Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
620035_0001.png
620035_0002.png
620035_0003.png
620035_0004.png

Europaudvalget

Folketingets repræsentant ved EU

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere4. december 2008

Europa-Parlamentets indledende drøftelse af direktivforslaget om græn-

seoverskridende patientrettigheder

Europa-Kommissionens direktivforslag om grænseoverskridende patientret-1tigheder behandles for første gang af Folketingets Europaudvalg fredag den5. december 2008. Europa-Parlamentet havde på samlingen den 25. septem-2ber 2008 en indledende meningsudveksling om direktivforslaget i forbindelsemed præsentationen af forslaget. Denne note giver et kort oprids af Parla-mentets synspunkter.

Præsentationen af forslaget i Europa-Parlamentet

Roselyne Bachelot-Narquin præsenterede forslaget på vegne af Rådet og detfranske formandskab og understregede, at sundhedsområdet har høj prioriteti det aktuelle 18-måneders program, men bemærkede samtidigt, at det bekla-geligvis ikke kan nås at sende forslaget til 1.behandling under det franskeformandskab. Hendes pointe var først og fremmest, at patientrettigheder ikkeskal bero på domstolspraksis alene, men at de lovgivende organer skal sørgefor at opbygge retssikkerheden på dette område. Således at målet om en"ensartet fortolkning og universel anvendelse" af retten kan nås.Kommissær Androula Vassiliou, lagde i sin fremlæggelse af direktivforslagetvægt på, at det skal bane vej for "en bedre sundhedspleje i hele Europa", ogat det er centralt, at patienter får både adgang til og den nødvendige viden omde bedste behandlingsmuligheder i Europa. Hun lagde ligeledes op til at "Bestpractise", referencenetværk og e-sundhed skal medvirke til at udbrede videnog nye behandlingsformer. Samtidig blev det dog pointeret, at der ikke er taleom noget forsøg på at harmonisere medlemslandenes sundhedssystemer,som nationalstaterne fortsat skal have det fulde ansvar for at organisere.
12
KOM (2008) 414Se EU-note E 16 af 2. december 2008 for en indholdsmæssig gennemgang af direktivforslaget.
1/4

Overvejende positiv modtagelse hos de politiske grupper

De fleste politiske grupper og enkeltpersoner som udtalte sig under debattentog positivt imod initiativet. John Bowis fremførte for PPE-ED, ligesom flereandre, at direktivet om patientrettigheder kan være svaret på borgernes evigespørgsmål: "Hvad kan EU gøre for mig?". Det er en mulighed for at skabe ettiltag som er til gavn for alle EU's borgere uanset nationalitet, synes mange atmene, herunder også kommissær Vassiliou. ALDE's Jules Maaten var i højgrad for denne prioritering af patienterne og vil støtte forslaget. Marian Harkin(ALDE) anførte at de europæiske borgere er interesserede i, at EU involverersig mere i den sociale dimension og at forslaget derfor kommer på det rigtigetidspunkt. Nogle mener dog, at det har været alt for lang tid undervejs, somDagmar Roth-Behrendt for PSE, der dog også ytrede sin tilfredshed med atforslaget "sætter det enkelte menneske i centrum".Det tegner umiddelbart til at kunne blive en vindersag for EU i forhold til be-folkningerne - det kræver dog at det ikke bliver ved de lovende ord, men om-sættes til reelle muligheder for borgerne på tværs af økonomiske og ressour-cemæssige skel og under hensyntagen til en begrænsning af bureaukratiskeprocedurekrav. Der er altså en række problematikker, som skal debatteres ogfalde på plads før dette kan ske.Der var også grupper, som var skeptiske overfor konsekvenserne af et sådantdirektiv eller direkte imod dets gennemførelse. Roberto Musacchio udtalte påvegne af GUE/NGL, at de er overbeviste om, at fri bevægelighed for patientervil "fremme forretningstænkningen og ikke sundheden". Han udtrykte bekym-ring både for subsidiaritetsprincippets overholdelse og for den fortsatte mulig-hed for at blive behandlet i eget hjemland. Derek Roland Clark talte forIND/DEM ligeledes om de negative konsekvenser, som de mener, vil følge afdirektivet i form af et "A- og B-system", hvor kun de velstillede kan gøre brugaf fordelene, mens de fattige ikke har råd at rejse efter de gode behandlinger.Dette var også Søren Bo Søndergaards (GUE/NGL) argument for at sige nejtil forslaget.

