PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 3.6.2009

KOM(2009) 257 endelig

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen

INDLEDNING

Lavkonjunkturen har de alvorligste konsekvenser for mennesker: den største

udfordring for EU må i dag være at forhindre udbredt arbejdsløshed, at øge

jobskabelsen og bane vejen for økonomisk fornyelse, bæredygtig genopretning og

vækst. Det kan kun opnås gennem et stærkere samarbejde mellem alle berørte parter,

bedre samordning af politikkerne og gensidig læring, dvs. med en fælles tilgang til

udformning og gennemførelse af de rette politikker og aktioner, nemlig at bevare

bæredygtige job i sunde erhvervsaktiviteter og hjælpe mennesker med at komme i

produktiv beskæftigelse, støtte de mest sårbare og træffe forberedelser til fremtidens

job og færdigheder. De foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe den

nuværende krises sociale og beskæftigelsesmæssige virkninger skal ledsages af

nødvendige strukturreformer, som tager de langfristede udfordringer op, dvs.

globalisering, demografiske ændringer og klimaændringer.

Det blev med EU's Lissabonstrategi understreget, at jobskabelse er afhængig af

aktive beskæftigelsespolitikker, solide makroøkonomiske rammer, investeringer i

kvalifikationer, forskning og infrastruktur, bedre lovgivning og fremme af

iværksætteri og innovation. EU reagerede hurtigt på krisen og udarbejdede en

europæisk økonomisk genopretningsplan, der fremhævede behovet for at imødegå

krisens virkninger for jobsituationen; de første virkninger af planen ser allerede

lovende ud, og de sociale sikkerhedsnet spiller en stabiliserende rolle. De

foranstaltninger til genopretning, medlemsstaterne har truffet, er i vidt omfang i tråd

med EU's langfristede reformmålsætninger (jf. bilag 1).

Der er imidlertid brug for en supplerende indsats, fordi situationen på

arbejdsmarkederne fortsat forværres som følge af den økonomiske nedgang. Siden

Det Europæiske Råds møde i foråret har Kommissionen, medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet arbejdet

for at finde den bedste måde at afbøde krisens virkninger på arbejdspladserne på.

DEN FÆLLES FORPLIGTELSE TIL AT LØFTE BESKÆFTIGELSEN: DE

VIGTIGSTE PRIORITERINGER OG AKTIONER

EU er ikke kun nødt til at gribe ind over for lavkonjunkturen, men skal vende den til

en chance for at skabe en mere produktiv og mere innovativ lavemissionsøkonomi,

hvor arbejdstagerne har flere kvalifikationer, en økonomi med åbne og rummelige

arbejdsmarkeder, der resulterer i et mere lige samfund med større sammenhængskraft

og arbejdspladser, der tager hensyn til alder, ligestilling mellem kønnene og balancen

mellem arbejdsliv og fritid. Det kan ikke være et engangstiltag, men snarere en

kontinuerlig og samlet proces.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De europæiske arbejdsmarkeder vil blive dybt forandret som følge af krisen.

Arbejdstagerne og virksomhederne skal have de nødvendige midler til at tilpasse sig

den ændrede virkelighed, dvs. fastholde gode arbejdspladser, forbedre

kvalifikationerne på alle niveauer, få folk i arbejde igen og fastsætte vilkårene for

skabelse af nye job. "Grønne job" har potentialet til at blive et vigtigt vækstsegment

på fremtidens arbejdsmarkeder i EU: allerede i dag kan over 20 mio. job i EU

betragtes som "grønne" (10 % af den samlede beskæftigelse), og nye oplysninger

viser, at alene antallet af arbejdspladser i den vedvarende energisektor har potentialet

til at blive fordoblet inden 2020

Fleksibilitet og sikkerhed – flexicurity – er stadig den rette vej til at modernisere

arbejdsmarkederne og forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne, øge

konkurrenceevnen og forberede genopretningen; Kommissionen kan kun udtrykke

tilfredshed med, at arbejdsmarkedets parter i EU som led i deres fælles

arbejdsprogram har indgået en aftale om at overvåge gennemførelsen af EU's fælles

principper for flexicurity og drage fælles konklusioner heraf.

