EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 478
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 17. juni 2009

Kl. 15.25

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt

(DF), Kim Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF),

Niels Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister

Per Stig Møller

Desuden deltog:

2009

Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 18.-19. juni

Det Europæiske Råd 18-19/06-09 – bilag 3 (formandskabets

reviderede udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 18-19/06-09 – bilag 4 (meddelelse: Tekster

vedr. Irland og Lissabon-traktaten)

Det Europæiske Råd 18-19/06-09 – bilag 5 (hyrdebrev fra

formandskabet)

Formanden

bød velkommen til statsministeren, som skulle forelægge Det

Europæiske Råds møde. Han var glad for, at udvalget fik disse forelæggelser

umiddelbart før mødet i Det Europæiske Råd.

Statsministeren:

Som formanden sagde, er baggrunden den, at der er top-

møde torsdag-fredag i Bruxelles. Jeg planlægger at rejse derned i aften med

henblik på anden mødeaktivitet. Der er fire emner i centrum for topmødet: 1)

Klima, 2) Den økonomiske situation / finansiel regulering, 3) Irland – Lissa-

bontraktaten og 4) Kommissionsformanden.

1. Klima

Klimaet er jo et vigtigt emne. Der er brug for, at EU fortsat spiller en aktiv og

ledende rolle i arbejdet for at opnå en ambitiøs og global klimaaftale i Køben-

havn til december. EU påtog sig jo med den pakke, der blev vedtaget i de-

cember, meget ambitiøse reduktionsforpligtelser – de mest ambitiøse ”so far” i

verden. Det, der er opgaven nu, er at sikre, at EU får fastlagt en klar position

på de andre spørgsmål, som også forventes at komme på bordet som led i en

global klimadrøftelse. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om finansieringen

af udledningsbegrænsninger og tilpasninger i de fattigste udviklingslande.

På topmødet i marts blev man enige om, at EU vil påtage sig sin rimelige an-

del af finansieringen, og siden har der så været arbejdet intenst med at fast-

lægge en EU-position vedrørende de konkrete finansieringsmekanismer, som

skal sikre, at international finansiering faktisk omsættes til reelle drivhusgas-

reduktioner. Det tegner i den forbindelse til, at de såkaldte ”low carbon” stra-

1432

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

tegier vil få en central rolle. Her er ideen jo, at udviklingslandene modtager

finansiel støtte til gengæld for at fremlægge konkrete bud på eller strategier

for, hvordan drivhusgasudledningen kan begrænses.

Jeg forventer også, at Det Europæiske Råd vil sende et signal om, at alle lan-

de – bortset fra de mindst udviklede – bør bidrage til den internationale finan-

siering, baseret på principper om betalingsevne og udledningsniveau. Det er

jo nogle af de principper, som Økofin har spillet ud med – i øvrigt på baggrund

af et udvalgsarbejde under dansk ledelse. Det er Per Callesen fra det danske

finansministerium, som har drevet den proces. Det håber jeg – det regner jeg

med, det forventer jeg – vil blive afspejlet i rådskonklusionerne.

Endelig forventer jeg, at vi vil opfordre Kommissionen til snarest muligt at

fremlægge konkrete forslag om klimafinansiering, således at vi kan få vedta-

get en klar EU-position i god tid inden COP15. Det nærmer sig jo. Det vil være

en hovedopgave for det svenske formandskab, der jo snart tager over, at dri-

ve denne sag videre.

Vi vil fra dansk side arbejde for, at Det Europæiske Råd sender et stærkt sig-

nal til omverdenen om klimafinansiering, og at der internt i EU sikres størst

mulig fremdrift i arbejdet med de nødvendige konkrete beslutninger.

2) Den økonomiske situation / finansiel regulering

Med hensyn til den økonomiske og finansielle situation vil der på Det Europæ-

iske Råds møde blive gjort status på krisen og de mange krisetiltag, som er

taget både i EU og koordineret af EU og på nationalt niveau. Et meget væ-

sentligt spørgsmål ved dette møde vil være Kommissionens forslag om en ny

europæisk finansiel tilsynsstruktur – altså det mere fremadrettede i forhold til

krisen. Kommissionen har jo på opspil fra Larosière foreslået, at der etableres

et nyt overordnet makroovervågende organ, som skal overvåge den finansiel-

le stabilitet på tværs af alle finansielle markeder i EU, og der lægges i øvrigt

også op til at etablere et europæisk system for finansielle tilsyn gennem etab-

lering af tre egentlige europæiske tilsynsmyndigheder.

