Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 477
Offentligt
707195_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 42. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 12. juni 2009
Kl. 8.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-
mand, Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF),
Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S),
Hanne Agersnap (SF), Pernille Frahm (SF), Margrethe
Vestager (RV), Frank Aaen (EL).
Udenrigsminister Per Stig Møller og beskæftigelsesmini-
ster Inger Støjberg
Desuden deltog:
Formanden
sagde ved mødets begyndelse, at man begyndte før normal
arbejdstid, idet udenrigsministeren skulle til statsråd kl. 9.30. Hvis mødet ikke
er færdigt kl. 9.15, vil det derfor blive genoptaget, når statsrådet er slut.
Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål Q
om udviklingen i Israel/Palæstina/Gaza
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål Q (vedlagt)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre nærmere for udviklingen i Israel/Palæstina/Gaza
med særligt fokus på en vurdering af EU’s fremtidige rolle med hensyn til at
lægge pres på parterne og fremme forhandlinger om en varig fredsløsning for
området. Endvidere ønskes en redegørelse for status på opgraderingen af
aftalen mellem EU og Israel samt regeringens holdning til aftalen.”
Svend Auken
begrundede samrådsspørgsmålet. Han var glad for, at uden-
rigsministeren ville besvare samrådsspørgsmålet i dag, idet der i forbindelse
med det kommende rådsmøde skal være møde i associeringsrådet. Selv om
forhandlingerne om en opradering af aftalen mellem EU og Israel midlertidigt
er suspenderede, har man jo frem til årsskiftet forhandlet om en opgradering.
Svend Auken henviste til den vedtagelse, som et bredt flertal i Folketinget
stod bag, hvor der er opstillet en række betingelser, bl.a. at der skal være en
tostatsløsning, at man skal åbne grænsen til Gaza, at man skal stoppe ud-
videlsen af bosættelserne på Vestbredden, og at man skal standse ødelæg-
gelserne af huse i Østjerusalem.
Der er nu kommet en ny regering i Israel, der udover kravet om anerkendelse
af staten Israel – der jo støttes af Folketinget – har stillet en række nye, over-
raskende betingelser, bl.a. at man skal anerkende Israel som en jødisk stat,
man har nægtet at stoppe bosættelserne, og senest har man fremsat lovfor-
1406
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
slag om, at Østjerusalem ikke længere kan være hovedstad, idet Jerusalem
ikke kan deles. Svend Auken tilføjede, at udenrigsministerens parti i Folketin-
get har stillet et forslag om, at alle arabere, der bor i Israel, skal aflægge en
loyalitetsed, hvis de vil bevare deres statsborgerskab. Svend Auken nævnte
den nærmest desperate humanitære situation i Gaza og henviste til, at Folke-
tinget har støttet en uafhængig FN-undersøgelse. Men desværre har Israel
fuldstændig nægtet at samarbejde med Goldstone. Hertil kommer, at det har
været umuligt for egypterne at etablere en koalitionsregering.
Det er på denne baggrund, man har stillet samrådsspørgsmålet, idet man
gerne ville vide, hvordan det kan være, at Danmark tilsyneladende ikke i for-
bindelse med forberedelsen af mødet i associeringsrådet har arbejdet for at
knytte tingene sammen, sådan at en opfyldelse af de krav, vi har stillet i folke-
tingsvedtagelsen, er en forudsætning for at opgradere aftalen med Israel.
Svend Auken tilføjede, at Danmark nærmest opleves som et land, der be-
tingelsesløst støtter Israel. Han pointerede, at han altid personligt havde haft
et positivt forhold til staten Israel, men den nuværende israelske regering er
vel den værste regering, man endnu har haft i et land, som vi i øvrigt har ven-
skabelige forbindelser med. Svend Auken mente, at den konfrontation, der er
mellem Obamaadministrationen og Israel, er et yderligere argument. Derfor
må EU på nuværende tidspunkt indtage en meget kritisk holdning og lægge et
pres på Israel, ligesom vi har lagt pres på Hamas for at de betingelser, Folke-
tinget har opstillet i sin vedtagelse, kan gå i opfyldelse.
Udenrigsministeren:
Tak for din store indledning. Men der var meget vrøvl i
den. Jeg synes ikke, du som formand skal sidde her og bruge indledningen til
polemik.
Formanden:
Det er mig, der har bedt om samrådet, og så må jeg motivere
det. Du får lejlighed til at svare.
Udenrigsministeren:
Tak skal du have. Men jeg synes, det var ret voldsomt
forkert, hvad du sagde om regeringens holdning. Der er ikke tale om, at den
danske regering står fuldstændig ensidigt på den israelske side. Vi har fra
starten – i modsætning til den tidligere regering – præciseret en tobenspolitik,
hvor vi forholder os kritisk både over for Israel og over for Palæstina. Vi er nok
også den regering i Danmark, som har arbejdet mest for en fredsløsning, idet
vi var med til at lave road map, og idet vi har startet Syriensporet. Så det er
simpelt hen en forkert fremstilling, du kommer med. Du sagde, regeringen ude
i verden var kendt for alene at stå på Israels side.
Formanden:
Det sagde jeg ikke. Jeg sagde, at de betingelser …
Udenrigsministeren:
Må jeg ikke få lov at tale ud. Du talte også om, at rege-
ringen ikke havde gjort noget som helst, hvad der forundrede hele verden, i
forbindelse med de forhåndenværende forhandlinger med Israel. Det er sim-
pelt hen ikke rigtigt fremstillet.
Vedtagelsen i Folketinget er jo ikke noget, Folketinget pålægger regeringen.
Regeringen er jo med i denne vedtagelse. Du har selv været med til at formu-
1407
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
lere den. Du stiller det op, som om der er et bredt flertal i Folketinget imod
regeringen. Det folketingsflertal bestod af Venstre, S, SF, KF, Radikale Ven-
stre, Simon Emil Ammitzbøll og Pia Christmas-Møller. Det var temmelig bredt.
Vedtagelsen, som jeg selv har været med til at formulere, lyder:
”Folketinget
støtter regeringens indsats for at hjælpe civilbefolkningen efter
konflikten i Gaza og for at skabe en holdbar våbenhvile, der skal give sikker-
hed for regionens borgere, forebygge våbensmugling ind i Gaza og sikre gen-
åbning af grænserne. Folketinget opfordrer regeringen til i EU, i FN og bilate-
ralt at arbejde for parternes efterlevelse af forpligtelserne i Køreplanen for
Fred, herunder:
- at Hamas og andre militante grupper i Gaza efterlever et øjeblikkeligt og
permanent stop for terror og raketangreb ind i Israel”
Det er den ene side. Det sagde du, men du føjede en masse ting til.
”- at Israel fastfryser bosættelsesaktiviteterne og indstiller ødelæggelserne af
boliger i Østjerusalem”
Det er den anden side.
”- en FN-undersøgelse i forhold til beskyldninger for overtrædelser af folkeret-
ten”
Det gælder også overtrædelse af folkeretten i Gaza.
”- en ophævelse af de unødvendigt stramme restriktioner på bevægeligheden
for varer og humanitært udstyr hen over Gazas grænser”
Det har vi sagt fra første færd.
”- forsoning mellem de palæstinensiske fraktioner med henblik på at forhandle
permanent fredsløsning med Israel”
Jeg har forklaret mange gange, at det støder mod den modstand, at Hamas
ikke leverer i de forhandlinger, der er i Egypten.
”- at Egypten bidrager til at forhindre våbensmugling ind i Gaza.”
Jeg synes, vedtagelsen er meget afbalanceret. Det er den linje, regeringen
har stået for siden 2001.
Herefter går jeg over til at besvare samrådsspørgsmålet.
Fredsforhandlingerne mellem israelerne og palæstinenserne blev reelt sat på
vågeblus af parterne under Gazakonflikten i vinter, og det er de fortsat. Nu har
præsident Obama i Cairo meldt klart ud om, hvor USA står, så nu afventer vi
en afklaring af den nye israelske regerings politik – den kommer formentlig i
en tale her i weekenden – og forhåbentlig en afklaring af situationen blandt
palæstinenserne, som stadig væk forhandler principielt med Egypten som
mellemmand.
