Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 522
Offentligt
709498_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 47. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 10. juli 2009
Kl. 10.00
2-133
Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstfor-
mand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kristen Tou-
borg (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per
Clausen (EL), Ole Vagn Christensen (S) (FLF)
Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Desuden deltog:
Punkt 1. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål Æ
om fremtidig regulering af GMO i EU
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål Æ (vedlagt)
EUU alm. del (08) – bilag 188 (Informationer om GMO-majs 1507
fra producenten Pioneer)
Rådsmøde 2912 – bilag 4 (Henvendelse af 01/12-08 fra Noah's
Landbrugs- og Fødevaregruppe om langtidsfodringsforsøg til
vurdering af nye GMO-afgrøder)
Næstformanden
sagde, at der oprindeligt var stillet et samrådsspørgsmål
såvel i Fødevareudvalget som i Europaudvalget, men nu havde man omfor-
muleret samrådsspørgsmålet og slået de to samråd sammen. Medlemmerne
af Fødevareudvalget var inviteret til at deltage i drøftelsen af dette punkt på
dagsordenen.
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for sine tanker om en fremtidig regulering af GMO
i EU. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvilke konkrete planer ministe-
ren har for at ændre danskernes skepsis mod GMO’er og for i fremtiden at
indføre genmodificerede afgrøder i det danske landbrug.”
Per Clausen
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til de udta-
lelser, fødevareministeren var kommet med i Politiken, hvor hun har sagt, at
behandlingstiden skal afkortes – uden at det går ud over sikkerheden – og at
hun ville ændre befolkningens opfattelse af GMO’er. Han spurgte, om kam-
pagnen herfor vil blive af samme art som den kampagne, man gennemførte i
forbindelse med ændringen af tronfølgeloven.
Fødevareministeren:
Tak for samrådsspørgsmålet. Jeg synes, det er rigtigt posi-
tivt, at udvalgenes medlemmer er med til at skabe og holde gang i debatten om
GMO, for det er lige præcis det, jeg gerne vil. Vi skal ikke ud i nogen kampagne.
Vi skal heller ikke have nogen folkeafstemning. Men jeg mener faktisk, at vores
fornemste opgave som politikere er at sørge for at rejse diskussioner af forskellig
1516
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
art, så vi får en bevidsthed hos danskerne om, hvad de gerne vil på de forskellige
områder.
Jeg ønsker, at tilgangen til moderne teknologi er åben og fordomsfri – og gerne
baseret på fakta.
Jeg vil skynde mig at understrege, at jeg anerkender fuldt ud den skepsis, der er
over for GMO’erne. Mit spørgsmål er blot, om den er velbegrundet, når vi ser på,
hvilke forhold der rent faktisk gør sig gældende.
For mig er det vigtigt, at vi ikke bare på forhånd og pr. automatik fraskriver os mu-
ligheden på nogle områder, fordi vi ikke har fået undersøgt ordentligt, hvilke mu-
ligheder der egentlig består, og hvad de kunne give os af nytte på forskellige om-
råder. Her tænker jeg især på de muligheder, der ligger i forhold til miljø og klima,
som genteknologien måske kan være med til at finde nogle løsninger på.
Vi ved, at teknologien anvendes inden for medicinalindustrien og bliver anvendt
med stor succes inden for medicinalindustrien – egentlig uden den store diskus-
sion.
Her synes jeg, det gælder om, at vi er opmærksomme på, hvad der er at høste af
gevinster ved anvendelsen af ved GMO’er. Samtidig er det – som også Per Clau-
sen var inde på – en klar forudsætning, at det sker inden for sikre rammer, og at
vi sørger for nøje at overvåge udviklingen. Jeg mener faktisk, at de sikre rammer
har vi på plads – både i Danmark og i EU.
Som jeg ser det, er en af de største udfordringer for den nuværende lovgivning de
langsommelige godkendelser og i det hele taget usikkerheden omkring retstil-
standen for GMO-godkendelser.
Ifølge forordningen bør det maksimalt tage et år at få en GMO godkendt. Faktum
er, at i EU tager det som regel mere end 30 måneder at få en godkendelse igen-
nem. Den hurtigste godkendelse, vi har set indtil videre – det drejede sig om en
GM-soja – skete på 17 måneder. Jeg må sige, at det synes jeg ikke er godt nok.
Hverken politikere eller borgere – hvad enten man er for eller imod GMO’er – kan
være tilfredse med en så lang sagsbehandlingstid. Og for de virksomheder, der
udvikler GMO’erne, og for dem, der er afhængige af GM-produkter i deres pro-
duktion, kan det have en voldsom betydning.
Senest har jeg hørt, at det danske frøfirma DLF-Trifolium har stoppet deres GMO-
forskning.
Derfor kan jeg kun hilse det velkommen, at Kommissionen har tilkendegivet, at
den vil give de eksisterende GMO-regler et servicetjek. Samtidig ved jeg, at EFSA
er ved at revidere retningslinjerne for indsendelse af ansøgninger om godkendel-
se af genmodificerede planter.
På den baggrund får vi forhåbentlig nogle mere klare regler og retningslinjer, som
alle medlemsstater kan bakke op om.
Hvis retningslinjerne for ansøgninger om godkendelse bliver klare, kan vi forhå-
bentlig som en sidegevinst undgå spildtid. Det betyder simpelt hen noget, at sa-
gerne er ordentligt forberedt, når de skal igennem sagsbehandlingen.
1517
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
De langsommelige godkendelser er også problematiske set i lyset af EU’s såkald-
te nultolerancepolitik over for indhold af ikke EU-godkendte GMO’er i foder og
fødevarer. Nultolerancen betyder, at såfremt der er selv den mindste smule ikke
godkendt GMO-indhold i f.eks. et parti foder, så skal hele partiet sendes tilbage.
Den politik har haft stor betydning for vores samhandel med tredjelande, hvor
bl.a. majsimporten til foderformål fra især USA næsten er ophørt, fordi det simpelt
hen er svært at garantere fuldstændigt fravær af ikke-godkendte GMO’er, som er
lovlige, og som dyrkes i mange andre lande. Det er næsten umuligt at sikre, at
der ikke er en lille rest i et hjørne af et stort skib.
Set i lyset af, at GMO-afgrøder bliver mere og mere udbredte i verden, og fordi vi
altså er helt afhængige af import fra omverdenen, synes jeg, det er relevant at
spørge, hvorvidt denne nultolerance er proportional. Det er afgørende at sikre, at
foderimportørerne får det foder, de har bestilt, hvad enten det er GMO eller ikke-
GMO.
Jeg ved, at Kommissionen i øjeblikket er ved at se på en løsning, og det er min
holdning, at vi skal have en fordomsfri og åben debat, når forslaget kommer. Det
vender jeg tilbage til udvalgene med.
Som Per Clausen spørger: Hvad kan der så gøres ved de langsommelige god-
kendelser?
Noget af årsagen til den lange godkendelsesproces i EU er manglende oplysnin-
ger i de indsendte ansøgninger, der bruges til EFSA’s risikovurderinger. Her må
virksomhederne selvfølgelig hanke op og sørge for at indsende komplette ansøg-
ninger fra starten.
Men størstedelen af tiden bruges på at opnå politisk enighed om godkendelserne,
fordi der er lande, der ikke ønsker at godkende GMO’er.
Som sagt er det vigtigt at anerkende den skepsis og de bekymringer, der ligger til
grund for den manglende politiske opbakning. Her synes jeg, vi er nødt til at se
nærmere på, hvilken nytteværdi der kan være.
GMO’er skal være sikre for mennesker, dyr og miljøet – og der skal vel også væ-
re en konkret fordel ved GMO’erne. Så enkelt kan det siges.
Der forskes heldigvis på livet løs med at udvikle nyttige GMO’er, både til dyrkning
i vores del af verden og til dyrkning i ulandene.
Et eksempel på en for nyligt udviklet GM-afgrøde, som kan bruges i ulande, er en
tørkeresistent majs, som forventes at være klar til dyrkning om 4-5 år.
I forhold til de fremtidige klimaudfordringer kan nævnes udviklingen af en GM-
raps, som mere effektivt optager kvælstof fra jorden. Denne raps formodes at
kunne være på markedet inden for de kommende 5 år.
Kvælstof anslås at stå for en tredjedel af den samlede udledning af drivhusgasser
fra landbruget. Og landbruget og inddragelse af arealer til dyrkning står ligeledes
for næsten en tredjedel af udledningen af alle drivhusgasser.