I Kommissionens meddelelse "Fremdrift i den europæiske genopretning"

blev der

skitseret en række elementer, der kan hjælpe medlemsstaterne med at udforme og

gennemføre passende og effektive beskæftigelsespolitikker. På grundlag heraf bidrog

Det Europæiske Råd på sit forårsmøde og de tre workshopper om beskæftigelse i

Madrid, Stockholm og Prag til at fastsætte

tre centrale prioriteringer:

opretholdelse

af beskæftigelsen, jobskabelse og fremme af mobiliteten; forbedring af kompetencer

og matchning med arbejdsmarkedets behov; samt øget adgang til beskæftigelse. På

beskæftigelsestopmødet den 7. maj var det derudover muligt at udveksle synspunkter

om disse prioriteringer, og der blev fundet fælles opbakning til 10 aktioner

På grundlag af denne fælles indsats fremsættes der i meddelelsen forslag om en

fælles EU-forpligtelse til at løfte beskæftigelsen, hvor samarbejdet om de tre centrale

prioriteringer styrkes mellem EU, EU's medlemsstater og arbejdsmarkedets parter i

EU, idet der sættes fokus på konkrete tiltag, der understøttes med alle eksisterende

EU-instrumenter, ikke mindst Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske

Fond for Tilpasning til Globaliseringen. Prioriteringerne og tiltagene bør tilpasses de

enkelte medlemsstaters ændrede arbejdsmarked og budgetsituation og bør optimere

EU-tiltagenes merværdi ved at støtte medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters

indsats. Den fælles forpligtelse bør bidrage til den rolle, EU spiller i udformningen af

det internationale samfunds globale indsats for at sikre genopretning og bæredygtig

vækst. På de sociale trepartstopmøder vil Kommissionen, medlemsstaterne og

arbejdsmarkedets parter drøfte, hvordan gennemførelsen skrider frem.

2.1.

OPRETHOLDELSE AF BESKÆFTIGELSEN,

FREMME AF MOBILITETEN

JOBSKABELSE

Ordninger for midlertidigt nedsat arbejdstid har været et effektivt middel til at

opretholde beskæftigelsen i flere medlemsstater, især hvis de har været ledsaget af

økonomisk støtte til at opveje indtægtstab og finansiere efteruddannelse. De er en

Jf. http://ec.europa.eu/energy/renewables/studies/doc/renewables/2009_employ_res_report.pdf

KOM(2009) 114 af 4.3.2009.

Jf. http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=da&eventsId=173&furtherEvents=yes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vigtig del af EU's principper for flexicurity og for de nationale tilgange til flexicurity.

Sådanne ordninger kan betyde, at virksomhederne undgår betragtelige udgifter til

fyring og (gen)ansættelse, at virksomhederne ikke mister specialuddannet

menneskelig kapital, og at arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed samtidig

forbedres. Ordningerne bør være midlertidige og nøje målrettede, må ikke

undergrave arbejdskraftens beskæftigelsesfrekvens og konkurrenceevne, og små og

mellemstore virksomheder og ikke-fastansatte arbejdstagere bør kunne udnytte

sådanne ordninger.

Jobskabelse kræver det rette miljø for iværksætteri, innovation og selvstændig

erhvervsvirksomhed, ligesom der bør fokuseres skarpere på en efterspørgselspolitik.

Tilsvarende kan konkret foregribelse og styring af virksomhedsomlægninger – med

deltagelse af virksomheder, arbejdstagere, arbejdsmarkedets parter og offentlige

myndigheder – forbedre konkurrenceevnen og tilpasningsevnen og sikre

arbejdstagernes videre karriere, samtidig med at regionernes og lokalsamfundenes

økonomiske struktur bevares. Kommissionen udtrykker tilfredshed med, at

arbejdsmarkedets parter i EU har gjort fælles sag vedrørende omlægninger, da dette

kan danne grundlag for en bedre begrundet praksis. Aftaler mellem

arbejdsformidlinger og arbejdsmarkedets parter kunne sikre, at arbejdstagere, der