Jeg vil gerne her slå fast: De to parter i det israelsk-palæstinensiske spor har
selv det primære ansvar for at nå en varig fredsløsning med to stater, der le-
ver fredeligt side om side. Parametrene for en aftale er velkendte for parterne.
Uden en klar politisk vilje til fred og bred folkelig opbakning kommer vi imidler-
tid ingen vegne.
1408
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Jeg har noteret mig, at de hidtidige udtalelser fra den israelske premiermini-
ster bl.a. ikke indeholder nogen eksplicit støtte til en palæstinensisk stat. Det
forventes dog, at det ændrer sig i løbet af weekenden. Det er naturligvis helt
centralt, at den nuværende israelske regering – som den foregående – arbej-
der videre for en tostatsløsning. Det understregede Obama også i Cairo. Jeg
er spændt på at se, om det følges op af Netanyahu i den bebudede tale, men
det formodes.
Denne tostatsløsning skal selvfølgelig baseres på de aftaler, Israel allerede
har indgået, herunder køreplan for fred, som bl.a. indebærer et stop på Vest-
bredden for bosættelser og en forpligtelse om øget sikkerhed for Israel. Det er
selve grundlaget for fredsforhandlingerne. Og det er et af de budskaber, som
vi fra dansk side – både bilateralt over for Israel og i EU-kredsen – har sendt
og fortsat ønsker at sende, og vi agter at gøre det igen, når vi på mandag
mødes i Luxembourg med Liebermann.
Om Obamas Cairotale i øvrigt kan jeg kun sige, at jeg er meget tilfreds med
de klare meldinger, han kom med. Jeg ser den som en markant understreg-
ning af et fortsat og styrket amerikansk engagement i at forfølge en fredsafta-
le mellem palæstinenserne og Israel og en tostatsløsning. Derfor har han og
Hillary Clinton jo også udpeget George Mitchell som særlig repræsentant for
dem i Mellemøsten. Han er dernede i denne uge og ventes over weekenden
at tage til Syrien.
De overordnede rammer for at skabe fred i regionen er således på plads. Sik-
kerhedsrådets resolutioner, køreplanen for fred samt det arabiske fredsinitiativ
giver os en solid platform. Vi må derfor bygge videre på de gode fremskridt,
der blev opnået, inden situationen i Gaza eksploderede. Der var dengang se-
riøse forhandlinger mellem både Israel og palæstinenserne og indirekte i Tyr-
kiet mellem Syrien og Israel.
Lad mig dog også benytte lejligheden til at minde om, at selv om den seneste
Gazakonflikts intense kamphandlinger blev afsluttet for over fem måneder
siden, så har vi endnu ikke en permanent og holdbar våbenhvile, på trods af
anstrengelser fra parterne, fra Egypten, som står for våbenhvileforhandlinger-
ne mellem Israel og Hamas, og fra den indre palæstinensiske forsoningspro-
ces samt selvfølgelig anstrengelserne fra det internationale samfunds side,
herunder Danmark.
Uden en sikker våbenhvile ser det fortsat vanskeligt ud. Vanskeligt med hen-
syn til at opnå den uhindrede adgang til Gaza, som er en forudsætning – både
for en mærkbar forbedring af den humanitære situation og for en egentlig
genopbygning af området. Og vanskeligt med hensyn til en afklaring af de
interne palæstinensiske forhold, i første række forholdet mellem det palæsti-
nensiske selvstyre under præsident Abbas og Hamas, samt de andre palæ-
stinensiske grupper, der affyrer raketter.
Det er nødvendigt med en form for palæstinensisk forsoning bag præsident
Abbas. Og den nye palæstinensiske regering med premierminister Fayyad i
spidsen, er, selv om Fayyad indtil nu har gjort et godt stykke arbejde under
1409
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
svære betingelser, ikke udtryk for en sådan forsoning. Abbas’ mandat som
præsident udløb i januar, og det er forventningen, at en forsoningsaftale pri-
mært vil have fokus på afholdelse af nyvalg til præsident og parlament. Rege-
ringen og EU bakker derfor op om de fortsatte egyptiske bestræbelser på om-
rådet.
Gazakonflikten er et meget trist kapitel i Mellemøstens historie, fordi den end-
nu engang viser, at uden en israelsk/arabisk fredsløsning med oprettelsen af
to stater, Israel og Palæstina, bliver der aldrig ro i forholdet mellem Israel og
palæstinenserne – eller i regionen i øvrigt. Den aktive iranske støtte til Hamas
og Hezbollah og dets fortsatte atomprogram er en kilde til stor utryghed både i
Israel og hos de arabiske lande.
Men uden en samlet fred får vi ikke løst nogen af de grundlæggende proble-
mer, der også er en trussel mod vores sikkerhed, fordi det konstant destabili-
serer regionen og regionens forhold til os.
På denne baggrund har regeringen i EU-kredsen taget initiativ til, at EU styr-
ker sin rolle den kommende tid i tæt samspil med USA. Det er altså stik mod-
sat det, formanden lige sagde. EU kan komplementere det amerikanske en-
gagement både politisk, f.eks. via kvartetten, og økonomisk ved at støtte pa-
læstinensisk statsopbygning yderligere samt gennem vore missioner på jor-
den. Der må fokuseres både på en sammenhængende regional tilgang og på
de enkelte konfliktspor. EU bør og kan engagere sig mere for at bidrage til en
regional ramme for fredsforhandlingerne, der omfatter regionens konfliktspor
og fredsspor, og hvor den saudiske konges arabiske fredsinitiativ har en cen-
tral position. Det vil også støtte det stærke amerikanske engagement, som vi
nu er vidne til, og det vil være et vigtigt signal fra det internationale samfund.
Amerika arbejder jo også regionalt, hvad vi kan se af, at Mitchell tager til Syri-
en.
Derfor lægger Danmark nu op til, at EU på sigt udvikler en regional politik,
hvor de enkelte politikker – det være sig handel, bistand eller politisk dialog og
instrumenter – ses som en del af en sammenhængende regional politik. Det
vil gøre EU bedre i stand til at varetage bredere regionale interesser og vil
samtidig kunne bidrage til at fremme intraregionalt samarbejde.
Vi skal have sammenhæng i de ting, vi gør, så vi fører en koordineret linje.
Både i forhold til fredsprocessen og i forhold til EU’s forhold til Israel og palæ-
stinenserne, men også i forhold til situationen i Libanon og i forhold til Syrien
og ikke mindst Iran. Jeg har drøftet det danske forslag, som vil blive drøftet på
mandag, forinden med Solana, der selvfølgelig får en afgørende rolle heri, og
jeg er i samarbejde med den tyske udenrigsminister Steinmeier om det. Des-
uden drøftede jeg det den 29. maj med Hillary Clinton.
Det er nemlig vigtigt, at EU skubber på for at skabe en regional ramme for
fred og stabilitet, der favner bredere end de daglige, aktuelle problemer, som
regionen står overfor.
Det er min ambition og forventning, at vi på næste uges EU-udenrigsminister-
møde ikke bare vil sende klare budskaber om de vigtige aktuelle emner i
1410
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
fredsprocessen, men også vil lægge retningspile for et fremtidigt styrket EU-
engagement med fokus på det regionale spor.
Derved vil EU også være rede til sammen med USA at bidrage til at lægge
det pres og give de incitamenter, der skal til for at få løst de mange hårdknu-
der i regionen op. Og forhåbentlig på sigt skabe grobunden for stabilitet og
fælles sikkerhed i regionen.
Lad mig til slut komme ind på det spørgsmål, som udvalget har føjet til det
oprindelige samrådsspørgsmål, nemlig om status for opgraderingen af aftalen
mellem EU og Israel.
Jeg synes, det er vigtigt at beskrive den aktuelle situation i spørgsmålet om
forbindelserne mellem EU og Israel korrekt.
