Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 572
Offentligt
727036_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 49. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 2. september 2009
Kl. 8.00
Vær. 2-133
Anne Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Michael Aastrup Jensen
(V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen
(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV),
Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL).
Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2959 (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009
Fødevareministeren:
Tusind tak for, at det kunne lade sig gøre at forelægge
rådsmødet nu. I hvert fald for mit vedkommende er dagsordenen blevet endnu
kortere, idet jeg ikke forelægger 3 punkter til orientering, men kun to punkter. Det
er så absolut diskussionen om markedssituationen for mælk, som bliver det cen-
trale på rådsmødet.
1. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om markedssituationen for
mælk og mejeriprodukter i 2009
Forelæggelse ved Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2009) 0385
Rådsmøde 2959 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0385 – bilag 1 (grundnotat af 26/8-09)
EUU alm. del (08) – bilag 499 (grundnotat om komitésag om
skolemælksordningen af 16/7-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 522, side 1528 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 10/7-09)
Fødevareministeren:
Udvalget er bekendt med, at markedssituationen for mælk
er noget, vi har drøftet løbende hele året igennem. Jeg vil nævne, at det også var
et emne, som blev drøftet på Det Europæiske Råd i juni 2009, hvor Kommissio-
nen blev anmodet om at fremlægge en rapport om markedssituationen.
Sagen er, at Kommissionen allerede har iværksat en række tiltag for at afhjælpe
situationen med anvendelse af eksportstøtte, intervention, privat oplagring, pro-
motion og tidligere udbetaling af den direkte støtte. Medlemslandene har også
mulighed for at prioritere mælkesektoren under landdistriktspolitikken.
Kommissionens rapport kom sidst i juli 2009 og indeholder udover beskrivelsen af
markedssituationen og Kommissionens tiltag en gennemgang af mulige nye tiltag.
Jeg må sige, at heldigvis afviser Kommissionen allerede i sin rapport en række af
det, jeg vil kalde de mere problematiske tiltag. Det, der er helt afgørende set fra et
1580
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 572: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-09
49. Europaudvalgsmøde 2/9-09
dansk synspunkt, er, at vi ikke rører ved kvotestigningerne og udfasningen af
mælkekvoterne i 2015. Jeg glæder mig over, at det også var udmeldingen fra Det
Europæiske Råd i juni 2009.
Kommissionen afviser ligeledes ideen med slagtepræmier til malkekøer for at
begrænse produktionen. Kommissionen afviser også en forhøjelse af interven-
tionsprisen. Det vil sige den pris, der i princippet kan udløse intervention. Jeg er
enig i, at det vil være forkert at hæve interventionsprisen, da reduktionen i inter-
ventionsprisen er kompenseret i form af direkte støtte.
Kommissionen har foreslået at forlænge interventionsperioden for mælk. Det ori-
enterede jeg om og fremlagde forhandlingsoplæg om i udvalget i juli måned. Det
er nok et forslag, vi vil vende tilbage til på rådsmødet i oktober.
Kommissionen er også åben over for midlertidigt at forhøje muligheden for natio-
nal statsstøtte per bedrift fra de nuværende 7.500 euro over 3 år til 15.000 euro.
Det synes jeg ikke er en god idé, da det vil føre til ulige konkurrencevilkår. Men
sagen er jo, at reglerne for statsstøtte er Kommissionens kompetenceområde, og
medlemslandene har udelukkende en høringsret.
Kommissionen har også haft overvejelser om at ændre reglerne for skolemælk,
således at medlemslandene kan tillade produkter med et højere indhold af suk-
ker. Det synes jeg er en rigtig dårlig idé. Den går helt imod de initiativer, der ellers
bliver taget for at bekæmpe overvægtsproblemer og fedmeproblemer. Kommissi-
onen har for nylig lavet en hvidbog om ernæring. Derfor er det lidt modstridende
at tage et sådant initiativ, der dog heller ikke er helt afklaret endnu.
