EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 444
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 15. maj 2009

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-

mand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Bendt

Bendtsen (KF), Yildiz Akdogan (S), Jeppe Kofod (S),

Hanne Agersnap (SF)

Udenrigsminister Per Stig Møller og udviklingsminister

Ulla Tørnæs

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål R om

EU-strategi for Østersøregionen

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål R (vedlagt)

EUU alm. del (08) – bilag 376 (EU strategi for Østersøregionen)

(Fortroligt)

Udenrigsministeren besvarede samrådsspørgsmålet, efter at man havde haft

diskussionen om de punkter på rådsmødet under dagsordenens punkt 2, som

vedrørte udenrigsministeren.

Samrådsspørgsmålet have følgende ordlyd:

”Ministeren bedes oplyse, hvilken linje regeringen følger i de igangværende

drøftelser om udformningen af en EU-strategi for Østersøregionen, og navnlig

gøre rede for regeringen holdning til at inddrage Rusland og Norge allerede i

forbindelse med udarbejdelsen af strategien, samt hvorledes man sikrer en

effektiv implementering af strategien.”

Jeppe Kofod

begrundede samrådsspørgsmålet. Han var klar over, at strate-

gien ikke er offentliggjort endnu, men han syntes, det var vigtigt, at man fik en

diskussion af den i Europaudvalget.

Udenrigsministeren:

Det er svært at diskutere noget, ingen kender. Det kommer

også til at vare et stykke tid, før strategien kommer til at eksistere. Det er en ho-

vedprioritet for det svenske formandskab, som først starter den 1. juli. Vi har ikke

fået noget formelt forslag fra Kommissionen. Det forventes fremlagt den 10. juni,

således at det svenske formandskab kan arbejde videre med det.

Men jeg kan godt redegøre for hovedlinjerne, som de tegner sig nu. Og så kan

jeg også orientere om, hvordan vi kan medvirke ikke bare til en vedtagelse af

strategien, men også til den effektive gennemførelse af strategien. Det er jo der-

for, Jeppe Kofod har ønsket denne debat tidligt.

1201

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Her 5 år efter at vi udvidede EU kan vi konstatere, at utrolig meget er nået, men at

der samtidig fortsat er betydelige forskelle i den økonomiske og samfundsmæssi-

ge udvikling mellem øst og vest, også i vores egen Østersøregion. Samtidig står

vi over for store opgaver med hensyn til at sikre en infrastrukturudvikling i regio-

nen både på transport- og energiområdet, der tager højde for fremtiden. Og ende-

lig er der en lang række opgaver på f.eks. det havmiljømæssige område, der

kræver, at vi løfter i flok rundt om Østersøen.

Der er derfor stadig udfordringer, vi skal overkomme, for at kunne udnytte det

fulde økonomiske, miljømæssige og politiske potentiale af østudvidelsen samt af

det faktum, at 8 af Østersøens 9 lande nu er medlemmer af EU.

På denne baggrund opfordrede Det Europæiske Råd i december 2007 Kommis-

sionen til senest i juni i år at fremlægge et forslag til en EU-strategi for Østersø-

regionen. Det støttede vi selvfølgelig. Det er også et arbejde, vi ønsker at bidrage

til.

Formålet med en EU-strategi for regionen er at styrke samarbejdet omkring

Østersøen for at forbedre beskyttelsen af miljøet, styrke landenes økonomiske

vækst, øge regionens tiltrækningskraft og tilgængelighed samt forbedre samar-

bejdet omkring vores fælles sikkerhed – herunder ikke mindst den maritime sik-

kerhed, hvor Østersøen som bekendt er et af de mest trafikerede havområder i

verden.

På dette tidspunkt afbrød udenrigsministeren oplæsningen af sit manuskript

og tilbød, at udvalget kunne få hele talepapiret oversendt. Han tilføjede:

Jeg synes selvfølgelig, det er vigtigt – præcist som Jeppe Kofod siger – at

EU’s eksterne partnere inden for den nordlige dimension inddrages. Det blev

også slået fast i Det Europæiske Råds konklusioner fra 2007. Den nordiske

dimension er som bekendt en ramme for samarbejdet mellem EU, Island,

Norge og Rusland på en række områder. Kommissionen har allerede ved

mødet i den nordlige dimensions styregruppe holdt de tre lande orienteret om

planerne for Østersøstrategien og vil fortsætte med dette i takt med arbejdet

med strategien. Herudover har Rusland og Norge taget imod opfordringen til

at afgive skriftlige bidrag til Kommissionens arbejde med strategien.

Endelig kan jeg sige, at vi jo er formand for Østersørådet, hvor vi har møde i

begyndelsen af juni, hvor vi også kommer til at drøfte det.

Formanden

tog imod udenrigsministerens tilbud om at oversende hele tale-

papiret.

1202

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2942+2943 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 18.-19. maj 2009

Dagsordenspunkterne 1, 3-16 hører under Udenrigsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 henhører under Udenrigsministeriets og Forsvarsministe-

riets ressort.

Dagsordenspunkterne 1-6 og 14-16 blev forelagt af udenrigsministeren.

Dagsordenspunkterne 7-13 blev forelagt af udviklingsministeren.

Formanden

sagde, at han gik ud fra, at forsvarsministeren følte sig dækket ind af

det, udenrigsministeren ville sige om dagsordenens punkt 2, selv om der er tale

om et fælles anliggende mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeren:

Som der er tradition for, er rådsmødet vedrørende alminde-

lige anliggender og eksterne forbindelser i maj måned et såkaldt jumbomøde med

deltagelse af flere ministre.

Som formanden allerede har antydet, er forsvarsministeren forhindret i at deltage.

Jeg håber, I accepterer, at jeg også forelægger hans dagsordenspunkt, som i

virkeligheden er et fælles punkt.

Udviklingsministeren vil desuden orientere udvalget om sine punkter.

For så vidt angår mine sager vil jeg som sædvanlig alene gennemgå de punkter

på dagsordenen for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på

dagsordenen kan vi selvfølgelig tage op, hvis I ønsker det.

Denne gang er alle punkter til orientering, så I kan slappe helt af og drikke jeres te

og kaffe.

