Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 23
Offentligt
626860_0001.png
Europaudvalget
Folketingets repræsentant ved EU
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
19. december 2008
Debat og afstemning om Klima- og energipakken i Europa-Parlamentet
Klima- og energipakken:
1. Betænkning Claude Turmes (A6-0369/2008) - Vedvarende energi.
KOM(2008)0019
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendel-
sen af vedvarende energikilder.
2. Betænkning Avril Doyle (A6-0406/2008) - Handel med kvoter for driv-
husgasemissioner. KOM(2008)0016
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med
kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
3. Betænkning Satu Hassi (A6-0411/2008) - Fælles indsats for reduktion
af drivhusgasemissionerne. KOM(2008)0017
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om medlemsstaternes
indsats for at nedbringe deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfyl-
de Fællesskabets forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne frem til
2020.
4. Betænkning Chris Davies (A6-0414/2008) - Geologisk lagring af kuldi-
oxid. KOM(2008)0018
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af
kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, 96/61/EF,
2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF og forordning (EF) nr.
1013/2006.
5. Betænkning Dorette Corbey (A6-0496/2007) - Reduktion af drivhus-
gasemissioner fra brændstoffer. KOM(2007)0018
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
98/70/EF dels for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie,
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
626860_0002.png
dels ved indførelse af en mekanisme for overvågning og nedsættelse af emis-
sionerne af drivhusgasser som følge af brug af brændstoffer til vejtransport,
om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne
for brændstof, der benyttes i fartøjer til indlandstransport, og om ophævelse af
direktiv 93/12/EØF.
6. Betænkning Guido Sacconi (A6-0419/2008) - Præstationsnormer for
nye personbilers emissioner. KOM(2007)0856
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af
præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets
integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette
erhvervskøretøjer.
Stemningen var højstemt under den sidste debat om Klima- og energipakken i
Europa-Parlamentet tirsdag under Strasbourg-samlingen (december). De
fleste var optagede af at udtrykke deres stolthed over, at der (13.12.08) var
blevet enighed om aftalen mellem Rådet og Europa-Parlamentet og takkede
hinanden på kryds og tværs. Ind imellem hørtes dog også de røster, der for-
sigtigt talte om ønsker om højere ambitioner eller direkte omtalte aftalens
forslag som værende helt utilstrækkelige.
Under afstemningen onsdag var der dog ingen tvivl om, at der i Europa-
Parlamentet var bred opbakning til en førstebehandlingsaftale om Klima- og
energipakken. Alle kompromisforslagene blev vedtaget med mindst 2/3 af
medlemmerne for.
1. Vedvarende energi
Ordfører
Claude Turmes
(Verts/ALE) var selv meget tilfreds med den endeli-
ge aftale, fordi det betyder, at der bliver bindende nationale mål på mindst 20
% vedvarende energi i det totale nationale energiforbrug i 2020. Han under-
stregede også, at aftalens bindende karakter vil give industrien den investe-
ringssikkerhed, som er nødvendig for at fremme satsning på nye teknologier.
Britta Thomsen,
skyggeordfører på forslaget for PSE, var også ovenud til-
freds med resultatet og fremhævede, at også 10 % af energiforbruget i trans-
portsektoren i 2020 skal komme fra vedvarende energi, og at biobrændstof-
ferne hertil vil blive produceret på en bæredygtig måde. Og så forventer hun,
at pakken kan skabe to millioner nye job i Europa.
Fiona Hall
for ALDE gjorde
sig til talsmand for, at målene kunne have været højere, men erklærede alli-
gevel gruppens støtte til betænkningen.
Afstemningsresultatet blev en vedtagelse med 635 for, 25 imod og 25, der
undlod at stemme.
2. Handel med kvoter for drivhusgasemissioner
Avril Doyle
(PPE-DE) var som ordfører tilfreds med aftalen med Rådet, som
hun betegner som et meget godt og balanceret resultat, til trods for den
stramme tidsplan. Revisionen af EU's Emission Trading System betyder bl.a.,
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at mængden af udledninger skal falde lineært frem til 2020. Dog er der en
række undtagelser f.eks. for industrier, der er udsat for en betydelig risiko for
kulstoflækage. De vil kunne modtage op til 100 % gratis kvoter indtil en inter-
national aftale er på plads, hvilket der også blev lagt vægt på vigtigheden af at
opnå fra flere af debattens deltagere. Både PSE, ALDE og PPE-DE støttede
forslaget, mens Verts/ALE kritiserede de foreslåede reduktioner for at være
helt utilstrækkelige.
Afstemningen viste stor opbakning med 610 for, 60 imod og 29 undlod at
stemme.