Forhåndsgodkendelse bliver et centralt element

Rigtig mange af talerne tog én bestemt problematik op under deres indlæg -nemlig spørgsmålet om forhåndsgodkendelse af hospitalsbehandlinger. Detteblev allerede af Bachelot-Narquin i hendes indledende præsentation fremlagtsom et meget vigtigt emne for de fremtidige debatter og forhandlinger. Hunlagde vægt på, at det fortsat er vigtigt, at medlemsstaterne bevarer evnen tilat planlægge ydelserne i deres sundhedssystem. Hun mener derfor, at enforudgående tilladelse til hospitalsbehandlinger er både "fornuftigt og nødven-digt" og samtidig beskytter patienterne ved at sikre, at deres behandling kanblive betalt af hjemlandets sundhedssystem.
2/4
Både PSE og Verts/ALE udtalte sig positivt om muligheden for at kræve enforhåndstilladelse for hospitalsbehandlinger, sidstnævnte med en henvisningtil, at der jo kun er tale om ydelser som man ville få dækket, hvis de blev ud-ført i hjemlandet. Direktivet skal dermed ikke virke adgangsgivende til nyeydelser, og der skal være visse begrænsninger for refusion, ligesom det ikkeskal kunne give patienterne mulighed for at tjene penge på sundhedssyste-met. Luca Romagnoli (NI) mente ligeledes, at man bør være på vagt overformisbrug og sikre at borgerne tilbydes de samme ydelser overalt. ChristelSchaldemose (PSE) argumenterede for kravet om forhåndsgodkendelse for atkunne sikre rettigheder og kvalitet for alle de patienter, som stadig bliver be-handlet i hjemlandet. Dette - ikke at underminere de lokale sundhedssystemerog risikere at koncentrere de gode behandlinger nogle få steder til skade forde mange patienter, som foretrækker at blive behandlet tæt på deres hjem -var også et hensyn, der lå mange på sinde.Der blev dog også givet udtryk for skepsis over for aspekter af kravet om for-håndsgodkendelse, idet det ikke må føre til diskrimination og derfor nødven-diggør helt klare og ens kriterier. Det blev pointeret af PPE-DE, at medlems-landene gerne må kræve en forhåndsgodkendelse, men ikke afslå at give ensådan uden gode grunde. Hanne Dahl (IND/DEM) fremførte, at alle skal sik-res "fri og lige adgang til sundhedsydelser" og at det skal være lægefagligeskøn, der afgør, hvem der behandles først. Der blev flere steder udtrykt be-kymring for lighedsaspektet og i den forbindelse kritik af refusionsmodellen,hvor den enkelte selv skal stille pengene til behandlingen, som senere refun-deres, da det kan afskære udsatte børn, ældre og andre dårligt stillede fra atbenytte behandling i udlandet.Vassiliou åbnede selv for en mulig diskussion af begrebet "hospitalsbehand-ling", som flere fra PSE også anså for at indebære en problematisk sondring iforhold til de sundhedsydelser, der ikke defineres som hospitalsbehandling ogderfor ikke falder ind under ydelser der kan kræves forhåndsgodkendelse til.

Opsummering

Evelyne Gebhardt (PSE) gav et meget klart indlæg i debatten, som i høj gradafspejler det, som mange af parlamentarikerne udtrykte:Man skal have så god behandling som muligt, der hvor man bor.Når der er et behov, skal man have muligheden for at blive behandleti udlandet.Sundhedssystemet og finansiering af ydelser er medlemslandenesegen sag, og det skal det fortsætte med at være.
Der var tydeligvis mange, som havde meget positive forhåbninger til de mu-ligheder direktivet kan give den enkelte patient, og i stort omfang også denopfattelse, at dette er en sag for Parlamentet, ikke blot for Domstolen. Der-
3/4
med også sagt, at der blev bragt en lang række større eller mindre problema-tikker op - forhåndsgodkendelse, lighed, udhulning og konkurrence, den nati-onale ret til organisering af sundhedsydelser mv. - som Parlamentet ønsker atsætte sit præg på. Det vil blive emner, som kommer til at gå igen i den viderebehandling af direktivforslaget.
Med venlig hilsen
Sofie Grønbek Jørgensen
4/4