I forbindelse med det kommende rådsmøde er det værd at nævne, at formand-

skabslandet Tjekkiet befinder sig – som I alle ved – i en særlig situation med den

nyudnævnte premierminister Fischer i spidsen for en teknokratisk regering, der

skal lede Tjekkiet frem til parlamentsvalget, som er planlagt til oktober, men må-

ske finder sted senere. Det er selvfølgelig ikke lette arbejdsbetingelser at blive

kastet ud i. Jeg havde et møde med den nye tjekkiske udenrigsminister i forgårs i

Prag, og det gjorde han ganske fortræffeligt. Jeg går også ud fra, at han klarer

formandskabet godt nok.

Der er hos os alle – hvad jeg også gav udtryk for overfor den tjekkiske udenrigs-

minister – en vilje til at bistå Tjekkiet i denne overgangstid. Også med de opgaver

der knytter sig til formandskabsopgaven, der som bekendt ligger hos tjekkerne en

måneds tid endnu.

Udviklingsministeren:

Jeg skal forelægge de udviklingsrelaterede dagsordens-

punkter på dagsordenen for rådsmødet. Jeg vil kun gennemgå de punkter, der er

1203

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

af særlig interesse for udvalget. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selv-

følgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkter er til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 18.-19. juni 2009

–

Annoteret dagsorden

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 18-19/06-09 – bilag 1

Udenrigsministeren:

Det tjekkiske formandskab vil på mandagens rådsmøde

præsentere sit udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd i Bru-

xelles den 18.-19. juni.

Fra dansk side hilser vi udkastet velkomment. Formandskabet har signaleret, at

man bestræber sig på et begrænset antal emner og korte, fokuserede konklusio-

ner. Det støtter vi fra dansk side.

Topmødets hovedemne vil være den finansielle og økonomiske krise. Drøftelser-

ne ventes denne gang primært at gøre status på de fremskridt, der er gjort vedrø-

rende finansiel stabilitet, bl.a. på baggrund af den såkaldte Larosièrerapports an-

befalinger om europæisk tilsyn og regulering. Den har vi jo talt om her.

Vi vil også følge op på det sociale topmøde i Prag den 7. maj og gøre status for

G20-processen.

Klima er det andet hovedemne, og fra dansk side hilser vi det velkomment, at

formandskabet lægger op til en drøftelse af klima. Det har vi selvfølgelig presset

på for fra dansk side. På topmødet vil vi fortsætte forberedelsen af COP15 og

følge op på beslutningen fra forårstopmødet om en køreplan, som skal sikre, at

EU i god tid inden klimakonferencen får truffet de nødvendige beslutninger vedrø-

rende finansieringsmodeller og –bidrag. Men de vil nok først ligge til det svenske

formandskab.

Nok et væsentligt emne på Det Europæiske Råd bliver de institutionelle spørgs-

mål, hvor spørgsmålet om Irland og Lissabontraktaten er i centrum. Endvidere

forventes det i opfølgning på beslutningen fra Det Europæiske Råd i december, at

Det Europæiske Råd vil tage stilling til udpegelsen af den kommende Kommissi-

onsformand. Ved junimødet har vi haft valget til Europa-Parlamentet.

Som vanligt vender vi tilbage til forberedelsen af topmødet forud for næste uden-

rigsministerrådsmøde den 15. juni. I vil jo også have et møde med statsministeren

inden topmødet.

Svend Auken

betegnede det som dybt utilfredsstillende, at en af de store

blokeringer for, at der kan komme et resultat af klimakonferencen i Køben-

havn til december, er, at EU ikke har truffet nogen beslutning om fordelingen

af de flere penge til udviklingslandene. Vores klima- og energiminister kæm-

pede for, at det skete allerede i marts, og den daværende statsminister sag-

de, at det ville ske i juni, men nu ser det ud til, at det først sker i oktober. Hvis

1204

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

det bliver et substanspunkt på mødet, håbede Svend Auken, at udenrigsmini-

steren ville understøtte klima- og energiministerens bestræbelser og pointere,

at det er vigtigt, at vi får en hurtig melding fra EU. I den forbindelse er det ær-

gerligt, at der er tale om en embedsmandsregering i Tjekkiet.

Udenrigsministeren

havde ligesom Svend Auken helst set, at man i EU hav-

de klaret den interne økonomiske fordeling nu, men Kommissionen vil ikke

komme med noget forslag. På det kommende rådsmøde vil man drøfte den

procedure, der skal anvendes, og så bliver det det svenske formandskab,

som skal køre sagen videre. Vi har i Coreper givet udtryk for, at vi ønskede, at

der sker noget hurtigst muligt.

1205

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

2. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 139, side 513 (senest behandlet i EUU

5/12-08)

EUU alm. del (08) – bilag 79, side 208 (behandlet i EUU 7/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 459, side 1272 (behandlet i EUU

12/9-08)

Udenrigsministeren:

Dagsordenens punkt 2 vedrører både en fælles drøftelse

mellem udenrigsministrene og forsvarsministrene og en separat drøftelse mellem

forsvarsministrene.

I forbindelse med den fælles drøftelse mellem udenrigsministrene og forsvarsmi-

nistrene af udviklingen af ESDP ventes fokus at være på de to konkrete missioner

i henholdsvis Bosnien-Herzegovina og pirateribekæmpelse ud for Somalias kyst.

I Bosnien-Herzegovina vil det internationale fredsimplementeringsråd på et møde

i slutningen af juni drøfte, om Bosnien-Herzegovina opfylder betingelserne for

lukning af FN’s høje repræsentants kontor, OHR. Det ligger klart, at EU vil skulle

overtage et større ansvar for udviklingen af Boznien-Herzegovina, når den høje

repræsentants kontor lukkes. Det er den almindelige opfattelse, at EU’s militære

operation, Althea, har løst sin opgave i Bosnien-Herzegovina, og at en tilpasning

af operationen bør kobles på nedlukningen af den høje repræsentants kontor.

Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i Operation Althea.

Jeg vil nu forelægge den forsvarsrelaterede del af dagsordenen.

På vegne af forsvarsministeren skal jeg beklage, at han desværre ikke havde

mulighed for at deltage i denne orientering. I det omfang udvalget ønsker yderli-

gere oplysninger, vil han naturligvis altid være klar til at besvare jeres skriftlige

spørgsmål.

Forsvarsministeren er desværre også forhindret i at deltage i selve mødet på

mandag på grund af igangværende forhandlinger om det kommende forsvarsfor-

lig. Men jeg skal nok være der.

På rådsmødet den 18. maj vil forsvarsministrene drøfte militære operationer, ud-

viklingen af militære kapaciteter samt EU’s militære samarbejde med NATO, FN

og AU. Der vil på mødet blive vedtaget konklusioner om såvel operationerne som

kapacitetsudviklingen og partnerskaberne.

