EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

31. oktober 2008

10.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-

mand, Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF),

Kim Mortensen (S), Bjarne Laustsen (S), Benny Engel-

brecht (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær

(RV), Frank Aaen (EL)

Finansminister Lars Lykke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2901 (økonomi og finans) den 4. november 2008

Dagsordenspunkt 1 og 6 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 henhører under Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 3 henhører under Finansministeriets og Klima- og Energimini-

steriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets og Fi-

nansministeriets ressort.

Formanden

bød velkommen til finansministeren, som havde siddet i forhandlin-

ger det meste af natten for at klare den indenlandske situation. Nu skulle han i

Europaudvalget, hvor man tog sig af den europæiske situation.

Han nævnte, at det var aftalt, at finansministeren i forbindelse med punkt 1 på

dagsordenen ville give en ajourført orientering om den finansielle krise – selvføl-

gelig især om den problematik, der knytter sig til, at Danmark står uden for den

fælles valuta i Europa, men har en række aftaler med Den Europæiske Central-

bank. Der kører jo også en diskussion i offentligheden om omkostningerne ved at

stå udenfor.

Finansministeren:

Det var ellers en fin arbejdsdeling, der var lagt op til. Vi tager

os af de små, hjemlige sysler, og så passer Europaudvalget den store verden og

sørger for, at der er styr på den. Det synes jeg er glimrende. Sandheden er nok,

at den store verden og den lille verden hænger sammen både her i udvalget og i

al almindelighed. Det, der sker i den store verden, påvirker i den grad os. For-

manden har jo været inde på, at det koster, at Danmark står uden for euroen.

Jeg vil gerne give en kort status for, hvad der er sket, siden vi havde mødet i Eu-

ropaudvalget forud for det forrige økofinrådsmøde. En række lande inklusive

Danmark har som bekendt taget initiativer til at stabilisere de finansielle markeder.

I Danmark gjorde vi det i en form, som er meget præcis i overensstemmelse med

EU’s regelsæt. I øvrigt gjorde vi faktisk en del ud af i den weekend, hvor vi formu-

lerede den danske hjælpepakke, at være i god og løbende kontakt med Kommis-

sionen. Vi har derfor også kunnet glæde os over, at vi fik notificeringen på plads

172

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

meget hurtigt. De initiativer, vi har taget – det gælder det danske, og det gælder

også de initiativer, der er taget andre steder – har hjulpet, de har f.eks. løsnet op

for interbankmarkedet. Men man må også konstatere, at de finansielle markeder

fortsat er præget af store kursudsving og ikke fungerer fuldt ud normalt.

Udover den usikkerhed, som uroen fører med sig, kan vi nu også se, at krisen

synes at få virkninger, der rækker ud over de finansielle markeder. Der er altså et

”spill over” til den reale økonomi.

Det gælder særligt lande med svage økonomiske nøgletal og store ubalancer,

som står over for massive stramninger i den økonomiske politik. Nogle lande har

måttet anmode EU og/eller IMF om hjælp til at komme igennem akutte krisehånd-

teringer. Island er måske det tydeligste eksempel på det. Jeg vil i øvrigt komme

tilbage til et konkret eksempel om lidt.

Der er i hvert fald kommet én positiv ting ud af i den finansielle krise. Mange af de

lande, der tidligere ville have været i meget større vanskeligheder i lyset af den

aktuelle finansielle krise, er nu beskyttet af at være med i euroområdet. Lande,

der står uden for euroområdet, f.eks. de østeuropæiske, står over for væsentligt

større problemer.

Selv i Danmark, der sammenlignet med – jeg havde nær sagt – næsten alle an-

dre lande er i en gunstigere økonomisk udgangssituation, har Nationalbanken i

flere omgange måtte hæve renten, der nu er 1,75 pct. over euroområdet. Det er

det største rentespænd, vi har haft i forhold til euroområdet siden euroen blev

indført. Det er den kontante afregning over for danskerne, som følger af vi står

uden for euroområdet. Norge og Sverige, der også har sunde økonomier, er ble-

vet ramt af forholdsvis store valutakursfald. Der er en tilsvarende pris at betale,

men det viser sig bare i de lande på anden vis.

Den aktuelle situation viser jo, at vore forudsigelser om effekten i Danmark af at

stå uden for euroen i tilfælde af international uro meget nøje svarer til den virke-

lighed, vi står i aktuelt.

Jeg vender tilbage til de konkrete spor, som vi skal drøfte på tirsdag i opfølgning

på den finansielle krise, om et øjeblik. Så kan man også stille spørgsmål til denne

del.

For så vidt angår økofinmødet tirsdag er det sådan, at der er en enkelt sag, nem-

lig sagen vedrørende nedsat moms, som forelægges til forhandlingsoplæg. De

øvrige sager forelægges alene til orientering.

Jeg kan i øvrigt som altid henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere

indhold.