På associeringsrådsmødet med Israel i juni sidste år besluttede parterne
gradvist at styrke samarbejdet, både den politiske dialog og sektorpolitikker-
ne. Sidstnævnte i form af en revideret handlingsplan for samarbejdet. Den
nuværende treårige handlingsplan blev sidste år forlænget med et år og udlø-
ber således nu. Da en ny handlingsplan endnu ikke er udarbejdet, har min
tjekkiske formandskollega sammen med udenrigskommissær Ferrero-
Waldner i maj skrevet til den israelske udenrigsminister og foreslået, at den
eksisterende handlingsplan vil være styrende for EU-Israel forbindelserne,
indtil parterne bliver enige om en afløser.
Jeg håber, at Israel vil tilslutte sig dette forslag på mødet på tirsdag og går i
øvrigt ud fra, at det vil blive drøftet på associeringsrådsmødet på tirsdag mel-
lem EU og Israel. Under alle omstændigheder vil jeg gerne gøre det klart, at vi
ikke i EU har truffet nogen beslutning om suspension eller fastfrysning af for-
handlingerne med Israel, som det nogle steder synes at være fremgået, og
som jeg også mener, formanden sagde. De er ikke suspenderet. Det er bare
det eksisterende grundlag, der fortsætter.
Regeringen støtter den fremgangsmåde, som jeg her har beskrevet. Men re-
geringen håber samtidig, at omstændighederne hurtigst muligt vil være til, at
vi kan gå videre med handlingsplanen. Grundlæggende handler det jo om, at
vi opnår størst indflydelse gennem dialog. EU arbejder generelt på at styrke
den politiske dialog med vigtige partnerlande og nabolande. Det er i EU’s stra-
tegiske interesse, og det styrker EU som global aktør. Vi ser det selvfølgelig i
sammenhæng med EU’s generelle samarbejde med det pågældende land.
Således støtter vi også, skal jeg gøre opmærksom på, at EU indgår en aftale
med Syrien, hvis udenrigsminister var heroppe den 28. maj. Dermed vil vi få
en platform for at drøfte f.eks. menneskerettigheder med Syrien, hvilket den
syriske udenrigsminister også var enig i, da jeg mødtes med ham her i Kø-
benhavn den 28. maj. Han var også enig i, at vi skulle fortsætte det syriske
fredsspor og det regionale spor.
Regeringen finder det derfor vigtigt, at vi fortsætter med at udnytte de mulig-
heder for at føre kritisk dialog med Israel, der ligger i associeringsaftalen, her-
under om menneskerettighedssituationen i de besatte områder. Ved at styrke
vores politiske kontakter kan vi bedre fremme EU’s interesser og lægge pres
1411
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
på Israel, hvor det er nødvendigt, såsom at få Israel til at lade humanitær
hjælp og byggematerialer komme ind i Gaza. Opgraderingen af aftalen rum-
mer bl.a. også det danske forslag om, at der skal nedsættes en menneskeret-
tighedskommission mellem Israel og EU. Vi skal spille på alle tangenter. Det
gør EU til en stærkere aktør. Har vi ingen aftale, har vi heller ikke noget red-
skab til at sige fra over for Israel. Vi har ikke nogen platform.
Associeringsaftalen med Israel er ikke kun en begunstigende toldfrihandelsaf-
tale, men også en gensidigt forpligtende aftale om at indgå i politisk dialog om
emner af fælles interesse, herunder om menneskerettigheder. Det har vi fra
dansk side arbejdet målrettet på vil afspejle sig endnu stærkere i det videre
samarbejde mellem EU og Israel, bl.a. – som jeg nævnte – gennem etablering
af en formel menneskerettighedskommission. Men i denne omgang bliver der
nok kun enighed om at forlænge den eksisterende aftale.
Svend Auken
sagde i anledning af at udenrigsministeren havde overfuset
ham, at han blot havde spurgt, om de krav, der er opstillet i den vedtagelse,
som et stort flertal i Folketinget inklusive regeringen står bag, indgår som EU-
krav for en opgradering af associeringsaftalen. Han nævnte dem igen. Derud-
over nævnte han ønsket om nedsættelse af en menneskerettighedskommis-
sion, som er med i alle andre associeringsaftaler. Han ville gerne gentage sin
anerkendelse af udenrigsministerens indsats, ikke mindst i forhold til Syrien.
Han syntes, det var meget naturligt, at han gerne ville vide, hvilken holdning
Danmark i de forudgående forhandlinger havde indtaget med hensyn til de
nævnte krav. Spørgsmålet om aflæggelse af en loyalitetsed var ikke med i
folketingsvedtagelsen, fordi det var noget, der var kommet med på et senere
tidspunkt.
Pernille Frahm
var glad for, at Folketingets vedtagelse så hurtigt kom på ba-
nen, og at udenrigsministeren også vedkendte sig sit medansvar for den. Det
er klart, at der er politiske grunde til, at der ikke er tale om en formel suspen-
dering af forhandlingerne om en opgradering af associeringsaftalen. I anled-
ning af udenrigsministerens udtalelse om, at han håbede, omstændighederne
ville ændre sig, så man kunne få gang i forhandlingerne igen, spurgte hun,
hvilke omstændigheder han talte om. Hun spurgte specifikt, om regeringen vil
fremføre kravet om, at Israel anerkender en uafhængig FN-undersøgelse af
menneskerettighedskrænkelserne fra begge sider i konflikten, og om Dan-
mark også vil stille kontant krav om, at man skal standse husødelæggelserne.
Frank Aaen
sagde, at dialog jo altid lyder godt, men hvad har Danmark rent
faktisk gjort, og hvad har man tænkt sig at gøre med hensyn til at stille betin-
gelser til Israel for en opgradering af aftalen.
Kim Mortensen
stod ved den beslutning, der var truffet i Folketingssalen.
Han spurgte, om man kunne komme i en situation, hvor aftalen suspenderes,
fordi Israel ikke lytter til USA eller til EU, og hvad der skal til, for at man gen-
optager forhandlingerne om en opgradering af aftalen. Eller vil regeringen gi-
ve køb på nogle af de punkter, Svend Auken havde nævnt?
1412
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Margrethe Vestager
spurgte, hvad udenrigsministerens forventning er til de
forhandlinger, der foregår i øjeblikket. Fortsat dialog er forudsætningen for, at
man kan flytte nogen, men hun syntes ikke, dialogens formål var helt klart.
Hanne Agersnap
spurgte, om Danmark havde arbejdet for en suspension.
Betyder det, udenrigsministeren siger om, at den eksisterende aftale kører
videre, at vi sender et signal om, at der i hvert fald ikke bliver tale om en op-
gradering? Hun pegede på, at man også har mulighed for kritisk dialog, hvis
man suspenderer aftalen. Så kan man måske få de betingelser, vi har stillet
op, ind i en ny aftale.
Morten Messerschmidt
undrede sig over den vinkling, tidligere spørgere
havde. Han gik ud fra, at udenrigsministeren ville bekræfte, at Israel er det
eneste retssamfund i Mellemøsten, hvor der finder ordentlige demokratiske
valg sted. Derfor syntes han, det var underligt, at det eneste land, hvor ordfø-
rerne havde fundet problemer med menneskerettighederne, var Israel, mens
man ikke udsætter den anden part for nogen kritik. EU har jo et omfattende
samarbejde med palæstinenserne, både Hamas og Abbas, og hvis den palæ-
stinensiske terror og den palæstinensiske overtrædelser af de grundlæggen-
de frihedsrettigheder ikke ophører, hvilke sanktioner overvejer den danske
regering så at få EU til at tage i anvendelse? Han mente, palæstinenserne får
ekstensiv særbehandling.
Yildiz Akdogan
henviste til det, udenrigsministeren havde sagt om, at det
først og fremmest er en problematik, Israel og Palæstina selv skal løse, men
spurgte, om udenrigsministeren havde en prioritering af de fem punkter, der
var nævnt, og om han aktivt ville arbejde for, at der kommer noget med om en
formel oprettelse af en menneskerettighedskommission.
Udenrigsministeren
slog fast, at vores politik siden 2001 har været at gå på
to ben, både reagere over for Israel og over for Palæstinenserne og støtte
fredsviljen både i Israel og hos palæstinenserne.
