Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 351
Offentligt
København, den 28. april 2009Sag nr. 838
Notat
til
Folketingets Europaudvalg
om anlæggelse af annullationssøgsmål imod Kommissionens beslutning af 19.
marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som Danmark
har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget
(EUGFL) ("hektarstøttesagen")
Kommissionen har ved beslutning af 19. marts 2009 truffet afgørelse om, at et beløb påi alt kr. 749.712.281,64, som Danmark har anmeldt over for EUGFL, Garantisektionen,udelukkes fra EF-finansiering, fordi det ikke er i overensstemmelse med EF-forskrifterne. Beslutningen er offentliggjort i EU-Tidende den 21. marts 2009 ogbekendtgjort over for Repræsentationen den 23. marts 2009.Fristen for indlevering af stævning til Retten i Første Instans er, efter EF-traktatensartikel 230 og artikel 101 og 102 i procesreglementet for Retten, herefter den 2. juni2009.Baggrunden for Kommissionens beslutning er, at Kommissionen i henholdsvisslutningen af september og i december 2004 gennemførte to revisionsbesøg i Danmark.Ved revisionsbesøgene fandt Kommissionen, at de danske myndigheder ikke fuldt udhavde overholdt bestemmelserne i forordningsgrundlaget om støtteordninger for visseproducenter af markafgrøder, herunder reglerne om udtagning af produktionen("braklægning"), og kontrol heraf.Kommissionens underkendelse bygger navnlig på følgende forhold:1. Svagheder i kontrollen med opfyldelsen af lovkravene for udtagne arealer.Dette forhold omfatter følgende kritikpunkter: Danmark overholder ikkereglerne om mindstestørrelse for udtagne arealer; der ydes støtte til jord,der ikke kan dyrkes og derfor ikke er støtteberettiget som sådan; udtagnearealer anvendes til ikke-tilladte andre formål; udtagne arealervedligeholdes ikke forsvarligt (manglende pleje/slåning); og Danmark harikke et system til bekæmpelse af ”præmiejagt” (kunstig skabelse af denødvendige betingelser for at kunne modtage støtte). Det er imidlertidkarakteren af de braklagte arealer via den efter Kommissionens opfattelseutilstrækkelige pleje/vedligeholdelse af de braklagte arealer, som udgørhovedhjørnestenen i Kommissionens kritik.
2.Svagheder i gennemførelsen af telemålingskontrollen for landbrugsarealer.Opmålingerne har efter Kommissionens opfattelse ikke været tilstrækkeligtpræcise, og der har ikke i fornødent omfang været fulgt op med andrekontrolforanstaltninger.Af det samlede korrektionsbeløb på 749.712.281,64 kr. kan 741.130.547,59 kr. henførestil forhold 1, mens 8.581.734,05 kr. kan henføres til forhold 2.Efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse er Kommissionensbeslutning baseret på en fejlagtig forståelse og anvendelse af forordningsgrundlaget,herunder navnlig i relation til de to nævnte spørgsmål om henholdsvis vedligeholdelseaf de udtagne arealer og telemåling.I forhold til spørgsmålet om vedligeholdelse af udtagne arealer fremhæves, at kravet tilvedligeholdelse af udtagne arealer var fastsat i Kommissionens forordning nr. 762/1994,hvor det i artikel 3, stk. 2, fremgik, at de udtagne arealer skal vedligeholdes på en sådanmåde, at der opretholdes gode agronomiske forhold. I artikel 3, stk. 3, hed det i denforbindelse, at medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger, så der underhensyntagen til de udtagne arealers særlige beskaffenhed sikres beskyttelse af miljøet,og sådanne foranstaltninger kan også gælde plantedækket. Disse bestemmelser blevindholdsmæssigt videreført i senere forordninger.I forbindelse med Agenda 2000 blev et nyt forordningsgrundlag indført. I Rådetsforordning nr. 1251/1999 hed det herefter i artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterneanvender miljøforanstaltninger, som svarer til den særlige situation, der gælder for detudtagne areal.I Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2316/1999 udgik i den forbindelsehenvisningen til gode agronomiske forhold, således at det i artikel 19, stk. 4, alene hed,at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de udtagnearealers særlige beskaffenhed, til pleje af dem og beskyttelse af miljøet; sådanneforanstaltninger kan også gælde plantedækket.Efterfølgende er henvisningen til gode agronomiske forhold genindført med virkning fra1.1.2005 ved artikel 32, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 795/2004, hvori dethedder, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med deudtagne arealers