Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 386
Offentligt
688627_0001.png
GRUNDNOTAT TIL
Folketingets Europaudvalg
EuropaudvalgESPECIALUDVALGET
18. maj
2009
FT- BC/E&S- Ro
Europa-Kommissionens to supplerende henstillinger vedrørende
aflønningspolitik for ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og
i den finansielle sektor - K(2009)3177 og K( 2009)3159.
Resumé
Europa-Kommissionen har på baggrund af den finansielle krise den 29.
april 2009 vedtaget to henstillinger, der udstikker supplerende rammer for
henholdsvis aflønningspolitikken i børsnoterede selskaber og for
selskaber inden for den finansielle sektor. Henstillingerne ligger i
forlængelse af de gældende henstillinger om ledelsesaflønning
(2004/913/EF) og om ledelsens rolle og uafhængighed (2005/162/EF).
1.
Baggrund og indhold
Henstillingen vedrørende ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber
Den hidtil gældende henstilling bygger på tanken om belønning for
resultater gennem åbenhed om lønpolitikken. Den supplerende henstilling
indeholder yderligere vejledning i, hvordan man kan opnå dette, og den
beskriver, hvordan man bedst udformer en rimelig lønpolitik.
Henstillingen vedrørende finansielle emner
Som et led i en række initiativer til at genoprette den finansielle stabilitet
og styrke den finansielle infrastruktur i Europa har Kommissionen
desuden vedtaget en henstilling særligt vedrørende aflønning i den
finansielle sektor. Denne henstilling supplerer de i øvrigt gældende
henstillinger på området ved at sikre, at finansielle virksomheder indfører
en lønpolitik, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og
effektiv risikostyring, for medarbejdere med arbejdsopgaver, der særligt
kan påvirke selskabernes risikoprofil.
Kommissionens henstillinger henvender sig til medlemsstaterne.
Kommissionen henstiller, at medlemslandene sikrer, at virksomhederne
efterlever følgende:
en øvre grænse for fratrædelsesgodtgørelser (svarende til maksimalt
to års fast løn) og forbyde fratrædelsesgodtgørelser i tilfælde af
fejlslagen ledelse (gyldne håndtryk)
balance mellem den faste og den variable lønandel, og at tildelingen
af variable lønandele skal knyttes til på forhånd fastsatte og målelige
resultatkriterier, for derved at styrke forbindelsen mellem resultater
og aflønning
virksomheders levedygtighed på lang sigt forbedres ved at stille krav
om, at der skal være balance mellem de kort- og langsigtede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
688627_0002.png
2/5
resultatkriterier, der benyttes til fastsættelse af direktørlønninger, at
udbetalingen af de variable lønandele skal kunne udskydes, at der skal
være en minimumsbindingsperiode for aktieoptioner og aktier på
mindst tre år, og at en bestemt del af aktierne skal beholdes, indtil
ansættelsesforholdet ophører
virksomheder sikrer sig mulighed for at kræve den variable del af
lønnen tilbage, hvis den bygger på oplagt fejlagtige data
("clawback").
For så vidt angår processen til bestemmelse af direktørlønninger bør
virksomhederne:
udvide nogle af informationskravene i den eksisterende henstilling for
at forbedre aktionærernes kendskab til lønpolitikken
sikre, at aktionærer, især de institutionelle investorer, så vidt muligt
deltager i generalforsamlinger og gør brug af deres stemmeret
vedrørende aflønningen af ledelsesmedlemmer
fastsætte, at ansatte, der ikke er ledelsesmedlemmer, ikke må tildeles
aktieoptioner som en del af deres aflønning for at forebygge
interessekonflikter
styrke et evt. aflønningsudvalgs rolle og funktionsmåde ved hjælp af
nye principper med hensyn til
1) udvalgets sammensætning,
2) forpligtelsen for udvalgets medlemmer til at være til stede på
generalforsamlinger, hvor der behandles lønspørgsmål, for at kunne
afgive forklaring over for aktionærerne, og
3) forebyggelse af konflikter mellem aflønningskonsulenter.
Særligt for så vidt angår den finansielle sektor:
Lønpolitikken for medarbejdere med særlig risikopåvirkelige opgaver
bør være i overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv
risikostyring. Finansielle virksomheder bør derfor stræbe efter at
finde den rette balance mellem den faste løn og bonusser.
Udbetalingen af bonusbeløb bør spredes over en længere periode for
at tage hensyn til de forskellige risici, der knytter sig til
virksomhedens underliggende resultat over den forretningsmæssige
cyklus. Kriterierne for præstationsmåling bør lægge særlig vægt på
finansielle virksomheders langsigtede resultater, og de underliggende
resultater bør justeres for risici, kapitalomkostninger og likviditet.
Finansielle virksomheder skal have mulighed for at tilbagekræve
allerede udbetalt bonus, hvis den bygger på oplagt fejlagtige data
("clawback").
Lønpolitikken skal være transparent for alle i virksomheden, og den
skal være klar og veldokumenteret og omfatte foranstaltninger til
forhindring af interessekonflikter. Bestyrelsen skal være ansvarlig for
lønpolitikken i virksomheden som helhed og inddrage interne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
688627_0003.png
3/5
kontrolinstanser, personaleafdelinger og eksterne eksperter.
Bestyrelsesmedlemmer og andre medarbejdere, der er involveret i
udformningen og gennemførelsen af lønpolitikken, skal være
uafhængige.
Alle berørte parter skal have adgang til oplysninger om lønpolitikken.
Oplysningerne skal være klare og let forståelige og omhandle alle
lønpolitikkens centrale elementer, dens
udformning og
funktionsmåde.