Det, et flertal i dag, herunder formanden, taler for, er en ensidig aggression
mod Israel, samtidig med at vi ikke skal gøre noget ved palæstinenserne.
Udenrigsministeren mente ikke, vi kan ignorere den terror, der finder sted i
Gaza, og se på den behandling, folk, der ikke støtter Hamas, bliver udsat for i
Gaza. Han opfordrede til, at flertallet prøver at finde balancen. Han understre-
gede, at der i vedtagelsen stilles krav til begge sider.
Vi har hele tiden støttet Abbas og PLO’s fredsvilje, både med penge og med
politisk støtte. I Gazaområdet har vi støttet borgerne, men vi har sørget for, at
vores penge går direkte til kommuneprojekter eller til mennesker, ikke til Ha-
mas. Regeringen vil ikke støtte Hamas, som er en totalitær bevægelse.
Udenrigsministeren pointerede, at vi har kritiseret Israel temmelig kraftigt for
ikke at støtte Abbas, for ikke at stoppe bosættelserne og for at have alt for
mange vejspærringer osv. Kan Abbas lave en fredsaftale, vil vi støtte den.
Israel har ikke sagt nej til undersøgelser.
1413
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Vi skal ikke tro, at det, Obama ikke kan opnå, kan vi opnå. Men Danmark vil
understøtte de krav, Obama stiller.
Udenrigsministeren sagde til Pernille Frahm, som spurgte, hvilke omstændig-
heder der skal til, for at vi vil gå med til en opgradering af aftalen, at der skal
det til, at der er en reel vilje til fred fra begge sider, og det er der ikke hos Ha-
mas. Det er mistilliden, som er problemet.
Han vidste godt, Frank Aaen havde en anden opfattelse, men fastholdt, at
Gazakrigen blev udløst af den mængde raketter, der røg ind over Israel. Ideen
med raketterne var netop at ødelægge fredssporet, hvor man var kommet
meget langt. Hamas foretog også angreb inde i Israel og prøvede at kidnappe
soldater. Når der ikke kommer nogen forsoning i forhandlingerne med Egyp-
ten som formidler, er det fordi Hamas ikke vil være med til at lukke Fatah ind i
Gaza.
Den vedtagelse, der er foretaget i Folketinget, er selvfølgelig grundlag for re-
geringens arbejde og dens dialog med Israel, sagde udenrigsministeren til
Kim Mortensen. Men regeringen har også tænkt konstruktivt, bl.a. ved at gå
ind i Syriensporet.
Vi er temmelig utilfredse med, at vi gang på gang får løfter fra Israel om, at de
nok skal hæve vejspærringerne og nok skal lade være med at lave flere bo-
sættelser, men at løfterne ikke indfries. Udenrigsministeren mente bare ikke,
det ville hjælpe noget at sige, at så ville vi slet ikke tale med Israel.
Udenrigsministeren svarede Margrethe Vestager, at hans forventning var, at
der ville blive tale om en forlængelse af aftalen, men ikke nogen opgradering.
Dialogens formål er at få kravene opfyldt, men det kræver en fredspolitik, som
begynder at virke.
I svaret til Hanne Agersnap gentog udenrigsministeren, hvad han hele tiden
havde sagt, også i Folketingssalen, at han ikke ville være med til at straffe
den ene part og give penge til den anden.
Vi har aldrig sagt, at vi ville suspendere aftalen, sagde udenrigsministeren til
Hanne Agersnap. Vi har sagt, at det ikke hastede med at opgradere den. Han
mente i øvrigt ikke, Israel ville bøje sig for trusler om at suspendere aftalen,
for de tager ikke kun hensyn til deres egen pengepung. De tager hensyn til
deres egen sikkerhed.
Udenrigsministeren var glad for Morten Messerschmidts indlæg, idet det brag-
te en balance ind i debatten. Han gav Morten Messerschmidt ret i, at der er
tale om et ensidigt angreb på Israel, som trods alt er en retsstat, og som har
frie valg.
Vi vil ikke lave sanktioner mod Hamas, men vi vil ikke forhandle med Hamas,
og vi vil ikke give støtte, hvor vi risikerer, at pengene bliver brugt af Hamas.
Vi har advaret Israel om, at det med sin mangel på forståelse for fredspolitik-
ken på Vestbredden løber en risiko for, at Hamas får flertal både på Vest-
bredden og i Gaza, og vi har også advaret dem om, at hvis de ikke går ind for
en tostatsløsning, så eksisterer Israel ikke om tyve år.
1414
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Udenrigsministeren sagde i anledning af Yildiz Akdogans indlæg, at han syn-
tes, man drejede alting på hovedet. Det, regeringen står for, får den at vide at
den skal gøre. Det er, som om man ikke har fulgt med i debatten. Oprettelse
af en menneskerettighedskommission er et dansk forslag, så selvfølgelig ar-
bejder vi for det.
Svend Auken
tog afstand fra, at udenrigsministeren sagde, han havde udø-
vet ensidig aggression mod Israel. Han havde betonet, at han personligt er en
ven af Israel og altid havde været det, og at han delte regeringens kritik af
palæstinenserne. Men da man skal forhandle aftalen med Israel, var det na-
turligt, at han interesserede sig for, om Israel lever op til de krav, Folketinget
stiller i den vedtagelse, som de fleste partier stemte for – undtagen Dansk
Folkeparti og Enhedslisten.
Pernille Frahm
sagde, at ensidighed er et vidt begreb, og uanset hvilke udta-
lelser hun kom med i denne sag, ville Morten Messerschmidt sikkert betragte
dem som ensidige. Det er åbenbart den regionale linje, Danmark vil køre,
men vedtagelsen i Folketinget handler om mere end det regionale. De fire af
kravene i vedtagelsen er mere eller mindre gængs politik og bliver også
nævnt af Obama. Hun gentog sine spørgsmål, om den danske regering har
sendt besked om de seks krav, vi har opstillet i vedtagelsen, herunder at der i
den beslutning, der skal træffes på rådsmødet, kommer til at stå, at Israel og
Palæstina skal godkende en international undersøgelse, nemlig Goldstone-
undersøgelsen, og at man stopper husødelæggelserne i Østjerusalem.
Hanne Agersnap
var også ked af beskyldningen for ikke at være afbalance-
ret og ikke anerkende de to ben eller den regionale tilgang. Det er vigtigt, at vi
arbejder med flere indgange til Mellemøstenproblematikken, men hendes
kommentarer gik på den sidste del af samrådsspørgsmålet, der drejer sig om
associeringsaftalen. Derfor fokuserede hun på samarbejdet mellem EU og
Israel. I anledning af at udenrigsministeren havde sagt, at det var en forud-
sætning, at Netanyahu anerkendte tostatsløsningen, spurgte hun, om det er
en forudsætning for en ny associeringsaftale, eller det er en forudsætning for
fred i Mellemøsten. Hun forstod, at regeringen kun ville gå med til en viderefø-
relse af aftalen, og bad udenrigsministeren udtale dette kraftigere, idet mange
forestiller sig, at der kan blive tale om en opgradering.
Margrethe Vestager
pegede på, at vedtagelsen var lavet i enighed, og hun
syntes også, debatten i Folketingssalen havde været utroligt afbalanceret.
Hun var glad for, at udenrigsministeren sagde, at man arbejdede for en for-
længelse af den nuværende aftale, ikke en opgradering, og at han var temme-
lig utilfreds med, at Israel ikke indfriede sine løfter. Men udenrigsministeren
havde et vist talent for at miste tålmodigheden. Hun mente, den nye ameri-
kanske linje havde givet anledning til refleksion i Israel, og spurgte, om der er
en tæt samarbejdsrelation mellem USA og EU. Hun anerkendte udenrigsmini-
sterens store personlige engagement i sagen, men ville gerne vide, om det
danske synspunkt er presset i den europæiske kreds.