Jeg har allerede været inde på den fælles drøftelse mellem forsvars- og uden-

rigsministrene, hvor fokus som sagt vil være på Operation Althea i Bosnien og

EUNAVFOR Atalanta ud for Somalia.

Forsvarsministrene vil herudover drøfte Operation EUFOR Tchad, som blev

overdraget til FN den 15. marts i år. De sidste styrker fra EUFOR Tchad forventes

at forlade landet inden den 31. maj.

1206

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Der er generelt stor tilfredshed med operationens forløb i Tchad. Man har ydet

beskyttelse til flygtninge og internt fordrevne og samtidig gjort det muligt for andre

internationale organisationer og NGO’er at operere i området. Endvidere var det

fra starten meningen, at EU’s operation skulle bane vejen for FN, og det er også

lykkedes.

Inden selve forsvarsministermødet vil der – uden dansk deltagelse – blive afholdt

styrelsesrådsmøde i Forsvarsagenturet. På selve forsvarsministermødet vil der

blive givet en status for Forsvarsagenturets aktiviteter og projekter, ligesom for-

svarsministrene vil drøfte udviklingen af militære kapaciteter. Danmark vil ikke

tage del i disse drøftelser.

Disse projekter fokuserer på at afhjælpe nogle af de kritiske mangler, som lande-

ne i fællesskab har defineret i EU’s kapacitetsudviklingsplan. Det drejer sig bl.a.

om, hvorledes man kan afhjælpe manglen på helikoptere, og om, hvordan man

bedre kan sikre styrker mod vejsidebomber.

På mødet vil man også drøfte samarbejdet med EU’s strategiske partnere – med

særlig fokus på NATO.

Drøftelserne vil bl.a. omhandle, hvorledes man kan forbedre koordinationen og

samarbejdet i fælles operationsområder, dvs. ud for Somalias kyst, i Kosovo og i

Afghanistan. Forsvarsministrene forventes også at drøfte mulighederne for en

større grad af harmonisering af EU’s og NATO’s processer for forsvarsplanlæg-

ning og kapacitetsudvikling.

1207

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

3. Forberedelse af EU-Rusland-topmøde

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1208

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

4. Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 357, side 1127 (senest behandlet i

EUU 24/4-08)

Udenrigsministeren:

På det kommende rådsmøde er der lagt op til en status-

drøftelse af det iranske atomprogram i lyset af den nye amerikanske administrati-

ons foreløbige udmeldinger.

Obamaadministrationen har som bekendt varslet en ny tilgang til Iran. Udmeldin-

gerne fra Washington peger på, at man ønsker at fastholde det eksisterende for-

handlingsformat ”EU3+3”, dvs. samarbejdet med de andre permanente medlem-

mer af Sikkerhedsrådet samt Tyskland. Samtidig har men erklæret sig rede til

direkte dialog med regimet.

Det tegner til, at tosporstilgangen, hvor sanktioner kombineres med tilbud om for-

handlinger og samarbejde, fastholdes. USA synes dog rede til at lægge mere

vægt på det positive spor end tidligere. Til gengæld forventer man, at EU viser

vilje til at opretholde presset på Iran og skærpe sanktionerne, hvis Iran ikke griber

denne chance. Vi er selvfølgelig tilfredse med de nye signaler fra Washington.

Solana har på vegne af EU3+3 rettet henvendelse til Iran med henblik på at få

forhandlingerne genoptaget. Så vidt jeg ved i dag, har man fra iransk side reage-

ret henholdende med henvisning til, at man ønsker mere tid til forberedelse, hvil-

ket kan tyde på, at Iran er i færd med at forberede en ny forslagspakke. Vi har

endnu ikke set noget konkret til indholdet af pakken.

Endelig bemærker jeg, at det iranske atomprogram synes at gå op i tempo, især

hvad angår berigelsen af uran. Det viser blot, at der er behov for at finde en hurtig

løsning i sagen.

Jeppe Kofod

sagde i anledning af udenrigsministerens bemærkning om, at

amerikanernes politik er tosporet, at der vel også er et tredje spor, som man

på et tidspunkt skulle diskutere, nemlig prøvestoptraktaten. Her hentydede

han til, at præsident Obama rejste til Prag og sagde, at han ville arbejde for

en atomvåbenfri verden. Han mente, præsident Obama bevidst talte om dette

for at lægge et pres på Iran. Irans ønske om atomvåben fremsættes jo under

henvisning til, at andre lande har atomvåben. Han opfordrede EU til at spille

positivt med, idet han mente, at sanktioner ikke nødvendigvis fører til et godt

resultat.

Pia Adelsteen

forstod det sådan, at Iran forsøgte at forhale drøftelserne,

samtidig med at man fortsatte med at udvikle beriget uran. Hun forstod, at

udenrigsministeren også syntes, det var et meget stort problem, og spurgte,

hvad han havde tænkt sig at gøre.

1209

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Svend Auken

pegede i fortsættelse af det, Jeppe Kofod sagde, på, at mange

internationale observatører har været inde på den tankegang, om man ved at

give Iran mulighed for at få lov til at oparbejde uran kunne få landet til at gå

med i ikke-spredningsaftalen. Det afgørende er at forhindre atombevæbning,

og derfor har vi nægtet Iran at få et berigelsesprogram, men iranerne siger, at

de ikke ønsker kernevåben, men blot et berigelsesprogram, som Brasilien har

fået, sådan at de kan anvende kernekraft til fredelige formål.

Udenrigsministeren

erkendte, at der også er det tredje spor i den amerikan-

ske udenrigspolitik, som Jeppe Kofod nævnte, men han mente nu, at præsi-

dent Obamas tale i Prag især var møntet på Rusland. I forbindelse med top-

mødet mellem EU og USA havde man også drøftet Iran, men i et åbent møde

ville udenrigsministeren ikke komme nærmere ind på, hvad der var blevet

sagt. Det er rigtigt, at Iran har ret til at få atomkraft, men Sikkerhedsrådet har

ikke følt sig sikker på, at det kun er atomkraft, de laver, og derfor har Sikker-

hedsrådet fastsat et suspensionskrav, som ikke vil blive ophævet, før Sikker-

hedsrådet har tryghed for, at turbinerne ikke kører så meget, at Iran også kan

lave atomvåben. Det er meget vigtigt, at der kommer kontrol, og at Iran tilslut-

ter sig ikke-spredningsaftalen. Det afgørende er, at Iran har fået et tilbud fra

amerikanerne, og iranerne har endnu ikke svaret på det. Iran har heller ikke

behandlet Solana eller ministrene fra EU ordentligt. Derfor mente udenrigsmi-

nisteren, vi må se tiden an og se, hvad de svarer. Iran kan sagtens få stave til

atomkraftværker, hvis de blot tilslutter sig kontrolregimet.