De drøftelser, der skal være om dette tema, vil i sagens natur ikke være drøf-

telser, der går i detaljen. Det, der er det afgørende, er at få et ”commitment” til

den overordnede retning, altså at arbejde sig frem mod at få denne struktur

på plads. Derefter vil der så være et arbejde startende hen over somme-

ren/efteråret med at få det materielle grundlag bag en skærpet grænseover-

skridende tilsynsstruktur på plads. Alle de spørgsmål, der naturligt melder sig

om rollefordelingen mellem nationale tilsyn og europæiske tilsyn på det prak-

tiske plan, kompetencesnit m.v., vil der være rig lejlighed til at vende tilbage

til. Det, jeg kan sige helt overordnet, er, at regeringen er positiv over for for-

slaget. Den finansielle krise har jo om noget vist, at der er behov for et styrket

finansielt tilsyn, som er internationalt og grænseoverskridende, altså her i EU,

som er bedre rustet til at matche grænseoverskridende finansielle aktører.

Forslaget udgør dermed et væsentligt bidrag til bestræbelserne på at styrke

reguleringen af de finansielle markeder.

1433

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

Det vil møde stærk dansk støtte. Det er også naturligt oven på den brede poli-

tiske enighed, der har været om det danske bidrag, at presse udviklingen den

vej.

Der er, som jeg har antydet, tale om et rimeligt komplekst område. Derfor vil

en detaljeret stillingtagen til forslaget afvente de konkrete forslag, som Kom-

missionen vil fremlægge til efteråret, men retningen er altså klar: Vi skal styrke

det grænseoverskridende finansielle tilsyn i EU.

Også i forhold til reguleringen af finansmarkederne i øvrigt arbejder vi fra

dansk side for hurtige og ambitiøse fremskridt i overensstemmelse med – som

jeg allerede har været inde på det – det danske indspil.

3) Irland – Lissabontraktaten

Et vigtigt tema er den irske situation og Lissabontraktaten. I december blev

der jo opnået enighed om en politisk pakke, der skulle tage højde for de irske

vælgeres bekymringer og samtidig bane vejen for en ny irsk folkeafstemning

om Lissabontraktaten før udgangen af oktober i år. Sigtet er, at Lissabontrak-

taten på den måde kan træde i kraft ved årets udgang.

Der var og er tre hovedelementer i den irske pakke:

1. En aftale om, at alle medlemslandene med Lissabontraktaten også

fremover vil få ret til at udpege et medlem af Kommissionen.

2. Juridiske garantier vedrørende irsk neutralitet, skattepolitik og de så-

kaldte socio-etiske spørgsmål, altså abort og familiepolitik m.v.

3. En politisk erklæring om den vægt, som EU tillægger en række em-

ner, herunder arbejdsmarkedspolitikken.

Det, der er opgaven på topmødet her, er at få omsat den politiske pakke til en

konkret aftaletekst. Der pågår stadig tekniske drøftelser, men indtrykket er i

talende stund, at vi på topmødet vil kunne finde løsninger, som kan samle

bred tilslutning. Irland vil på topmødet få sine juridiske garantier. Det vil ske i

form af en folkeretlig aftale, fuldstændig tilsvarende den aftale der blev indgå-

et i 1992 i Edinburgh i relation til Danmark. Et element i drøftelserne er i den

forbindelse et irsk ønske om at få et forhåndstilsagn om, at disse garantier –

som altså er bindende derved at de indgår i en folkeretligt bindende aftale –

på et senere tidspunkt, efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft, vil blive om-

dannet til en egentlig EU-protokol. Et sådant tilsagn om at løfte garantierne

ind i en protokol, kan være et politisk tilsagn – altså en del af en rådskonklusi-

on f.eks. – eller et juridisk bindende tilsagn som en del af den folkeretlige afta-

le. Vi har den tilgang til det, at vi styrer efter fornuftige løsninger. Vi vil være

fleksible og pragmatiske. Men vi har en meget skarp kant, derved at vi selv-

følgelig ikke skal finde en løsning, som løser problemet i ét land, men skaber

nye problemer i andre lande. Grænsen går dér, hvor der opstår et behov for

genratificering, fordi det ville være lidt uoverskueligt. Det er klart, at der ikke

kan blive tale om at genforhandle Lissabontraktaten, og der kan heller ikke

blive tale om, at vi skal ud i en situation, der nødvendiggør genratifikation af

traktaten. Jeg er nu optimistisk med hensyn til at vi finder en løsning, som kan

adressere den irske udfordring.