1415
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Frank Aaen
sagde, at det var korrekt, at Enhedslisten ikke havde stemt for
vedtagelsen i Folketinget, men havde stillet deres eget forslag, som han op-
læste: ”Folketinget
opfordrer regeringen til at tage stærk afstand fra alle for-
mer for terror og væbnede angreb i Gazaregionen, arbejde for en holdbar vå-
benhvile, en genåbning af grænserne til Gaza og for at Israel tager reelle
skridt, til at palæstinenserne kan få den selvstændige stat, de har krav på.”
Det var det sidste krav, man ikke syntes var stærkt nok udtrykt i flertallets for-
slag. Han mente, at det, der var sket i praksis, var, at man belønnede den ene
side og straffede den anden, idet regeringen har boykottet Hamas, mens man
ikke har taget den samme konsekvens over for Israel.
Kim Mortensen
ville være glad for et tilsagn om, at den danske regering ikke
vil acceptere en opgradering af associeringsaftalen. Selv om Obama og Hilla-
ry Clinton siger de rigtige ting, er der et pres mod dem i USA, hvor der er en
stærk proisraelsk lobby. Derfor må EU understøtte Obamas linje.
Yildiz Akdogan
mente ikke, hun havde udøvet ensidig aggression mod Isra-
el, men opfordrede til, at man lidt stærkere bakker Obamas synspunkter op,
idet der er stor modstand mod dem i USA.
Udenrigsministeren
fastholdt, at ordførerne i Europaudvalget temmelig ensi-
digt havde pukket på, hvad han ville gøre for at straffe Israel, og ikke stillet
krav til den palæstinensiske side.
Han syntes, Folketingets vedtagelse var god, og den havde han hele tiden
arbejdet for, hvilket han ville dokumentere ved at læse dele af udkastet til
rådskonklusioner op, selv om han måske ikke burde gøre det i et åbent møde.
Han pointerede, at der var tale om et udkast, ikke en endelig tekst:
”The European Union calls on the government of Israel to commit unequivo-
cally to the two-state solution and urges both parties to take immediate steps
to resume peace negotiations, respecting previous agreements and under-
standings. To that effect, the Council also calls on both parties to implement
their obligations under the Roadmap.”
Det er tostatsløsningen.
“The Council remains deeply concerned by settlement activities, house demo-
litions and evictions in the Occupied Palestinian Territories, including in East
Jerusalem. The Council urges the government of Israel to immediately end
settlement activities, including in East Jerusalem and including natural growth,
and to dismantle all outposts erected since March 2001. It reiterates that set-
tlements are illegal under international law and constitute an obstacle to
peace. The Council also urges the Palestinian Authority to continue to make
every effort to improve law and order. All parties must stop incitement and
violence against civilians and respect for international humanitarian law must
be ensured. The EU will continue to follow closely investigations into alleged
violations of international humanitarian law.”
Jeg skal ikke læse det hele op, men jeg vil også nævne, at der står:
1416
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
”The European Union calls for the immediate and unconditional opening of
crossings for the flow of humanitarian aid, commercial goods and persons to
and from Gaza without which the unimpeded delivery of humanitarian aid,
reconstruction and economic recovery will not be possible.”
Endelig skal jeg nævne for jer, at der står:
“The Council expresses continued encouragement for inter-Palestinian recon-
ciliation behind President Mahmoud Abbas and support for the mediation ef-
forts by Egypt and the Arab League. The Council calls on the Palestinians to
find common ground in order to facilitate reconstruction in Gaza and the or-
ganization of elections.”
Udenrigsministeren var enig med Margrethe Vestager i, at folketingsvedtagel-
sen var afbalanceret, men det syntes han ikke, debatten i Europaudvalget
havde været. Udenrigsministeren lovede, at han i forhandlingerne i EU ikke
ville miste tålmodigheden, for hvis man gør det og ikke vil tale med Israel, så
bliver betingelserne aldrig opfyldt. Han kunne konstatere, at den amerikanske
politik lå meget tæt på den europæiske og også taler om en regional tilgang.
Vi går ind for opgradering, men ikke nu.
Udenrigsministeren fastholdt, at vi ikke vil støtte Hamas, som er en terroror-
ganisation, men vi støtter Abbas og PLO.
Danmark har forhandlet på livet løs både med USA og med Rusland, men vi
har ikke stillet ultimative krav til Israel, for det gør man ikke i sådanne forhand-
linger. Vi ønsker, at EU skal indtage en frontposition. Udenrigsministeren
havde gjort rede for de danske synspunkter bl.a. på det regionale spor over
for amerikanerne, bl.a. udenrigsminister Hillary Clinton.
Formanden
pegede på, at en lang række NGO’er havde sagt, at den danske
regering ikke havde stillet nogen betingelser, og derfor er det meget naturligt,
at Europaudvalget spørger, hvad regeringen har gjort. Han mente, udenrigs-
ministeren kunne gå fra samrådet i bevidstheden om, at et stort flertal i udval-
get støtter regeringens synspunkter om at gå på to ben.
1417
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2950+2951 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 15.-16. juni 2009
Udenrigsministeren forelagde rådsmødets punkter.
Beskæftigelsesministeren forelagde Kommissionens meddelelse "Den fælles
forpligtelse til at løfte beskæftigelsen”, KOM (2009) 0257, som supplement til
dagsordenspunkt 1.
Udenrigsministeren:
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for
rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi
selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Denne gang er alle punkter til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009
–
Formandskabets udkast til konklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0257 – bilag 1 (aktuelt notat om Kommissionens
meddelelse den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 417, side 1 (foreløbigt referat af EUU-
møde 15/5-09)
Udenrigsministeren:
Det tjekkiske formandskab vil på mandagens rådsmøde
under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd” præsentere sit udkast til
konklusioner for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 18.-19. juni. Der er tale om
et tungt topmøde med mange væsentlige sager på dagsordenen, så vi kommer
vel herfra om 3-4 timer.
Fra dansk side tager vi formandskabets udkast til konklusioner til efterretning. Det
håber jeg så også, udvalget gør.
Et hovedemne på Det Europæiske Råd bliver de institutionelle spørgsmål, hvor
spørgsmålet om Irland og Lissabontraktaten er i centrum. Formandskabet har
indikeret, at spørgsmålet om den irske løsning vil blive det primære på mødet.
Under EU-topmødet i december 2008 blev der opnået enighed om elementerne i
den irske løsning. Der er som bekendt tre elementer:
1) Kommissionen skal også fremover bestå af ét medlem fra hvert land,
hvis Lissabontraktaten altså ratificeres.
2) EU vil give Irland en række juridiske garantier vedrørende tre emner. Det
drejer sig om skattepolitik, Irlands neutralitetspolitik og etiske og sociale
spørgsmål såsom abort- og familiepolitik.
3) EU vil bekræfte den store betydning, som EU tillægger spørgsmålet om
arbejdstagernes rettigheder. Det vil formentlig ske i form af en eller flere
politiske erklæringer.
1418
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Siden december har irerne arbejdet på de konkrete tekster. På det kommende
topmøde skal vi opnå enighed om den konkrete udmøntning af enigheden fra
december som grundlag for en irsk beslutning om udskrivelse af en ny folkeaf-
stemning.
Det er afgørende, at der bliver tale om en streng teknisk udmøntning af decem-
beraftalen. Der må altså ikke blive tale om genforhandling. Samtidig må en løs-
ning af de irske problemer ikke skabe utilsigtede problemer for andre. Det var det,
enigheden drejede sig om.
Vi har endnu ikke modtaget de irske tekster. Og et forhandlingsmøde, der var
forudset at skulle finde sted her til morgen i Bruxelles, er blevet udskudt til tirsdag.
Vi kan derfor se frem til et forløb i næste uge, der meget vel kan udvikle sig til et
kapløb med tiden. Det vil selvsagt vanskeliggøre arbejdet. Når det så er sagt, har
jeg troen på, at stats- og regeringscheferne vil stå ved den aftale, de indgik i de-
cember, og nå til enighed om den konkrete udmøntning af aftalen.
Irland har hidtil holdt kortene ganske tæt til kroppen. Vi har som sagt ikke teksten.