3. Fælles indsats for reduktion af drivhusgasemissionerne
Ordfører
Satu Hassi
(Verts/ALE) var faktisk selv lidt skuffet over resultatet
angående dette forslag, men erklærede dog at ville stemme for sin egen be-
tænkning. Hendes betænkeligheder skyldtes, at hun anså reduktionsmålet på
20 % for at være for lavt, samt at muligheden for i stort omfang at outsource
reduktioner til tredjelande var utilfredsstillende. Flere andre medlemmer støt-
tede, at reduktionerne først og fremmest skal ske i Europa, herunder
Johan-
nes Lebech
på vegne af ALDE. Han lagde vægt på, at disse fleksibilitetsme-
kanismer kun skal ses som nødløsninger, og at medlemslandene bør lave
planer for deres reduktioner, da det nu er deres tur til at levere. Han ville des-
uden have foretrukket en mere ambitiøs aftale, men ser den som et skridt i
den rigtige retning. PPE-DE og PSE udtrykte også deres støtte.
Forslaget blev vedtaget med det mindste flertal i pakken; 555 for, 93 imod og
60 undladelser.
4. Geologisk lagring af kuldioxid
Chris Davies
(ALDE), som var ordfører på forslaget, gjorde på den ene side
klart, at opbevaring af CO
2
ikke er en ideel løsning, men fremførte på den
anden side, at det er en nødvendighed og skaber grundlag for massive reduk-
tioner i udledningerne. Mod forslagets kritikere indvendte han, at det er med-
lemsstaterne selv, der bestemmer om de vil anvende metoden. PPE-DE støt-
tede, mens ALDE's
Anne Laperrouze
udtrykte bekymring for, at det vil gøre
kulkraft til en fortsat accepteret energikilde. Denne holdning deltes af bl.a.
Verts/ALE, som direkte var imod forslaget. Det samme gjaldt
Hanne Dahl,
som på vegne af IND/DEM stemplede metoden som absurd, fordi man angi-
veligt gemmer forureningen til senere generationer, forringer energieffektivite-
ten og bruger penge på en endnu ikke færdigudviklet teknologi.
Afstemningen viste et flertal for forslaget på 623 for, 68 imod, mens 22 undlod
at stemme.
5. Reduktion af drivhusgasemissioner fra brændstoffer
Ordfører
Dorette Corbey
(PSE) var tilfreds med sit forslag og introduktionen
af vugge-til-grav-vurdering af udledning fra brændstoffer, således at ikke blot
anvendelsen af dem, men også produktionen tages i betragtning. PSE og
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
PPE-DE var tilfredse med kompromiset og
Claude Turmes
(Verts/ALE) un-
derstregede sin tilfredshed med bæredygtighedskriterierne, som genfindes i
hans egen betænkning. Debatten om forslaget var kort, og det afspejlede den
store støtte.
Ved afstemningen opnåedes det største flertal under Klima- og energipakke-
afstemningerne; 670 for, 20 imod og 25 undladelser.
6. Præstationsnormer for nye personbilers emissioner
Guido Sacconi
(PSE), som var ordfører på betænkningen, fremførte at for-
slaget var blevet styrket gennem Europa-Parlamentets inddragelse. Nu skal
medlemsstaterne lave intelligente incitamentpolitikker, så den nuværende
bilpark erstattes, var hans hovedbudskab under debatten. PSE tilkendegav
deres støtte til forslaget, selv om de bemærkede dets kompromiskarakter.
ALDE var væsentlig mere begejstrede og fremhævede en god ligevægt mel-
lem tilskyndelser og sanktioner.
Rebecca Harms
for Verts/ALE forholdt sig
tøvende overfor direktivet, som hun mente kunne medføre højere udledninger
end i dag. Hun betingede gruppens støtte af langfristede bindende mål.
Den endelige afstemning blev som de øvrige en vedtagelse med 559 for, 98
imod, 60 undlod.
Kritik af proceduren
Under debatten om Klima- og energipakken mærkede man ind imellem en
undertrykt utilfredshed med den anvendte procedure. Og efter afstemningen
blev bladet taget fra munden, omend i diplomatiske vendinger.
Avril Doyle,
der ellers som ordfører havde tilkendegivet sin accept af fremgangsmåden og
den pressede tidsplan valgte at knytte en generel kommentar til processen.
Hun fremførte, at aftaler indgået ved førstebehandling ikke yder retfærdighed
til hverken den parlamentariske procedure eller til indholdet af lovgivningen -
det skal derfor være undtagelsen. Ligeledes betonede hun, at konsultationen
med stats- og regeringschefer ikke bør danne præcedens. Formand for Euro-
pa-Parlamentet Hans-Gert Pöttering kommenterede også Europa-
Parlamentets vidstrakte samarbejdsvilje i denne sag erklærede, at der som
udgangspunkt bør være en normal førstebehandling af sådanne forslag frem-
over.
Med venlig hilsen
Sofie Grønbek Jørgensen,
4/4