afskediges, får den nødvendige støtte til at finde ny beskæftigelse, også

efteruddannelse. Medlemsstaterne kan yde statsstøtte til nystartede små

virksomheder i støtteberettigede regioner eller til virksomheder, der oprettes af

kvinder. Eurofound (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og

Arbejdsvilkårene) og Cedefop (Det Europæiske Center for Udvikling af

Erhvervsuddannelse) vil blive bedt om at stille information og ekspertviden til

rådighed om, hvordan ændringer styres, og hvordan man forudsiger behovet for

bestemte kvalifikationer.

Selv midt i den nuværende krise er der mange ubesatte stillinger i EU, fordi

arbejdstagernes kvalifikationer ikke matcher med arbejdsmarkedets behov.

Arbejdstagere, der mister deres job, bør have bedre mulighed for at søge

beskæftigelse i udlandet uden at miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse i deres

bopælsland; denne mulighed findes, men er normalt begrænset til en kort periode på

tre måneder. Mobiliteten er også meget begrænset for øjeblikket, også for lærlinge og

praktikanter, på grund af de meget forskellige forhold i medlemsstaterne og på grund

af borgernes manglende kendskab til mulighederne for mobilitet. De offentlige

arbejdsformidlinger spiller en hovedrolle i denne sammenhæng. Effektiv

gennemførelse af direktivet om udstationering af arbejdstagere kræver et styrket

administrativt samarbejde og udveksling af eksempler på god praksis.

Forslag til prioriterede tiltag

Bedre udnyttelse af ordningerne for midlertidigt nedsat arbejdstid

–

Medlemsstaterne udarbejder med støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF)

effektive ordninger for at bevare den levedygtige beskæftigelse og optimere

virkningerne af ordningerne for midlertidigt nedsat arbejdstid og

efteruddannelse og undgår samtidig negativt afsmittende virkninger (jf. bilag

2).

Bedre foregribelse og forvaltning af omlægninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Kommissionen har udarbejdet en praktisk vejledning vedrørende omlægninger

("Toolkit for restructuring"

); dette kunne danne grundlag for en udveksling af

erfaringer mellem alle berørte parter og føre til udvikling af bedste praksis for

at gøre det lettere at foregribe og styre virksomhedsomlægninger med støtte fra

ESF.

For at gøre det lettere at foretage omlægninger kunne arbejdsmarkedets parter

oprette sektorspecifikke partnerskaber, dvs. der bør med støtte fra ESF lægges

særlige handlingsplaner og indgås byrdefordelingsaftaler med de regionale og

lokale myndigheder. Med støtte fra Kommissionen kunne sådanne

partnerskaber være løsningen for de sektorer, der i hele EU står over for

udfordringer, idet man kunne bruge bilindustrien som eksempel. Tilsvarende

bør arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder så vidt muligt indgå

forud forhandlede aftaler for at hjælpe arbejdstagere, der risikerer at blive

afskediget, med at finde et nyt job ved hjælp af efteruddannelse, coaching og

jobsøgning; ledighed bør være sidste udvej.

–

Nyt skub i jobskabelse

–

Medlemsstaterne bør fremskynde arbejdet med at skabe et iværksættervenligt

miljø, f.eks. ved at gennemføre en bæredygtig sænkning af de ikke-

lønrelaterede arbejdskraftomkostninger, herunder beskatning, investere i

forskning og infrastruktur, mindske de administrative byrder, fremme bedre

lovgivning og tilskynde til oprettelse af små og mellemstore virksomheder.

Medlemsstaterne bør sammen med arbejdsmarkedets parter og med støtte fra

ESF bistå arbejdsløse og unge med at starte egen virksomhed på et bæredygtigt

grundlag, f.eks. ved at stille virksomhedskurser og startkapital til rådighed.