Formanden

sagde, at når Iran har svaret USA, måtte man have en lukket

drøftelse med udenrigsministeren om Mellemøsten, herunder Iran og Israel.

1210

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Punkt 5. Georgien

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udenrigsministeren:

Der ventes en drøftelse af status for opfølgningen af EU’s

beslutning om at styrke samarbejdet med Georgien. Det gælder blandt andet

med hensyn til frihandel og visumlempelse, hvor det ekstraordinære møde i Det

Europæiske Råd den 1. september besluttede, at Georgien skulle tilbydes tættere

forbindelser. Visumområdet er formentlig det område, hvor EU og Georgien først

vil kunne indgå en aftale – forhåbentlig allerede i år. Frihandelsaftalen vil det for-

mentlig tage 2-3 år at få på plads.

Om situationen i øvrigt kan det konstateres, at forholdet mellem Georgien og Rus-

land overordnet set stadig er spændt. Der er løbende episoder langs de facto

grænserne, også med dræbte. Men større sammenstød er blevet undgået. Den

georgiske udenrigsminister sagde til mig, da han besøgte Danmark den 21. april,

at han ikke frygtede, at et russisk militært angreb på Georgien var på vej. Men

selvfølgelig er det bekymrende, at de har sat soldater ind i områder, som grænser

op til Georgien, hvor de ikke skulle være.

Det har været sparsomt med fremskridt i de samtaler i Genève, der udgør den

politiske ramme for opfølgningen på augustkonflikten. Men der kommet et femte

møde den 18.-19. maj, altså samtidig med rådsmødet. Drøftelserne om forlæn-

gelser af mandaterne for FN’s og OSCE’s observatørmissioner i Georgien pågår,

men har vist sig vanskelige. Mandaterne løber begge frem til udgangen af juni

måned. EU’s observatørmission har mandat frem til september, men her er en

forlængelse af mandatet en ren intern EU-sag. Fra dansk side vil vi arbejde for en

forlængelse af EU’s observatørmission, når vi kommer så langt.

1211

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Punkt 6. (Evt.) Moldova

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 357, side 1125 (senest behandlet i

EUU 24/4-08)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1212

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

7. Den økonomiske krises indvirkning på udviklingslandene

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2009) 0160

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udviklingsministeren:

Der er tale om en helt central drøftelse, som vil bidrage til

at sikre sammenhængende og styrket kriseresponsindsats fra EU’s side. Det er

vigtigt, at EU som verdens største udviklingsaktør viser handlekraft – også når det

gælder kriserespons til de fattigste udviklingslande.

Drøftelserne forventes at bekræfte EU’s tilsagn om kollektivt at bidrage med 0,56

pct. af BNI i udviklingsbistand i 2010 og 0,7 pct. af BNI i 2015.

Vi har arbejdet for en markant styrket monitorering af forpligtelserne – ganske

enkelt for at sikre troværdigheden i løfterne.

Det har herudover været det danske udgangspunkt, at EU udviser større fleksibili-

tet i levering af bistanden – herunder øger brugen af sektorbudgetstøtte – og sik-

rer flere ressourcer så hurtigt som muligt bl.a. ved at fremrykke tilsagn og udbeta-

linger.

Opretholdelse af basale sociale serviceydelser og etablering af nødvendige socia-

le beskyttelsesforanstaltninger i hårdt ramte regioner er vigtige i den kortsigtede

kriserespons. Men det er også vigtigt, at vi på længere sigt understøtter vækst og

beskæftigelse. Det samme budskab som Afrikakommissionen kom med i sidste

uge. Den linje er der opbakning til i EU.

Overordnet set tror jeg, at vi på rådsmødet når til enighed om nogle rådskonklusi-

oner, der afspejler den alvorlige situation, som de fattigste udviklingslande står

overfor, og at EU vil gøre sit til at sikre styrket udviklingsfokus i den internationale

kriserespons. Jeg forventer også, at vi bliver enige om en god handlingsorienteret

tekst i relation til betydningen af kvinders økonomiske muligheder.

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for, om EU for-

mår at levere på forpligtelserne i forhold til 0,7 pct. målsætningen. 2010 er lige om

hjørnet, og til trods for, at udviklingen i budgetterne for 2008 var tilfredsstillende,

er det uheldigt, hvis Danmark ikke kan få opbakning til en styrket overvågning af,

at løfterne også efterleves.

Jeppe Kofod

syntes, det var meget vigtigt, hvad udviklingsministeren sagde

om, at det er vigtigt, at EU-landene lever op til det, de har lovet, nemlig at man

skulle nå op på 0,56 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2010 og på 0,7 pct. i

2015. Da man i øjeblikket kun ligger på 0,40 pct., kræver det et løft næste år

på mellem 150 og 160 mia. kr. Siden man afgav løftet i 2005, er der kommet

en økonomisk krise, som giver udviklingslandene en forværret økonomi. For

Danmark er det vigtigt, at EU lever op til sine løfter – ikke mindst fordi vi skal

have det store klimatopmøde i København til december.

1213

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Han spurgte, hvad udviklingsministeren vil gøre med hensyn til indspillet fra

EU til det højniveaumøde, der skal være i FN i juni måned, hvor man skal dis-

kutere FN’s og Verdensbankens svar på krisen.

Hanne Agersnap

understregede også betydningen af, at EU respekterer sine

egne løfter og beslutninger. Hun henviste til, at Verdensbanken foreslår en

hurtigere genopbygning og har foreslået, at udviklingsbistanden kommer med

i de nationale kriseplaner, hvilket ville være udmærket.

Svend Auken

erklærede sig fuldstændig enig i det, der var sagt om udvik-

lingsbistanden. Han henviste til, at NGO’erne hæfter sig ved, om klimaindsat-

sen bliver lagt oveni det, man tidligere har lovet udviklingslandene, idet han

henviste til, at den tidligere danske statsminister kraftigt understregede, at der

skulle være tale om ”new and additional” funding. Han mente, at hvis man

korrigerer for klimaindsatsen, kommer EU ikke engang op på 0,40 pct. af BNI,

men måske kun på 0,35 pct. Det har der været meget voldsom kritik af fra

ulandsorganisationernes side.