Vi har ventet den et par dage. Vi har tidligere i forbindelse med embedsmands-
konsultationer i Bruxelles fået et indtryk af de irske overvejelser. Det samlede
overordnede indtryk af disse overvejelser var positivt. Men vi har altså ikke set
nogen egentlige tekster. Når de kommer, har vi behov for nøje at granske dem for
med sikkerhed at kunne konstatere, at de ikke giver Danmark problemer.
Et af elementerne i løsningen er et forhåndstilsagn til Irland fra EU-landene om på
et senere tidspunkt at kunne få de retlige garantier omdannet til en protokol. Vi
giver altså et politisk løfte, og så bliver de omdannet til en protokol ved førstkom-
mende lejlighed. Det var det, vi aftalte i december. Det kan f.eks. ske i forbindelse
med udvidelsestraktaten med Kroatien.
Vi vil fra dansk side selvfølgelig bidrage til en fornuftig løsning. Irland lægger vægt
på en formalisering, og vi mener, at vi bør være imødekommende over for et så-
dant ønske, så længe det ikke medfører behov for ny ratifikation af Lissabontrak-
taten i medlemslandene.
Endvidere forventes det i opfølgning på beslutningen fra Det Europæiske Råd i
december, at Det Europæiske Råd vil tage stilling til udpegelsen af den kommen-
de kommissionsformand. Alt tyder på, at der er bred enighed om genudnævnel-
sen.
Et andet af topmødets hovedemner vil være den finansielle, økonomiske og soci-
ale situation. Drøftelserne ventes denne gang at tage stilling til arkitekturen af det
fremtidige tilsyn og regulering af finanssektoren på baggrund af bl.a. den såkaldte
Larosièrerapport, som jo er behandlet her i udvalget. Økofin vedtog på sit møde
den 9. juni konklusioner om det videre arbejde med forbedret finansielt tilsyn på
tværs af grænserne.
Vi vil også følge op på det sociale topmøde i Prag den 7. maj. I den forbindelse vil
jeg gerne nævne Kommissionens meddelelse ”A Shared Commitment to Em-
ployment”, som også er reflekteret i konklusionsudkastet. Meddelelsen indeholder
en række forslag til medlemslandene om en øget indsats f.eks. i forhold til tidlig
1419
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
aktivering, kompetenceudvikling og mobilitet finansieret over socialfonden og de
øvrige strukturfonde.
For god ordens skyld vil jeg sige, at beskæftigelsesministeren forelægger med-
delelsen for udvalget senere i dag. Derfor vil jeg ikke gå længere ind i dette på
nuværende tidspunkt. I kan diskutere dette med beskæftigelsesministeren.
Endelig ventes der gjort status for G20-processen.
Klima er et tredje hovedemne, og fra dansk side hilser vi det velkomment, at for-
mandskabet lægger op til en drøftelse af klimaspørgsmålet. Det har vi presset på
for fra dansk side, og jeg vil ikke lægge skjul på, at dette emne meget vel kan bli-
ve det væsentligste set i en dansk optik.
Det er vigtigt, at man på Det Europæiske Råd vedtager konklusioner, der sikrer
fremdrift i de interne EU-forhandlinger frem mod klimatopmødet i København til
december. På topmødet vil vi derfor fortsætte forberedelsen af COP15 og følge
op på beslutningen fra forårstopmødet om en køreplan, som skal sikre, at EU i
god tid inden klimakonferencen får truffet de nødvendige beslutninger vedrørende
bl.a. finansieringsmodeller og -bidrag.
I forlængelse af Det Europæiske Råd i marts har der med Danmark som drivkraft
været igangsat et arbejde vedrørende finansieringsspørgsmålet, som indtil videre
er kulmineret med konklusionerne fra Økofin. Der er som noget nyt opnået enig-
hed om nogle principper for finansiering. Jeg kan her nævne konklusionsudka-
stets punkt 17, hvor man taler om, at der skal tages hensyn til landenes beta-
lingsevne og udledningsniveau. Det er et godt resultat, der blev opnået på Økofin,
og som den danske finansminister arbejdede kraftigt for. Men der må forventes
kritik og modstand fra flere lande, herunder fra Polen, som godt vil have lov til at
udlede noget mere, før de skal betale.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi fra dansk side gerne havde set konklusioner,
der var mere vidtgående. Men det ændrer ikke ved, at der er skabt reelle frem-
skridt i forhold til topmødet i marts. Og så er det vigtigt for mig at slå fast, at vores
samlede ambitionsniveau er uændret. EU skal fortsat påtage sig en ledende rolle
frem mod et succesfuldt resultat i København.
Dernæst vil jeg oplyse, at Kommissionsformand Barroso den 17. juni forud for Det
Europæiske Råd har inviteret EU-landene omkring Østersøen til en middag – det
er jo venligt af ham – med henblik på at drøfte energisikkerhed. Særligt vil den
såkaldte Baltic Interconnection Plan være i fokus. Desuden har Barroso varslet en
orientering om energisikkerhed med særlig fokus på gasforsyningen fra Rusland
til EU-medlemslandene i forbindelse med middagen den 18. juni.
Jeg vil også nævne, at EU’s Østersøstrategi er omtalt i konklusionerne. Det er en
prioritet for det kommende svenske formandskab, som vi fra dansk side støtter.
Af andre emner, der ventes behandlet på mødet, vil jeg nævne illegal indvandring
i Middelhavsregionen, som særligt de sydeuropæiske medlemslande har ønsket
sat på dagsordenen.
Endelig vil vi som vanligt i forbindelse med middagen den 18. juni drøfte en række
eksterne emner, herunder Afghanistan og Pakistan.
1420
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Alt i alt er der tale om et vigtigt og ganske substanstungt møde i Det Europæiske
Råd, hvis hovedemner vi fra dansk side kan støtte.
Vi vender som vanligt tilbage til mødet i det Europæiske Råd, når statsministeren
forelægger det her i udvalget den 17. juni.
Hanne Agersnap
var glad for, at det er den danske holdning, at man skal
sikre fremgang i processen frem mod COP15 i København, men pegede på,
at der vedrørende finansieringsmekanismer ikke længere står, at EU skal yde
et betydeligt bidrag. Også det med, at der skal være tale om additionelle og
forudsigelige midler, bør komme med.
Hun spurgte, hvordan det, der står i punkt 17 i udkastet, skal forstås.
Udenrigsministeren
sagde i svaret til Hanne Agersnap, at vi har fået princip-
pet for byrdefordelingen ind, men det er ikke udmøntet – hvad vi gerne havde
set – idet nogle lande har den opfattelse, at hvis vi gør det for tidligt, vil andre
lande blot kræve endnu mere. Han var enig i, at EU ikke kan vente ret meget
længere. I den forbindelse nævnte udenrigsministeren, at der kommer et FN-
topmøde om sagen i september.
Udenrigsministeren svarede på det sidste spørgsmål, at meningen er, at man
ikke kan pålægge et land som Letland samme byrde som Danmark, som står
betydeligt meget stærkere økonomisk, og at hvis man i forvejen har gjort me-
get for at nedbringe udledningen, kan man få rabat.
Hanne Agersnap
spurgte, om der var taget stilling til, hvilket år der skal være
basisåret.
Udenrigsministeren
svarede, at det var der ikke endnu. Man plejer at bruge
1990 som basisår, men det er ikke så godt for os, idet det regnede meget det
år.
Beskæftigelsesministeren:
Kommissionen har netop offentliggjort meddelelsen
“Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen”. Meddelelsen er et bidrag til Det
Europæiske Råd, og den indeholder konkrete forslag til en øget indsats for be-
skæftigelsen under den økonomiske krise.
Meddelelsen er allerede oversendt til Europaudvalget som svar på spørgsmål nr.
141.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse.
Meddelelsen bygger på tre overordnede mål, som udspringer af Det Europæiske
Råds forårstopmøde:
1. At opretholde beskæftigelsen og fremme mobiliteten.
2. At forbedre kompetencer og matchning med arbejdsmarkedets behov.
3. At skabe øget adgang til beskæftigelse.
For at fremme beskæftigelsen og mobiliteten lægger Kommissionen op til, at
medlemslandene giver mulighed for arbejdsfordelingsordninger, styrker virksom-
hedsomlægninger og fremmer iværksætteri.
