslen i stedet for at skrive breve til familiemedlem-
mer. Beskæftigelsesministeren mente, det ville blive alt for ressourcekrævende.
Han fremhævede, at køre- og hviletidsbestemmelserne også gælder for selv-
stændige chauffører.
Beskæftigelsesudvalget i Parlamentet har tidligere på måneden forkastet Kom-
missionens oprindelige forslag, idet det navnlig var imod, at selvstændige bliver
undtaget fra direktivet. Sagen skal drøftes i plenarforsamlingen i maj måned, men
vi kender endnu ikke Parlamentets stilling til det kompromisforslag, vi drøfter i
dag.
Problemet med ”falske selvstændige” kender vi også inden for andre områder, og
det har vi en rimelig fast praksis for i Danmark. Ved afgørelsen af, om de reelt er
selvstændige, ser man bl.a. på, om hvervgiveren har almindelig adgang til at fast-
sætte generelle og konkrete instrukser, om vederlaget udbetales periodevis, om
hvervgiveren afholder udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, om den
pågældende selv kan lede og fordele arbejdet, og om han har lov til at udføre
arbejde for andre.
Med hensyn til natarbejde er det bestemt, at Kommissionen senest i 2009 skal
evaluere natarbejdsbestemmelsen i forhold til trafiksikkerheden, konkurrencefor-
hold, erhvervets struktur og sociale forhold. Natarbejdsbestemmelsen har været
omstridt i en række medlemsstater, idet fordelen ved at køre om natten forsvin-
der, hvis der indføres begrænsninger i natarbejdet. Efter det nuværende direktiv
er alt arbejde, der udføres i natteperioden, natarbejde, også hvis man kun kører 5
minutter efter at natten er begyndt. Derfor bliver der nu indført en 2 timers regel,
således at op til 2 timer af kørslen godt kan udføres i natteperioden.
I svaret til Per Clausen sagde beskæftigelsesministeren, at der også i det almin-
delige direktiv er en bestemmelse om, at noget af arbejdet godt kan ligge om nat-
ten. Her er grænsen 3 timer. Beskæftigelsesministeren mente, Kommissionens
ændringsforslag på dette punkt afspejler en fornuftig balance.
Beskæftigelsesministeren sagde i svaret til Lone Dybkjær, at alle lande, inklusive
Danmark, skal indrapportere til Kommissionen, hvad de gør for at kontrollere reg-
lerne. Det giver måske ikke de store ændringer i Danmark, men der er andre lan-
de, hvor kontrollen i dag ikke fungerer optimalt.
Pia Adelsteen
kunne godt gå med til regeringens forhandlingsoplæg, men spurg-
te, hvad regeringen vil gøre, hvis Parlamentet siger nej, og de selvstændige bliver
omfattet af direktivet, hvilket hun mente ville være et stort problem.
1048
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Kim Mortensen
syntes, det fremgik tydeligt af beskæftigelsesministerens svar, at
man vil kunne bruge selvstændige vognmænd til at underminere lønmodtagerbe-
skyttelsen og dermed forvrænge konkurrencen og forringe færdselssikkerheden.
Man kan altid opregne en række vanskeligheder ved at kontrollere, men på en
række områder har vi nogle regler, som vi går ud fra at borgerne overholder, og
så kontrollerer myndighederne, om det sker. Umiddelbart kunne Socialdemokra-
terne ikke støtte forhandlingsoplægget og mente, Danmark skal tale for at opret-
holde det nuværende direktiv.
Lone Dybkjær
spurgte, hvad den reelle forskel i Danmark bliver for en lønmod-
tager, der kører en bil, som vejer over 3,5 tons, og en selvstændig, som kører
samme slags bil.
Hanne Agersnap
nærede bekymring for, at hvis vi får mange selvstændige
vognmænd, vil det presse arbejdsforholdene også for chauffører, som er lønmod-
tagere, idet det giver ulige konkurrence. Derfor kan SF ikke støtte forhandlingsop-
lægget.
Beskæftigelsesministeren
afviste, at der sker nogen forringelse i forhold til de
gældende regler, og pegede på, at der tværtimod sker en række opstramninger
ved, at landene nu skal indrapportere til Kommissionen, hvordan de kontrollerer,
at reglerne overholdes. Han pointerede, at køre- og hviletidsbestemmelserne og-
så gælder for selvstændige.
For lønmodtagere gælder udover køre- og hviletidsbestemmelserne også direkti-
vets regler om arbejdstid. Han mente, de ændringer, der vil ske i Danmark, vil
være på marginalerne, men en af ændringerne vil være den ændrede definition af
natarbejde, hvor reglerne blive mere fleksible.
For så vidt angår de selvstændige har Kommissionen klart sagt, at man ikke kan
kontrollere, om reglerne overholdes, når det gælder selvstændige.
I Danmark forventer vi ikke, at ændringen får den helt store betydning, men den
vil have betydning i andre medlemslande.
Lone Dybkjær
gentog sig spørgsmål om, hvordan en chaufførs arbejdsmulighe-
der ændres, hvis han går over fra at være lønmodtager til at blive selvstændig.
Kan han så f.eks. stå op kl. 3 om natten?