–

Fremme af mobilitet

–

Kommissionen vil iværksætte en omfattende oplysningskampagne om

mulighederne for mobilitet i EU ved at anvende jobannonceportalen

"EURES"

. Kommissionen vil ligeledes oprette en ny "Match and Map"-

onlinetjeneste med et pilottiltag, der forventes klar sidst i 2009, og som skal

indeholde oplysninger om stillinger, lærings- og uddannelsesmuligheder med

det formål at matche en persons kvalifikationer med de ledige job i hele EU.

Medlemsstaterne

opfordres

til

forlænge

retten

til

arbejdsløshedsunderstøttelse til seks måneder for arbejdsløse borgere, der søger

arbejde i en anden medlemsstat.

MATCHNING

MED

–

2.2.

FORBEDRING

KOMPETENCER

ARBEJDSMARKEDETS BEHOV

Fremgangen i EU afhænger af EU's evne til at skabe konkurrencedygtige og

bæredygtige job, der udføres af en højt kvalificeret arbejdsstyrke: en fælles tilgang til

at forbedre kompetencerne på alle niveauer er af afgørende betydning, både for at

Jf. http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=103&langId=da

http://ec.europa.eu/eures/home.jsp?lang=da&langChanged=true

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tackle krisens beskæftigelsesvirkninger på kort sigt og for at bane vejen for en

konkurrencedygtig og vidensbaseret lavemissionsøkonomi.

Uddannelse og erhvervsuddannelse skal have større relevans for arbejdsmarkedets

behov, også i de traditionelle erhverv: De unge har brug for de rette kvalifikationer til

at gribe chancerne for at få et job med det samme og de tværfaglige kvalifikationer til

at tilpasse sig et arbejdsmarked under hastig forandring. Det hæmmer mulighederne

for at få beskæftigelse, at kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet ved

uformel læring, ikke altid anerkendes. Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter

spiller en vigtig rolle i bestemmelsen, erhvervelsen og anerkendelsen af

kvalifikationer, især i de nye vækstsektorer.

For at gribe mulighederne for genopretning og fremme social innovation er det også,

som omhandlet i "Nye kvalifikationer til nye job"-initiativet, vigtigt at kortlægge,

hvilke kvalifikationer der er og bliver behov for nu og i fremtiden. I nogle

medlemsstater er der nedsat sektorspecifikke udvalg for beskæftigelse og

kvalifikationer, som allerede nu forener erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og de

offentlige myndigheder i kortlægningen af fremtidige behov; en række partnerskaber

mellem universiteter og erhvervsliv har til sigte at forbedre fastlæggelsen af

læseplaner, iværksætteri og overførsel af viden. Disse initiativer bør være almindelig

praksis og danne grundlag for uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer.

Behovet for at modernisere uddannelserne og erhvervsuddannelserne er ikke dækket

ind med en grunduddannelse. Det er dokumenteret, at virksomheder, der ikke

efteruddanner deres ansatte, har dobbelt så stor risiko for at måtte lukke som de

andre. Især små og mellemstore virksomheder og innovative virksomheder har ofte

brug for målrettet støtte, da en af deres største udfordringer er at skaffe kvalificeret

arbejdskraft, og da de må kæmpe med større finansielle forhindringer end større

virksomheder. Hvis de offentlige myndigheder, virksomhederne og arbejdsmarkedets

parter gik sammen om en finansieringsmekanisme, ville det bidrage til at fastholde

og øge antallet af arbejdstagere, der tager en efteruddannelse.

Eftersom der opslås færre ledige stillinger i økonomiske nedgangstider, risikerer de

personer, der nu er ved at færdiggøre deres uddannelse, at opleve arbejdsløshed og

perioder uden erhvervsaktivitet, hvilket kan skade deres beskæftigelsesegnethed, selv

efter genopretningen. Uden grundlæggende kvalifikationer – som unge alt for ofte

mangler – er det endnu vanskeligere at finde et job. De unge, der nu prøver at

komme ind på arbejdsmarkedet, har brug for den bedst mulige støtte i form af

jobformidlinger, praktisk oplæring på arbejdspladsen eller adgang til videregående

studier for at erhverve de vigtige kompetencer, der er nødvendige for et vellykket

karriereforløb. Dette kan støttes ved til trods for krisen, men med velgennemtænkte

nationale målsætninger at opretholde og oprette lærepladser i virksomheder og i den

offentlige sektor; flere muligheder for mobilitet under læringsfasen, herunder for

lærlinge, erhvervsuddannelsessøgende og praktikanter med en videregående

uddannelse; samt en beslutsom indsats for at nedbringe både antallet af elever, der

går tidligt ud af skolen, og antallet af unge med utilstrækkelige nøglekompetencer.