1434

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

4) Kommissionsformanden

Endelig er der spørgsmålet om udnævnelse af Kommissionsformand. Den

danske regering har jo tilkendegivet, at vi kan støtte, at Barroso genudnæv-

nes som Kommissionsformand. Det er min opfattelse, at han har gjort et godt

stykke arbejde de forløbne fem år og bidraget til at finde gode balancer mel-

lem hensynet til det indre marked, miljø, klima og arbejdstagerrettigheder

m.v., og at der i øvrigt i den situation, Europa står i – med de udfordringer, vi

står over for og er midt i – kan være stor fornuft i at trække på erfaringer og

skabe kontinuitet.

Når jeg siger dette, har jeg også en meget klar forventning om, at der vil være

bred enighed om at genindstiller Barroso til en ny embedsperiode. Formentlig

vil der blive tale om en politisk frem for en formel genindstilling, men med det

politiske afsæt vil det så være op til Europa-Parlamentet at godkende genud-

nævnelsen af Barroso.

1) Klima

Anne Grete Holmsgaard

tog udgangspunkt i statsministerens oplysning om,

at han forventede, at det udvalgsarbejde, som Per Callesen havde stået i

spidsen for, ville blive afspejlet i konklusionerne fra topmødet. Hun nævnte, at

udvalget havde sagt, at niveauet for det behov, der var for finansielle midler til

ulandene til at tilpasse deres økonomier til nedbringelsen af CO

-udled-

ningerne, ville være i størrelsesordenen 100 mia. dollars, og håbede, det ville

blive afspejlet klart i konklusionerne.

Hun henviste til, at den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, i

forbindelse med topmødet i marts havde sagt, at det ikke betød noget, at der

dengang ikke stod noget i topmødeerklæringen om, at der skulle være tale

om nye og additionelle midler, for det havde miljøministrene vedtaget. Der

står heller ikke noget om det i det nu foreliggende udkast til topmødekonklusi-

oner. Derfor spurgte hun, hvad Danmark har gjort for, at det kom med i kon-

klusionerne, idet hun mente, det ville være et godt signal at sende på nuvæ-

rende tidspunkt.

Hun nævnte det møde, der skal være i Major Economies Forum i første halv-

del af juli, og spurgte, om USA på det møde vil lægge penge på bordet, og

hvad Danmark vil gøre for, at der kommer penge på bordet.

Morten Messerschmidt

opfordrede regeringen til, at det i den endelige tekst

kommer til at fremgå, at det er de menneskeskabte klimaændringer, man vil

prøve at modvirke, og at det ligeledes blev præciseret, hvad udgangspunktet

er, når man taler om 2 graders målsætningen.

Frank Aaen

tilsluttede sig Anne Grete Holmsgaards skeptiske holdning.

Svend Auken

betegnede det som katastrofalt, at processen er ved at gå i stå

på grund af den manglende finansiering. Han mente, den kritik, Anne Grete

Holmsgaard havde fremført, var meget diplomatisk. Svend Auken henviste til,

1435

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

at den daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, havde lovet ud-

valget, at der skulle ske noget i juni, men det gør der ikke. Svend Auken op-

fordrede til, at han medtager en henvisning til de 100 mia. dollars, som ud-

valgsarbejdet nævner, uden at præcisere hvor stor en andel EU skal yde som

sin ”fair” andel. Det vil være et rigtigt signal at sende til det svenske formand-

skab.

Statsministeren

var klar over, at klimasagen haster. Han mindede om, at EU

har meldt ud med hensyn til reduktionsforpligtelser og er kommet med det

mest ambitiøse udspil, hvilket sender et stærkt signal om, at den mest velha-

vende del af kloden er parat til at gå forrest, og EU har i marts sendt et meget

klart signal om, at vi er parat til at tage vores fair andel. Man kan diskutere,

om det er strategisk klogt at melde et beløb ud nu, men man må konstatere,

at det er der ikke enighed om, og derfor kan der ikke meldes et beløb ud. Det,

der er sat fokus på i det nævnte udvalgsarbejde, er i høj grad, hvilke meka-

nismer der er til rådighed, og hvordan vi skaber sikkerhed for, at man får no-

get for pengene. Statsministeren hørte til dem, der mente, at det var et meget

godt hjørne at starte i.