173

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

1. Opfølgning på DER den 15.-16. oktober 2008 om den finansielle krise

og forberedelse af internationale initiativer

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 2901 - bilag 4 (tillæg til samlenotat) - Omdeles fredag

EU-note (08) – E 3 (Notat af 16/10-08 om DER-mødet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del – bilag 37, side 1454 (Seneste behandling i EUU

3/10-08)

Finansiel stabilitet:

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) - bilag 368, side 1141 (seneste behandling i

EUU 20/6-08)

EUU alm. del (072) - bilag 179, side 551 (behandlet i EUU 29/2-

08)

EUU alm. del (07) - bilag 35, side 20 (behandlet i EUU 5/10-07)

Finansministeren:

Økofin skal drøfte en opfølgning på Det Europæiske Råds

møde, som var i forrige uge, og EU’s input til det kommende G-20 topmøde den

15. november i USA.

Det drejer sig om at brede rammen for regulering og tilsyn ud til også at omfatte

aktører på de finansielle markeder, som ikke hidtil har været omfattet af regule-

ring, f.eks. hedgefonde og ratingbureauer.

Her er der selvfølgelig en sammenhæng mellem den proces, der udfolder sig i

den hjemlige arena, og den proces, der udfolder sig i den store verden. Jeg tæn-

ker på de forhandlinger, som for tiden føres med udgangspunkt i Det Europæiske

Råds konklusioner. Det er klart, at det selvfølgelig er relevant, at mine kolleger

bliver orienteret om det initiativ, når det foreligger. Det gør det så ikke i den ende-

lige form endnu, forstår jeg. Der er gang i forhandlingerne, og det bliver spæn-

dende at følge. De forhandlinger foregår i Økonomi- og Erhvervsministeriets regi.

Når de lander, skal det selvfølgelig foldes ud.

Udover aspektet vedrørende hedgefonde handler det også om at sikre klarere

information om risici og hvor de befinder sig – herunder bedre overvågning af

sektoren og tidligere advarsler om tegn på ubalancer.

Videre lægger formandskabet op til, at de internationale organisationer – i særlig

grad IMF – skal styrkes. Det skal bl.a. ske gennem en stærkere forankring af in-

ternational ekspertise om finansiel regulering, f.eks. Financial Stability Forum.

Endelig pointeres det, at den finansielle krise kan påvirke rammerne for at løse

andre globale udfordringer, f.eks. kampen mod klimaforandringer, og at reformer

af den globale finansielle arkitektur bør tage højde for de påvirkninger.

Regeringen støtter generelt de emner, som formandskabet prioriterer som EU’s

input til G-20-mødet. Det må ses som et første skridt på vejen mod en fuld forstå-

174

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

else af, hvad der er gået galt, og hvilke reformer der bør gennemføres. Der er

behov for flere analyser og overvejelser, herunder også af penge- og finanspolitik

i tiderne op til krisen. Dette handler ikke om akut krisestyring, så vi skal ikke lave

hasteregulering. Vi skal tænke os om.

Med de initiativer, der er taget, og med etableringen af G-20 mødet er der i hvert

fald skabt et stærkt internationalt ”commitment” til også at få en global evaluering

af situationen.

Morten Messerschmidt

beskæftigede sig med finansministerens overordnede

bemærkninger om den finansielle krise og spurgte, hvilke konkrete initiativer fi-

nansministeren forestillede sig der var på vej fra et andet ministerium, altså ud-

spillet vedrørende reguleringen af kapitalfonde og hedgefonde. Han mente, det

ville være naturligt at varsle kollegerne om, at der kom noget fra Danmark.

I anledning af det, der stod i pressen om den hede flirt, der i øjeblikket er i gang

mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti om, at Danmark skal afvikle kronen

hurtigst muligt og gå over til euro, spurgte Morten Messerschmidt, om finansmini-

steren kunne afsløre noget om bryllupsdatoen eller forlovelsesdatoen. Han tilføje-

de, at det ikke var noget, der skabte stabilitet og tryghed i den danske finanssek-

tor.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at der på G20 mødet og formødet hertil også

skulle diskuteres klima, og ville gerne vide, hvilket hovedbudskab regeringen ville

komme med.

Hun ville også gerne vide, hvad det mere præcis er, regeringen vil spille ud med

med hensyn til kapitalfonde og hedgefonde og skattely.

Frank Aaen

syntes, det lød, som om finansministeren mente, at hvis vi var med i

euroen, ville der ikke være nogen finansiel krise, og bad derfor finansministeren

bekræfte, at den finansielle krise er lige så voldsom i Euroland.

Kan finansministeren bekræfte, at nogle lande, der overvejede at gå ind i euroen,

har sat det på stand by, og at andre lande overvejer at melde sig ud?