NOT
Beskæftigelsesministeren
pointerede igen, at køre- og hviletidsbestemmelser-
ne også gælder for selvstændige, men arbejdstidsreglerne gælder ikke for selv-
stændige. Derefter gennemgik beskæftigelsesministeren arbejdstidsreglerne de-
taljeret og nævnte, at hovedreglen er, at arbejdstiden ikke må overstige 48 timer i
gennemsnit over en 4 måneders periode. Desuden gennemgik han detaljeret
køre og hviletidsbestemmelserne. Da såvel Lone Dybkjær som formanden bad
om at få udpeget de væsentligste forskelle, lovede beskæftigelsesministeren at
fremsende et notat, som gav svaret på Lone Dybkjærs spørgsmål.
Formanden
takkede herfor og tilføjede, at man ikke behøvede tage alle detaljer
med, og at man godt måtte skrive det på dansk, så almindelige mennesker kan
forstå det.
1049
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Anne Grete Holmsgaard
forstod svaret sådan, at der for en selvstændig ikke er
nogen begrænsning på den ugentlige arbejdstid, men kun på den daglige køretid.
Pia Adelsteen
forstod, at alle skulle overholde køre- og hviletidsbestemmelserne,
og det er dem, der har betydning for færdselssikkerheden. Hun fandt det meget
naturligt, at man ikke fastsatte en maksimal ugentlig arbejdstid for en selvstændig,
idet man ikke kan banke en virksomhed op, hvis man ikke må arbejde mere end
48 timer om ugen.
Lone Dybkjær
spurgte, om man kunne parallelisere det med, at en lærer godt
måtte have et bijob, så arbejdstiden kom over 48 timer.
Beskæftigelsesministeren
sagde, at for ansatte chauffører er det udtrykkelig
fastsat, at arbejdstiden for en anden arbejdsgiver regnes med.
Lone Dybkjær
var ikke blevet overbevist af beskæftigelsesministerens svar om,
at trafiksikkerheden ville være i orden, og kunne derfor ikke støtte forhandlingsop-
lægget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Ra-
dikale Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
1050
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
667149_0033.png
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Transportdelen
Transportministeren:
Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-
nen for rådsmødet den 30. marts 2009.
Jeg vil først forelægge de fem sager, som er på rådsmødedagsordenen. De er
alle til udvalgets orientering. Der er enten tale om sager, som jeg har forelagt for
udvalget før, eller sager af begrænset rækkevidde. Ét af punkterne er et eventu-
eltpunkt, men det er et nyt forslag og derfor ønsker jeg at orientere udvalget om
det.
Afslutningsvis vil jeg forelægge yderligere fire forslag, som alle er til forhandlings-
oplæg. Det er kun ét af dem, der er på dagsordenen for rådsmødet, og det er
som et eventueltpunkt. De andre er forslag, som Kommissionen har fremsat siden
det forrige rådsmøde den 9. december sidste år, og som der nu er påbegyndt
forhandlinger om.
Først vil jeg forelægge dagsordenpunkterne for rådsmødet den 30. marts.
7. Revision af Eurovignette-direktivet om afgifter på tunge
godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer
Politisk drøftelse
KOM (2008) 0436
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 139, side 525 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 5/12-08)
Transportministeren:
Dagsordenspunkt 7 vedrører forslag til ændring af direktiv
om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Det kal-
des også Eurovignet-direktivet.
Jeg har redegjort for dette direktivforslag i udvalget tidligere. Forslaget er et led i
en grøn transportpakke og skal gøre det muligt for de medlemslande, der ønsker
det, at opkræve afgifter svarende til de såkaldte eksterne omkostninger i form af
luftforurening, støj og trængsel.
Forslaget blev ikke vedtaget på rådsmødet i december, og der er stadig flere
udeståender i forhandlingerne. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet til
politisk drøftelse og forventes heller ikke denne gang at blive vedtaget.
Drøftelsen vil tage udgangspunkt i to temaer, som er sendt til medlemslandene.
Dels indførelsen af en trængselsafgift og dels spørgsmålet om øremærkning af
afgiftsprovenuet, som er de to væsentligste udeståender.
Jeg vil fremføre de danske synspunkter i tråd med det forhandlingsmandat jeg fik
her i udvalget i december.
1051
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
For så vidt angår en indførelse af en trængselsafgift, så støtter Danmark dette,
men arbejder for, at en indførelse også omfatter en lignende trængselsafgift for
andre vejbrugere.
For så vidt angår en øremærkning af afgiftsprovenuet, så er Danmark principielt
imod dette.
1052
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
8. Marco Polo-program for EF-tilskud til forbedring af
godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo II-
programmet)
Orientering
KOM (2008) 0847
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 14)
KOM (2008) 0847 – bilag 2 (grundnotat af 29/1-09)
Transportministeren:
Jeg vil nu gå videre til dagsordenpunkt 8, som er et æn-
dringsforslag til Marco Polo-støtteprogrammet, som har til formål at give midlerti-
dig støtte til projekter, der overflytter godstransport fra vej til bane, sø eller indre
vandveje.
Forslaget indebærer nogle mindre tiltag, der har til formål at gøre støtteprogram-
met mere effektivt.