EU's program for livslang læring bør også tages i anvendelse for at støtte innovative

tiltag til undersøgelse af, hvordan jobrelevante færdigheder bedre kan indlæres, og

hvordan partnerskaberne mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner kan

forbedres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til prioriterede tiltag

Forbedring af kompetencer, styrkelse af livslang læring

–

Kommissionen vil fremskynde dagsordenen for initiativet "Nye kvalifikationer

for nye job". Den vil fremlægge en analyse af nye kvalifikationsbehov sektor

for sektor, herunder kvalifikationer i en lavemissionsøkonomi. Den vil udgive

en vejledning i efteruddannelse i små og mellemstore virksomheder og

undersøge muligheden for på EU-plan at nedsætte udvalg for sektorspecifikke

kvalifikationer med deltagelse af erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og de

offentlige myndigheder.

Medlemsstaterne bør gøre brug af tilgængelig støtte fra ESF og snarest styrke

deres evne til at foregribe og forudsige de fremtidige behov for kvalifikationer

og til bedre at matche udbud og efterspørgsel af kvalifikationer i de sektorer og

erhvervsgrene, der er hårdest ramt af krisen. Medlemsstaterne bør fortsat

forbedre kvaliteten af og adgangen til uddannelse og erhvervsuddannelse.

Medlemsstaterne bør i samarbejde med arbejdsmarkedets parter videreudvikle

og virkeliggøre nationale rammer for kvalifikationer baseret på resultaterne af

læringen og i sammenhæng med den europæiske referenceramme for

kvalifikationer. Det bør omfatte styrkede ordninger for godkendelse af

kvalifikationer, herunder de kompetencer, der er erhvervet gennem uformel

læring, især i sektorer med store muligheder for stigende beskæftigelse, f.eks.

sundhedssektoren eller sektoren for langvarig pleje.

Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne og inden for de nye

strategiske rammer for uddannelse og erhvervsuddannelse styrke effektiviteten

af livslang læring ved at fremme fleksible lærings- og uddannelsesmuligheder.

EU har for nylig vedtaget, at 15 % af arbejdstagerne bør deltage i livslang

læring, og at det inden 2020 bør være således, at 40 % af de 30-34-årige har en

afsluttet universitetsuddannelse. For at sikre hurtige fremskridt i forbedringen

af arbejdskraftens kompetencer for at opfylde disse benchmarks opfordres

medlemsstaterne til at fastsætte nationale mål inden for de områder, der er

omfattet af EU's benchmarks under hensyntagen til medlemsstaternes

individuelle behov.

–

Hjælp til de unge nu

Medlemsstaterne bør, med støtte fra Kommissionen, ESF og i givet fald

arbejdsmarkedets parter:

–

sikre, at mindst 5 mio. unge EU-borgere kan få en læreplads af høj kvalitet

indtil udgangen af 2010. Virksomhederne bør også stadig tilbyde

praktikantpladser for at øge de studerendes beskæftigelsesegnethed

snarest lægge strategier for nedbringelse af antallet af unge, der forlader skolen

tidligt, og sikre, at flere unge forlader skolen med en gymnasial uddannelse,

eftersom mange lande stadig ligger langt fra EU-målet om maksimalt 10 %

frafaldne elever. Det kan omfatte foranstaltninger til at holde længere fast på de

unge i skolen, hæve minimumsalderen for afsluttet skolegang, yde tilskud til

–

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skolesøgende for at gå i skole samt tilbyde fleksible og alternative

uddannelsesformer i skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner

–

styrke EU-målet vedrørende "et nyt afsæt" for arbejdsløse unge: alle bør

hurtigst muligt tilbydes efteruddannelse eller arbejde, dvs. for 15-19-årige

senest en måned og for 20-24-årige senest to måneder efter, at de er blevet

arbejdsløse; ungdomsorganisationer bør have støtte til at udbyde

efteruddannelse, og der bør ydes hjælp til unge, der forlader skolen tidligt, eller

som opgiver skolegangen.