Når regeringen sætter tal på, hvor meget det koster os at stå uden for euroen, må

man være klar over, at den rente, der er afgørende for de danske boligejere, ikke

hænger sammen med den rente, som Den Europæiske Centralbank fastsætter,

og som Nationalbanken fastsætter, og derfor er rentespændet mellem disse to

fuldstændig irrelevant for almindelige danskere. Han tilføjede, at hvis man endelig

skal bruge sådanne beregninger, bør de udføres over tid, således at man tager

hensyn til, at den danske rente også har ligget under eurorenten.

Lone Dybkjær

spurgte i relation til G-20 mødet, i hvilket omfang vi er hæmmet af,

at vi ikke deltager i eurosamarbejdet.

I relation til den finansielle krise spurgte hun, hvor konflikterne er med hensyn til

det, man skal gøre mellem landene. Hun opfordrede til, at Danmark spiller offen-

sivt ud til topmødet i december.

Svend Auken

ville ligesom Anne Grete Holmsgaard gerne høre, om finansmini-

steren kunne sige noget lidt mere konkret om det kommende topmøde.

175

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

Han spurgte, om uroen omkring kronen er ophørt. Han henviste til, at Den Euro-

pæiske Centralbank overvejede at sænke renten, mens den danske nationalbank

har sagt, at Danmark under ingen omstændigheder vil følge med ned. Rente-

spændet skyldes, at vi står uden for euroen, og at et stort flertal i Folketinget øn-

sker at fastholde fastkurspolitikken over for euroen.

Han nævnte, at New York Times havde oplyst, at danske banker havde lånt 400

mia. kroner over de sidste 5 år, og at de var meget aktive i de internationale fi-

nansielle transaktioner. Når regeringen har givet en garanti på 3.000 milliarder

kroner for indskyderne i Danmark, gælder den så også de lån, danske banker

tager i udenlandske banker?

Svend Auken erklærede sig enig med Morten Messerschmidt i, at finansministe-

ren må orientere sine kolleger om, at der kommer et dansk udspil vedrørende

kapitalfonde og hedgefonde, og henviste i den forbindelse til den europapolitiske

aftale, som næsten alle partier i Folketinget står bag, hvor der står, at der skal

være den samme åbenhed og gennemsigtighed for disse fonde, som der er for

andre finansielle institutioner.

Finansministeren

svarede først på de mange spørgsmål om kronen og euroen.

Han ville ikke gå nærmere ind på, hvordan kronen havde været under pres, idet

han henviste til den opgavefordeling, der var mellem regeringen og Nationalban-

ken, hvor det var Nationalbanken, der havde til opgave at stå vagt om kronen. Det

var dog åbenlyst for enhver, at vi nu har en højere rente end i eurolandene, som

følge af at vi ikke deltager i eurosamarbejdet.

I anledning af Morten Messerschmidts indfaldsvinkel om, at det handler om, at

regeringen vil afskaffe kronen til fordel for euro, gjorde finansministeren opmærk-

som på, at vi i en lang årrække de facto har fulgt euroen, og der er stort flertal for,

at vi også fremover skal fastholde fastkurspolitikken. Når vi aktuelt betaler en pris

herfor, er det evident, at det skyldes, at vi er en lille, selvstændig økonomi med

egen valuta. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke også er finansiel krise

og økonomiske udfordringer for eurolandene. I lande som Sverige og Norge, hvor

valutaen flyder, giver krisen sig udslag i faldende kurser. Der er ingen rationelle

begrundelser for, at der skal være negative valutaudsving for Sverige og Norge,

ligesom der ikke er nogen rationelle begrundelser for, at kronen er under pres.

Det er den usikkerhed, det skaber, at vi ligger og sejler i en lille jolle på det oprør-

te hav.

Finansministeren ville ikke sætte nogen dato på, hvornår SF indtager et andet

synspunkt med hensyn til euroen. Regeringen har den position, at den ønsker det

danske forbehold over for euroen ophævet, og den synes, den aktuelle situation

understøtte dette ønske.

Finansministeren havde fået det helt modsatte indtryk af Frank Aaen med hensyn

til, hvordan landene nu så på euroen, og mente, de nuværende eurolande, bl.a. .

Irland, var glade for, at de var med.

Det er selvfølgelig rigtigt, som Frank Aaen peger på, at rentespændet i forhold til

eurolandene i en lang periode ikke har været så stort, og at det endda nogle gan-

ge har gået den anden vej, hvilket skyldes, at vi har ført en glimrende økonomisk

176

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

politik i en lang årrække. Men i en situation med turbulens og uro koster det os, at

vi ikke deltager i eurosamarbejdet.

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at det er åbenlyst, at det forhold, at vi

ikke er med i euroen, ekskluderer os, når man drøfter krisen i eurogruppen. Der-

for var vi ikke med til det møde, der blev holdt i Paris, og vi er heller ikke med ved

drøftelsen mandag aften. Dygtige danske diplomater prøver at sørge for, at dette

de facto har så små skadevirkninger som muligt. Så det er svært præcist at sige,

hvor stor prisen for at stå udenfor er.