Baggrunden er, at Kommissionens analyser viser, at Marco Polo II-programmet
sandsynligvis ikke vil opnå det fastlagte mål i relation til skifte af transportform fra
vejtransport til jernbanetransport, søtransport eller indre vandvejstransport målt i
tonkilometer.
Kommissionen vil forbedre programmets effektivitet gennem en række mindre
tiltag, der bl.a. skal gøre det lettere for mindre virksomheder at søge om støtte, og
at tærskelen målt i tonkilometer for deltagelse i programmet sænkes. Kommissio-
nen vil desuden forhøje støttebeløbet til det enkelte projekt. Endelig vil de admini-
strative procedurer for deltagelse i programmet blive forenklet.
Det er regeringens generelle holdning, at man bør begrænse tilskud til erhvervsli-
vet og i stedet skabe bedre rammebetingelser. Det er dog samtidig regeringens
holdning, at der er behov for at skabe en bedre sammenhæng mellem de forskel-
lige transportformer for dermed at gøre det europæiske transportsystem mere
sammenhængende, effektivt og bæredygtigt.
Regeringen støtter derfor hensigten med Kommissionens forslag om at effektivi-
sere Marco Polo-programmet.
Kim Mortensen
syntes, regeringens holdning var rigtigt, men havde forståelse
for Danske Havnes synspunkt om, at det ikke er rigtigt at fastsætte, at hjælpein-
frastruktur kun må udgøre 10 pct. af et projekts samlede omkostninger.
1053
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
9. Handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer i
Europa
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2008) 0886
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 19)
KOM (2008) 0886 – bilag 1 (grundnotat af 18/2-09)
Transportministeren:
Dagsordenspunkt 9 vedrører Kommissionens meddelelse
om en handlingsplan for en synkroniseret udbygning af intelligente transportsy-
stemer – det såkaldte ITS – inden for EU's vejtransport. Handlingsplanen har til
formål at fremskynde, harmonisere og koordinere udbygningen af ITS på vejom-
rådet og etablere kontaktflader til ITS anvendt inden for andre transportformer.
Det er Kommissionens vurdering, at ITS vil kunne bidrage til at løse en række af
transportsystemets udfordringer, men at ITS i dag tages i brug for ukoordineret og
uden klar harmonisering på tværs af medlemsstaterne.
Der er fremlagt et udkast til rådskonklusioner om meddelelsen, hvori der lægges
op til, at Rådet vil støtte målsætningen i meddelelsen og anerkende behovet for at
fjerne de barrierer, der forhindrer en EU-dækkende ibrugtagning af ITS, herunder
en lovgivnings- og/eller en standardiseringsindsats dér, hvor der er behov for det.
Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for målsætningen i Kommissi-
onens meddelelse, idet harmoniserings- og innovationstiltag, som medfører en
mere effektiv, trafiksikker og bæredygtig udnyttelse af transportinfrastrukturerne,
generelt hilses velkommen.
Regeringen har dog nogle generelle betragtninger i forhold til rådskonklusionerne.
Det er vigtigt, at værdien af de investeringer, der allerede er gjort i medlemssta-
terne på ITS-området i form af trafikinformation og trafiksikkerhed, sikres.
Det bør desuden fremgå af rådskonklusionerne, at omkostningseffektivitet skal
være styrende for ibrugtagningen af ITS. Det vil sige, at alle tiltag skal gøres til
genstand for en grundig analyse og vurdering.
Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet.
1054
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
10. Masterplan for lufttrafikstyring (ATM Master plan)
Vedtagelse af rådsbeslutning og rådsresolution
KOM (2008) 0750
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 29)
KOM (2008) 0750 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 16/1-09)
KOM (2008) 0750 – bilag 1 (grundnotat af 22/12-08)
Transportministeren:
Dagsordenspunkt 10 handler om Kommissionens medde-
lelse om en masterplan for lufttrafikstyring. Masterplanen skal tegne udviklingen
og implementeringen af den samlede luftfartspakke, der består af forordningerne
om EASA og SES II, som jeg forelagde for udvalget i december sidste år.
Masterplanen medfører et skifte fra luftrumsbaserede operationer til operationer
baseret på kortest mulig flyvevej.
Der vil desuden være en samordnet planlægning, så alle parter, der berøres af
afviklingen af flytrafikken fra afgangsgate til ankomstgate, kan planlægge deres
aktiviteter på grundlag af resultater, som systemet vil frembringe.
Masterplanen vil dertil medføre nye teknologier, der vil gøre navigationen under
flyvningen mere præcis og dermed kan udnytte kapaciteten i luftrummet og luft-
havne maksimalt.
Regeringen er generelt positiv over for masterplanen og mener, at denne vil være
et godt udgangspunkt for gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum.
Der foreligger et udkast til en rådsbeslutning, hvori Rådet godkender ATM-
masterplanen, samt et udkast til rådsresolution vedrørende godkendelse af ma-
sterplanen. Regeringen agter at tilslutte sig dette.
1055
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
11. Relationer med tredjelande: En civil luftfartsaftale med Canada
Vedtagelse
KOM (2009) 0062
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 35)
Transportministeren:
Dagsordenspunkt 11 drejer sig om Kommissionens for-
slag om at indgå en luftfartsaftale med Canada. Rådet bemyndigede i 2007
Kommissionen til at indlede forhandlinger med Canada, og der foreligger nu et
udkast til en aftale.