1421
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
For at fremme mobiliteten i EU opfordrer Kommissionen til, at medlemslandene
forlænger retten til arbejdsløshedsunderstøttelse til 6 måneder for arbejdsløse,
der søger arbejde i et andet EU-land.
I forhold til målet om at forbedre kompetencer og matchning med arbejdsmarke-
dets behov opfordres medlemslandene til at sikre lærepladser for de unge og
nedbringe antallet af unge, der opgiver deres uddannelse.
Desuden opfordres medlemslandene til, at 15-19-årige sikres tilbud om uddan-
nelse og arbejde efter senest en måneds arbejdsløshed. For de 20-24-årige skal
det ske efter senest to måneders arbejdsløshed.
Med hensyn til at skabe øget adgang til beskæftigelse sætter meddelelsen fokus
på behovet for at styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik. Voksne skal have et
nyt jobtilbud eller tilbydes andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter senest efter
3 måneders ledighed.
Endelig opfordres medlemsstaterne til at sænke de ikke lønrelaterede arbejds-
kraftomkostninger, stimulere efterspørgslen og skabe flere jobs ved hjælp af
f.eks. skattelettelser eller offentlige investeringer.
Meddelelsen fremhæver, at den fælles forpligtigelse til at løfte beskæftigelsen
skal understøttes med alle til rådighed stående midler. I den forbindelse er den
europæiske socialfond i fokus. Det foreslås at give mulighed for at ”front-loade”
socialfondsprogrammerne. Det betyder, at landene i en kort periode kan reducere
den nationale medfinansiering på konkrete socialfondsprojekter.
Som nævnt er regeringen generelt positiv over for Kommissionens meddelelse.
Specielt finder jeg det positivt, at der er særlig fokus på indsatsen mod ungdoms-
arbejdsløshed.
Erfaringerne fra tidligere arbejdsløshedsperioder viser, at det kan have store kon-
sekvenser, hvis unge mennesker ikke får ordentligt fodfæste eller falder ud af ar-
bejdsmarkedet i en ung alder.
Med hensyn til socialfonden vil jeg sige, at det danske socialfondsprogram for
2007-13 allerede i dag rummer mulighed for at iværksætte aktiviteter, der kan
afbøde de beskæftigelsesmæssige effekter af krisen.
Kommissionens forslag om at ”front-loade” socialfondsprogrammerne betyder
ikke, at EU stiller flere EU-midler til rådighed for de enkelte lande over den samle-
de budgetperiode fra 2007-13. Forslaget giver alene lande med likviditetsproble-
mer mulighed for – i en kort periode – at bidrage med en mindre national medfi-
nansiering, når de vil hjemtage EU-midlerne. Prisen er, at de senere i budgetperi-
oden skal bidrage med en højere national medfinansiering, da den nationale
medfinansiering i hele budgetperioden fastholdes uændret.
Vi kan godt være lidt bekymrede over dette forslag. Vores erfaring – på europæ-
isk plan – er, at det kan medføre dårligere eller mindre relevante projekter, hvis
kravet til national medfinansiering sættes ned.
Men vi hæfter os ved, at det vil være frivilligt for medlemslandene at gøre brug af
muligheden for at reducerede det nuværende krav om en national medfinansie-
ring på 50 pct.
1422
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
Jeg var til mit første møde i EPSCO i mandags. Her støttede jeg tanken om for-
pligtende initiativer på beskæftigelsesområdet. Samtidig fremhævede jeg vel-
kendte danske synspunkter på beskæftigelsespolitikken. Jeg nævnte bl.a., at
man ved håndteringen af den aktuelle krise skal være opmærksomme på tre for-
hold:
For det første skal vi undgå at beskytte virksomheder og jobs, som ikke kan klare
sig i den globale konkurrence. Det vil blot forsinke nødvendige omstruktureringer.
For det andet må vores ønske om at stimulere beskæftigelsen ikke undergrave
vores økonomiske bæredygtighed på den lange bane. Vi skal undgå uansvarlig
gældsætning og inflation, der blot vil forstærke krisen.
Og for det tredje skal vi huske på, at krisen er midlertidig. Når krisen er overstået,
vil vi efter alt at dømme mangle arbejdskraft. Det følger af den demografiske ud-
vikling. Derfor er det vigtigt, at vi – også i den aktuelle krise – fortsat arbejder for
et fleksibelt arbejdsmarked og en veluddannet, produktiv og mobil arbejdskraft.
Afslutningsvis vil jeg sige, at meddelelsen er meget lidt detaljeret. Fra dansk side
foretrækker vi derfor, at Det Europæiske Råd hilser initiativet velkommen, men
venter med en egentlig beslutning, til de konkrete forslag er blevet behandlet i
rådsformationerne.
Vi forventer, at Kommissionen fremlægger konkrete forslag i forlængelse af med-
delelsen den 17. juni. Jeg vil selvfølgelig sikre, at også disse forslag oversendes
til Europaudvalget.
Hanne Agersnap
var enig med beskæftigelsesministeren i, at meddelelsen
har en meget lav detaljeringsgrad, og mente, det ville være fornuftigt at vende
tilbage til den, når den er blevet udmøntet lidt mere. Med hensyn til forslaget
om at tillade ”front-loading” af socialfondens midler fornemmede hun, at be-
skæftigelsesministeren var lidt mindre skeptisk, end det fremgår af samlenota-
tet. SF er ikke så skeptisk over for ”front-loading” i den nuværende situation,
hvor vi har brug for at få sat beskæftigelsesinitiativer i gang.
Pia Adelsteen
delte den lidt skeptisk holdning over for ”front-loading”, idet
man måske ikke går så helhjertet op i at vurdere projekter, som man ikke selv
skal medfinansiere. I anledning af beskæftigelsesministerens bemærkninger
om det med at forbedre kompetencerne og matche dem med arbejdsmarke-
dets behov mente hun, det var en kæmpe udfordring, idet det ikke bliver så let
at omskole de arbejdere i mandefag, som bliver arbejdsløse, til at blive syge-
plejersker eller social- og sundhedsassistenter.
Beskæftigelsesministeren
sagde i relation til ”front-loading”, at hun aner-
kendte, at der var nogle lande, der havde likviditetsproblemer, men vi skal
sikre, at der bliver tale om gode projekter. Derfor var hun generelt skeptisk.
Beskæftigelsesministeren opfattede Pia Adelsteens bemærkninger om
matchningen mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov som gående
på, hvad vi vil gøre i Danmark. Her pegede hun på, at vi midlertidigt har sat
store midler af, som gør det nemmere at omskole sig til f.eks. socioarbejder,
1423
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
men hun erkendte, at det ikke er nemt at få en jord- og betonarbejder til at
blive sociomedhjælper. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at hvis man an-
sætter en person, som ikke har den relevante kompetencegivende uddannel-
se, kan man få tilskud til, at vedkommende kan tage den, mens vedkommen-
de er på arbejdspladsen. Hun nævnte også, at hun vil gøre en særlig indsats
over for de unge, og at hun havde haft møder med praktikere og forskere her-
om, ligesom hun skulle have møder med arbejdsmarkedets parter. For vi
kommer til at mangle arbejdskraft, når vi er kommet over krisen.
Hanne Agersnap
var enig i, at det er vigtigt med kvalitet og relevans, men
opfordrede beskæftigelsesministeren til at sikre dette på anden måde.
Beskæftigelsesministeren
sagde, at vi må se, hvad det lidt mere konkrete
udspil vil gå ud på. Hun ville vende tilbage til sagen.
2. Udvidelsen – tiltrædelsesforhandlingerne med Kroatien
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 357, side 1124 (seneste behandling i
EUU 24/4-09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
havde forstået, at man var rimelig langt med optagelsesfor-
handlingerne med Kroatien, og at det går den rigtige vej, men spurgte, hvor-
dan det går med grænsestriden mellem Kroatien og Slovenien, idet hun for-
stod, at Kroatien egentlig er indstillet på at lade domstolen i Haag afgøre den,
men at Slovenien blokerer herfor.