Tilsynsmyndighederne bør sikre, at finansielle virksomheder så vidt
muligt overholder princippet om indførelse af en sund lønpolitik, der
er i overensstemmelse med en effektiv risikostyring. Med hensyn til
spørgsmålet om proportionalitet bør tilsynsmyndighederne tage
hensyn til den finansielle virksomheds størrelse og arten og omfanget
af dens aktiviteter, når de kontrollerer, om princippet vedrørende en
sund lønpolitik bliver overholdt.
Medlemslandene skal sikre, at tilsynsmyndighederne har adgang til
alle de nødvendige informationer til at vurdere, om de finansielle
virksomheder følger Kommissionens henstillinger.
Henstillingen vedrørende den finansielle sektor vedrører
aflønningsformen i virksomheden mere bredt – og ikke alene
topledelsen. Dog er det vigtigt at pointere, at aflønningsformen er
afgrænset til de medarbejderkategorier, hvis arbejde har en væsentlig
indflydelse på de finansielle virksomheders risikoprofil.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til senest den 31. december 2009
at træffe de nødvendige tiltag for at sikre anvendelsen af henstillingerne.
Medlemsstaterne opfordres endvidere til at underrette Kommissionen om,
hvilke foranstaltninger henstillingerne har givet anledning til.
Kommissionen har sendt et udkast til ændring af det såkaldte
kapitalkravsdirektiv
1
(CRD-direktivet (2006/48/EC)) i offentlig høring.
Som en del af en række større ændringsforslag til direktivet er inkluderet
ændringer i relation til aflønning. Disse ændringsforslag forventes at munde
ud i et nyt direktivforslag, der vil forventes offentliggjort i juni 2009.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Der er tale om henstillinger fra Kommissionen, jf. EF-Traktatens art. 211.
Parlamentets holdning skal ikke indhentes i forbindelse med udstedelsen.
3.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om henstillinger udstedt af Kommissionen, er
nærhedsprincippet ikke relevant.
1
Direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
688627_0004.png
4/5
4.
Gældende dansk ret
For alle finansielle virksomheder gælder følgende regler:
Aflønning af medlemmer af direktionen i enhver finansiel
virksomhed må fremover ikke ske med variable lønandele i et
omfang, der overstiger 50 procent af den samlede grundløn (inklusiv
pension).
I finansielle virksomheder skal formanden for bestyrelsen i sin
beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønning af
virksomhedens direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger
om aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede
aflønning i indeværende og kommende regnskabsår.
For de, der vælger at benytte sig af kreditpakken, gælder desuden
følgende regler i den periode instituttet modtager kapitalindskud:
Medlemmer af direktionen må ikke aflønnes med variable lønandele i
et omfang, der overstiger 20 procent af den samlede grundløn
(inklusiv pension).
Forbud mod at iværksætte nye aktieoptionsprogrammer eller andre
lignende ordninger til direktionen eller forny eller forlænge
eksisterende programmer.
Kreditinstituttet må i instituttets skatteregnskab ikke fradrage mere
end halvdelen af den enkelte direktørlønning.
For børsnoterede selskaber gælder i øvrigt kun få lovgivningsmæssige
begrænsninger hvad angår lønforhold. Aktieselskabsloven fastsætter
som udgangspunkt ikke nærmere om lønforhold. Årsregnskabsloven
fastslår som hovedregel, at vederlag til ledelsen skal oplyses fordelt
på ledelsesorgan, dvs. henholdsvis bestyrelse og direktion. Hvis et
ledelsesorgan kun består af en person, kan vederlaget dog angives for
begge ledelsesorganer samlet eller om nødvendigt udelades for det
ene ledelsesorgan.
Ifølge aktieselskabslovens § 69 b skal der, inden et selskab indgår en
konkret aftale om incitamentsaflønning af et medlem af et selskabs
ledelse,
være
fastsat
overordnede
retningslinjer
for
incitamentsaflønning af selskabet ledelsesmedlemmer. Disse
ordninger skal være godkendt af generalforsamlingen. Det skal
fremgå af selskabets vedtægter, at der er vedtaget retningslinjer.
Retningslinjerne skal endvidere offentliggøres på selskabets
hjemmeside.
5.
Høring
Specialudvalget for Etablering og Tjenesteydelser blev orienteret om
Kommissionens påtænkte initiativer den 30. marts 2009 på et møde i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da medlemsstaterne ikke har været
inddraget i udformningen af henstillingerne, har der ikke været grundlag for
forudgående høring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
688627_0005.png
5/5
6.
Andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt kendes de andre landes holdninger ikke. Det
antages imidlertid, at de fleste medlemsstater generelt er positive overfor
Kommissionens henstillinger.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark er positiv over for Kommissionens henstillinger, idet der
arbejdes for at sikre at Kommissionens henstillinger ikke påvirker den
danske arbejdsmarkedsmodel.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Der er alene tale om henstillinger fra Kommissionen rettet til
medlemsstaterne. Medlemslandene er således ikke juridisk forpligtiget til
at følge dem. Hvis man fra dansk side vælger at efterleve henstillingen
om børsnoterede selskaber, vil det formentlig kræve mindre tilpasninger i
aktieselskabsloven. I øvrigt forventes det, at den nationale opfølgning,
som det tidligere har været tilfældet, sker gennem anbefalinger udarbejdet
af Komitéen for god Selskabsledelse.
I forhold til henstillingen om aflønning inden for den finansielle sektor
afventes
Kommissionens
ændringsforslag
til
det
såkaldte
kapitalkravsdirektiv, som forventes fremsat i juni 2009.
Henstillingerne forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser kan ikke angives, men
henstillingerne har til formål at medvirke til at sikre finansiel stabilitet i EU.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Henstillingerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.