Aftalen skal afløse medlemslandenes – herunder Danmarks – bilaterale luftfarts-
aftaler med Canada.
Regeringen støtter den igangværende proces mod større liberalisering i internati-
onal civil luftfart og støtter den foreliggende aftale.
1056
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
FO
12. Fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i
Fællesskabets lufthavne
Orientering
KOM (2009) 0121
Rådsmøde 2935 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
Transportministeren:
Det drejer sig om et forslag, som Kommissionen netop har
fremsat, og som den ønsker at få behandlet på dette rådsmøde. Det er et even-
tueltpunkt, men Kommissionen ønsker sagen hastebehandlet, hvorfor jeg fore-
lægger det til forhandlingsoplæg for udvalget nu.
Forslaget er en revision af en gældende forordning om tildeling af ankomst- og
afgangstidspunkter – de såkaldte slots – i Fællesskabets lufthavne. Den nuvæ-
rende forordning giver luftfartsselskaberne ret til at videreføre slots fra fartplans-
sæson til fartplanssæson, hvis de har udnyttet mindst 80 pct. af de tildelte slots.
Denne regel kaldes også ”use it or lose it”-reglen.
I den nuværende økonomiske krise er det for mange selskaber nødvendigt at
reducere trafikbetjeningen, men for ikke at miste slots vil de være nødt til at op-
retholde en ulønsom beflyvning.
Kommissionen foreslår, at kravet om udnyttelse af mindst 80 pct. af de tildelte
slots suspenderes midlertidigt for sommersæsonen 2010 målt i forhold til som-
mersæsonen 2009.
I forslaget ligger en afvejning mellem hensynet til kontinuitet, forsyningssikkerhed
og forretningsmæssig sikkerhed på den ene side og ønsket om dynamik og stør-
re konkurrence på den anden side.
Regeringens holdning er, at i der i stedet for en fuldstændig suspension af ”use it
or lose it”-reglen eksempelvis kan stilles krav om udnyttelse af en mindre procent
af de tildelte slots end de normalt gældende 80 pct. Derved vil det ikke blive mu-
ligt for et luftfartsselskab at ophøre helt med anvendelsen af en række slots og
samtidig bevare retten til de pågældende slots, men det vil være nødvendigt for
selskabet at opretholde en vis anvendelse.
Ifølge høringssvaret fra Airport Coordination Denmark, der koordinerer tildelingen
af slots i Danmark, vil en sådan metode i øvrigt være langt lettere at håndtere for
koordinatorerne rent praktisk.
FO
Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund:
At man fra dansk side arbejder for en vedtagelse af forslaget, men såle-
des at der ikke gives mulighed for luftfartsselskaber til at ophøre helt med
anvendelsen af slots uden at miste de pågældende slots.
Men at man fra dansk side i sidste instans vil kunne tilslutte sig forslaget,
idet der lægges vægt på den klare tidsafgrænsning i suspensionen af
reglerne.
1057
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Lone Dybkjær
kunne godt se, at det kunne være rimeligt midlertidigt at ophæve
reglen om, at slots skal leveres tilbage, hvis de ikke benyttes, men hun syntes
også, det var fint, at man ikke kunne gå ned til nul og bevare sine slots. Hun rejste
imidlertid spørgsmålet, hvad det betyder for passagererne, idet hun ikke mente,
uudnyttede slots var til gavn for passagererne.
Kim Mortensen
syntes, regeringens linje lød fornuftig. Han spurgte, om man vid-
ste noget om, hvorvidt faldet i lufttrafik medførte en overførsel fra rutetrafik til tu-
risttrafik.
Transportministeren
sagde, at vi må forvente, at Kommissionen ret hurtigt vil
bringe forslaget frem til en afgørelse – også fordi sommersæsonen starter den 29.
marts. Derfor vil forslaget formentlig komme på som et A-punkt på et andet råds-
møde. På den baggrund må regeringen have et mandat nu.
På Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvad forslaget betyder for passagererne, sva-
rede transportministeren, at der bliver færre afgange og ankomster, idet luftfarts-
selskaberne så ikke behøver udnytte deres slots eller ikke behøver udnytte dem
så meget. Det betyder, at flyene vil blive fyldt mere op, hvilket giver en bedre
økonomi, og også ud fra en energimæssig og klimamæssig vinkel vil det være
fornuftigt. Men samtidig begrænser det konkurrencen, idet det begrænser mulig-
hederne for andre selskaber, som måske ville kunne flyve billigere. Så sagen er
ikke sort/hvid. I sidste ende kan vi gå med til forslaget, fordi vi er i en særlig dårlig
konjunktursituation, men transportministeren ville arbejde for, at hvis man slet ikke
udnytter sine slots, mister man dem. Vi går ind for, at man sænker procenten, så
man kun behøver udnytte slotsene 50 pct. eller 60 pct. Forslaget vil under alle
omstændigheder være til fordel for de store luftfartsselskaber.