Pia Adelsteen

spurgte, mens udenrigsministeren var i samråd, hvor mange

lande der opfylder de løfter, de har givet om, at udviklingsbistanden skal op

på 0,56 pct. af BNP i 2010.

Udenrigsministeren

henviste til, at man måtte spørge udviklingsministeren

om udviklingsbistandens størrelse.

Udviklingsministeren

erklærede sig fuldstændig enig i den kritik, der var

kommet til udtryk over for de lande, som ikke leverede det, der var aftalt. Det

er præcis derfor, vi arbejder for, at landene bliver stærkere forpligtet af de løf-

ter, de afgiver, og at der kommer en monitoreringsmekanisme, sådan at man

kan følge med og se, om løfterne bliver indfriet. Som Jeppe Kofod er inde på,

er det utrolig vigtigt for EU’s troværdighed, om de store EU-lande lever op til

de løfter, de har afgivet. Klimaministeren tilføjede, at hun var i kontakt med de

lande, som levede op til deres forpligtelser, eller som var i god gang med det

som Storbritannien og Spanien.

Hun var også fuldstændig enig i, at det er enormt vigtigt, at vi kommer med et

godt udspil til mødet i New York i starten af juni måned.

Udenrigsministeren sagde til Hanne Agersnap i relation til Verdensbanken, at

hun på det forrige møde i Verdensbanken havde arbejdet ihærdigt for – og

ville gentage det på rådsmødet – at man tænker verdens fattigste lande med

ind i sin respons på den økonomiske krise. Hun henviste til, at kommissæren

har foreslået en sårbarhedsfleksfond, som mere fleksibelt og målrettet kan

støtte udviklingslandene her og nu.

I relation til Svend Aukens spørgsmål om klimaindsatsen ville udviklingsmini-

steren gerne skelne mellem overførsel af teknologi, altså tilpasning, og be-

kæmpelse af fattigdom. Hun så klimatilpasningsdagsordenen som en fuld-

stændig integreret del af udviklingsdagsordenen. Derfor var hun lodret uenig i

den rapport, der netop er kommet fra NGO’erne, hvor man siger, at 1,2 mia.

kr. af den danske udviklingsbistand ikke er rigtig udviklingsbistand, fordi den

bruges målrettet i klimaindsatsen. Hun betegnede det som naivt at tro, at man

1214

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

kan splitte de to ting ad. I forbindelse med klimatopmødet i København arbej-

der den danske regering selvfølgelig ud fra det, der er vedtaget på Bali, nem-

lig at der skal ”new and additional funding” til, hvilket også er blevet bekræftet

af Det Europæiske Råd. Udviklingsministeren tilføjede, at personligt var hun

af den overbevisning, at ellers kan der ikke opnås et ambitiøst resultat i Kø-

benhavn.

Det er korrekt, at EU’s bistand i 2008 lå på 0,40 pct., og hvis vi i 2009 skal op

på 0,56 pct. svarer det til en stigning på 25 mia. US dollars, hvilke ikke er sær-

lig meget i lyset af de nationale hjælpepakker i EU-landene.

Jeppe Kofod

henviste til, at Verdensbanken har anbefalet alle OECD-

landene at afsætte 0,7 pct. af det, de afsætter i de nationale vækstpakker, til

ulandene. Han var glad for, at kommissæren nu havde taget initiativ til at lave

en sårbarhedsfleksibilitetsfond, men det er langtfra nok.

Jeppe Kofod var klar over, at man skal klimasikre sin udviklingsbistand, men

det politiske, der ligger i kravet om nye og additionelle midler, er, at der skal

være tale om ekstra ressourcer. Derfor må niveauet for bistanden op. Man

kan diskutere, om de 1,2 mia. kr., vi i Danmark bruger i klimaindsatsen, skal

tælles med, men hvis man ikke indregner dem i udviklingsbistanden, kommer

vi ned på 0,71 pct.

Svend Auken

forstod ikke, at udviklingsministeren ville skelne så voldsomt

mellem klimatilpasning og fattigdomsbekæmpelse. Realiteten er, at der på

grund af klimaudviklingen er kommet nye udfordringer, og det kræver nye og

additionelle midler. Måske var det klogere at sige lige ud, at vi ikke har afsat

disse ekstra midler, frem for at gå ind i den semantiske diskussion, som ud-

viklingsministeren bevæger sig ind på.

Hanne Agersnap

kunne give udviklingsministeren ret i, at det kan være svært

i praksis at skille ud, hvad der er udviklingsbistand, og hvad der er klimaind-

sats, idet klimaindsatsen er en integreret del af bistanden, men man må kun-

ne lave nogle beregninger over det, så man kan se, om der er kommet ekstra

midler til.

Udviklingsministeren

fastholdt, at NGO’ernes rapport er urimelig, idet man

ikke kan skille tingene ad. De 1,2 mia. kr. er primært gået til tilpasning. Hun

syntes, det var bedre at sige, at det handler om, hvor stor rammen skal være

– som Svend Auken er inde på – end at tale om, at der ikke er tale om rigtig

udviklingsbistand. Vi kæmper for det, vi er enige om at vi skal kæmpe for, og

Danmark leverer mere, end vi er forpligtet til. Selv om vi trækker de 1,2 mia.

kr. fra – et regnestykke som udviklingsministeren altså overhovedet ikke var

enig i – ligger vi over de 0,7 pct.

Formanden

ønskede udviklingsministeren alt mulig held og lykke med at

komme igennem med noget af det, man var enige om, på mødet på mandag.

1215

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

8. Transatlantisk samarbejde på udviklingsområdet

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1216

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA)

mellem EU og AVS-landene – status

–

Orientering

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 79 side 219 (senest behandlet i EUU

7/11-08)

Forhandlinger med AVS-landene:

KOM (2007) 0717 - svar på spørgsmål 1-21 (om EPA-aftaler)

KOM (2007) 0717 - bilag 1 (fortroligt) (erklæring om økonomiske

partnerskabsaftaler)

Alm. del (072) - bilag 74 (henvendelse af 10/1-08 fra ATTAC, Ibis

og Afrika vedr. EPA-forhandlingerne)

EU-note (072) - E 12 (notat om økonomiske partnerskabsaftaler)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 305, side 887 (seneste behandling i

EUU 23/5-08)

EUU alm. del (072) - bilag 136, side 358 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 7/2-08)

Alm. del (072) - bilag 82, side 244 (behandlet i EUU 19/12-07)

Alm. del (072) - bilag 51, side 157 (behandlet i EUU 7/12-07)

Udviklingsministeren:

Kommissionen forventes at give en statusredegørelse for

forhandlingerne med AVS-landene om de økonomiske partnerskabsaftaler –

EPA’erne.