I øjeblikket gennemføres der dyrkningsforsøg flere steder i Europa med en GM-
kartoffel, som er resistent over for kartoffelskimmel. Det kan have stor betydning
1518
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
for pesticidforbruget, da kartofler i dag i gennemsnit sprøjtes 7 gange mod kartof-
felskimmel i løbet af en dyrkningssæson.
Det kan også blive relevant at dyrke insektresistente GM-afgrøder i Danmark,
hvis f.eks. et ændret klima trækker flere nye skadedyr hertil.
På den måde kan vi måske undgå, at klimaændringerne betyder øget forbrug af
pesticider.
Dette er nogle eksempler på GM-afgrøder, som man er i færd med at udvikle, og
hvor jeg synes, der er en nytteværdi, som kan være interessant, og som i virke-
ligheden kan hjælpe os med at løse nogle af de udfordringer, vi går og tumler
med.
Jeg synes, vi i høj grad mangler i debatten at få synliggjort nytten ved de GMO’er,
som virksomhederne udvikler, og også at få noget mere oplysning om, hvad der
er af fordele, og hvad der er af ulemper ved at bruge de forskellige GMO’er.
Jeg synes også, vi politikere skylder virksomhederne at sørge for at få godkendt
ansøgningerne inden for en rimelig tidsfrist, når alle eksperter på området siger,
at der ikke er nogen risiko forbundet med brugen.
Derfor vil jeg opfordre til, at vi bruger eksperterne og stoler på eksperterne fra
f.eks. EFSA, men også stoler på de danske eksperters risikovurderinger og bak-
ker op om godkendelserne, når det klart fremgår, at eksperterne mener, at de er
sikre.
Jeg vil gerne udfordre danskernes skepsis over for GMO’erne. Jeg synes, det er
vigtigt, at vi har en debat om, hvilken forskel GMO-afgrøderne vil kunne give. Og
at vi som nævnt får mere oplysning om, hvad der er af fordele og ulemper. På
den baggrund må vi forholde os til, om det er noget, vi vil tage i anvendelse eller
ej.
Vi er i Fødevareministeriet ved at få udarbejdet en såkaldt vidensyntese om
GMO’er, som skal give en grundig orientering om, hvor vi er henne. Der skal
komme forskellige faktuelle oplysninger. Vidensyntesen skal også være med til at
skabe debat, sådan at vi bedre kan forholde os til GMO’erne. Jeg regner med, at
vidensyntesen kommer engang i efteråret, i september eller oktober. Den vil in-
deholde en lang række bidrag fra forskere, som vil sikre en bred dækning af em-
net. Jeg vil meget gerne have mulighed for at præsentere vidensyntesen over for
udvalgene, sådan at også udvalgene får et godt kendskab til indholdet af viden-
syntesen.
I forhold til spørgsmålet om dyrkning af GM-afgrøder i Danmark så fastsætter
regeringen rammerne for dyrkning, og det er herefter op til landmændene selv at
beslutte, om de vil dyrke GM-afgrøder eller ej. Jeg har ingen indflydelse på om-
fanget af dyrkningen. Men jeg er optaget af, at vi har nogle ordentlige rammer for,
hvordan og hvorledes det kan foregå, hvis landmændene ønsker det.
Jeg synes, det er værd at tage med, at GMO’erne er til stede i meget stort om-
fang. Sidste år blev der dyrket over 125 mio. hektar med GM-afgrøder i lande
uden for EU. I EU blev der dyrket ca. 108.000 hektar. Vi har i Danmark i mere end
1519
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
10 år brugt GM-soja til at fodre vores husdyr med. I dag er det sådan, at ca. 80
pct. af den soja, vi fordrer vores dyr med, er GM-soja
I Danmark er vi parate til at kunne dyrke GM-afgrøder. Vi har vedtaget regler for
dyrkning af GM-afgrøder gennem sameksistensloven fra 2004. Den sikrer, at bå-
de traditionelle og økologiske afgrøder kan dyrkes uden risiko for sammenblan-
ding med GM-afgrøder.
I øjeblikket er der ikke nogen GM-afgrøder, som det er relevant at dyrke i Dan-
mark. Men med de forskellige eksempler, jeg har nævnt, kan det snart komme på
tale.
Det er min besvarelse af samrådsspørgsmålet. Som sagt er mit ønske, at der
kommer mere oplysning og flere faktuelle ting på bordet, så vi kan diskutere, hvad
vi synes der måtte være af fordele og ulemper ved GMO-afgrøder.
Bjarne Laustsen
mente, fødevareministeren begik en fejl i sin måde at hånd-
tere sagen på, idet hun kun nævnte fordelene ved GMO’er og ikke kom ind på
de negative konsekvenser, idet man så ikke får en afbalanceret og nuanceret
debat.
Fødevareministeren nævner kun, at EFSA er positiv over for GMO’er, men
nævner ikke, at EMEA ser nogle problemer i at bruge antibiotika, som ellers
bruges i lægemidler. Bjarne Laustsen henviste til, at der indtil nu har været et
flertal imod import af genmodificeret majs, hvor man har brugt antibiotika som
genmarkører.
Han pointerede, at der er to spørgsmål: Dels hvad vi vil acceptere som impor-
teret foder, dels hvad vi vil dyrke herhjemme.
Per Clausen
betegnede det som interessant, at de GMO’er, der nu anføres
som eksempler på nyttige GMO’er, er nogle andre end de produkter, der blev
nævnt for 2-3 år siden, hvor man bl.a. nævnte GMO’er, der kunne bruges til
minerydning.
Han spurgte, om man har tænkt sig også at inddrage folk uden for Fødevare-
ministeriet, som måske er kritiske over for GMO’er, når man taler om en åben
debat og om vidensyntese.
Han forstod, at en af de vigtigste grunde til, at behandlingstiden er så lang, er,
at der er nogle lande, som simpelt hen ikke vil have GMO’er, og spurgte på
den baggrund, om man kunne tænke sig en model, hvor regioner eller lande
kunne sige, at de vil være GMO-fri.
Endelig spurgte han, om man skal tage nytteværdien i betragtning, når man
skal tage stilling til, om et GMO-produkt skal godkendes, hvilket man ikke gør i
dag.
Lone Dybkjær
var enig i, at vi skal have en ordentlig og nuanceret debat. I
forbindelse med diskussionen om nultolerance spurgte hun, om man har no-
gen viden om, hvorvidt en lille smule GMO er farlig.
1520
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Lone Dybkjær henviste til, at begge regeringspartier i forbindelse med valget
til Europa-Parlamentet havde ført en kampagne om, at nu skal EU ikke gå for
vidt, og regeringens støtteparti har også ført en temmelig intensiv kampagne
om ”Giv os Danmark tilbage”. På den baggrund spurgte hun, hvad fødevare-
ministeren har tænkt sig at gøre for at følge op herpå i relation til GMO’er.
Lone Dybkjær tilføjede, at hun selv ikke var så teknologiforskrækket, men når
et flertal i Danmark er det, hvad vil man så gøre for at få indført en model,
hvorefter et land kan sige fra over for GMO’er.
Pia Adelsteen
meldte sig som en af dem, der måske kunne betegnes som
teknologiforskrækket, idet hun især var bekymret ved langtidseffekterne. I den
forbindelse nævnte hun, at der var eksempler på, at mus, som havde fået
GMO’er, havde mistet en del af deres fertilitet. Derfor mente hun på linje med
Bjarne Laustsen, at vi skal have en åben og nuanceret debat, hvor også de
negative konsekvenser kommer frem.
Pia Adelsteen mente, forbrugerne i hvert fald skal have en reel valgmulighed,
så de har mulighed for at sige: ”Vi vil under ingen omstændigheder putte
GMO’er i munden.”
Pia Adelsteen syntes, det ville være godt, om man inddrog nytteværdien, når
man skulle godkende nye GMO’er.
Hun mente også, man burde have en ordning, hvorefter et land havde lov til at
sige nej.
Kristen Touborg
bad fødevareministeren – som åbenbart var meget GMO-
begejstret – uddybe sine bemærkninger om nytteværdien. Han syntes, det var
meget problematisk med antibiotikaresistente genmarkører. Derfor spurgte
han, om regeringen er parat til at skrotte dem, selv om nogle firmaer har brugt
store økonomiske midler på at fremelske dem.