I anledning af spørgsmålene fra Anne Grete Holmsgaard og andre om kapitalfon-

de og hedgefonde henviste finansministeren til, at der foregår drøftelser i økono-

mi- og erhvervsministerens regi, og når de munder ud i egentlige resultater, skal

de selvfølgelig også kommunikeres til de andre lande. I mellemtiden havde fi-

nansministeren ingen problemer med at komme med det overordnede synspunkt,

at vi går ind for transparens også på dette område, og at vi skal styrke de interna-

tionale institutioner.

Formanden

tilføjede i forbindelse med finansministerens svar til Frank Aaen, at

da Europaudvalget var i Irland i sidste uge, fik man det indtryk, at den irske øko-

nomi nærmest ville være gået rabundus, hvis man ikke havde været med i euro-

en.

Frank Aaen

mente, der var en problemstilling, som var endnu værre end den,

Svend Auken nævnte med hedgefondene, nemlig de afledede finansielle instru-

menter, som danske banker har investeret milliarder i. Han betegnede det som

fuldstændig uansvarligt, at statsgarantien også gjaldt disse investeringer.

Han havde set i avisen, at Danske Bank havde fået et lån i den amerikanske na-

tionalbank på 170 mia. kr., og spurgte, om det også er dækket af garantien.

I øvrigt gjorde han opmærksom på, at redningen af Roskilde Bank var sat på

stand by, idet man afventede en godkendelse fra EU. Derfor spurgte han, hvor-

dan det går med den sag.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at regeringen havde overladt det til SF at be-

slutte, hvornår der skal stemmes om euroen. Det ville hun betegne som gold op-

positionspolitik.

Svend Auken

gentog sin opfordring til, at finansministeren gør opmærksom på,

at der kommer et dansk udspil vedrørende kapitalfonde og hedgefonde, når man

diskuterer hele den finansielle arkitektur, og henviste igen til den europapolitiske

aftale. I øvrigt ville han foreslå, at man indkaldte økonomi- og erhvervsministeren

til et samråd om denne sag.

Finansministeren

var ked af, at Frank Aaen karakteriserede den pakke, som et

stort flertal i Folketinget havde vedtaget, som fuldstændig uansvarlig. Selv mente

han, den var enormt ansvarlig og klog, idet han pegede på, at den hviler på en

meget høj grad af egenfinansiering fra sektoren og bygger på forsikringstanken.

Det er ikke sådan, at staten skal godkende de enkelte dispositioner, bankerne

foretager. Staten har fastsat nogle generelle regler, som indeholder de nødvendi-

ge ”safe guards”.

177

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

Det er rigtigt, at der ultimativt er en statsgaranti, som dækker ubegrænset, og

som også dækker udenlandske lån.

Han vidste ikke, hvor sagen om Roskilde Bank befinder sig i EU-systemet, og

måtte henvise til ressortministeren.

Han sagde til Anne Grete Holmsgaard, at regeringens position ikke er knyttet op

på SF, men han havde svaret på et spørgsmål om, hvornår der kom et bryllup, og

det kunne han ikke vide.

Finansministeren sagde til Svend Auken, at han ikke havde nogen problemer

med at redegøre for, hvad der den danske holdning, men han ville tage bestik af

situationen, inden han afgjorde, om det var relevant at sige noget om, at der kom

et dansk udspil. Måske skulle man vente, til det forelå.

Morten Messerschmidt

pegede på, at der var store forskelle på rentesatserne

inden for Eurozonen, selv om alle lånene var i euro.

Finansministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at rentesatserne i de forskel-

lige lande er forskellige, ligesom rentesatserne på lån til forskellige mennesker

kan være forskellige.

178

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

2. Skat

Nedsat moms

– Generel orientering

KOM (2008) 0428

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2008) 0428 – bilag 1 (grundnotat af 3/10-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del – bilag 37, side 1465 (Seneste behandling i EUU

3/10-08)

Finansministeren:

Der forventes en drøftelse af Kommissionens specifikke for-

slag om nedsat moms samt en fortsættelse af den mere generelle drøftelse af

nedsat moms.

Forslaget indebærer blandt andet, at muligheden for at anvende nedsatte moms-

satser på en række arbejdskraftintensive tjenesteydelser, som i dag er tidsbe-

grænset, gøres permanent, og samtidig udvides omfanget af disse tjenesteydel-

ser. F.eks. vil det blive muligt at anvende nedsat moms på restaurantydelser.

Derudover indeholder forslaget en række mindre indholdsmæssige og tekniske

tilpasninger.

Det er den danske position, at nedsat moms ikke er egnet til at opnå sektorpoliti-

ske mål, fordi de effekter, man typisk ønsker at opnå gennem anvendelsen af

nedsatte momssatser, enten ikke er til stede eller kan opnås mere effektivt med

andre midler.