Udenrigsministeren
nævnte, at punktet var taget af dagsordenen. Vi har
tænkt os at støtte Kroatien, så processen kan fortsætte, men det er rigtigt, at
Slovenien blokerer.
1424
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
3. Den mellemøstlige fredsproces
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 7)
EUU alm. del (08) – bilag 410 (henvendelse af 27/5-09 fra
Mellemfolkeligt Samvirke)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 357, side 1127 (seneste behandling i
EUU 24/4-09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 780 (behandlet i EUU 20/2-
09)
EUU alm. del (08) – bilag 213, side 698 (behandlet i EUU 23/1-
09)
Udenrigsministeren:
Den mellemøstlige fredsproces har vi været temmelig
grundigt igennem under punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden. Jeg læste jo
under samrådet op, hvad jeg forventer at der kommer som rådskonklusioner på
mandag. Jeg har også fortalt jer om det danske forslag om regional tilgang, som
vil blive drøftet på mødet.
4. Cuba
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 321, side 1103 (seneste behandling i
EUU 13/6-08 – punktet ikke omtalt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
5. Det vestlige Balkan
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 303, side 973 (seneste behandling i
EUU 10/3-09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 781 (behandlet i EUU 20/2-
09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1425
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
6. Afghanistan/Pakistan
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 303, side 978 (Afghanistan) (seneste
behandling i EUU 10/3-09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 779 (behandlet i EUU 20/2-
09)
EUU alm. del (08) – bilag 139, side 512 (Pakistan) (seneste
behandling i EUU 5/12-08)
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 217 (behandlet i EUU 17/11-
08)
Udenrigsministeren:
Afghanistan og Pakistan er på dagsordenen, men ven-
tes ikke drøftet, da emnerne skal drøftes på Det Europæiske Råd den 18.-19.
juni under udenrigsministrenes middag. Jeg forventer ikke, at vi drøfter det på
mandag.
Men vi vedtager nok nogle rådskonklusioner, hvor man vil give rådssekretaria-
tet og Kommissionen til opgave at udarbejde en ny samlet plan for EU’s ind-
sats i Afghanistan og i Pakistan. Den har vi selvfølgelig ikke om torsdagen.
Det er et langsigtet projekt.
Formålet med planen er at styrke EU-indsatsens kohærens, effektivitet og
synlighed. Særligt for Afghanistan vil der være behov for, at EU finpudser pri-
oriteterne efter valget den 20. august.
Danmark har som bekendt arbejdet for at styrke EU’s indsats i såvel Afghani-
stan som Pakistan.
EU holder den 17. juni for første gang et topmøde med Pakistan. Det har vi
længe arbejdet for. Topmødet, som blev til på bl.a. dansk foranledning, er et
væsentligt signal om EU’s engagement i Pakistan, hvor vi har en særdeles
stor interesse i at understøtte landets demokratiske kræfter og stoppe terro-
rismen, hvor vi kan.
P.t. er flygtningekrisen i Pakistan det mest bekymrende. Ca. 2,8 mio. menne-
sker er nu internt fordrevne. Danmark har givet 15 mio. kr. til den humanitære
indsats. EU har bidraget med lidt over 50 mio. kr. Set i den sammenhæng
ligger det danske bidrag jo højt. Men der er brug for mere.
1426
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
7. Georgien
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 417, side 5 (foreløbigt referat af EUU-
møde 15/5-09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. (Evt.) Moldova
–
Rådskonklusioner samt vedtagelse af forhandlingsmandat
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 2 (samlenotat side 1)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 357, side 1125 (behandlet i EUU 24/4-
09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
9. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
–
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 139, side 513 (seneste behandling i
EUU 5/12-08)
EUU alm. del (08) – bilag 79, side 208 (behandlet i EUU 7/11-08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
10. (Evt.) Irak
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 793 (seneste behandling i
EUU 20/2-09 – punktet ikke omtalt)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
11. Kenya
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1427
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
12. (Evt.) Sudan/Dafur
–
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2950-2951 – bilag 3 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 303, side 976 (seneste behandling i
EUU 10/3-09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
13. Burma/Myanmar
–
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 357, side 1126 (senest behandlet i
EUU 24/4-09)
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være en kort
meningsudveksling om situationen i Burma i forlængelse af drøftelserne på
det seneste rådsmøde, hvor vi blev enige om nødvendigheden af en resolut
reaktion fra EU på retssagen mod Aung San Suu Kyi. Som vi har drøftet så tit,
støtter vi et så strengt sanktionsregime som muligt.
14. Guantánamo
–
Vedtagelse
Rådsmøde 2950+2951 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 213, side 703 (senest behandlet i EUU
23/1-09)
Udenrigsministeren:
Der forventes vedtaget en fælles EU-US erklæring om af-
viklingen af fangelejren på Guantánamobasen og det fremtidige transatlantiske
antiterrorsamarbejde.
Erklæringen, der er blevet til på amerikansk foranledning, understreger, at den
internationale indsats mod terrorisme skal ske i overensstemmelse med folkeret-
ten og de enkelte landes menneskerettighedsforpligtelser.
Det understreges endvidere i erklæringen, at det primære ansvar for at lukke Gu-
antanamo og finde opholdsmuligheder for de derfra løsladte personer hviler på
USA.
Samtidig oplyses det, at visse EU-lande har tilkendegivet at være villige til at mod-
tage løsladte personer fra Guantanamo. Det understreges i den forbindelse, at en
sådan beslutning alene henhører under de enkelte landes enekompetence. Der
henvises i den forbindelse til Rådets – altså Rådet for retlige og indre anliggender
1428
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 477: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/6-09
42. Europaudvalgsmøde 12/6-09
– etablering af en særlig informationsmekanisme vedrørende modtagelse i
Schengenområdet af løsladte personer fra Guantanamo, så man ved, hvor de er
henne, og hvem der har taget imod dem.
Regeringen har tidligere redegjort for spørgsmålet om modtagelse af løsladte
fanger fra Guantánamo i Udenrigspolitisk Nævn, hvor jeg til jeres oplysning kan
sige, at der var bred opbakning til regeringens afvisning af at modtage løsladte
fanger. Men det kan være, Europaudvalget mener noget andet. Det kan jeg jo
ikke vide.
Endelig kan det nævnes, at erklæringen understreger behovet for at fortsætte det
transatlantiske samarbejde i identifikationen og udviklingen af den folkeretlige
ramme for indsatsen mod terror.
Pia Adelsteen
var helt enig med regeringen i, at det er et nationalt anliggen-
de, om vi vil tage nogle af fangerne, men pegede på, at der jo er meget åbne
grænser i EU, og når først en formodet terrorist er kommet til ét EU-land, kan
han jo bevæge sig til et andet land. Hun spurgte, hvordan regeringen forhol-
der sig til den problematik.
Pernille Frahm
spurgte, hvilke lande der har planer om at tage fanger fra
Guantánamo, og om Danmark var iblandt disse lande.
Udenrigsministeren
betegnede det spørgsmål, Pia Adelsteen havde stillet,
som meget relevant, for da vi har åbne grænser, kan en fange stå ved den
danske grænse to dage efter at han er kommet til et andet EU-land. Derfor
har man opbygget et informationssystem, hvorefter landene skal informere de
andre lande, hvis fangerne forlader landet, så vi har mulighed for at træffe
forholdsregler. I den forbindelse mindede udenrigsministeren om, at der ikke
er nogen af fangerne, der er dømt. Udenrigsministeren tilføjede, at han havde
sagt direkte til amerikanerne, at vi ikke ville modtage nogen fanger, dels fordi
det ville kræve en ændring af den danske lovgivning, dels fordi han syntes,
Danmark havde ydet så meget i Afghanistan.
Han svarede Pernille Frahm, at flere europæiske lande har indvilget i at tage
fanger fra Guantánamo, men i et åbent møde ville han ikke sige hvilke.
1429