Henrik Høegh
syntes, det var vigtigt, at fødevareministeren havde fingeren
på pulsen og forholdt sig konstruktivt til, hvad der skete uden for EU, og ikke
bare sagde nej. Han nævnte, at det samme dag i dagspressen var nævnt, at
der var sket en udvikling i befolkningens holdning til GMO’er.
Fødevareministeren
afviste, at hun iværksatte en kampagne. Hun rejste et
spørgsmål og ville sørge for, at der kom en debat. Vi har problemer med im-
port af foder, vi har problemer med sagsbehandlingstiden, og vi har problemer
med nultolerancen i EU. Derfor syntes hun, det var en god idé at få et samlet
grundlag at diskutere tilgangen til GMO’er på. Hun syntes, det var vigtigt, at vi
får en ordentlig beskrivelse af, hvad der foregår. Fødevareministeren henviste
til, at vi igennem en lang årrække har forædlet vore afgrøder og også vore
husdyr, og pegede på, at anvendelsen af GMO blot er en mere målrettet må-
de at gøre det på. I den forbindelse henviste hun til, at man ikke har nogen
betænkeligheder ved at anvende GMO’er inden for medicinalindustrien.
Fødevareministeren sagde til Bjarne Laustsen, at selvfølgelig vil de negative
konsekvenser også indgå i vidensyntesen, idet der er brug for at få belyst så-
vel fordele som ulemper.
1521
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
I forbindelse med de antibiotikaresistente genmarkører pegede fødevaremini-
steren på, at EFSA har offentliggjort en rapport, hvori man fastholder, at de
hidtidige undersøgelser ikke har vist, at disse udgør nogen risiko for menne-
skers sundhed eller for miljøet. Der er dog to mindretalsudtalelser, som poin-
terer, at der er tale om et område, hvor man må udvise forsigtighed både nu
og i fremtiden, hvilket hun var enig i. Det er vigtigt, at man inddrager de erfa-
ringer, man har i lande, hvor man har brugt GMO’er i 10-12 år. På et tidspunkt
vil der komme en kommentar fra Kommissionen til den rapport, der er kommet
fra EFSA, og også danske eksperter vil nærlæse rapporten, som kom den 9.
juni. Når det er sket, ville fødevareministeren gerne orientere udvalget om de
danske eksperters vurdering.
Fødevareministeren svarede Per Clausen, at der ville blive inddraget uaf-
hængige eksperter i arbejdet med vidensyntesen, idet man ønskede at være
så bredt favnende som overhovedet muligt.
Fødevareministeren ville gerne være med til at fokusere på nytteværdien og
så gerne, at den blev taget i betragtning, når man skal godkende nye GMO’er.
Med hensyn til nultolerance pointerede fødevareministeren i svaret til Lone
Dybkjær, at i dag må der overhovedet ikke være nogen rester af GMO’er, som
ikke er godkendt i EU, i importerede varer. Hun havde ikke kendskab til, om
en lille smule GMO kan være farligt, men pegede på, at der jo er tale om
GMO’er, som er godkendt i det land, importen kommer fra. Hun vidste, at den
nuværende Kommission har været inde på, om man kunne finde en teknisk
løsning vedrørende nultolerance. Når der foreligger et forslag fra Kommissio-
nen vedrørende nultolerancen, ville hun vende tilbage og tage en konkret
drøftelse med udvalget. Hun mente ikke, det ville ske lige med det samme,
idet den nuværende Kommission ville overlade problemet til den nye Kom-
mission.
Fødevareministeren sagde til Lone Dybkjær, at hun absolut ikke ville føre no-
gen kampagne, idet hun var opmærksom på, at der er tale om et meget føl-
somt område både i Danmark og i EU. Derfor gælder det om at finde et regel-
sæt, som dels er fælles, dels giver mulighed for nationale forskelle.
I besvarelsen af Pia Adelsteens spørgsmål om museforsøg nævnte fødeva-
reministeren, at der er foretaget tre forsøg, og at de to første ikke havde vist
nogen virkning, men det tredje forsøg indeholdt nogle resultater, som Green-
peace vurderede sådan, at der var tale om en nedsat forplantningsevne. Det-
te var Fødevareinstituttet på DTU imidlertid ikke enig i. På den baggrund så
fødevareministeren gerne, at man gentog forsøget.
Der vil være tale om en afvejning, når man skal tage stilling til, om regioner
eller lande skal kunne sige nej til GMO’er, idet vi på den ene side gerne vil
have, at EU optræder samlet over for tredjelande, og på den anden side me-
ner, at der skal være plads til nationale tilpasninger, som der også er det i det
nuværende regelsæt.
Fødevareministeren var helt enig med Pia Adelsteen i, at folk skal kunne væl-
ge, om de vil købe GMO-produkter.
1522
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
I svaret til Henrik Høegh nævnte fødevareministeren, at der netop var offent-
liggjort en Ph.d.-afhandling, hvor man har spurgt folk, hvordan de vil stille sig
til fødevarer der er genmodificerede, hvis der er en sundhedsmæssig gevinst
ved at bruge dem. Her var resultatet at folk var positive over for genmodifice-
rede fødevarer, hvis der er en sundhedsmæssig gevinst ved dem. I den for-
bindelse pointerede fødevareministeren, at i øjeblikket drejer diskussionen sig
ikke om anvendelse af GMO’er i fødevarer, men om GMO'er i foder, hvor vi
har nogle problemer.
Per Clausen
pegede på, at den produktion, der foregår inden for lægemid-
delområdet, foregår i lukkede systemer, og at der er tale om store fordele for
patienterne, hvilket man indtil nu ikke har kunnet pege på at der vil være for
forbrugerne ved anvendelse af GMO’er i fødevarer eller foder.
Han bad fødevareministeren sende en liste over til udvalgene om, hvilke ek-
sperter der skulle foretage vidensyntesen, idet udvalgene måske havde ideer
til nogle uafhængige, mere skeptiske eksperter.
Synes fødevareministeren, det er en god ide, at regioner eller lande kan få
mulighed for at fravælge GMO’er?
Bjarne Laustsen
bad fødevareministeren redegøre nærmere for godkendel-
sesproceduren, idet den nuværende procedure vist nok indebærer, at selv om
der er et flertal imod anvendelse af et GMO-stof i Europaudvalget, kan det
godt blive godkendt.
Han bad om, at fødevareministeren inddrager Folketinget, når hun skal udpe-
ge eksperter, idet man fra høringen har kendskab til eksperter, som måske er
mere skeptiske.
Han efterlyste en kommentar til, om der skal være forskel på dyrkning af
GMO’er og import af GMO’er, når det drejer sig om foder. Han mente, dyrk-
ning i Danmark vil være et problem, idet der er risiko for spredning til marker,
hvor man ikke vil bruge GMO’er.
Lone Dybkjær
pegede på, at problemstillingen vedrørende lægemidler er helt
anderledes, idet der her for visse patienter kan være tale om liv og død, og
mente ikke, man kunne drage den sammenligning, fødevareministeren havde
draget. Anvendelse af GMO’er i fødevareproduktionen har i høj grad været et
spørgsmål om penge.
Hun gentog sit spørgsmål, om vi har viden om, hvorvidt en lille smule GMO
kan være skadelig.
Hun mente ikke, vi efter de nuværende regler blot kan sige, vi ikke vil have
GMO’er, idet vi skal kunne dokumentere, at Danmark er særlig følsomt. Her er
det ikke et argument, at der er en folkelig protest.
Helle Sjelle
takkede fødevareministeren for en god besvarelse af samråds-
spørgsmålet og syntes, det var fint, at vi får et samlet og oplyst grundlag for
debatten. Vi skal være meget varsomme, når vi er inde at pille ved naturen.
Derfor er det vigtigt, at vi får belyst både fordele og ulemper.
1523
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Hun spurgte, hvornår fødevareministeren forventer næste gang at vende til-
bage til sagen.
Fødevareministeren
syntes, man allerede i dag var kommet et godt stykke
længere i forhold til diskussionen om nytteværdi.
Hun svarede Per Clausen, at man vil inddrage en bred kreds af forskere, men
uanset hvilket resultat der vil komme, regnede hun med, at Per Clausen ville
have kommentarer til rapporten.
Hun svarede på Per Clausens spørgsmål, om det vil være en god idé, at lan-
de eller regioner kan fravælge GMO’er, at hendes principielle udgangspunkt
var, at hun ikke mente, vi skulle have flere undtagelser end højst nødvendigt,
men at der kunne blive tale om konkrete undtagelser, hvis der var behov for
det. Altså at vi får et fælles regelsæt, men med mulighed for nationale tilpas-
ninger.