Statsministeren sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards bemærknin-

ger, at det ikke var konklusionerne i udvalgsarbejdet, han tænkte på, da han

talte om, at noget ville blive afspejlet i topmødekonklusionerne, men Økofins

input til topmødet.

Statsministeren mente, mødet i Italien i Major Economies Forum ville blive et

meget vigtigt møde, og han ville hilse det velkomment, hvis der på det møde

kom et udspil fra amerikanerne. Han mente dog ikke, at EU lige på det møde

ville tage checkhæftet frem.

Statsministeren pointerede, at Danmark har gjort en masse, og at klima- og

energiministeren arbejder utrætteligt på at påvirke processen, ligesom han

selv har drøftet den med kommissionsformanden og i bilaterale samtaler med

andre statsministre. Vi presser på alt det, vi kan. Statsministeren var sikker

på, at det kommende svenske formandskab havde et højt ambitionsniveau,

hvilket han to dage før havde fået bekræftet ved sin samtale med den sven-

ske statsminister.

Statsministeren sagde til Morten Messerschmidt, at han ville prøve at få præ-

ciseret 2 graders målsætningen og at på præciseret, at der er tale om de

menneskeskabte klimaændringer.

Anne Grete Holmsgaard

var ked af, at hun havde misforstået statsministe-

ren, for hun syntes kun, det gjorde situationen værre, at topmødekonklusio-

nerne ville afspejle udtalelsen fra Økofin, idet det risikerede at cementere op-

fattelsen af, at det, klimaministrene havde vedtaget i marts, var gledet ud.

Hun mente ikke, EU spillede en ledende rolle og havde tilstrækkeligt ambitiø-

se mål, idet hele processen er gået i stå på grund af de manglende udmeldin-

ger om beløbsstørrelser. Hun var langt mere bekymret med hensyn til udfal-

det af klimatopmødet i København end det, statsministeren gav udtryk for.

Hun henviste til, at man i den internationale presse har beregnet, at de til-

1436

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

sagn, der hidtil er kommet, svarer til en reduktion på 10 pct., mens man tidli-

gere har sagt, at der er behov for en reduktion på 25-40 pct.

Niels Helveg Petersen

sagde, at det klart ville være i dansk interesse at op-

nå så meget som muligt nu for at sikre, at vi får et godt resultat i København.

Derfor støttede han det synspunkt, at vi fra dansk side skal lægge os i selen

for at få så ambitiøse vedtagelser på nuværende tidspunkt som muligt.

Statsministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at han naturligvis godt

kunne vælge at give udtryk for stor bekymring, men han troede ikke, det ville

være en god tilgang til processen.

2) Den økonomiske situation – finansielt tilsyn

Morten Messerschmidt

beskæftigede sig med det, der stod på side 2 i den

engelske udgave af udkastet til konklusioner om den økonomiske, finansielle

og sociale situation, og spurgte, hvilken rolle den danske regering har spillet i

det forudgående arbejde, og hvad den vil gøre for, at teksten kommer til at

afspejle det danske indspil om åbenhed og bedre regnskabsregler samt mis-

brug af kommanditselskabsformen. Han ville gerne vide, hvilke lande der vil

være med til at sikre et bedre tilsyn med finansmarkederne og rating af for-

skellige finansielle selskaber.

Frank Aaen

fandt det selvfølgelig godt, at regeringen går ind for mere kontrol

med de finansielle bevægelser hen over grænserne, men mente, man var

nødt til at lave selve regelsættet om og se på, om det er en god idé med de

frie kapitalbevægelser, som har givet anledning til den spekulation, der har

udløst den finansielle krise. Han kunne ikke se, at de frie kapitalbevægelser

havde været til fordel for almindelige mennesker.

Svend Auken

spurgte, om det ville være muligt i punkt 7 i udkastet til konklu-

sioner, hvor der tales om kreditvurderinger og finansielt tilsyn, at henvise til de

kapital- og hedgefonde, vi taler om i det danske indspil. Han opfordrede til, at

man ikke trækker tænderne ud af Larosièrerapporten, som Kommissionen har

lagt op til. Det mente han, der var et flertal for i Folketinget. Det drejer sig om

at komme ”back to boring banking”, så bankerne ser på sikkerheden.