Vi synes, det er det problematisk, at Kommissionen går partielt til spørgsmålet om

nedsatte momssatser og fremsætter forslag om isolerede udvidelser af anvendel-

sen af nedsat moms uden at se på problemstillingen som en helhed.

Derfor har vi det synspunkt af mere processuel karakter, at det er vigtigt, at Økofin

først bliver enige i de mere generelle drøftelser af, hvilke principper der skal ligge

til grund for et regime vedrørende nedsat moms, før man besluttet noget konkret.

Det er i øvrigt et synspunkt, som vi deler med en række andre lande. Derfor vil

der næppe heller blive konkluderet på det punkt på økofinrådsmødet.

Pia Adelsteen

var helt enig med regeringen med hensyn til den differentierede

moms, som hun ikke mente løste de problemer, der bl.a. er på sundhedsområdet.

Bjarne Laustsen

var helt enig i regeringens afvisning af forslaget. Han henviste

til, at hotelbranchen i forvejen klager over, at der er unfair konkurrence fra de lan-

de, som ikke har moms på hotelovernatning, og det ville da blive endnu værre,

hvis man nedsatte momsen på restaurantydelser. Han nævnte, at man på visse

færger slet ikke opererer med moms på proviantering, og der er heller ikke pant

på dåser på færger mellem Danmark og skandinaviske lande. Det giver en kon-

179

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

kurrenceforvridning i grænsehandelsfølsomme områder, og det giver et stort mil-

jøproblem.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at Socialistisk Folkeparti godt

kunne tænke sig at differentiere momsen på udvalgte områder, f.eks. for økologi-

ske fødevarer. Hun spurgte, hvad der ville være flertal for i Rådet, og hvor der

ville være et blokerende mindretal.

Frank Aaen

bad finansministeren bekræfte, at der allerede er differentieret moms

i Danmark, idet momssatsen er nul på visse varer, så diskussionen går kun på,

om den nedsatte moms skal udvides til f.eks. økologiske eller sunde fødevarer.

Han pegede på, at nedsat moms på arbejdskraftintensive produkter betyder, at

man reparerer i stedet for at købe nyt, og gjorde opmærksom på, at det ud fra et

genbrugssynspunkt er bedre. Derfor er Enhedslisten uenig i regeringens syns-

punkt.

Lone Dybkjær

støttede regeringens forhandlingsoplæg.

Finansministeren

syntes, Bjarne Laustsen kom med nogle jordnære og stærke

argumenter for, at der er en udfordring og en konkurrenceforvridning i relation til

de grænsehandelsfølsomme områder, men vi skal nærme os denne debat klogt,

hvilket er baggrunden for, at vi har sagt, at der er brug for en mere generel drøf-

telse, før man tager stilling til de enkelte ønsker om at udvide ordningen med

nedsat moms.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten havde udtalt

sig imod det.

180

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

b) Bekæmpelse af momssvig

– Generel orientering

KOM (2008) 0147

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2008) 0147 - bilag 2 (grundnotat af 21/4-08)

KOM (2008) 0147 - bilag 3 (supplerende grundnotat af 10/6-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del – bilag 37, side 1464 (Seneste behandling i EUU

3/10-08)

Finansministeren:

Det ventes, at Kommissionens forslag til at modvirke moms-

svig skal drøftes – muligvis med henblik på vedtagelse.

Forslagene handler konkret om f.eks. at afkorte perioden og fristen for virksom-

hedernes indgivelse af lister over EU-handel samt fristen for medlemslandenes

informationsudveksling om listeoplysninger, f.eks. så det overgår fra at være kvar-

talsvis til at være månedsvis.

På baggrund af formandskabets kompromisforslag vil regeringen arbejde for at få

gennemført undtagelsesregler, som tager hensyn til navnlig små og mellemstore

virksomheders administrative byrder. Det giver god mening, idet tidligere tilfælde

af momssvig ved handel mellem virksomheder inden for EU typisk har involveret

ganske store varepartier og dermed ganske store pengebeløb.

Pia Adelsteen

henviste til, at beregningerne viser, at hvis man indfører en kortere

frist end den nuværende kvartalsvise, vil det give en merudgift på11 mio. kr. Hun

undrede sig over det store beløb. Hun spurgte, om man eventuelt på frivillig basis

kan lave en månedlig indberetning.

Finansministeren

sagde, at det er Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort,

hvorfor han henviste til, at man kunne stille et skriftligt spørgsmål til økonomi- og

erhvervsministeren om de administrative byrder.