NOT
Fødevareministeren lovede Bjarne Laustsen at oversende et skriftligt svar
vedrørende godkendelsesproceduren, som er meget indviklet.
Som nævnt er der ikke aktuel dyrkning af GMO’er i Danmark, men det kan
komme, i forbindelse med at der kommer nye afgrøder.
I svaret til Lone Dybkjær pegede fødevareministeren på, at hvis man ved
hjælp af GMO’er kan udvikle nye afgrøder, kan man måske løse nogle af de
problemer, vi har med pesticider, og måske kan man få nogle afgrøder, som
bedre kan optage kvælstof, hvorved vi kan mindske miljøbelastningen.
Hun mente ikke, man kunne sige, at der er nogen konkret risiko i forbindelse
med meget små mængder af GMO’er. Problemet er, at der er tale om
GMO’er, som ikke er godkendt i EU. Den tekniske løsning, Kommissionen
overvejer, går ud på, at man vil godkende små mængder af GMO’er, hvortil
der er søgt om godkendelse i EU, og hvor EFSA har sagt, at der ikke er no-
gen risiko.
I dag er det ikke sådan, at et land blot kan erklære sig GMO-frit, men der er
mulighed for at lave nationale tilpasninger, idet man kan stille nogle krav til,
hvordan dyrkningen må foregå. Det er det, vi kalder sameksistensregler. Dis-
se giver f.eks. sikkerhed for økologiske afgrøder.
Fødevareministeren svarede Helle Sjelle, at hun regnede med at komme til-
bage til udvalget til efteråret, når hun sendte resultatet af vidensyntesen over.
Per Clausen
mente ikke, vidensyntesen ville kunne nå frem til det endelige
svar, når den skulle foretages af folk, som fødevareministeren udpegede som
eksperter.
Han forstod, at GMO’er ikke er et af de områder, hvor fødevareministeren
mener, der skal sættes grænser for EU’s magt, eller hvor der skal ske en ud-
videlse af de enkelte landes mulighed for at sige nej.
Lone Dybkjær
pointerede, at hun i sit spørgsmål om nultolerance ikke talte
om dyrkning, men om import.
1524
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Bjarne Laustsen
nævnte, at fødevareministeren havde inviteret Fødevareud-
valget over, så det selv kunne lave forsøg med at genmodificere en plante, og
opfordrede til, at Europaudvalget får samme mulighed.
Fødevareministeren
sagde til Per Clausen, at hun ville sørge for, at der blev
foretaget en vidensyntese, som gav et nuanceret billede af situationen.
I anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål henviste fødevareministeren til, at
der er mange forskellige synspunkter i EU på GMO’er, også på de GMO-fri
zoner, så det er et spørgsmål, man vil vende tilbage til. Hun pointerede, at vi
også må se på, hvilke konsekvenser en løsning vil have for samhandelen.
Hun svarede bekræftende på Bjarne Laustsens opfordring til, at også Euro-
paudvalget kan få mulighed for at lave forsøg med at genmanipulere en plan-
te.
1525
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
FO
Punkt 2. Rådsmøde 2956 (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009
Punkt 2 hører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt den 19. juni af
miljøministeren.
De øvrige punkter hører under Fødevareministeriets ressort.
Fødevareministeren:
Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg. Det drejer
sig om punkt 3 om forlængelse af interventionsperioden for mælk og punkt 6 om
fødevaremærkning som aftalt på sidste møde. Resten af punkterne forelægges til
orientering.
1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2009
–
Præsentation
Rådsmøde 2956 – bilag 2 (samlenotat side 3)
EUU alm. del (08) – bilag 459 (det svenske formandskabs
arbejdsprogram)
EUU alm. del (08) – bilag 460 (foreløbige dagsordener for møder
i COREPER I)
EUU alm. del (08) – bilag 462 (foreløbige dagsordener for møder
i COREPER II)
Fødevareministeren:
Formandskabet vil traditionen tro præsentere sit arbejds-
program på det første rådsmøde. Jeg kan henvise til beskrivelsen i det oversend-
te samlenotat.
1526
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Udg.
2. Forslag om optagelse og ikke-optagelse af aktivstoffer på bilag I i
direktivet om plantebeskyttelsesmidler
–
Vedtagelse/Politisk enighed
–
Sagen blev forelagt af miljøministeren den 19. juni 2009
KOM (2009) 0240, KOM (2009) 0241, KOM (2009) 0242, KOM (2009)
0244
Rådsmøde 2956 – bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (08) – bilag 78 (grundnotat af 21/11-08) om
triazoxid)
EUU alm. del (08) – bilag 241 (grundnotat af 2/3-09) om
paraffinolier)
Fødevareministeren:
Punkt 2 om plantebeskyttelsesmidler er udgået.
1527
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
FO
3. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om fravigelse fra Rådets
forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for
landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse
landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår
interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og
skummetmælkspulver
–
Præsentation
KOM (2009) 0354
Rådsmøde 2956 – bilag 2 (samlenotat side 6)
Fødevareministeren:
Som jeg nævnte i juni, blev mælk drøftet på Det Europæi-
ske Råd. Jeg oplyste også udvalget om Det Europæiske Råds konklusioner. De
gik ud på, at Kommissionen blev anmodet om inden 2 måneder at fremlægge en
dybtgående analyse samt eventuelle muligheder for at stabilisere markedet. Rap-
porten forventes fremlagt i slutningen af juli og drøftet på et ekstraordinært råds-
møde i begyndelsen af september.
Det Europæiske Råd slog dog også fast – som jeg understregede, da vi drøftede
det sidst – at resultaterne af sundhedstjekket skulle respekteres. Det er efter min
mening helt afgørende, at vi ikke får genåbnet diskussionen om udfasningen af
mælkekvoterne frem mod 2015. Uanset at der er et meget stort politisk pres for
det. Især min tyske kollega presser meget på for at få gjort noget på området.
Kommissionen har nu foreslået en forlængelse af interventionsperioden for
skummetmælkspulver og smør udover den 31. august 2009.
Helt konkret foreslår Kommissionen at åbne for intervention i perioden fra sep-
tember 2009 til og med februar 2010, hvor det ellers ikke ville være muligt. Der-
udover giver forslaget mulighed for, om nødvendigt, at anvende intervention igen i
2010 i perioden fra september 2010 til februar 2011. Det vil sige, at forslaget fak-
tisk rækker 2 år frem fra nu af.
Da Europa-Parlamentet ikke rigtigt har fundet sig til rette endnu, vil den formelle
høring af Europa-Parlamentet først kunne ske i løbet af september eller måske
endda oktober 2009. Kommissionen vil derfor anvende en midlertidig nødproce-
dure for at forlænge interventionsperioden, indtil ændringen af rådsforordningen
er blevet vedtaget.
Lad mig igen understrege: Det er helt afgørende for mig, at der ikke bliver stillet
spørgsmålstegn ved udfasningen af mælkekvoterne. Nu er dette forslag på bor-
det. Man må sige, at det har mindre betydning i sammenligning med sundheds-
tjekket, hvis man foretager en vægtning af forslaget. Det er helt afgørende for os,
at vi ikke skal starte forhandlinger igen om udfasning af mælkekvoterne. Det er
det, der betyder noget.
Kommissionens forslag er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Euro-
pæiske Råd, men jeg vil arbejde for – det ved jeg har udvalgets interesse – at
interventionsmuligheden bliver så begrænset som overhovedet mulig.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side:
1528
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
arbejder for, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten
ophører eller opretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet;
i givet fald modsætter os en udskydelse af gennemførelsen af centrale
dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvo-
terne ligger fast;
tager Kommissionens rapport med en dybtgående analyse af markedssi-
tuationen for mælk til efterretning.
Per Clausen
sagde, at trods den megen snak om, at der skulle være så lidt
intervention som muligt, gik fødevareministerens forhandlingsoplæg ud på, at
hun kunne gå med til, at man forlængede opkøbsperioden. Det syntes han var
for slapt.
Lone Dybkjær
forstod, at statsministeren havde tilsluttet sig forslaget vedrø-
rende mælk, da det kom op på topmødet, så der er tale om et fait accompli.
Det Radikale Venstre går imod forhandlingsoplægget.