2.3.

ØGET ADGANG TIL BESKÆFTIGELSE

For at lindre krisens sociale virkninger og forhindre langtidsledighed og inaktivitet er

det væsentligt at fastholde og sende flere personer ud på arbejdsmarkedet, især

kvinder og ældre arbejdstagere og andre grupper, der er udsat for forskelsbehandling.

Den bedste vej væk fra udstødelse er beskæftigelse: det sociale Europa begynder

med et job – alligevel var der selv før krisen alt for mange EU-borgere, som kunne

være i beskæftigelse, og som ikke havde adgang til et job.

EU's fælles principper for aktiv inddragelse danner integrerede rammer for øget

beskæftigelse, bekæmpelse af social udstødelse og støtte til social samhørighed

gennem modernisering af de sociale beskyttelsessystemer: Argumenterne til fordel

for hurtig gennemførelse og overvågning af Kommissionens nye henstilling om aktiv

inddragelse, der er vedtaget af Rådet, er stærkere end nogensinde før. Krisen betyder

også, at der bliver brug for nye former for solidaritet. Systemerne for

minimumsindkomster, som allerede findes i de fleste medlemsstater, kan spille en

vigtig rolle som automatiske stabilisatorer og kan om nødvendigt styrkes for at

bevare købekraften for de personer, der står uden arbejde, især i lande, hvor

arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning eller varighed er mindst.

Det er nødvendigt med en hurtig indsats for at få overgang til andet arbejde til at

betale sig og forbedre adgangen til beskæftigelse: mindskelse af arbejdsgivernes

udgifter til at ansætte folk og udnyttelse af potentialet for jobskabelse, især til gavn

for lavt kvalificerede; reduktion af faktorer, der virker som en hindring for finde

arbejde: forbedring af skatte- og socialsikringssystemerne, for at det kan betale sig at

have et job, herunder mindskelse af skattebyrden for ægtefæller; samt incitamenter til

arbejdsløse til at starte egen virksomhed, f.eks. i form af iværksætterkurser og

mikrokreditter. Lande, der nu står over for en strøm af emigrerede arbejdstagere, der

vender hjem på grund af krisen, bør også gøre det lettere for dem hurtigt at blive

integreret på arbejdsmarkedet. Da kvinder oftere end mænd er i usikre job eller står

uden for arbejdsmarkedet, bør man styrke foranstaltningerne til at sikre ligestilling

mellem kønnene.

For at give de dårligst stillede, herunder legale indvandrere fra tredjelande, en bedre

chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, og for at hjælpe afskedigede

arbejdstagere og arbejdsløse så tidligt som muligt, er der tungtvejende argumenter

for et bedre samarbejde mellem offentlige myndigheder, offentlige og private

arbejdsformidlinger, socialforsorgsmyndighederne, voksenuddannelsestjenesterne,

arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet. Medlemsstaterne og de offentlige

arbejdsformidlinger bør især også forstærke den gensidige læring for at forbedre de

aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet og gennemslagskraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til prioriterede tiltag

Styrkelse af aktiveringstiltag og lettere adgang til beskæftigelse

Medlemsstaterne bør afsætte en betydelig del af deres ESF-ressourcer til at forbedre

de nationale arbejdsformidlingers og de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet

og skabe incitamenter til at oprette virksomhed eller til at nedsætte sig som

selvstændig erhvervsdrivende. Medlemsstaterne bør forstærke indsatsen for aktivt at

gennemføre og overvåge EU's fælles principper for aktiv inddragelse. I tråd med

disse principper og i betragtning af de vide muligheder, som de eksisterende

statsstøtteregler åbner op for, opfordres medlemsstaterne til:

–

at styrke EU-målet vedrørende "et nyt afsæt" for arbejdsløse voksne for at

sikre, at de får tilbudt et nyt job, supplerende efteruddannelse, en læreplads

eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger senest tre måneder efter,

at de har tilmeldt sig den offentlige arbejdsformidling

at hjælpe langtidsledige tilbage i beskæftigelse ved at sænke de ikke-

lønrelaterede

arbejdskraftomkostninger,

f.eks.

ved

fjerne

socialsikringsbidragene ved ansættelse af en langtidsledig i seks måneder og

opkræve et nedsat bidrag i en periode herefter

at fremme beskæftigelsen for sårbare grupper og ældre arbejdstagere gennem

målrettede og beskæftigelsesrelaterede sociale ydelser og incitamenter til at

ansætte folk, også i den sociale økonomi, samtidig med at ordninger for tidlig

pensionering gøres mindre attraktive

at stimulere efterspørgslen og skabe flere job for lavt kvalificeret arbejdskraft,

f.eks. ved at indføre skattelettelser eller andre incitamenter såsom økonomisk

støtte til rengøringshjælp og pleje

at styrke samarbejdet og udvekslingen af erfaringer mellem offentlige og

private arbejdsformidlinger og øge deres kapacitet til at tackle den nye, store

strøm af jobsøgende (med støtte fra Kommissionen).

–

BEDRE UDNYTTELSE AF FÆLLESSKABSMIDLERNE

Den fælles forpligtelse til at løfte beskæftigelsen skal understøttes med alle til

rådighed stående fællesskabsinstrumenter. Gennem ESF støtter medlemsstaterne

allerede mange genopretningsforanstaltninger, der svarer til de centrale prioriteringer

og aktioner, der er omhandlet i denne meddelelse (jf. bilag 3). Siden vedtagelsen af

den europæiske genopretningsplan har EU-institutionerne endvidere vedtaget en

række lovgivningsmæssige ændringer for at styrke ESF's rolle i afbødningen af

krisens virkninger. Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør også udnyttes

fuldt ud for at støtte antikriseindsatsen.

Adgangen til og anvendelsen af ESF er blevet forenklet; forskudsbetalinger fra ESF

til medlemsstaterne er blevet fremskyndet og øget, og der er udbetalt ca.

1,8 mia. EUR. Anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Globaliseringen er også blevet udvidet, og fonden kan nu mobiliseres i fuldt omfang;

alle virksomhedslukninger som følge af krisen, der berører mindst 500 arbejdstagere,

kan nu dækkes; kriterierne for støtteberettigelse er også blevet forenklet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.

MOBILISERING AF ALLE TILGÆNGELIGE MIDLER SOM MODTRÆK

MOD KRISEN

ESF er et fremragende redskab til at investere i mennesker: ca. 9 mio. borgere drager

hvert år direkte fordel af ESF-støtte. Disse muligheder kan udnyttes i endnu højere

grad. Krisens pludselige virkninger kræver hurtig mobilisering af ESF-ressourcer,

der normalt udbetales gradvis over en periode på 9-10 år. Ved at gøre fuldt brug af

det budget, der er til rådighed i de finansielle overslag, vil Kommissionen sikre, at

der alene i 2009-2010 stilles ca. 19 mia. EUR til rådighed for ESF.

Kommissionen vil aktivt støtte medlemsstaterne ved hurtigt at stille disse midler til

rådighed, dog under hensyntagen til Fællesskabets statsstøtteregler

; Kommissionen

vil indføre en hurtig procedure i de tilfælde, hvor der kræves en tilpasning af et ESF-

program, og således forkorte processen til højst en måneds varighed, og vil give de

nationale myndigheder praktisk vejledning. Kommissionen opfordrer ligeledes

medlemsstaterne til at hurtigst muligt at øge deres udgiftsbudget og mindske

flaskehalsene i de nationale finansieringssystemer, således at ESF-betalingerne til de

nationale kontantkonti hurtigt kan formidles videre til støttemodtagerne under ESF-

programmerne. Medlemsstaterne tilskyndes også til at drage fuld fordel af lån fra

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for at øge ESF-tilskuddet til deres pakker

for hurtig genopretning.