særlige beskaffenhed, til landbrugs- og miljømæssig pleje af dem ogbeskyttelse af miljøet.Det er på denne baggrund Fødevareministeriets opfattelse, at de i forordningen anførtemiljøhensyn kan begrunde de danske regler om plejen af de braklagte arealer i perioden.Således er hele Danmark udpeget som nitratfølsomt område under nitratdirektivet,hvilket afspejler sig i indholdet af plejekravene. Plejekravene i perioden fremgår af § 9 ibekendtgørelse nr. 975/1999, §§ 10 og 11 i bekendtgørelse nr. 201/2002, og §§11 og 12bekendtgørelse nr. 104/2003.Plejekravene bestod i et krav om etablering af et plantedække på grundlag affremspirende spildfrø fra tidligere dyrkningsår eller ved udsåning af frø af visse
2
nærmere angivne plantearter - uden krav om efterfølgende slåning af arealerne.Endvidere bestod de af et forbud mod gødskning og vanding af arealerne. Endeligindeholdt reglerne et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler (pesticider, herbicider ogfungicider) på de braklagte arealer.I relation til spørgsmålet om telemåling er forholdet navnlig det, at der ikke i artikel 22og 23, i Kommissionens forordning nr. 2419/2001, har været fastsat et præcist krav tilnøjagtigheden af telemålinger mv., der har dannet baggrund for den administrativekontrol i perioden. I forordningens artikel 22 er det som udgangspunkt alene angivet, atmyndighederne kan fastlægge en opmålingstolerance, der ikke må overstige 5 % afmarkarealet eller en buffer på 1,5 m af markens perimeter, mens artikel 23 handler omstikprøvekontollens gennemførelse. Kommissionen baserer sig af samme grund på merepræcise anbefalinger, som imidlertid alene fremgår af et arbejdsdokument.Kontrollen har efter ministeriets opfattelse levet op til de ikke særligt præcise krav, derkan udledes af forordningsgrundlaget. Konkret har de danske myndigheder gennemførttelemålingskontrollen på grundlag af det fotomateriale, der er blevet stillet til rådighedaf Kommissionen, og i flere sager er der også sket efterfølgende fysisk kontrol påstedet. Kommissionen mener imidlertid, at fotomaterialet ikke er præcist nok for heleDanmark. Dette indebærer ifølge Kommissionen, at der skulle have været gennemførtfysisk kontrol i større omfang end sket. Endvidere sammenligner Kommissionenresultaterne fra to forskellige målemetoder (den oprindelige telemåling medefterfølgende fysisk kontrol via GPS-opmåling), hvilket efter dansk opfattelse hellerikke er korrekt.Det er endvidere ministeriets opfattelse, at Kommissionen ved fastsættelsen af deforetagne korrektioner ikke har taget fornødent hensyn til, at der ikke har bestået en reeleller i al fald kun en mindre finansiel risiko for EUGFL. Således baserer Kommissionensig på forholdsvis få, konkrete eksempler. Selv hvis man måtte nå frem til, at disseeksempler udgør overtrædelser af hektarstøttereglerne, mener ministeriet ikke, atKommissionen kan ekstrapolere, som den gør, og navnlig på et så spinkelt grundlagkonkludere, at der generelt er svagheder i den danske kontrol.Sagen har været forelagt det særlige forligsorgan på området til udtalelse.Forligsorganet har ikke kompetence til at afgøre juridiske tvister, men har i sin udtalelseaf 9. september 2008 udtrykt støtte til ministeriets synspunkter på de to centralespørgsmål og opfordret Kommissionen til at genoverveje sin opfattelse.Særligt vedrørende spørgsmålet om braklægning anførte Forligsorganet, at reglerne iforordningsgrundlaget har ændret sig i den relevante periode, hvilket er i tråd medministeriets opfattelse af, at der ikke har været krav om slåning i hele perioden.Det forhold, at en betydelig del af de braklagte arealer nu igen er indgået i denlandbrugsmæssige drift (uden at det tilsyneladende har krævet væsentlig forarbejdningaf jorden), synes efter Forligsorganets opfattelse ligeledes at indikere, atvedligeholdelsesstandarderne har været rimelige.
3
Videre henvises til, at Danmark som helhed er udpeget som nitratfølsomt område,hvilket tilsyneladende nødvendiggør, at der har været plantedække på de braklagtearealer, og at der i den forbindelse har været forbud mod vanding og brug af pesticider.Endelig henvises til, at der har været usædvanligt meget nedbør i månederne forud forrevisionsbesøget, hvilket kan begrunde en del af de inspicerede arealers forfatning.Regeringen har besluttet, at der bør anlægges annullationssøgsmål, jf. EF-traktatensartikel 230, mod Kommissionens beslutning ved Retten i Første Instans.
4