I relation til Kim Mortensens spørgsmål, om det vil få betydning for forholdet mel-
lem almindelige luftfartsselskaber og lavprisselskaber, sagde transportministeren,
at ham bekendt var der ikke problemer med slots i Københavns Lufthavn i øje-
blikket, fordi der ikke var så mange afgange og ankomster, så for Københavns
Lufthavn vil konkurrencebegrænsningen ikke være så udtalt.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1058
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
FO
13. Buspassagerers rettigheder
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0817
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 40)
KOM (2008) 0817 – bilag 1 (grundnotat af 27/1-09)
Transportministeren:
Dette forslag og de følgende, er som nævnt ikke på dags-
ordenen. Jeg forelægger dem, fordi det er både min og udvalgets holdning – for-
manden og jeg har jo tidligere diskuteret det – at det er vigtigt at fremlægge sa-
gerne tidligt. Det giver mulighed for, at vi har et mandat, når vi behandlet forsla-
gene i arbejdsgrupperne på et tidligt tidspunkt. Det er en fordel både for ministe-
ren og også for Europaudvalget, der dermed får lejlighed til at gå ind i sagerne på
et tidligt tidspunkt og præge dem.
Dette forslag handler om buspassagerers rettigheder.
Forslaget har til formål at sikre tilstrækkelig beskyttelse af buspassagerers ret-
tigheder, herunder handicappede og bevægelseshæmmede passagerer.
Forslaget er blevet behandlet én gang i Rådets arbejdsgruppe.
Forslaget indeholder regler på fem overordnede områder:
1. Forordningen skal sikre beskyttelsesniveau og harmoniserede regler om bus-
selskabers erstatningsansvar.
2. Der fastsættes regler, der forhindrer diskrimination på baggrund af handicap
eller nedsat mobilitet i forbindelse med bestilling af en busrejse eller ombordstig-
ning.
3. Der fastsættes regler, der forpligter busselskaberne i tilfælde af rejseafbrydel-
ser, aflysninger eller forsinkelser.
4. Der fastsættes regler, der skal sikre en tilstrækkelig informering af passagerer
samt behandling af klager.
5. Medlemsstaterne skal desuden udpege et organ, der har ansvaret for at hånd-
hæve forordningen.
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for alle tiltagene i forordningen
med undtagelse af det, der drejer sig om rettigheder for handikappede og bevæ-
gelseshæmmede passagerer.
Regeringen er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt, at handicappede og bevægel-
seshæmmede får mulighed for at benytte offentlig servicetrafik i videst muligt om-
fang, og at kollektive transportmidler i videst muligt omfang indrettes handicap-
venligt.
Regeringen vurderer dog, at den gældende danske ordning med individuel han-
dicapkørsel for svært bevægelseshæmmede giver mulighed for en særlig tilpas-
set dør-til-dør transport for bevægelseshæmmede, som er betydelig mere attrak-
tiv end de krav til handicappede og bevægelseshæmmedes adgang til bustrans-
port, som Kommissionen foreslår.
1059
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Det er desuden forbundet med store omkostninger at gøre busser og busstatio-
ner handicapvenlige, og det er derfor vurderingen, at midlerne kan bruges bedre
ved i stedet at bibeholde den danske særordning med individuel handicapkørsel.
Det er regeringens holdning, at der bør indføjes lignende fritagelses- og dispensa-
tionsmuligheder som de muligheder, der er i forordningen om jernbanepassage-
rers rettigheder og forpligtelser. Disse dispensations- og fritagelsesmuligheder
indebærer, at indenlandsk personbefordring med jernbane kan fritages fra forord-
ningen i 5 år med mulighed for yderligere fritagelse i yderligere fem år to gange.
Samt at der er mulighed for permanent at fritage personbefordring i byer, forstæ-
der og regioner fra forordningens anvendelsesområde.
Regeringen noterer sig, at kravene om kompensation ved forsinkelser på busrej-
ser af en varighed over 3 timer, i en dansk kontekst stort set alene er relevant for
fjernbusruter. Disse drives kommercielt som et frit erhverv, og regeringen vil der-
for udtrykke bekymring over at introducere en ny – og potentielt omkostningsfor-
øgende – regulering af erhvervet.
FO
Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund at regeringen:
• Støtter princippet i, at handicappede og bevægelseshæmmede får mulighed for
at benytte offentlig service og bustrafik i videst muligt omfang, og at kollektive
transportmidler i videst muligt omfang indrettes handicapvenligt.
• Lægger afgørende vægt på, at medlemslandene får mulighed for at opretholde
eller justere nationale regler for befordring af bevægelseshæmmede, hvis disse
regler tilgodeser bevægelseshæmmedes rettigheder og muligheder for befordring
bedre end de af Fællesskabet foreslåede regler på busområdet.
• Lægger vægt på, at der åbnes for en mulighed for permanent at fritage busbe-
fordring i byer, forstæder og regioner fra forordningens anvendelsesområde.
• Lægger vægt på at minimere de omkostningsforøgende tiltag for fjernbuser-
hvervet, da der er tale om et frit erhverv.
Lone Dybkjær
pegede på, at handicapkørslen ligger i et helt andet regi, som
transportministeren ikke har noget at gøre med. Derfor mente hun ikke, der var
nogen sikkerhed for, at den blev opretholdt. I øvrigt pegede hun på, at man fortol-
ker reglerne meget forskelligt i de forskellige kommuner.