Bjarne Laustsen
spurgte, hvilke lande der er glade for mælkeordningen.
Kristen Touborg
syntes, fødevareministeren sagde de rigtige ting, men gjor-
de noget andet.
Fødevareministeren
syntes ikke, Per Clausens udlægning af forhandlingsop-
lægget var rigtig.
Fødevareministeren sagde til Kristen Touborg, at hun ikke blot sagde det rig-
tige, men også gjorde det rigtige. Hun bad om mandat til at sige nej til at gen-
åbne sundhedstjekket, hvilket heldigvis også blev slået fast i udtalelsen fra
topmødet, og hun gik efter at begrænse intervention så meget som overhove-
det muligt. Hun så gerne, at intervention helt ophørte, men vi er oppe imod
stærke kræfter, især Tyskland og Frankrig, der hele tiden sørger for, at mælk
kommer på dagsordenen. Når hun gik efter at åbent mandat, var det simpelt
hen for at have en fleksibilitet, idet hun nødigt ville komme i en situation, hvor
hun risikerede at blive en del af et blokerende mindretal sammen med lande,
som ville have mere støtte.
Per Clausen
kunne ikke give fødevareministeren det ønskede mandat.
Pia Adelsteen
kunne godt forstå, at fødevareministeren havde behov for at få
et mandat, og hun så ikke noget problem med forhandlingsoplægget.
Kristen Touborg
gik imod forhandlingsoplægget.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod for-
handlingsoplægget, idet dog Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og
Enhedslisten havde ytret sig imod det.
1529
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
4. Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en
sammenhængende strategi for europæisk landbrugsforskning
–
Præsentation
KOM (2008) 0862
Rådsmøde 2956 – bilag 2 (samlenotat side 9)
Fødevareministeren:
Kommissionen vil præsentere sin meddelelse om land-
brugsforskning. Vi er meget enige i Kommissionens tilgang. Vi lægger vægt på, at
vi får mere samarbejde på tværs af medlemsstaterne. Det er jo typisk de samme
ting, vi mangler at få forsket i.
1530
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
5. Kommissionens ledsagedokument til hvidbogen tilpasning til
klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag: tilpasning til
klimaændringer: en udfordring for EU’s landbrug og landdistrikter
–
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0147
Rådsmøde 2956 – bilag 2 (samlenotat side 13)
KOM (2009) 0147 – bilag 1 (grundnotat af 7/5-09)
Fødevareministeren:
Kommissionen vil præsentere sit arbejdsdokument om
landbrug og klimatilpasninger, der ledsager hvidbogen om klimatilpasninger.
Grundlæggende er regeringen positiv over for Kommissionens dokument. Jeg vil
også fremhæve, hvad vi har gjort fra dansk side, hvor vi for eksempel tidligt har
fastlagt en national klimatilpasningsstrategi.
Hvidbogen fokuserer på tilpasningen til klimaforandringer. Det er også vigtigt at se
på tiltag, der mindsker klimaforandringer. Vores tilgang er, at landbruget faktisk
kan spille en væsentlig rolle.
1531
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
FO
6. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om
fødevareinformation til forbrugerne
–
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0040
Rådsmøde 2956 – bilag 2 (samlenotat side 18)
KOM (2008) 0040 – bilag 4 (grundnotat af 18/3-09)
KOM (2008) 0040 – bilag 5 (henvendelse af 30/6-09 fra
StopGDA)
EUU alm. del (08) – bilag 119 (henvendelse fra DI Fødevarer af
11/12-09)
Fødevareministeren:
Forslaget om fødevaremærkning blev fremlagt tilbage i
begyndelsen af 2008. Forslaget skal vedtages i proceduren for fælles beslut-
ningstagen. Der er tale om et meget omfattende forslag, der kræver en grundig
behandling både i Rådet og Europa-Parlamentet.
Det er også en sag, der løbende har været drøftet i Danmark, hvor vi har haft go-
de diskussioner, især i Fødevareudvalget.
Europa-Parlamentet skal lige finde sine ben. Sandsynligvis vil det svenske for-
mandskab i slutningen af året forsøge at opnå enighed om førstebehandlingen i
Rådet. Der har netop været valg til Europa-Parlamentet, og vi kender ikke Euro-
pa-Parlamentets stilling. Der bliver en drøftelse i Europa-Parlamentet, når fagud-
valgene er nedsat. Realistisk set bliver det først engang til efteråret.
Forslaget indebærer en revision og en sammenskrivning af den eksisterende EU-
lovgivning om mærkning af fødevarer og næringsdeklaration. Forordningen finder
anvendelse for alle former for fødevareinformation og for alle fødevarer, der skal
markedsføres i EU.
Jeg vi godt gøre opmærksom på, at der er rigtig mange vigtige elementer i forsla-
get. Nu er det GDA-diskussionen, der har fyldt meget i de diskussioner, vi har haft
i Danmark, men den er et lille hjørne af et meget omfattende forslag om fødevare-
information til forbrugerne.
Udover næringsdeklarationer giver forslaget anledning til diskussion af mange
andre bestemmelser om, hvad man skal kunne læse på en fødevare. For eksem-
pel hvad det er man køber, hvem der har fremstillet den og hvornår, hvad den
indeholder, hvor længe den kan holde sig, om den er overfladebehandlet, om den
indeholder allergener osv. Altså alle de relevante spørgsmål, der måtte være i
forhold til en fødevare.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi har mulighed for at gøre vores synspunkter gæl-
dende med hensyn til, hvad det er vigtigt at have med af fødevareinformationer.
Noget af det, vi har haft fokus på, har været at få indført krav om mærkning med
en produktionsdato på fødevarerne, så de ikke kun skal mærkes med sidste
holdbarhedsdato, men at man også har mulighed for at se, hvornår denne vare
egentlig er fremstillet. Det er bl.a. en diskussion, vi har tilbagevendende ved jule-
1532
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
tid, når folk er ude at købe juleænder og ikke rigtig ved, hvor gamle de er. Jeg
synes, det er en relevant oplysning, så forbrugerne kan træffe et kvalificeret valg.
Et andet eksempel er, at vi også ønsker mærkning af frisk frugt og grønt, der efter
høsten har gennemgået en holdbarhedsforlængende behandling. Dette er også,
synes jeg, en væsentlig oplysning for forbrugeren at få.
Derudover lægger jeg stor vægt på, at der vedtages en fleksibel løsning i forhold
til ikke-færdigpakkede fødevarer fra for eksempel bagere og slagtere og i forhold
til udbringning af ældremad. Med hensyn til disse fødevarer skal forbrugeren også
sikres information, men det skal foregå på en hensigtsmæssig måde, der ikke er
mere byrdefuld end nødvendigt – og informationen skal være anvendelig for for-
brugerne.
Det er vigtigt, at vi får indflydelse på de forskellige spørgsmål, der bliver rejst. For
mig er det helt afgørende, at forbrugeren har mulighed for at læse og forstå op-
lysningerne på fødevaren. De skal være samlet på ét sted i næringsdeklarationen
på pakningen. Forbrugeren skal have mulighed for at få et overblik over, hvad
fødevaren indeholder.
Der ligger faktisk i Kommissionens forslag rigtigt mange væsentlige forbedringer
til udformning af næringsdeklarationen. For eksempel bliver indholdet af salt og
sukker med forslaget mere tydeligt for forbrugeren. Alt i alt er der rigtig mange
gode ting. Men for eksempel har Kommissionen ikke inkluderet protein i den obli-
gatoriske næringsdeklaration. Det er vort ønske, at det også kommer med. Jeg
nævner det for at understrege over for udvalget, at der er mange detaljer, som vi
gerne vil kunne medvirke til at få på plads.
Da vi for nylig havde et samråd om GDA i Fødevareudvalget, understregede jeg,
hvad jeg synes, det er vigtigt at gå efter set fra et dansk udgangspunkt.
Jeg ønsker at arbejde for en obligatorisk næringsdeklaration. Det er den ikke i
dag, hvor den er frivillig. Jeg synes, den skal være obligatorisk. Når det gælder
næringsdeklarationer med portionsstørrelser som for eksempel GDA, mener jeg,
at det kun skal være et frivilligt supplement til 100 g næringsdeklarationen, og –
hvad der er helt centralt – at portionsstørrelserne skal være realistiske.
Jeg har allerede skrevet til Kommissionen om spørgsmålene, både om referen-
ceperson og portionsstørrelser.