Statsministeren

henviste i anledning af Morten Messerschmidts bemærknin-

ger til det, der står i punkt 6 om alternative investeringsfonde, hvilket netop er

kapital- og hedgefonde. Det mente han afspejlede det danske indspil. Men

han ville gerne prøve at få det præciseret. Statsministeren tilføjede, at øko-

nomi- og erhvervsministeren har drøftet det danske indspil med den svenske

regering, og at finansministeren har drøftet det med sin svenske kollega i kan-

ten af økofinmødet. Så vi har sikret os, at de andre lande er bekendt med ind-

spillet.

Statsministeren var sådan set enig med Frank Aaen i, at det internationale

regelsæt skal evalueres og revideres, og det var også det, G20 mødet i for-

året kom frem til. Han kunne forstå, at Frank Aaen så kapitalens frie bevæge-

1437

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

lighed som roden til alt ondt, men pegede på, at for ham at se har kapitalens

frie bevægelighed også hjulpet hundredetusindvis af mennesker ud af fattig-

dom.

I relation til Larosièrerapporten sagde statsministeren til Svend Auken, at ind-

gangsvinklen er, at vi som en lille åben økonomi har en stærk interesse i, at

der er en så stærk regulering som muligt. Nu vil Larosièrerapporten blive ud-

møntet i konkret lovgivning fra Kommissionen, og så bliver der mange anled-

ninger til at vende tilbage til den. Vi støtter en ordentlig regulering, hvor der

også er tænder i.

Frank Aaen

ville gerne have at vide, hvor mange arbejdspladser den frie be-

vægelighed af kapital havde skabt – udover i banksektoren.

Svend Auken

var glad for, at statsministeren var klar over udvalgets ønsker

med hensyn til tænder og ville prøve at få teksten præciseret.

3) Lissabontraktaten – Irland

Morten Messerschmidt

gik ud fra, at regeringen ville fastholde, at der ikke

var tale om en ændring af Lissabontraktaten, men at der blot var tale om en

forklaring på noget, irerne havde misforstået, og spurgte derfor, hvorfor man i

sektion C i afsnittet om sikkerhed og forsvar i det fortrolige dokument om Ir-

lands ønsker til Lissabontraktaten nogle steder talte specifikt om Irland og

andre steder talte om medlemsstater. Han opfordrede til, at man i alle tilfælde

talte om medlemsstater, således at f.eks. bestemmelserne om neutralitet og-

så ville komme til at gælde andre medlemsstater, som i fremtiden måtte ønske

at erklære sig neutrale.

I relation til den højtidelige deklaration om arbejdstagerrettigheder og social-

politik, som findes i anneks 2, mente han, man også burde nævne EF-

Domstolen, som i de senere år har spillet en signifikant rolle, og at man bør

præcisere, at beskyttelsen af arbejdstagerrettigheder, herunder strejkeretten,

også skal respekteres af Domstolen.

Frank Aaen

forstod, at der ikke ville blive ændret at komma i Lissabontrakta-

ten, og at man i essensen sagde til irerne: ”I stemte forkert, men I får lov til at

stemme en gang mere.” Han mente, man bl.a. i betragtning af den ringe valg-

deltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i en lang række lande skulle tage

hensyn til, at befolkningerne er imod elitens projekt, og lade være med at si-

ge: ”Vi må endelig ikke diskutere traktaten, for det kan gå frygteligt galt.”

Svend Auken

syntes, der var lagt op til en fornuftig løsning af det irske pro-

blem, og betegnede det som elegant, at man havde benyttet Edinburghmodel-

len. Han betegnede det som utilfredsstillende, at udvalget har fået teksterne

så sent. Han delte Morten Messerschmidts synspunkt om, at mange dele af

aftalen med Irland kunne have interesse også for andre medlemslande end

Irland. Den protokollære løsning, man har fundet frem til, kan gennemføres,

når man til sin tid skal ratificere Kroatiens medlemskab. Han forstod, at der

1438

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

ikke var tale om en ændring af Lissabontraktaten, men om en udlægning af

den, som har interesse for alle medlemslande, og sagde, at vi har en skarp

kant, nemlig at der ikke må blive tale om nogen genratifikation af traktaten. I

øvrigt havde Svend Auken det personlige synspunkt, at det bedste, der kunne

ske for Europa, var, at man holdt op med at diskutere traktater, for det er ikke

nogen folkelig diskussion.