I øvrigt pegede hun på, at man ikke kun skal tænke på de handicappede, men
også på de mange ældre, som ikke går så godt.
Pia Adelsteen
kunne til dels godt forstå det, der blev sagt om, at den handicap-
kørsel, vi kender herhjemme, er bedre end det, der foreslås af Kommissionen,
men i øjeblikket har de handicappede ret til befordring en gang om ugen. Derfor
ville det være godt, hvis stationer o.lign. blev sådan indrettet, at de kunne komme
ud flere gange om ugen. Hun var godt klar over, at det blev meget dyrt, hvis vi
skulle lave alle vore stationer om til at kunne håndtere handicappede, men det var
værd at tænke over, når det drejer sig om fremtidige byggerier.
Transportministeren
bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at handicapkørslen i
vid udstrækning ligger i et andet regi, men der er jo regler om handicapkørsel i lov
1060
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
om trafikselskaber, som er i Transportministeriets regi. Loven fastsætter visse
minimumsregler om den service, trafikselskaberne skal sikre de svært bevægel-
seshæmmede. Transportministeren mente, vi skulle lægge op til, at i det omfang
der er en forpligtelse til handicapkørsel, kan disse regler træde i stedet for et fæl-
les europæisk regelsæt, men det skal ikke gælde, hvis der blot er tale om en
handicapkørsel, som på mere eller mindre frivillig basis finder sted i nogle kom-
muner.
Han var godt klar over, at forslaget ikke kun er interessant for handicappede og
bevægelseshæmmede, men også for ældre.
Transportministeren var enig med Pia Adelsteen i, at vi skal tænke handicapven-
lighed ind alle mulige steder, ikke mindst i forbindelse med terminaler. I den for-
bindelse pegede han på, at et bredt flertal i Folketinget netop havde vedtaget en
infrastrukturpakke på transportområdet, hvor vi i høj grad fokuserer på bedre ad-
gang.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1061
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
FO
14. Konkurrencebaseret godstransport
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0852
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 51)
KOM (2008) 0852 – bilag 1(grundnotat af 28/1-09)
Transportministeren:
Det tredje forslag, der forelægges, er et forordningsforslag
om konkurrencebaseret godstransport. Det er et forslag, der har til formål at for-
bedre afviklingen af den grænseoverskridende godstransport i EU.
Forslaget er blevet behandlet tre gange i Rådets landtransportarbejdsgruppe.
Forslaget indebærer bl.a., at medlemslandene skal etablere såkaldte godskorri-
dorer, som skal omfatte særlige jernbanestrækninger gennem medlemsstaterne,
samt ”strategiske terminaler”, som skal være placeret ved godskorridorerne.
Godskorridorerne skal skabe et sammenhængende grænseoverskridende trans-
portnet i EU.
Forvaltningen af en godskorridor varetages af et styreorgan, som etableres som
en uafhængig retlig enhed – eventuelt som en europæisk økonomisk firmagrup-
pe.
Forslaget indeholder også begrebet ”prioriteret gods”, som er særligt tidsfølsomt
gods, der bør drage fordel af en hurtig og præcis transporttid. Indførelsen af ”prio-
riteret gods” betyder bl.a., at godskorridorens styreorgan skal reservere den nød-
vendige kapacitet på banenettet til dette ”prioriterede gods”.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens ønske om at forbedre
jernbanegodstrafikkens konkurrenceevne. Ved at flytte en større andel af gods-
transporten til jernbane kan man opnå betydelige miljømæssige forbedringer, li-
gesom det vil have en positiv effekt på trængselsproblemer på vejnettet.
Det er dog samtidig regeringens opfattelse, at dette forslag indeholder nogle me-
get vidtrækkende tiltag, herunder tiltag som regeringen må stille sig afvisende
over for.
Det er for regeringen vigtigt at slå fast, at disponeringen af det statsejede og
-finansierede banenet er en national opgave, og at det derfor er uacceptabelt, at
det foreslåede nye styreorgan får status af en økonomisk firmagruppe – med de
retlige konsekvenser det indebærer.
Det er desuden regeringens holdning, at en indførelse af ”prioriteret gods” vil på-
virke afviklingen af den nationale passagertransport i markant negativ retning. Der
er allerede med samme formål oprettet et tæt og smidigt samarbejde mellem in-
frastrukturforvalterne i nabolandene om køreplanlægningen og trafikafviklingen i
de internationale korridorer på tværs af grænserne.
Regeringen er dog positiv over for, at der skabes transparens i den service, der
udføres på de foreslåede godskorridorer, via arbejdsgrupper mellem infrastruktur-
forvaltere og ejere af ”strategiske terminaler”. Regeringen er ligeledes positiv
overfor, at der skabes transparens for brugere af infrastrukturen i form af forbed-
1062
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
rede netvejledninger, forretningsbetingelser for brug af terminaler og etablering af
tilgængelige kvalitetsindikatorer.
FO
Mit forslag til forhandlingsoplæg er derfor,
at man fra dansk side lægger afgørende vægt på:
At disponeringen af det statsejede og -finansierede banenet forbliver en
national opgave.