Hvis jeg skal sige noget om forhandlingssituationen, må det være, at det er helt
klart, at der er et meget stort pres i en lang række medlemslande for, at Kommis-
sionen skal tage nogle flere initiativer for at støtte mælkesektoren. Tyskland har
ført an i presset på Kommissionen og er blevet støttet af lande som Frankrig, Øst-
rig og Grækenland. Tyskland ønsker reelt også en suspension af stigningen i
mælkekvoterne.
En række medlemslande som Irland og Spanien har stor sympati for ønsket om
støtte til mælkesektoren, men disse lande kan ikke støtte, at vi fraviger kvote-
forøgelserne. Italien har også et særligt ønske om at genindføre støtten til oplag-
ring af ost. Det var en støtte, som blev fjernet i forbindelse med sundhedstjekket i
2008.
Danmark, Storbritannien og Nederlandene ønsker at begrænse støttetiltagene og
fastholde kvoteforøgelserne.
Disse eksempler tror jeg meget godt illustrerer, hvilket broget forhandlingsbillede
vi står over for. Det er vigtigt – som vi også diskuterede sidst, da jeg forelagde
forhandlingsoplæg – at vi ikke bliver bragt i en situation, hvor vi risikerer at komme
med i et blokerende mindretal, der i virkeligheden vil fremme de synspunkter, vi er
imod.
Kommissionens rapport indeholder ikke konkrete lovforslag, der kan komme til
afstemning, men det er jo vigtigt, at vi fra dansk side sender meget klare meldin-
ger på, hvilken vej vi synes det skal gå. Det er den kendte vej, nemlig at markeds-
1581
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 572: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-09
49. Europaudvalgsmøde 2/9-09
instrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et
minimum, og at vi modsætter os en udskydelse af gennemførelsen af centrale
dele af sundhedstjekket, f.eks. udfasningen af mælkekvoterne. Det må bestemt
ligge fast.
Det vil være den linje, jeg fører frem i debatten. Jeg tror, det bliver en meget lang
debat, og der kommer mange forskellige synspunkter frem. Der vil være et hårdt
pres for at få Kommissionen til at agere.
Bjarne Laustsen
syntes, man som forbruger skulle glæde sig over, at priser-
ne gik ned, men for mælkevareproducenterne var det en uholdbar situation, at
de tabte så mange penge på at producere mælk. Han var enig med fødeva-
reministeren i, at vi skal holde fast i de principper, der var lagt op til i forbin-
delse med sundhedstjekket, som indebærer en udfasning af mælkekvoterne,
og tage afstand fra et nyt kvotesystem og nye støtteordninger.
Lone Dybkjær
ville gerne vide, hvor meget ministrene reelt har at skulle have
sagt, når fødevareministeren siger, at de kun har en høringsret, mens det er
Kommissionen, der har kompetencen.
Anne Grete Holmsgaard
var imod restitutioner og var imod, at man forlæn-
gede perioden for opkøb.
Hun pegede på, at Kommissionen har planer om at give støtte til skolemælk
med et større sukkerindhold, hvilket går stik imod anbefalingerne i sundheds-
politikken, hvor man er bekymret for, at så mange skolebørn spiser usundt og
bliver for tykke.
Pia Adelsteen
erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard vedrørende
sukkerindholdet i skolemælk, der virkede som hul i hovedet.
Hun var enig i det, der var sagt, og man havde sidste gang givet fødevaremi-
nisteren mandat, idet hun var klar over, at der var tale om en vanskelig for-
handlingssituation.
Helle Sjelle
syntes, det var godt, at regeringen arbejdede for at begrænse
statsstøtten mest muligt, men det er en vanskelig kamp. Hun spurgte, hvad
Kommissionens planer var, idet det er Kommissionen, der har kompetencen.
Hun ville gerne vide, hvordan de andre europæiske lande stiller sig, herunder
hvor stor støtte der er til de danske synspunkter. Endelig ville hun gerne vide,
hvad fødevareministeren helt konkret havde mulighed for at sige på mødet.