EPA-forhandlingerne blev forelagt til forhandlingsoplæg den 7. februar 2008. Re-

geringen handler fortsat inden for oplægget. Regeringen vil fortsat markere sig

som fortaler for, at EU udviser fleksibilitet under de fortsatte forhandlinger til fordel

for AVS-landenes videre udvikling.

Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien, og meddelel-

se herom er givet til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika – dvs. med Cameroun

– og med Elfenbenskysten er blevet underskrevet og notificeret i WTO. Der er

åbnet for underskrivelse af aftalen med Ghana, og der forventes åbnet for under-

skrivelse af aftalen med SADC-landene – dvs. Botswana, Lesotho, Mozambique,

Namibia og Swaziland – i den nærmeste fremtid.

Kommissionen har fortsat forhandlingerne med de AVS-lande, der er indgået fo-

reløbige aftaler om varehandel med. Disse aftaler er således ikke komplette EPA-

aftaler, der foruden varehandel også forudses at omfatte tjenesteydelser, investe-

ringer m.m. Kommissionen forhandler ligeledes med AVS-lande, der ikke er ind-

gået nogen form for EPA-aftaler med. Sådanne forhandlinger er i gang med bl.a.

AVS-landene i Vestafrika.

1217

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

På AVS-EU ministermødet i Bruxelles den 28.-29. maj 2009 er der nu forudset en

drøftelse af EPA-forhandlingerne mellem AVS- og EU-ministre. Det har krævet en

kraftig indsats fra de EU-lande, der har ønsket en sådan drøftelse. Fra dansk side

har vi været den drivende kraft. Der har navnlig skullet skubbes på over for for-

mandskabet og Kommissionen for at få mødet fastlagt, så AVS-landenes ønske

om uformelle ministerdrøftelser kan blive imødekommet fra EU’s side.

Regeringen støtter fortsat bestræbelserne for, i de videre forhandlinger om egent-

lige EPA-aftaler, at nå frem til resultater, der kan styrke den regionale økonomiske

integration. I de videre forhandlinger vil regeringen fortsat arbejde for udviklings-

venlige resultater i overensstemmelse med retningslinjerne i folketingsvedtagel-

serne V 41 og V 62. Det betyder bl.a., at eventuelle aftaler om tjenesteydelser

m.m. – efter regeringens opfattelse – alene skal indgås, i det omfang de tjener

AVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.

Jeg vil gerne tilføje, at handelskommissær Ashton fortsat synes at bidrage positivt

til forhandlingsklimaet i EPA-forhandlingerne med AVS-landene. Der synes såle-

des at være muligheder for fremskridt.

Hanne Agersnap

syntes, det var fint, at vi pressede på for, at man skulle vise

fleksibilitet med hensyn til forhandlingerne om de økonomiske partnerskaber.

I relation til Vestafrika spurgte hun, om man har forlænget de nu udløbne afta-

ler eller lavet nogle overgangsordninger – også for andre lande.

Hun spurgte, hvilke lande der er utilfredse med de tilbud, de har fået.

Svend Auken

syntes, forhandlingsforløbet viste, at hvis man lægger sig i se-

len, som udviklingsministeren har gjort med tilslutning fra et bredt flertal i Fol-

ketinget, så kan man opnå resultater.

Udviklingsministeren

sagde til Hanne Agersnap i relation til bemærkninger-

ne om Vestafrika, at de fleste vestafrikanske lande er omfattet af ”everything

but arms” aftalen, men det ændrer ikke ved, at vi gerne ser, at der bliver lavet

egentlige EPA-aftaler med dem. Udviklingsministeren forventede, at Kommis-

sionen ville præsentere en status for forhandlingerne, således at hun ville

kunne give mere præcise oplysninger, næste gang sagen kommer på bordet i

Europaudvalget.

Udviklingsministeren takkede for de pæne ord fra Svend Auken om Danmarks

indsats i EPA-forhandlingerne.

1218

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

10. God regeringsførelse i udviklingssamarbejdet og politikdialog

–

Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner

SEK (2009) 0058

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. (Evt.) Klimaforandringer

–

Orientering

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. EU-strategi om støtte for katastrofeforebyggelse i udviklingslandene

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0084

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Adgang til bæredygtige energikilder på lokalt niveau

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 1 (samlenotat side 31)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1219

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

14. Sri Lanka

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Dette punkt er kommet på dagsordenen bl.a. på dansk

initiativ. Der forventes en drøftelse af den katastrofale humanitære situation i det

nordøstlige Sri Lanka, hvor regeringshæren fortsat kæmper med de tamilske tig-

re.

EU-Trojkaen var i Sri Lanka tirsdag-onsdag i denne uge. På rådsmødet vil vi drøf-

te besøget, og hvordan vi kan fortsætte et samlet europæisk pres for at stoppe de

civile lidelser. Det forventes også, at Storbritanniens og Frankrigs udenrigsmini-

stre redegør for deres fælles besøg til Sri Lanka den 29. april. Den svenske uden-

rigsminister skulle også have været med, men kunne ikke komme ind.

Som seneste led i rækken at danske initiativer sendte jeg min menneskeret-

tighedsambassadør Arnold Skibsted til Sri Lanka den 6. maj. Han er til stede her i

lokalet. Efter en hård tur kom han tilbage og afleverede en rapport til mig. På den

baggrund talte jeg med den srilankanske udenrigsminister i forgårs. Det lykkes

ambassadøren at besøge det lukkede område i det nordlige Sri Lanka, hvor den

humanitære katastrofe udspiller sig. De fleste internt fordrevne i lejren ankom den

20.- 23. april, hvor omkring 100.000 flygtede ud af det område, hvor de tamilske

tigre havde holdt dem tilbage som gidsler. Nu fortæller jeg, hvad jeg har fået at

vide af vores ambassadør. I lejren kan de ikke bevæge sit frit, og de lever under

mangelfulde forhold, selv om FN, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og andre

NGO’er gør en stor indsats under meget vanskelige forhold. Men der er ikke nok

af dem, som jeg har foreholdt Sri Lankas udenrigsminister. Husly og sanitære

forhold er meget mangelfulde, hvilket betyder øget risiko for sygdomme. Der er

kun én primitiv sundhedsfacilitet til 50.000 mennesker, og kvinder med børn på

armen må stå i kø i timevis for at få en ganske nødtørftig behandling.