At det foreslåede styreorgan ikke får status som ”en europæisk økono-
misk firmagruppe” med de retlige konsekvenser, der udspringer heraf.
At forslagets del, der omhandler ”prioriteret gods”, hvorefter godstrans-
port under visse forhold skal gives fortrinsret i forhold til passagertrans-
port, udgår eller ændres markant.
At skabe transparens i den service, der udføres på de foreslåede gods-
korridorer via arbejdsgrupper mellem infrastrukturforvaltere og ejere af
”strategiske terminaler”.
At skabe transparens for brugere af infrastrukturen i form af forbedrede
netvejledninger, forretningsbetingelser for brug af terminaler og etable-
ring af tilgængelige kvalitetsindikatorer.
At styrke det allerede eksisterende samarbejde mellem infrastrukturfor-
valtere i nabolandene om køreplanlægning og trafikafvikling i de interna-
tionale korridorer på tværs af grænserne.
at man fra dansk side i øvrigt vil arbejde for:
Lone Dybkjær
syntes, Danmark holdning var rigtig.
Kim Mortensen
pegede på, at der kunne være en fare for, at man ved etablering
af særlige europæiske godskorridorer kunne sætte havnene ud af spil, idet de
normalt ligger langt fra hovedkorridorerne.
Hanne Agersnap
syntes, det var fint, at transportministeren kom med nogle tidli-
ge forelæggelser, men pegede på, at nogle gange kunne det give det problem, at
forhandlingsoplæggene blev meget åbne. Hun rejste det spørgsmål, om man kan
lægge en tidsbegrænsning på tidlige mandater.
Med hensyn til godskorridorerne syntes hun, forhandlingsoplægget var lidt skizo-
frent, idet transportministeren startede med at sige, at Danmark generelt var posi-
tiv – alle er jo enige om, at vi skal have mere gods over til jernbanerne – men når
vi kommer til de konkrete forslag, ser regeringen en række problemer. I samleno-
tatet står der i afsnittet om generelle forventninger til andre landes holdninger, at
landene er opdelt i to grupper, der er henholdsvis generelt positive og generelt
negative over for forslaget, og at Danmark tilhører den sidstnævnte gruppe. Der-
for spurgte hun, om Danmark generelt er positiv eller generelt er negativ.
Der står i samlenotatet, at styreorganet skal etableres som en uafhængig retlig
enhed, og så står der ”eventuelt som en europæisk økonomisk firmagruppe”. I
afsnittet om regeringens foreløbige generelle holdning står der, at regeringen ikke
1063
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
finder det acceptabelt, at det foreslåede styreorgan får status som en europæisk
økonomisk firmagruppe med de retlige konsekvenser, der udspringer heraf. Hun
syntes, det ville være en god idé, at regeringen arbejder for, at vi får en uafhæn-
gig retlig enhed.
Regeringen skriver, at der allerede er oprettet et tæt og smidigt samarbejde mel-
lem infrastrukturforvalterne i nabolandene. I den forbindelse spurgte Hanne Ager-
snap, om transportministeren vurderer dette som et succesfuldt samarbejde i re-
lation til at nå målet. Hun mente ikke, dette samarbejde er nok.
Formanden
syntes, transportministeren havde gjort det helt rigtige, når han fore-
lagde tidlige mandater. Problemet er, at når forslagene bliver fremlagt, går de i
arbejdsgruppen, og på basis af drøftelserne i arbejdsgruppen forhandler man
med Parlamentet, og så laver man en førstebehandlingsaftale, før sagen overho-
vedet er kommet i Rådet. Det vil sige, at den eneste mulighed, Europaudvalget
har for at få indflydelse på, hvad Danmark siger i forhandlingerne, er nu. Der er i
øjeblikket oven i købet et stærkt tidspres på for at få lavet førstebehandlingsafta-
ler inden valget til Europa-Parlamentet. Derfor mente formanden ikke, det var så
interessant med en tidsbegrænsning på tidlige mandater. Han ville foreslå, at man
på et tidspunkt, når man får lidt flere erfaringer, drøfter disse med Udenrigsmini-
steriet for at se, om man kan gøre endnu mere.
Transportministeren
var personligt meget enig med Kim Mortensen i, at vi skal
være meget opmærksomme på, at havnene ikke bliver sat ud af spillet i forbin-
delse med, at der satses på de europæiske godskorridorer. Det er også en pro-
blemstilling, vi adresserer i regeringens infrastrukturplan på transportområdet. I
den forbindelse nævnte han – hvad Kim Mortensen sikkert var opmærksom på –
at man vil udbygge vejen frem til Esbjerg havn.
I svaret til Hanne Agersnap pointerede transportministeren, at der ikke er nogen
begrænsninger på at føre godstog igennem Danmark, men han mente, det ville
være principielt betænkeligt, hvis et overnationalt organ skulle kunne disponere
over kapaciteten på de nationale baner. Men man samarbejder mellem infrastruk-
turforvalterne, så det gods, der skal igennem, kommer igennem. Men vi bestem-
mer selv, hvornår det kan køre igennem.
I relation til drøftelsen af de tidlige mandater mente transportministeren, det ville
være vanskeligt at sætte en tidsgrænse på de tidlige mandater, men det var rig-
tigt, at jo tidligere regeringen søgte et mandat, jo mindre konkret kunne det blive.