181

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

UDG

(evt.) Tekniske ændringer af momsdirektivet

– Politisk enighed

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 14)

(evt.) Cirkulationsdirektivet

– Generel orientering

KOM (2008) 0078

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 18)

KOM (2008) 0078 – bilag 1 (grundnotat af 21/4-08)

KOM (2008) 0078 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 4/6-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 315, side 944 (seneste behandling i

EUU 30/5-08)

Finansministeren:

Det forventes, at Kommissionens forslag til nyt direktiv om

den generelle ordning om punktafgift skal drøftes på Økofin med henblik på ved-

tagelse.

Forslaget omfatter bl.a. et elektronisk system, der fra 1. april 2010 skal afløse det

nuværende papirbaserede system til kontrol af, at punktafgiftspligtige varer, som

bevæger sig på tværs af EU’s indre grænser eller til og fra EU, kommer til be-

skatning i det medlemsland, hvor varen omsættes til forbrug.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, som udelader det, der ellers

har været et meget kontroversielt element i Kommissionens oprindelige forslag –

som jeg også mener, vi har drøftet her i udvalget tidligere – nemlig forslaget om,

at beskatningsstedet for de punktafgiftspligtige varer skulle ændres fra forbrugs-

landet til salgslandet. Det er nu rullet den anden vej.

Forslaget kan derfor støttes fra dansk side.

182

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

UDG

(evt.) Koordination af systemet for direkte beskatning –

exitbeskatning

– Rådsbeslutning

KOM (2006) 0825

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Finansministeren:

Punktet er udgået af dagsordenen.

Lone Dybkjær

pegede på, at Danmark har modtaget en åbningsskrivelse, og

spurgte, om der er noget nyt om den sag. I øvrigt ville hun gerne vide, hvorfor

dagsordenspunktet er udgået.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at det er gigantiske problem for de danske

skattemyndigheder, hvis der bliver noget ud af den retssag mod Danmark, som

Kommissionen har bebudet. Han betegnede den som et grotesk eksempel på,

hvordan man misbruger etableringsfriheden til at underminere et lands fornuftige

skattesystem, og mente, den sag var langt mere betydningsfuld end udlændinge-

loven, hvor regeringen har iværksat en stor offensiv. Derfor mente han, statsmini-

steren – bistået af finansministeren – måtte rykke ud med hele den tyrkiske mu-

sik.

Finansministeren

svarede Lone Dybkjær, at formandskabet har taget punktet af

dagsordenen, fordi det ikke har vurderet, at landene var parate til at træffe nogen

rådskonklusioner. Den danske position er kendt. Vi vil selvfølgelig arbejde for at

fastholde vore muligheder for exitbeskatning, og det ønsker deler vi med mange

andre lande.

I relation til Svend Auken ønske om, at vi skal marchere ind med hele den tyrki-

ske musik nu, sagde finansministeren, at det må afhænge af situationen, om vi

skal gøre det, eller vi skal vælge tavshedens vej på nuværende tidspunkt.

183

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

f) (Evt.) Anti-svigaftale med Liechtenstein

– Status

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Finansministeren:

Kommissionen ventes på Økofin at give en orientering om

forhandlingerne med Liechtenstein om en aftale, som har til formål at bekæmpe

svig. I dag findes der ikke nogen aftale, som giver myndighederne i EU-lande mu-

lighed for at få oplysninger fra myndighederne i Liechtenstein.

Liechtenstein ønsker, at en aftale fortsat skal beskytte landets bankhemmelighed,

mens der fra EU’s side lægges vægt på, at en aftale skal være effektiv til at be-

kæmpe skattesvig – også i forhold til banker – hvilket den tyske sag om såkaldt

skatteneutrale bankkonti i liechtensteinske banker har vist.

Vi støtter fra dansk side op omkring dette. Det er vigtigt at få en effektiv aftale.

Det er i det hele taget vigtig at sikre de stærkest mulige aftaler med de skattely-

lande, der jo stadig eksisterer rundt omkring. I den sammenhæng kan jeg på kan-

ten af dette glæde mig over, at vi på Nordisk Ministerråd for nogle dage siden –

det var vel i tirsdags – har indgået to aftaler med to af kanaløerne, som skaber

større transparens og informationsudveksling.

Nu drejer den sag, som er på dagsordenen, sig om Liechtenstein. Men det er

generelt vigtigt at forfølge dette spor.

184

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

3. Klimaændringer og stabilisering af kvotepriser i EU’s

kvotehandelssystem efter 2012

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del – bilag 37, side 1466 (Seneste behandling i EUU

3/10-08)

Finansministeren:

Denne sag berørte vi også kort, sidst jeg var her. Man vil fra

polsk side rejse spørgsmålet om, hvordan udsving i prisen på CO

-kvoter undgås,

når ændringerne i kvotehandelssystemet træder i kraft efter 2012. Bekymringen

er, at kvoteprisen – ligesom vi har oplevet med olieprisen – vil fluktuere kraftigt og

måske komme over 100 euro pr. tons med højere priser på bl.a. elektricitet som

følge.