Skiftende delegationer har også fået indtryk fra mennesker, der netop er ankom-

met til lejren efter at være flygtet ud af kampzonen. De internt fordrevne har været

holdt tilbage af de tamilske tigre, og de er blevet udsultet på grund af mangel på

mad. Der har også været mangel på medicin. Og de er samtidig blevet beskudt af

deres egen regeringshær. Desuden er de blevet beskudt af de tamilske tigre. Der

sker helt uacceptable krænkelser af menneskerettighederne og de humanitære

retlige regler i en væbnet konflikt.

Jeg har i forgårs talt med min srilankanske kollega – for fjerde gang – og under-

streget over for ham, at den srilankanske regering har et helt særligt ansvar for at

stoppe de civile lidelser – både i kampzonen og i lejrene udenfor, hvor det er af-

gørende med fuld og uhindret humanitær adgang.

Det, vi lige nu er vidne til, er en menneskelig katastrofe, som vi i de sidste måne-

der har gjort alt, hvad vi kunne, for at stoppe. Det har vi selvfølgelig haft en mo-

ralsk forpligtelse til. Vi har fortsat arbejdet for at lægge et massivt internationalt

1220

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

pres for at stoppe den menneskelige civile katastrofe i konfliktzonen og få accep-

table forhold for de internt fordrevne i lejrene.

På trods af den graverende menneskerettighedssituation skal vi også tænke på

den politiske proces, der skal føre til en varig fred bagefter. Det talte jeg igen med

min kollega om. Det har jeg gjort siden februar. Han garanterede, at der ville

komme en fred.

Derfor vil jeg på mandag på EU's udenrigsministermøde i Bruxelles arbejde for

nye EU tiltag, der både lægger massivt pres på Sri Lankas regering for at stoppe

de menneskelige lidelser, og som også lægger vægt på en inklusiv og transpa-

rent politisk proces, der kan føre til varig fred.

Selv om jeg igen har fået forsikringer om, at der er NGO’er derinde og FN er der-

inde, så er det ikke nok, hvilket ambassadør Skibsteds konstateringer viser.

EU har på dansk foranledning arbejdet for, at situationen i Sri Lanka drøftes på en

særlig samling i FN’s Menneskerettighedsråd. Der er stadig usikkerhed om, hvor-

vidt der kan samles de tilstrækkelige stemmer til at indkalde til en særlig samling.

Der er 16, der skal skrive under på indkaldelsen. Jeg talte i forgårs med Chiles

udenrigsminister og fik også ham til at skrive sig på. Så nu er der 15, der har

skrevet under. Så vi er meget tæt på, at der kan komme en særlig samling.

Danmark har i denne uge også været medvirkende til, at behandlingen af Sri

Lankas anmodning om et IMF-lån på 1,9 mia. US $ er blevet udskudt. Vi ønsker

ikke at politisere IMF som institution, men det internationale samfund kan ikke

sende appel på appel til den srilankanske regering om at få stoppet de civiles for-

færdelige lidelser og samtidig udskrive en stor check, som om der ikke var nogen

lidelser, og som om der ikke var et regeringsansvar.

I forhold til EU's økonomiske samarbejde med Sri Lanka må landets regering for-

stå, at hvis de skal gøre sig den mindste forhåbning om at opnå en ny toldpræfe-

renceordning, kræver det en helt anden indstilling og et andet samarbejde med

EU, end hvad der lægges for dagen nu, hvor man ikke modtog Carl Bildt, og hvor

man ikke fik noget ud af besøget af de to ministre. Det var fint, at vi kunne komme

derud. Men vi har altså måttet konstatere, at regeringen ikke gør, hvad den skal.

Vi finder også, at det er vigtigt, at FN får en øget og mere aktiv rolle. Det er også

ved at lykkes. Der har nu været et formelt møde i Sikkerhedsrådet, hvor det tidli-

gere kun var et uformet møde. Herfra blev der i går eftermiddags udsendt en

pressemeddelelse, hvor man også lagde pres på Sri Lankas regering.

Jeppe Kofod

takkede for den grundige gennemgang af den tragiske situation

i Sri Lanka. Han syntes, det var vigtigt og godt, at regeringen havde fulgt op

på de diskussioner, man havde haft i Folketinget, og at vi har taget de skridt,

vi har taget. Det er godt, at FN’s sikkerhedsråd har holdt et formelt møde om

sagen.

Yildiz Akdogan

syntes også, det var fint, at Danmark langt om længe vil tage

emnet Sri Lanka op.

1221

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Hanne Agersnap

var glad for den høje profil, regeringen holder i forhold til

tragedien i Sri Lanka. Hun ville gerne høre lidt mere om, hvordan Verdens-

banken vil bremse for långivningen til Sri Lanka.

Hun spurgte, hvilke muligheder der er for at få mere humanitær hjælp igen-

nem, idet hun regnede med, at det var styret i Sri Lanka, der bremsede hjæl-

pen. Er vi parat til at yde mere, hvis der bliver mulighed for det?

Udenrigsministeren

sagde i anledning af Hanne Agersnaps indlæg, at vi har

understreget over for regeringen, at der selvfølgelig skal være tilstrækkeligt

med medicin og mad til dem, der er flygtet, og til dem, der bor i lejre. Der er

allerede 56 organisationer derude, men på de meldinger, udenrigsministeren

fik fra vores udsendte ambassadør, kunne han forstå, at det ikke er nok. Han

håbede, det økonomiske pres på regeringen – bl.a . via Verdensbanken – vil

lykkes. Der er et spinkelt håb om, at den nye regering kan få styrket sin autori-

tet. Den mente, den havde kontrol over situationen i syd, men det viste kam-

pene i Mogadishu, at den ikke havde.

1222

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

15. Somalia

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2942+2943 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Vedrørende Somalia ventes drøftelsen at fokusere på så-

vel den maritime Operation Atalanta og bredere tiltag til bekæmpelse af pirateri

som på den generelle udvikling i Somalia. Drøftelsen vil også kunne komme ind

på den bekymrende udvikling de seneste dage, hvor der igen har været kampe

mellem islamiske oprørsgrupper og regeringstropper i Mogadishu. Om den gene-

relle udvikling ventes enighed om støtte til den nye samlingsregerings indsats for

at skabe fred og stabilitet i Somalia samt om behovet for EU-støtte både til sik-

kerheds- og udviklingsmæssige indsatser.