Statsministeren

kunne ligesom Svend Auken have ønsket sig, at papirerne

vedrørende Lissabontraktaten og Irland var kommet frem noget før, men irer-

ne har lagt megen vægt på at bevare fortroligheden om dem.

Statsministeren takkede for den opbakning, der var i udvalget til den Edin-

burghløsning, man har fundet frem til. Formuleringerne afspejler i høj grad,

hvad de andre alliancefri lande har ønsket. Problemet er jo rejst af Irland.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der er en fælles forståelse af, at det,

der står i det fortrolige dokument om arbejdsmarkedet, indebærer, at man re-

spekterer konfliktretten.

Morten Messerschmidt

noterede sig, at statsministeren ikke havde nogen

holdning til, om præciseringerne i sektion C skulle gælde andre lande end

Irland.

Morten Messerschmidt gjorde opmærksom på, at i Edinburgh blev det med

unionsborgerskabet præciseret, men det øvrige i Edinburghvedtagelsen var

regulære undtagelser.

Statsministeren

svarede på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om konflikt-

retten, at den ikke er udtrykkelig nævnt i udkastet til topmødekonklusioner,

men det er charteret for grundlæggende rettigheder, som i artikel 28 nævner

konfliktretten.

Statsministeren gav Morten Messerschmidt ret i, at der i afsnittet om forsvar

og sikkerhed er formuleringer, som nævner Irland, og andre formuleringer,

som blot taler om medlemsstater. Formuleringerne afspejler de synspunkter,

andre alliancefri lande har.

4) Kommissionsformand

Morten Messerschmidt

konstaterede, at regeringen fortolkede grundlovens

§ 19 meget ”hard core”, men spurgte, om regeringen ikke ville finde det beti-

meligt at høre Folketinget angående udpegning af Kommissionens nye for-

mand, selv om den ikke behøvede rette sig efter dette. Han spurgte, om rege-

ringen havde kendskab til andre kandidater.

Svend Auken

mente, der i Folketinget var et flertal mod genudnævnelse af

Barroso, og nævnte, at der også i Europa-Parlamentet er stærk kritik af Bar-

roso. Han var klar over, at der vil være et snævert flertal for genudnævnelsen,

hvis afgørelsen skal træffes allerede den 15. juli, men mente, man skulle ven-

te, til man så, had der skete med Lissabontraktaten. Han erkendte, at det er

regeringens prærogativ at tage stilling til udnævnelsen, men mente alligevel,

1439

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

man godt kunne drøfte det med Folketinget. Hans råd til regeringen ville væ-

re, at man ikke tog endelig juridisk stilling til genudnævnelsen nu, men blot

kom med en tilkendegivelse, så man kunne komme tilbage til sagen, når Lis-

sabontraktatens skæbne var afklaret.

Statsministeren

takkede for den almindelige accept af, at det er regeringens

prærogativ at tage stilling til udnævnelse af kommissionsformanden. Han pe-

gede på, at der jo er en procedure for dette, og her vil Folketinget blive ind-

draget i forbindelse med Rådets vedtagelse af den endelige liste over kandi-

dater til kommissærposterne, som skal føre til udpegning af kommissærer,

hvor Folketinget vil blive inddraget. Han havde lyttet til, hvad der var sagt om-

kring Barroso, men det ændrede ikke på regeringens position, og det ændre-

de heller ikke på hans analyse af situationen, som mundede ud i, at der ville

blive en almindelig accept af en genudnævnelse. Statsministeren var ikke be-

kendt med, at der var andre kandidater. Statsministeren tilføjede, at han men-

te, det var i alles interesse, at man på et tidligt tidspunkt i processen tog stil-

ling til genudnævnelsen, sådan at Barroso ikke skulle bruge et halvt år på

valgkamp, hvorved der ville blive skabt et vakuum. EU har brug for, at der er

en kommissionsformand, som har et mandat og kan begynde at agere. Det er

i høj grad i Danmarks interesse, når vi tænker på klimadagsordenen.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det ville være stærkt provokerende over for

det nyvalgte Europa-Parlament at foretage en juridisk godkendelse af Barroso

på nuværende tidspunkt.