Vi er åbne for en diskussion af emnet, ligesom vi er villige til som led i en samlet

løsning at overveje mekanismer, der kan udjævne kvoteprisen. Men vi kan ikke

støtte tiltag, der sigter mod at reducere kvoteprisen generelt eller mindske klima-

effekten.

Det er vigtigt, at en diskussion af dette spørgsmål ikke går ud over regeringens

mål om, at klima- og energipakken bør vedtages inden udgangen af 2008, og at

byrdefordelingen i pakken bør være retfærdig.

Anne Grete Holmsgaard

hæftede sig ved, at finansministeren sagde, at regerin-

gen ville være åben over for at diskutere det forslag, Polen havde fremsat om at

sætte et loft over kvoteprisen. Hun gik ud fra, at man under ingen omstændighe-

der ville være med til at lægge et loft, medmindre der også blev lagt en bund, som

lå ret højt.

Kim Mortensen

erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard i, at vi må sik-

re, at der bliver en bund, så vi fastholder, at det er dyrere at slippe CO

ud end at

producere ved hjælp af vedvarende energi. Han mente, at det, Polen i virkelighe-

den var ude efter, var at få lov til at uddele gratis kvoter til deres elsektor, som var

baseret på kulkraftværker. Han gik ud fra, at regeringen i de forhandlinger ikke

ville fravige princippet om, at der skal være fuld bortauktionering af kvoter fra

2012, og at der ikke bliver en særlig Østeuropamodel, hvor enkeltlande kan få lov

at uddele gratis kvoter. Han tilføjede, at Socialdemokraterne på anden vis vil

hjælpe Polen, f.eks. med at udbygge vedvarende energi.

Finansministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at den polske bekymring

gik på, hvordan man kunne stabilisere kvoteprisen, og den diskussion kan jo væ-

re relevant nok. Regeringens budskab er, at den aktuelle økonomiske situation

ikke skal få os til at svække ambitionsniveauet på klimaområdet. Der er imidlertid

en risiko for, at der er nogle lande, der taber modet. Finansministeren glædede

sig over, at det på Det Europæiske Råds møde blev fastholdt, at der skal være

det samme tempo i EU’s arbejde på dette felt, som der hidtil har været.

185

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

Han svarede Kim Mortensen, at vi fastholder vort synspunkt på bortauktionering

af kvoter.

186

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

4. Lissabonstrategien - arbejdsmarkedspolitik

– Orientering

KOM (2007) 0359

Rådsmøde 2901 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (07) – bilag 35, side 17 (seneste behandling i EUU

5/10-07)

Finansministeren:

Under dette punkt forventes formandskabet at præsentere

Økofin for konklusionerne af en tematisk gennemgang af medlemslandenes re-

former af skatte- og kompensationssystemer til sikring af fleksible arbejdsmarke-

der.

Jeg forventer, at præsentationen bl.a. vil fokusere på, at der i de seneste år er

observeret betydelige fremskridt i forhold til opfyldelse af Lissabonstrategiens be-

skæftigelsesmål, og at det er vigtigt, at den aktuelle økonomiske og finansielle

situation ikke fører til en mindre ambitiøs reformdagsorden.

Også her hænger den store og den lille verden jo sammen.

Jeg forventer ikke, at præsentationen på Økofin på tirsdag giver anledning til en

egentlig substansdrøftelse.

187

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

5. Forslag til ændring af forordning 1338/2001 vedr. beskyttelse af

euroen mod falskneri

– Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 4/11-08, men forven-

tes vedtaget på et senere rådsmøde

Rådsmøde 2901 – bilag 3 (Tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordningen

vedrørende beskyttelse af euroen mod falskneri. Sagen er ikke på dagsorden for

det kommende Økofin, men ventes vedtaget på et senere rådsmøde.

Forslaget har til formål at dæmme op for forfalskning af euro, og forslaget lægger

op til en stramning af reglerne i eurolandene, bl.a. for så vidt angår kravet om ma-

skinel kontrol af eurosedler og -mønter i pengeinstitutter.

Forslaget tager imidlertid højde for den relativt begrænsede cirkulation af euro-

sedler og -mønter i ikke-eurolandene. Således kan ikke-eurolandene fortsat gen-

nemføre kontrollen med eurosedler og -mønter manuelt på linje med nuværende

praksis.

Forordningen vurderes af samme grund ikke i praksis at få nævneværdig betyd-

ning for Danmark. Som situationen er i dag, kontrollerer danske pengeinstitutter

allerede maskinelt eller manuelt eurosedler og -mønter med henblik på at identifi-

cere eventuelle forfalskninger. Det vil vi kunne fortsætte med.

Forordningen vurderes at nødvendiggøre en teknisk justering af hvidvaskloven,

så kontrollen med eurosedler og -mønter reguleres direkte af reglerne i forordnin-

gen.

Der er bred opbakning blandt medlemslandene til ændringen af forordningen, og

regeringen støtter også forslaget.