Per Clausen
syntes, planerne om at give støtte til skolemælk med større suk-
kerindhold udstillede absurditeten i EU’s sundhedssatsning. Han gik ud fra, at
vi ikke har tænkt os at indføre ordningen i Danmark, idet der er tale om frivil-
lighed.
Fødevareministeren
præciserede, at Kommissionen kun har enekompeten-
ce, når det drejer sig om statsstøtte, hvor Kommissionen har foreslået, at man
fordobler muligheden for driftsstøtte fra 7.500 euro til 15.000 euro pr. bedrift,
mens ministrene skal tage stilling til de andre spørgsmål, enten på rådsmødet
eller i komitéprocedure. Interventionsperioden skal nok behandles på råds-
mødet i oktober, mens beslutningen om sukkerindholdet i skolemælk forment-
lig vil være en komitébeslutning. Kommissionen vil nok foreslå, at interventi-
1582
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 572: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-09
49. Europaudvalgsmøde 2/9-09
onsperioden forlænges, men i øvrigt vil Kommissionens planer i nogen grad
afhænge af stemningen på rådsmødet. Fødevareministeren mente, det var
meget hjælpsomt, at Det Europæiske Råd havde stået fast på, at mælkekvo-
terne skal udfases, idet mange landbrugsministre gerne ville have suspende-
ret udfasningen. Mange lande går ind for en højere interventionspris, og
Frankrig har samlet 14 lande for at forberede rådsmødet på mandag.
Fødevareministeren ville helt klart stemme imod en forøgelse af sukkerindhol-
det i skolemælk, idet det kolliderer med, hvad vi i øvrigt vil på sundhedsområ-
det. Det er frivilligt for landene, om de vil være med til ordningen.
Henrik Høegh
syntes, det var vigtigt at fastholde beslutningerne i forbindelse
med sundhedstjekket, og det ser det heldigvis ud til, at der bliver opbakning til.
Han ville dog animere til, at vi er opmærksomme på, at der skal være tale om
fair konkurrence, og at det også kommer til at gælde for mælkeproducenterne.
Han var klar over, at der bliver tale om en balanceakt. Vi har nogle mælkepro-
ducenter herhjemme, som er meget effektive, men de kan ikke klare situatio-
nen, hvis der igen opstår en masse nationale støtteordninger. Derfor var han
meget nervøs for forøgelsen af beløbsgrænsen for statsstøtte fra 7.500 til
15.000 euro pr. bedrift.
Anne Grete Holmsgaard
takkede for den klare melding om sukker i skole-
mælk og gik ud fra, at det betyder, at vi i givet fald ikke vil benytte os af den
frivillige ordning.
Hun var betænkelig ved statsstøtte, hvor Kommissionen har enekompeten-
cen, idet hun pegede på, at det kan føre til en renationalisering af landbrugs-
støtten. Hun spurgte, hvad fødevareministeren vil sige om det på mødet.
Helle Sjelle
syntes, det var rigtigt godt, at fødevareministeren ville arbejde for
mindst mulig statsstøtte, og spurgte, hvordan hun ville gøre opmærksom på
vores betænkeligheder ved mere sukker i skolemælken. Vil vi gøre mere end
at stemme imod det i komiteen?
Bjarne Laustsen
mente, alle var enige om at gå imod mere statsstøtte. Han
pegede på, at statsstøtte også gives til andre end mælkebønder, og opfordre-
de til, at fødevareministeren går kraftigt imod statsstøtte.
Fødevareministeren
bekræftede, at vi i Danmark ikke vil benytte ordningen
med mere sukkerindhold i skolemælk, hvis den skulle blive vedtaget.
Hun sagde, at hun ville følge linjen med hensyn til mere markedsorientering,
og at hun i øvrigt ville følge det forhandlingsoplæg, hun havde fået tilslutning
til.
På mødet ville hun fokusere på tre ting: 1) Mælkekvoterne skal udfases. 2) En
renationalisering af landbrugsstøtten er meget bekymrende, idet det under-
graver EU’s fælles landbrugspolitik. 3) Vi går imod en forøgelse af sukkerind-
holdet i skolemælk, idet det er i modstrid med EU’s sundhedspolitik.