Jeg er imod GDA-mærkningen i dens nuværende form. Jeg mener, at den i sin
nuværende form ikke skal indgå i mærkningsforordningen som et offentligt regu-
leret mærke, men skal fortsætte med at være et privatreguleret mærke, som in-
dustrien kan bruge, så længe den ikke overtræder de almindelige vildledningsbe-
stemmelser mv. Men vi skal ind og sige, at når der bliver anvendt en GDA-
mærkning, så er det under nogle bestemte forudsætninger. Bl.a. skal vi have kla-
re regler om, hvordan portionsstørrelserne skal være.
Der er efter min vurdering ikke opbakning til et forbud mod GDA-mærkningen,
men der er mulighed for at diskutere de forskellige elementer i forbindelse med
GDA.
1533
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Det er også vigtigt at understrege, at GDA-mærkningen ikke bør stå alene, men
skal følges op af information og vejledning til forbrugerne. Det har der sådan set
ikke været noget af indtil nu, fordi det har været industriens eget mærke. Jeg sy-
nes, det er vigtigt, at man gør noget ud af, hvordan mærket skal læses og forstås.
I det hele taget er det vigtigt, at næringsdeklarationer følges op af en bredere in-
formationsindsats til fremme af sunde kostvalg. Derfor vil jeg i forhandlingerne
også fremføre behovet for et fælles europæisk ernæringsmærke.
Vi har i Danmark som bekendt lige lanceret nøglehulsmærket. Der vil komme en
kampagne om mærket til efteråret, men det er rigtig interessant at se, hvordan
der allerede nu er rigtig mange varer i butikkerne med nøglehullet på. Det skyl-
des, at detailhandelen og producenterne har taget nøglehulsmærket til sig. Jeg
tror faktisk på, at det vil få en god effekt, i og med at der er opbakning hele vejen
rundt.
Et fælles europæisk ernæringsmærke bør udvikles på baggrund af de praktiske
erfaringer, der høstes med nøglehulsmærket i Sverige, Norge og Danmark. Det
er jo de tre lande, der nu arbejder sammen om mærket.
Et ernæringsmærke vil ikke skulle være en del af mærkningsforordningen, som
kun omfatter næringsdeklaration af fødevarer, altså rent beskrivende oplysninger.
Egentlige ernæringsmærker som for eksempel nøglehullet, der anviser det sunde
valg for forbrugeren, hører derimod til under anprisningsreglerne. Det er bare for
at tage disse teknikaliteter med.
For at få samlet de væsentlige interessenter og eksperter på området næringsde-
klaration og ernæringsmærkning vil jeg tage initiativ til at nedsætte en task force
med henblik på en teknisk/faglig drøftelse af disse spørgsmål. Der er rigtig mange
tekniske/faglige detaljer at få på plads. Jeg synes, det er rigtig godt at have et tæt
samspil med de forskellige aktører på området.
Der er også udeståender i forhold til 100 g næringsdeklarationen. Er sukker-
mærkningen tydelig nok, er saltmærkningen tydelig nok? Sukker er i dag inde
under kulhydrater, og salt er inde under natrium. Måske kunne vi gøre 100 grams
mærkningen mere tilgængelig og mere forståelig for forbrugerne. Det er i hvert
fald noget, jeg også har lyst til at drøfte med task forcen.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg i denne meget tidlige forelæggelse går ud på, at
Danmark generelt udtrykker sig positivt over for forslaget, der indeholder mange
forbedringer, idet man i de videre forhandlinger henholder sig til de ting, jeg har
nævnt. Jeg vil især lægge vægt på – og nu kommer der altså mange ting:
en udformning af mærkningsreglerne, som sikrer effektiv forbrugeroplys-
ning;
præcision og enkelhed af hensyn til erhvervets administration af mærk-
ningsreglerne, der sikrer harmoniserede mærkningsregler på horisontalt
niveau i videst muligt omfang;
at næringsdeklaration bliver obligatorisk og får et indhold, der vurderes
som et nyttigt redskab for forbrugerne, herunder at protein indgår i den
obligatoriske næringsdeklaration;
1534
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
at næringsdeklaration skal være enkel, let forståelig og ernæringsmæs-
sigt relevant samt bygge på et solidt ernæringsfagligt grundlag;
at næringsdeklaration altid skal foretages pr. 100 g/ml, og at deklaration
pr. portion kan være et supplement hertil;
at et tilpasset GDA kun bliver et frivilligt supplement til en obligatorisk næ-
ringsdeklaration pr. 100 g/ml;
at angivelse af portionsstørrelser bliver realistiske, og at det tydeligt
fremgår af mærkningen, hvilken portion der ligger til grund for GDA-
procenterne;
at EFSA eller anden sagkundskab inddrages i forbindelse med fastlæg-
gelsen af portionsstørrelser;
at der for referenceværdier tages udgangspunkt i én gennemsnitlig vær-
di;
at det klart fremgår af mærkningen, hvilken referenceperson der er ud-
gangspunktet, så forbrugeren kan forholde sig til det;
at der etableres et fælles europæisk ernæringsmærke, som gør det lette-
re for forbrugerne at træffe det sunde valg;
at al obligatorisk mærkning skal være let læselig;
en fleksibel tilgang i forhold til ikke-færdigpakkede fødevarer og fødeva-
rer, der pakkes i umiddelbar nærhed af forbrugeren;
at produktionsdato skal anføres i hele handelskæden;
mærkning af frisk frugt og grønt, hvis det efter høst har gennemgået en
holdbarhedsforlængende behandling;
mærkning med allergene ingredienser af færdigpakkede fødevarer og at
disse oplysninger med hensyn til ikke-færdigpakkede fødevarer stilles til
rådighed for forbrugerne;
mulighed for at fødevareinformation kan gives i digital form.
Det var de centrale punkter, som jeg mener vi skal gå efter fra dansk side. Vi kan
roligt sige, at resultatet er ikke givet på forhånd. Der udestår et stykke arbejde
med at opnå enighed. Som sagt er tidshorisonten, at Parlamentet bliver hørt i
løbet af efteråret, og vi regner med, at det svenske formandskab i slutningen af
året kan forelægge noget i Rådet.
Per Clausen
gjorde opmærksom på, at man ved at gå over til en forordning
ikke begrænser EU’s magt, men tværtimod indskrænker landenes muligheder
for at lave nationale regler.
Med hensyn til GDA gik han ud fra, at når fødevareministeren nu forelægger
et forhandlingsoplæg, som er anderledes end det, et flertal i Fødevareudval-
get gik ind for, har regeringen sikret sig et flertal herfor. Han ville gerne vide,
hvilke partier det flertal består af.
1535
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Hvis fødevareministeren ikke får de ønsker, Fødevareudvalget har opstillet,
opfyldt, vil hun så kræve, at GDA kommer ud af forordningen?
Michael Aastrup Jensen
forstod ikke, at man som politiker ikke ønskede så
mange informationer som overhovedet muligt, og han troede ikke, der var op-
bakning blandt forbrugerne til at begrænse oplysningerne om kalorier og fedt-
procenter. Han syntes, GDA-hjemmesiden var meget pædagogisk, og mente,
man skal sørge for, at oplysningerne om GDA kommer ud. Alt i alt syntes han,
det var positivt, hvad fødevareministeren havde fremlagt.
Han ville gerne vide, om alle de andre lande var tilhængere af, at oplysninger
om GDA skulle være frivillig.
Pia Adelsteen
syntes, fødevareministerens oplæg var ganske glimrende.
Hun mente, det største problem var portionsstørrelsen, og det forstod hun, at
fødevareministeren ville prøve at gøre noget ved. Hun syntes, det var godt, at
man ville gøre oplysningerne om indholdet af fedt osv. pr. 100 gram obligato-
risk. Hun syntes også, det var væsentligt at anføre produktionsdatoen.
Med hensyn til bagerbrød og mad til de ældre skal man ikke kræve dato-
mærkning, for reglerne skal heller ikke blive for bøvlede.
Hun syntes, det var OK, at oplysningerne om GDA blev frivillige, men man
skal operere med rimelige portionsstørrelser.
Lone Dybkjær
var tilhænger af varedeklarationer, men mente, alt for mange
oplysninger kan virke vildledende. Derfor var hun faktisk tilhænger af et forbud
mod at angive GDA. Selvfølgelig skal det være obligatorisk at opgive indhol-
det pr. 100 gram. Hun var tilhænger af, at man oplyser om varens holdbarhed.