Morten Messerschmidt

spurgte, om regeringen vil tage initiativ til en drøftel-

se med Folketinget, hvis der i den kommende periode dukker andre kandida-

ter op til posten som kommissionsformand, inden den lægger sig endeligt fast.

Niels Helveg Petersen

pegede på, at jo mere bombastisk man lægge sig fast

på, at Barroso skal genudnævnes, jo mindre sandsynligt er det, at der kom-

mer andre kandidater. Derfor opfordrede han til, at man formulerer sig på en

sådan måde, at andre kandidater også har en chance på et senere tidspunkt.

Svend Auken

syntes, statsministeren havde et argument med, at det var far-

ligt med en valgkamp, men pegede på, at sådan fungerer det ikke i EU, og at

Barroso var nødt til at tage mere hensyn til socialdemokraterne og de grønne,

hvis han ikke kunne være sikker på at blive genudnævnt. Svend Auken pege-

de på, at man ville komme i en lidt mærkelig situation i Europa, hvis fordelin-

gen mellem højre og venstre var ca. 50/40 i Parlamentet men 24/3 i Kommis-

sionen.

Statsministeren

havde hørt udvalgets råd og mente, der ville blive lejlighed til

at vende tilbage til spørgsmålet om kommissionsformanden og udpegningen

af de enkelte kommissærer.

1440

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 478: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 17/6-09

43. Europaudvalgsmøde 17/6-09

5) Iran og Mellemøsten

Frank Aaen

var stærkt bekymret for situationen i Iran og mente, at der både

fra Danmark og fra EU måtte komme nogle meget skarpe meldinger om, at vi

ønsker nyvalg med internationale observatører, løsladelse af de fanger, der er

taget, og en undersøgelse af de drab, der er foregået.

Formanden

ville give ordet til udenrigsministeren, for at denne kunne besvare

spørgsmålet om Iran. Formanden henviste til den drøftelse, man i sidste uge

havde haft om situationen i Israel, og bad i den forbindelse udenrigsministe-

ren redegøre for sin umiddelbare reaktion på den tale, Netanyahu havde holdt

siden da, og for regeringens holdning til en opgradering af associeringsaftalen

med Israel.

Udenrigsministeren

oplyste i anledning af Frank Aaens bemærkninger, at

EU-udenrigsministrene torsdag aften ville drøfte Afghanistan og Pakistan,

men han var sikker på, at Iran også ville komme op. Han gik ud fra, at der ville

komme en kraftig reaktion, idet situationen i Iran var blevet endnu værre siden

i mandags. Måske kan man ikke få gennemført nyvalg, men man kan komme

med en kraftig opfordring til, at styret respekterer oppositionen, ligesom man

totalt vil undsige de mord, der har fundet sted. Udenrigsministeren anså det

ikke for usandsynligt, at præsidenten havde vundet valget, men det så ikke

sandsynligt ud, at han havde vundet så stort. Han mente, styret havde gjort

sig selv en bjørnetjeneste ved, at der ikke var internationale observatører til

stede. Valget havde været præget af mange uregelmæssigheder.

Udenrigsministeren gjorde i anledning af Svend Aukens bemærkninger op-

mærksom på, at sagen om Israel ikke er på dagsordenen, men han ville være

venlig over for formanden og sige, at han havde haft et møde med Lieber-

mann, og at man i EU-kredsen havde drøftet, om man skulle ændre politikken

over for Israel – en politik som indeholdt en skarp kritik af Israel. Resultatet

var blevet, at man ikke ville ændre politikken, og at man ikke ville opgradere

associeringsaftalen, men blot forlænge den nuværende aftale. Udenrigsmini-

steren tilføjede, at der er plusser og minusser i Netanyahus tale. Blandt plus-

serne nævnte han, at Netanyahu havde taget ”tostatsløsning” i sin mund og

havde sagt, at Israel ikke ville etablere nye bosættelser. Blandt minusserne

nævnte han, at han havde sagt, at Jerusalem skal forblive udelt, og at han gik

ind for en eskalering af de eksisterende bosættelser.

Frank Aaen

syntes, det var utroligt vigtigt, at der kommer et klart signal til

støtte for dem, der aktionerer i Iran i øjeblikket.

1441