Derfor kunne det godt være, at ministeren kom igen og bad om at få korrigeret
mandatet på et senere tidspunkt, hvis situationen udviklede sig derhen, at der var
opstået nye problemstillinger, eller man var nødt til at revidere de danske positio-
ner. Transportministeren tilføjede, at han mente, at det for ham som minister og
for hans embedsmænd var en fordel, at man forhandlede på basis af et mandat
fra Europaudvalget, for så kunne man roligt sige: ”Den danske position er sådan
og sådan.”
Hanne Agersnap
sagde, at umiddelbart kunne SF ikke støtte regeringens for-
handlingsoplæg. Hun var glad for, at regeringen forelægger forhandlingsoplæg så
tidligt, at udvalget får mulighed for at præge den danske holdning, men da hun
1064
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
vurderede denne som generelt negativ, kunne hun ikke støtte dette forhandlings-
oplæg. Hun tilføjede, at det vel ikke er den fulde kapacitet, det uafhængige styre-
organ vil råde over, og det bliver vel kun på visse strækninger og i bestemte tids-
rum.
Transportministeren
henviste til, at han i sin indledning havde sagt, at regerin-
gen generelt var positiv over for Kommissionens ønske om at bedre jernbane-
godstrafikkens konkurrenceevne, og at vi er enige i formålet med forslaget, men
lige præcis det forhold, at det overnationale styreorgan skal kunne ”overrule” dan-
ske myndigheders disponering over kapaciteten på vore egne jernbaner, går vi
imod, og at det samme gælder den del af forslaget, der drejer sig om prioriteret
gods. Men vi er enige i alt det med mere transparens, og vi er også positive over
for, at man laver prioriterede godskorridorer og har strategisk udpegede godster-
minaler.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det.
1065
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
FO
15. ITS-direktiv
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0887
Rådsmøde 2935 – bilag 4 (samlenotat side 64)
KOM (2008) 0887 – bilag 2 (grundnotat af 18/2-09)
Transportministeren:
Det fjerde og sidste forslag, som jeg vil forelægge udval-
get til forhandlingsoplæg, er Kommissionens forslag til direktiv om rammerne for
ibrugtagningen af ITS i medlemsstaterne.
Jeg har tidligere i dag forelagt Kommissionens forslag til en ITS-handlingsplan, og
formålet med de to forslag er det samme. Direktivet er endnu ikke blevet behand-
let i Rådets arbejdsgruppe.
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for målsætningen i Kommissio-
nens forslag, idet harmoniserings- og innovationstiltag, som medfører en mere
effektiv, trafiksikker og bæredygtig udnyttelse af transportinfrastrukturerne, gene-
relt hilses velkomment.
På en række punkter synes der dog fortsat at være behov for en præcisering af
forslaget. Det bør f.eks. gøres klart, hvilke typer af vejdata medlemsstaterne skal
stille til rådighed for ITS-brugere og ITS-tjenesteudbydere, og hvorvidt f.eks. et
digitalt vejnet forudsættes etableret af medlemsstaterne.
Regeringen er generelt positiv over for etableringen af eCall, der gør det muligt for
trafikanter, der vil betale ekstra for sikkerhed, at købe et køretøj med eCall. Rege-
ringen kan dog ikke støtte obligatorisk indførelse af eCall. Regeringen finder, at
det som udgangspunkt bør være op til den enkelte medlemsstat, om man ønsker
at facilitere systemet, og op til den enkelte borger at tage stilling til, om eCall-
systemet ønskes installeret.
FO
Mit forhandlingsoplæg er derfor, at regeringen vil:
• Arbejde for en præcisering af behovet for at klargøre, hvilke typer af vejdata
medlemsstaterne skal stille til rådighed for ITS-brugere og ITS-tjenesteudbydere,
og hvorvidt f.eks. et digitalt vejnet forudsættes etableret af medlemsstaterne.
• Arbejde for, at der ikke foretages unødig registrering og overvågning f.eks. i
forbindelse med kørselsafgiftssystemer.
• Arbejde for, at det præciseres i direktivet, om det er medlemsstaterne alene
eller Kommissionen, der skal vurdere behovet for ibrugtagning af ITS.
• Tilkendegive vigtigheden af, at værdien af de investeringer, der allerede er gjort
i medlemsstaterne på ITS-området i form af trafikinformation og trafiksikkerhed,
sikres.
• Tilkendegive, at man støtter indførsel af eCall, men at indførelsen i de enkelte
medlemslande skal være frivillig.
1066
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 316: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/3-09
30. Europaudvalgsmøde 27/3-09
Lone Dybkjær
spurgte, om det ikke ville være en fordel at gøre eCall-ordningen
obligatorisk, for så fik man automatisk alle bilerne til at have den.
Transportministeren
pegede på, at ITS er mange ting, og derfor kan man nok
ikke gøre det obligatorisk som sådan. Landene må selv bestemme, om de vil ak-
tivere ordningen. Vi skal indføre nogle standarder, men overlade det til landene
selv, om de vil bruge systemet. Han ville dog tro, at det ville brede sig meget hur-
tigt alle steder, efterhånden som vi får det i bilerne.
1067