Hun mente, man må skelne mellem færdigpakninger og f.eks. bagervarer og
løse grønsager, men der skal være oplysning om, hvorvidt varen er behandlet
med holdbarhedsforlængende stoffer.
Bjarne Laustsen
syntes ikke, fødevareministeren skulle have noget mandat i
dag. Efter en glimrende drøftelse i Fødevareudvalget vil der blive nedsat en
task force, som skal yde regeringen teknisk og faglig bistand. Så mente han,
man måtte vente med at godkende et forhandlingsoplæg, til task forcen var
kommet med en indstilling,. Bjarne Laustsen var ikke uenig i det, fødevaremi-
nisteren lagde op til i sit forhandlingsoplæg, men han savnede oplysning om,
hvad fødevareministeren reelt vil arbejde for.
Når forbrugerne er ude at handle, skal det gå stærkt, og derfor skal varedekla-
rationerne være let forståelige. Det er selvfølgelig fint, at man kan se, om de
ænder, man køber til jul, er to eller fire år gamle.
Bjarne Laustsen henviste til, at man i Fødevareudvalget havde truffet en be-
slutning om, at vi går ind for, at oplysningerne om, hvad der er pr. 100 gram,
skal være obligatorisk. Han mente, GDA er et makværk, som er lavet af pro-
ducenterne.
Han mente, det ville være fint, hvis man finder frem til et obligatorisk mærke i
EU, for det vil alle store, internationale fødevareproducenter være nødt til at
bøje sig for.
1536
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Næstformanden
pegede på, at sidst fødevareministeren var i Europaudval-
get, bad formanden hende om at forelægge et tidligt forhandlingsoplæg. Der-
for mente han, man måtte fastholde mandatgivning i dag.
Kristen Touborg
spurgte, om den meget lange liste over betingelser, som
fødevareministeren oplæste, er i overensstemmelse med den beretning, som
er vedtaget i Fødevareudvalget.
Fødevareministeren
erkendte, at det var mange punkter, hun remsede op,
men hun havde noteret sig, at ingen ordførere havde udtalt sig imod dem.
Fødevareministeren pointerede, at kampen om GDA på ingen måde er vun-
det. Vi kan ikke gå ind for, at GDA skal erstatte en mærkningsordning, der
baserer sig på indholdet pr. 100 gram. Det er regeringens vurdering, at det
ikke er realistisk at forbyde firmaerne at angive GDA.
I de andre lande er der ikke den store diskussion om GDA.
I anledning af Per Clausens spørgsmål om, hvorvidt hun ville prøve at få GDA
helt ud af forordningen, hvis hun ikke kunne få sin vilje, sagde fødevaremini-
steren, at det ville hun ikke, for hun ønskede at hjælpe forbrugerne, og hvis
GDA kom helt ud af forordningen, kan vi ikke regulere noget som helst, idet vi
ikke kan forbyde et frivilligt mærke.
Fødevareministeren svarede Pia Adelsteen med hensyn til udbringning af
mad til ældre, at vi i forbindelse med forliget om fødevareloven lempede på de
regler, der gælder i Danmark, idet de ældre har en kostplan, så de ved, hvad
der er i maden. Hun var enig i, at vi ikke skal have en hel masse administrativt
bøvl.
Hun var enig med Lone Dybkjær i, at man må skelne mellem færdigpakkede
produkter og ikke-færdigpakkede produkter. Der skal stilles særlige krav til
færdigpakkede produkter, fordi forbrugerne ikke har mulighed for at diskutere
deres kvalitet med nogen. Men når det gælder f.eks. smørrebrød, syntes fø-
devareministeren ikke, man skulle anføre varedeklarationer for remouladen.
I svaret til Bjarne Laustsen pointerede fødevareministeren, at hun ville vende
tilbage til mærkningssagen mange gange, og at der var tale om et meget tid-
ligt forhandlingsoplæg, som formanden havde bedt hende om at forelægge.
Der sker først noget hen over efteråret.
Fødevareministeren havde allerede i Fødevareudvalget lovet Bjarne Laustsen
en tilbagemelding vedrørende task forcen, som skal medvirke til at moderni-
sere 100 gram mærkningen, hvor sukker i øjeblikket er gemt under kulhydra-
ter og salt under natrium.
Fødevareministeren understregede, at nøglehulsmærket er en frivillig mærk-
ning.
Fødevareministeren svarede Kristen Touborg, at hun mente, hendes forhand-
lingsoplæg var i overensstemmelse med beretningen fra Fødevareudvalget
og diskussionen i Fødevareudvalget. Vi vil ikke acceptere GDA i dens nuvæ-
rende form, men vi vil gå ind i drøftelserne om GDA for at få den ændret,
1537
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
f.eks. med hensyn til portionsstørrelser. Fødevareudvalget ønskede, at rege-
ringen gik aktivt ind i diskussionen for at øve indflydelse på GDA.
Bjarne Laustsen
syntes, det var fornuftigt nok, at fødevareministeren fik et
mandat, men han mente, man først måtte lytte til, hvad der kom fra task for-
cen, hvor man ikke kunne udelukke, at parterne blev enige. Han bad derfor
fødevareministeren supplere mandatet med, at hun ville tage arbejdsgrup-
pens anbefalinger med ind i arbejdet.
GDA er ikke godt, men vi har ikke et mærke, der kan sættes i stedet, selv om
man har diskuteret, om man kunne finde en hybrid.
Per Clausen
spurgte igen, hvad fødevareministeren vil gøre, hvis hun ikke
kan komme igennem med det, der står i Fødevareudvalgets beretning. Hvis
der bliver tale om en vildledende mærkning, mente han, det var bedre, om der
slet ikke stod noget om mærkningen i forordningen.
Han var enig i, at man bliver nødt til at behandle indpakkede produkter og
ikke-indpakkede produkter forskelligt.
Betyder det, der står om, at oplysninger om allergifremkaldende stoffer skal
stilles til rådighed, at man kan gå ind i en butik og købe nogle ikke-indpakkede
varer, uden at der bliver informeret om, at disse produkter kan indeholde al-
lergifremkaldende stoffer.
Pia Adelsteen
støttede regeringens forhandlingsoplæg, idet hun syntes, fø-
devareministeren håndterede sagen på den rigtige måde.
Fødevareministeren
lovede Bjarne Laustsen at referere til Europaudvalget,
hvad task forcen kom frem til.
Fødevareministeren sagde i anledning af Per Clausens bemærkninger, at hun
jo ville komme tilbage til udvalget, når hun vidste noget mere om, hvordan
forhandlingerne forløb. Vi kender endnu ikke det nye Europa-Parlaments
holdning. Hun mente ikke, et mærke i sig selv kunne være vildledende, men
der er eksempler på, at et mærke er blevet brugt på en vildledende måde. De
oplysninger, der gives ved GDA-ordningen, er de samme som ved 100 grams
ordningen. De gives blot på en anden måde.
Bjarne Laustsen
syntes, det kunne lyde, som om Jørn Dorhmann endnu en-
gang var blevet sat på plads, når Pia Adelsteen sagde, hun var tilfreds med
fødevareministerens forhandlingsoplæg. Han pointerede, at der står i beret-
ningen, at fødevareministeren skal arbejde imod GDA, men nu siger hun i
Europaudvalget blot, at det ikke er muligt. Bjarne Laustsen nævnte de tre ting,
der står i beretningen, nemlig at sukkerreferencen skal fastsættes således, at
den svarer til anbefalingen for tilsat sukker, at GDA ikke tillades på produkter,
som produceres og markedsføres til og især spises af børn, og at portions-
størrelsen skal fastsættes således, at vildledningen af forbrugerne bliver mi-
nimal. De krav syntes Bjarne Laustsen, fødevareministeren skulle gøre til si-
ne.
Ole Vagn Christensen
ville gerne vide, om fødevareministeren ville afvige fra
de tre punkter, Bjarne Laustsen havde nævnt, og som der var enighed om i
1538
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Fødevareudvalget. Egentlig havde han lyst til at spørge Dansk Folkeparti,
men det måtte han ikke, så han spurgte fødevareministeren.
Pia Adelsteen
sagde, at det mandat, hun gik med til, ikke var anderledes end
det, der fremgår af Fødevareudvalgets beretning. Der står, at vi ikke bryder os
om GDA i den nuværende form, men fødevareministeren vil jo også arbejde
for, at den kommer til at se anderledes ud. Hun ville finde det bekymrende,
hvis GDA ikke var med i forordningen, idet vi så overhovedet ingen indflydelse
ville have på den.