Der er bred enighed om, at Operation Atalanta indtil videre har været en succes,

og det forventes, at mandatet for operationen vil blive forlænget til efter december

2009. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i Operation Atalan-

ta.

Samtidig står det klart, at man ikke kan løse problemerne med pirateriet med mili-

tære midler alene. Derfor forventes også en drøftelse af bl.a. kapacitetsopbyg-

gende tiltag, der skal fremme sikkerheden og stabiliteten i Somalia – herunder

støtte til AMISOM, den Afrikanske Unions mission i Somalia.

Jeg havde selv i sidste uge en samtale med den somaliske vicepremierminister

Ibrahim, der også fremhævede, at pirater kun kan stoppes ved en indsats på

land. Blandt andet derfor støtter Danmark i indeværende år Somalia med godt

100 mio. kr., der omfatter såvel humanitære som mere udviklingsmæssige ind-

satser. Danmark støtter også opbygningen af somaliske politistyrker.

Rådet forventes at vedtage konklusioner om både ESDP-missionerne og om den

generelle udvikling i Somalia.

Pia Adelsteen

henviste til, at man forventer, at EU vil forlænge sin indsats

vedrørende pirateri ud for Somalias kyst, og spurgte, om Danmark også gør

det.

Hun vidste, at EU har haft nogle forhandlinger om en udleveringsaftale vedrø-

rende de pirater, som man opbringer, og spurgte, hvor langt man er nået med

at få en tilsvarende aftale for Danmark, da vi på grund af forsvarsforbeholdet

ikke kan være med i EU’s aftale.

Hanne Agersnap

spurgte, hvordan man vil stoppe pirateriet gennem en ind-

sats på land, som udenrigsministeren talte om.

Udenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at pr. 1. januar er Danmark flag-

skib for NATO-styrken, og derfor sender vi et krigsskib derned. På grund af

vores forsvarsforbehold kan vi ikke være med i EU’s aftale vedrørende udle-

vering af opbragte pirater, men vi håber på at få en parallelaftale, hvilket han

1223

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

havde talt med den kenyanske udenrigsminister om. Danmark er i øvrigt for-

mand for det FN-udvalg, som skal finde en langtidsholdbar juridisk løsning.

1224

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

16. Eventuelt – Myanmar – Israel

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Yildiz Akdogan

var i forbindelse med Myanmar bekymret for militærjuntaens

håndtering af oppositionslederen Aung San Suu Kyi, som man vil give yderli-

gere 5 års husarrest, og spurgte, hvordan udenrigsministeren har tænkt sig at

tage sagen op i EU for at få en samlet henvendelse fra EU.

Svend Auken

henviste til, at den nye israelske regering har sat to betingelser

op for at forhandle fredsaftale. Den første er, at man skal anerkende, at Israel

er en jødisk stat. Den anden er, at man skal have løst problemet med Iran.

Samtidig har regeringen afslået at anerkende tostatsløsningen. Hvis der skal

være balance i det, kan udenrigsministeren ikke nøjes med at kritisere Ha-

mas, men må også kritisere den israelske regering. Svend Auken tilføjede, at

punktet ikke er på dagsordenen, men der er jo sket en udvikling, siden dags-

ordenen blev fastlagt. Han anerkendte den indsats, udenrigsministeren per-

sonligt har gjort, og sagde, at kritikken af Israel naturligvis skulle fremføres på

den rigtige måde. Der er stadig ikke åbnet for grænsen til Gaza, så der kan

komme humanitær nødhjælp og genopbygningsmaterialer ind. Det haster

med at få sagen sat på dagsordenen – gerne med et dansk fingeraftryk.

Udenrigsministeren

svarede Yildiz Akdogan angående Myanmar, at han i

fjernsynet dagen før havde set, at der var sket det, at en tåbelig amerikansk

forfatter var svømmet over søen og havde besøgt Aung San Suu Kyi, og det

havde regeringen benyttet til at forlænge hendes husarrest, som ellers skulle

være ophævet om 3 uger. Regeringen har selvfølgelig straks reageret og

stærkt kritiseret fængslingen af Aung San Suu Kyi. Udenrigsministeren nævn-

te, at han havde bedt om at få Myanmar på dagsordenen, så der kommer

formentlig en foreløbig drøftelse af situationen i Myanmar på det kommende

rådsmøde. Udenrigsministeren tilføjede, at han gik ind for så kraftige sanktio-

ner over for regeringen som overhovedet muligt og for maksimal hjælp til be-

folkningen, som ikke kunne tilflyde regeringen.

Israel er ikke på dagsordenen, men udenrigsministeren forventede, at man

ville drøfte Israel på mødet i juni. Hvis den israelske regering virkelig mener

det, Svend Auken nævner, er det stærkt kritisabelt. Der kommer nu forhand-

linger med USA, som klart har tilkendegivet, at de ikke er tilfredse. Udenrigs-

ministeren ville godt vente med at sætte danske fingeraftryk, til han vidste,

hvad han satte dem på. Udenrigsministeren var enig i, at det duer ikke, at Is-

rael lukker for medicin, mad og byggematerialer. Det er man i hele EU i sti-

gende grad utilfreds med. Situationen i Gaza er stærkt utilfredsstillende. Efter

udenrigsministerens mening var Hamas overhovedet ikke interesseret i en

aftale, idet de så skulle lukke Fatah ind i Gaza. Der skal to til at danse tango,

og i øjeblikket er der overhovedet ingen på dansegulvet. Udenrigsministeren

tilføjede, at han offentligt havde sagt, at Israel burde hæve vejspærringerne.

1225

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-09

38. Europaudvalgsmøde 15/5-09

Yildiz Akdogan

henviste til, at der i det, der er udsendt fra Udenrigsministeri-

et, står, at EU skal reagere i tilfælde af at Aung San Suu Kyi bliver dømt. Hun

mente, EU skulle reagere, inden hun bliver dømt.

Udenrigsministeren

pegede på, at der i det udsendte også står, at Danmark

straks vil tage sagen op i EU og drøfte, hvorledes EU kan lægge pres på re-

gimet for at få Aung San Suu Kyi løsladt hurtigst muligt.

Mødet slut kl. 12.40.

Ref.: BE/rw

1226