188

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

6. Finansiel assistance til Ungarn

– Orientering

Rådsmøde 2901 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

Dette punkt er et konkret eksempel på en af de problemstil-

linger, jeg nævnte i starten.

Økofin forventes på mødet at vedtage en finansiel assistancepakke til Ungarn på

6,5 mia. euro i form af mellemfristet lån i overensstemmelse med traktatens arti-

kel 119. Lånet finansieres over fællesskabsbudgettet.

Situationen i Ungarn er over de seneste uger og måneder blevet mærkbart for-

værret, og landet oplever i øjeblikket alvorlige betalingsbalanceproblemer.

Lånet til Ungarn er en del af en større koordineret finansieringspakke fra EU, IMF

og Verdensbanken. Ungarn har indgået en aftale med IMF om et låneprogram på

12,5 mia. euro, og Verdensbanken bidrager med yderligere 1 mia. euro. Med

EU’s tilsagn om 6,5 mia. euro kommer den samlede pakke til Ungarn således op

på 20 mia. euro.

Jeg skal takke for den fleksibilitet, der blev udvist fra udvalgets formands side, da

vi havde brug for med meget kort varsel at kunne give et dansk tilsagn i denne

sag, som normalt ville have været noget, som jeg havde taget med i forbindelse

med et foretræde for udvalget forud for økofinrådsmødet.

Nu er vi så dér, hvor de konkrete elementer forventes at falde på plads i løbet af

de kommende dage.

Regeringen støtter – med god opbakning – forslaget om låneassistance til Un-

garn.

Som følge af den finansielle uro ventes Kommissionen inden længe at fremsætte

et forslag om udvidelse af den samlede låneramme til finansiel assistance under

artikel 119 fra de nuværende 12 mia. euro.

Når Kommissionen har fremsat sit forslag, vil jeg selvklart vende tilbage til udval-

get.

Lone Dybkjær

nævnte, at Kommissionen har stoppet betalingerne til Bulgarien

på grund af omfattende svig – hvilket hun syntes var godt – og spurgte, om fi-

nansministeren havde nogen oplysninger om den sag.

Frank Aaen

spurgte, hvilke krav man i forbindelse med støttepakken havde stillet

til lande som Island og Ungarn fra Verdensbanken, EU og IMF. Han mente, de

gik ud på ”forbedring af de finansielle markeder” – altså yderligere liberalisering –

og finanspolitiske stramninger, altså nedskæringer i velfærden.

NOT

Finansministeren

kunne ikke på stående fod svare på Lone Dybkjærs spørgs-

mål om Bulgarien, men han ville svare på det skriftligt.

Finansministeren sagde til Frank Aaen, at IMF-programmet ikke var færdigt end-

nu, men i takt med, at det kommer på plads, vil der selvfølgelig tilflyde Folketinget

informationer om det.

189

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

Formanden

nævnte, at han var blevet orienteret om sagen vedrørende støtten til

Ungarn, som Danmark gerne ville kunne udtale sin støtte til. Da han vurderede, at

sagen ville være helt ukontroversiel, mente han ikke, det var nødvendigt at ind-

kalde til at ekstraordinært møde i Europaudvalget. Han tilføjede, at hvis sagen på

nogen måde havde været kontroversiel, ville han have gjort det.

190

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 57: Offentligt referat af Europaudvalgsmøde den 31/10-08

6. Europaudvalgsmøde 31/10-08

8. Siden sidst

Økonomi- og erhvervsministeriets ressort:

a) Forslag til ændring af direktivet om indskydergarantiordninger

KOM (2008) 0661

Finansministeren:

Jeg kan på falderebet her i min første runde oplyse, at Økofin

den 7. oktober 2008 som følge af udviklingen og uroen på finansmarkederne

enedes om at tage de nødvendige skridt til at få genoprettet tilliden til den finan-

sielle sektor og beskytte indskyderne.

Det blev i den sammenhæng foreslået, at indskudsgarantien til enkeltpersoner

skulle forøges. Forslaget vil endvidere reducere tidsfristen for udbetalinger af

dækkede beløb, fjerne muligheder for at beregne selvrisiko hos indskydere, æn-

dre dækningsområdet og fremme samarbejde mellem EU-landenes garantiord-

ninger.

Direktivet, der udmønter dette, følger en hasteprocedure. Forslaget forventes be-

handlet på økofinmødet den 2. december med henblik på at direktivet kan træde i

kraft den 31. december 2008. Forslaget er p.t. i høring, og der oversendes et

grundnotat.

På visse strækninger kan man sige, at nogle af de forbedrede forbrugerbe-

skyttelseselementer, der ligger i dette, og som har haft en effekt med at gen-

oprette tilliden på de finansielle markeder, er absorberet i den danske hjælpe-

pakke, som på visse strækninger går betydeligt videre.

Mødet slut kl. 11.35.

Ref.: BE/mj

191