Fødevareministeren
gentog, at hun ville vende tilbage til udvalget, så man fik
god mulighed for at diskutere, hvordan situationen kommer til at se ud.
Hun ville ikke gentage forhandlingsoplægget, men hæftede sig ved, at Bjarne
Laustsen kunne gå ind for de punkter, hun havde nævnt. Det var dem, hun
ville arbejde for.
Hun ville gerne kigge på, hvad der kom fra task forcen, og hun ville også rap-
portere det til udvalget, men hun ville ikke deponere sine holdninger hos task
forcen.
Fødevareministeren svarede Ole Vagn Christensen, at de tre punkter, der var
nævnt, var et absolut minimum. Men der er også andre ting, som vi skal have
kigget på.
Fødevareministeren pointerede, at nøglehulsmærket er noget andet end va-
redeklarationer, så man kan ikke sammenligne 100 grams ordningen og GDA
med nøglehulsmærket, som egentlig er en anprisning.
Bjarne Laustsen
pegede på, at vi risikerer, at GDA bliver obligatorisk, og så
bliver det meget svært at få det ændret. Derfor skal vi spille vore kort klogt.
Han forstod, at fødevareministeren ville arbejde for at få forbedret GDA, og
det er fint. Så mangler vi bare, at fødevareministeren siger: ”Nu har vi etable-
ret en møderække, og så må vi tage hensyn til, hvad den kommer frem til.”
Per Clausen
så ingen grund til at medvirke til et mandat, som helt klart var
ringere end den beretning, der var kommet fra Fødevareudvalget.
Bjarne Laustsen
ville undlade at tage stilling til forhandlingsoplægget, før der
forelå et oplæg fra task forcen, og fødevareministeren var vendt tilbage til Eu-
ropaudvalget. Da næstformanden gjorde opmærksom på, at enten var man
imod forhandlingsoplægget, eller også talte man med i regeringens flertal,
sagde Bjarne Laustsen, at så gik Socialdemokraterne imod forhandlingsop-
lægget.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, idet dog Socialdemokraterne, Socialistisk Fol-
keparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
1539
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
7. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
43/2009 for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede
betingelser for visse fiskebestande, og forslag om udelukkelse af
visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i forordning
nr. 1342/2008
–
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0349
KOM (2009) 0350
Rådsmøde 2956 – bilag 2 (samlenotat side 30)
Fødevareministeren:
Kommissionen fremlægger hvert år en tilpasning af den
gældende TAC/kvoteforordning. Forslaget er nu fremlagt og må forventes vedta-
get hurtigt.
TAC/kvoteforslaget, som det nu foreligger, indeholder en række tekniske tilpas-
ninger. Derudover agter Kommissionen at inkludere en ny bestemmelse om gen-
nemførelsen af den netop indgåede aftale med Norge om midlertidige lukninger i
Nordsøen og Skagerrak. Formålet med aftalen er at beskytte ungfisk af arterne
hvilling, kuller, mørksej og torsk. Aftalen med Norge skal gælde fra den 1. sep-
tember 2009.
Kommissionen har nu også fremlagt forslag om en undtagelse for visse fartøjs-
grupper fra fiskeriindsatsregimet under den langsigtede plan for torsk.
Undtagelsen omfatter svenske fartøjer, som anvender den såkaldte ”svenske rist”
i Skagerrak og Kattegat. Der er også tale om en undtagelse for spanske fartøjer,
som anvender bundtrawl med en maskestørrelse på 100 mm og derover i et om-
råde vest for Skotland på dybder mellem 200 og 1.000 meter.
Fra dansk side kan vi støtte forslagene. I forhold til undtagelserne fra indsatsre-
gimet lægger vi vægt på, at undtagelserne også bliver håndhævet. Det er i det
hele taget en diskussion, vi har i EU for tiden, hvordan vi bedst sikrer, at de for-
skellige regler på området også bliver håndhævet fra medlemslandenes side.
Bjarne Laustsen
ville gerne høre lidt mere om det projekt, fødevareministe-
ren har sat i gang med at afskaffe unødige regler, idet han pegede på, at der i
denne regerings tid er kommet flere og flere regler. Han mente, man skal ar-
bejde for en større selvforvaltning i fiskeriet, og betegnede det som fuldstæn-
dig vanvittigt, at skatteyderne skal bruge ¼ mia. kr. til at kontrollere 2.200 er-
hvervsfiskere.
I anledning af at man undtager svenske fartøjer, mente Bjarne Laustsen, at
hvis danske fiskere bruger samme riste som svenskerne, bør de også undta-
ges.
For at beskytte torsken i Kattegat har danskerne og svenskerne indført forbud
mod fiskeri i visse zoner. Så er det uforståeligt, at man giver tyskerne adgang
til at fiske torsk i disse zoner.
1540
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
Fødevareministeren
havde gode erfaringer med at høre brugernes mening
om regelsættet, men mange af tilbagemeldingerne sender vi videre til EU, idet
mange af de gældende regler er EU-regler. Et af brugernes kritikpunkter har
været, at man ikke måtte overnatte med lasten. I den forbindelse havde føde-
vareministeren sat et forsøg i gang ved Bornholm. Fødevareministeren øn-
skede reglen om, at man i visse områder skal sælge på auktion, ophævet,
således at fiskerne fortsat kan levere deres fisk til auktion, men også kan
sælge dem direkte. I øvrigt ville hun samle op på fiskeriområdet til efteråret.
Den kontrolforordning, Kommissionen har foreslået, er lagt for bureaukratisk
op. Vi prøver at få den forenklet, men det er lidt op ad bakke.
Hvis danske fiskere bruger den svenske rist, vil de også kunne få undtagelser.
I Kattegat taler vi om 6 tons torsk, og der er kun to tyske fartøjer, der fisker
dér, så problemet er minimalt. Det afgørende for fødevareministeren var at
sikre et fornuftigt fremtidigt torskefiskeri.
Bjarne Laustsen
bad fødevareministeren bekræfte, at det er EU, der fastsæt-
ter TAC, mens det er de enkelte lande, der står for kontrollen. Han bad om, at
man ligesom på fødevareområdet laver en liste over det, fiskerne foreslår, og
skriver, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at fjerne de pågældende regler.
Han mente, det måtte være fiskerne, som havde ansvaret for satellitovervåg-
ningsudstyret, så de ikke kunne sætte en spand over og sige: ”Det virkede
ikke”.
Fødevareministeren
bekræftede, at det i høj grad er overladt til medlemslan-
dene at kontrollere, om EU-reglerne overholdes. Problemet er, at det kniber i
nogle lande. Derfor så fødevareministeren gerne, at EU får bedre muligheder
for at kontrollere medlemslandene, og at Kommissionen kommer efter de
medlemslande, der ikke lever op til reglerne – uden at vi ændrer det grund-
læggende system, at det er medlemslandene, der skal sørge for, at fiskerne
lever op til reglerne.
Fødevareministeren var enig i, at der kunne være problemer med satellit-
overvågningen, men fra 1. september vil det være fiskernes ansvar, at satel-
litudstyret virker.
1541
 EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 522: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 10/7-09
47. Europaudvalgsmøde 10/7-09
9. Siden sidst – ernæringsprofiler
Fødevareministeren:
Under siden sidst vil jeg nævne spørgsmålet om ernæ-
ringsprofiler. Ernæringsprofilerne er knyttet til anprisningsforordningen. Ernæ-
ringsprofilerne skal beskytte forbrugerne mod vildledning – således at der ikke
anvendes anprisninger på fødevarer, som må betegnes som usunde.
Det fremgår af anprisningsforordningen, at Kommissionen skal udarbejde et for-
slag om ernæringsprofiler, og at dette forslag vil skulle vedtages i komitéprocedu-
re. Kommissionen har på nuværende tidspunkt kun fremlagt et arbejdsudkast og
ikke et formelt forslag. Vi regner først med, at et formelt forslag fra Kommissionen
bliver fremlagt i løbet af efteråret. Det er altså en diskussion, som vi går aktivt ind i
for at sørge for, at ernæringsprofilerne får – havde jeg nær sagt – den rigtige pro-
fil, og at der ikke bliver anvendt ting, som vi ikke synes er rigtige i forhold til sund-
hedsaspektet. Det har jeg også skrevet til Kommissionen om.
1542