I øvrigt ville hun lytte til debatten og passe på, at vi ikke i realiteten kommer til
at støtte lande som Italien.
1583
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 572: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-09
49. Europaudvalgsmøde 2/9-09
2. Arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens
Konkurrenceevne
Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 2959 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Fødevareministeren:
High Level gruppen om fødevareindustriens konkurrence-
evne har leveret en række forslag til, hvad man bør arbejde videre med for at få et
velfungerende indre marked, hvilket vil være i hele fødevaresektorens interesse.
Det er en high level gruppe, hvor vi har siddet med fra dansk side som et af de 8 -
9 lande. Det har været et rigtigt spændende arbejde. Det er faktisk lykkedes os,
synes jeg, at nå frem til nogle ganske udmærkede anbefalinger om, hvad man
bør have fokus på.
Det interessante nu er, i hvilket omfang Kommissionen nu arbejder videre med
disse anbefalinger. Der er en afgående Kommission, og der kommer en ny. I
hvert fald synes jeg, det er et godt eksempel på, at man under Verheugens ledel-
se faktisk har fået lavet et rigtigt godt stykke arbejde, som er med til at perspekti-
vere, hvor vi skal hen i EU-politikken.
På en måde er det rigtigt godt, at rapporten kommer samtidig med diskussionen
om mælk, fordi den er mere visionær og siger noget om, hvordan vi på det lange
sigt får et velfungerende indre marked. Dermed er det en god modvægt til den
diskussion, vi sandsynligvis kommer ind på i relation til mælkesituationen.
Bjarne Laustsen
syntes, det kunne være interessant at få en analyse af,
hvordan nogle lande kan producere mælk til den halve pris, og pegede i den
forbindelse på, at de tyske bønder fik dobbelt så meget som de danske for at
producere til biogasproduktion. Vi skal bære os klogt ad, idet vi skal opnå en
balance på markedet på længere sigt, så vi stadig væk har et konkurrence-
dygtigt marked.
Lone Dybkjær
syntes, det viste den kolossale forskel, der er på teori og prak-
sis, når man vil nedsætte en high level gruppe om fødevareindustriens kon-
kurrenceevne, samtidig med at man taler om at opretholde mælkekvoter og
yde støtte til mælkeproducenter.
Per Clausen
hæftede sig ved, at de faldene priser på landbrugsvarer ikke var
slået igennem over for forbrugerne i EU. I Danmark foregår priskrigen på
mælk kun på dette produkt, og ikke på andre område af markedet.
Fødevareministeren
pegede på, at det er utroligt vanskeligt at foretage en
sammenligning af omkostningerne i de forskellige lande, idet både løn, miljø-
krav og gebyrer indgår. Hun var ikke sikker på, at vi havde konkrete tal for
Danmark, men det kunne man naturligvis undersøge. Det er rigtigt, at Kom-
missionen peger på, at der er sket et prisfald for primærproducenterne, men
at forbrugerpriserne ikke er faldet tilsvarende.
1584
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 572: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/9-09
49. Europaudvalgsmøde 2/9-09
UDG.
3. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter for
så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød
Vedtagelse
KOM (2008) 0336
Rådsmøde 2959 – bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2008) 0336 – bilag 1 (grundnotat af 30/6-08)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1203 FO
(forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/7-08)
Fødevareministeren:
Punktet er taget af dagsordenen.
Bjarne Laustsen
var klar over, at punktet var udgået, men gjorde opmærk-
som på, at man i Fødevareudvalget var meget optaget af problemet med de
såkaldt ”neutralmarinerede” kyllingefileter, som var pumpet med vand.
Pia Adelsteen
syntes også, man skulle gøre noget ved betegnelsen ”neu-
tralmarineret”.
Fødevareministeren
havde noteret sig synspunkterne vedrørende fjerkræ og
ville vende tilbage til diskussionen, når sagen kommer på dagsordenen.
1585