Det har afgørende betydning for, hvor vellykkede beskæftigelsesforanstaltningerne

bliver, at arbejdsmarkedets parter inddrages, hvilket illustreres af deres nyttige fælles

anbefalinger til, hvordan ESF kan støtte den økonomiske genopretning. ESF kan

hjælpe:

1,2 mia. EUR øremærkes i ESF til arbejdsmarkedets parter

i regioner,

der sakker bagud, udelukkende med det formål at opbygge kapaciteten og

gennemføre fælles aktioner; arbejdsmarkedets parter bør i samarbejde med

medlemsstaterne gøre fuldt brug af denne facilitet.

For at optimere virkningerne af EU-støtten og den nationale finansieringsstøtte til de

centrale prioriteringer og aktioner, der er omhandlet i nærværende meddelelse, vil

medlemsstaterne, med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, få hjælp til at udarbejde

pakker for hurtig reaktion, hvor ESF-tilskuddene især skal bruges til:

–

at hjælpe arbejdstagere og virksomheder under omlægning,

herunder

efteruddannelsesordninger på den pågældende virksomhed, om nødvendigt

kombineret med incitamenter til at ansætte langtidsledige; incitamenter til at

nedsætte udgifterne til mobilitet til regioner, hvor der findes jobmuligheder

(f.eks. godtgørelse af transportudgifter)

fremme af iværksætteri og selvstændig erhvervsaktivitet,

herunder

oprettelse af nye virksomheder og nedsættelse af udgifterne til lån,

udarbejdelse af bæredygtige forretningsplaner og mentorordninger for nye

virksomheder; mindskelse af bureaukratiet og forenkling af procedurerne for

oprettelse af virksomheder

–

Kommissionen har i dag vedtaget retningslinjer for statsstøtte, der er forenelig med erhvervsuddannelse

og retningslinjer for statsstøtte, der er forenelig med dårligt stillede og handicappede arbejdstagere -

SEK(2009) 719.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

matchning af kvalifikationer med arbejdsmarkedets behov,

herunder

uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet; nye efteruddannelser eller

kurser om iværksætteri og en lavemissionsøkonomi; forskere, der skal fremme

innovation; instrumenter, herunder ikt, til bedre overvågning og foregribelse af

arbejdsmarkedets behov

unge,

herunder oprettelse af flere lærepladser eller studielegater og –lån i

forbindelse med en formel uddannelse; incitamenter til virksomhederne til at

oprette praktikantpladser og lærepladser eller til at ansætte unge; alternative

uddannelsesmuligheder for unge, der forlader skolen tidligt

de mest sårbare grupper,

herunder aktiveringsforanstaltninger og

incitamenter til virksomhederne til at beskæftige dårligt stillede arbejdstagere

eller tilpasse arbejdsvilkårene for at tage hensyn til balancen mellem arbejdsliv

og fritid og til særlige behov (f.eks. for ældre arbejdstagere og handicappede)

offentlige arbejdsformidlinger,

herunder tjenesteydelser til et voksende antal

klienter, dygtiggørelse af arbejdsformidlingens personale og fremme af

samarbejdet med andre berørte parter.

–

3.2.

FREMSKYNDET FINANSIERING FOR AT TACKLE KRISEN

Der indføres

to muligheder for fremskyndet finansiering,

der skal bidrage

væsentligt til medlemsstaternes genopretningsforanstaltninger:



Til støtte for gennemførelsen af pakkerne for hurtig genopretning og mere

generelt investeringerne i forbindelse med samhørighedspolitikken vil

Kommissionen snarest fremsætte forslag til ændring af forordningen om

strukturfondene for at gøre det muligt for medlemsstaterne at vælge

ikke at yde

national samfinansiering i 2009 og 2010.

Uden at fordelingen af midler mellem

medlemsstaterne eller det årlige loft over de finansielle rammer for EU's

betalingsbevillinger derved ændres, vil denne mulighed for forud at afholde

udgifterne under krisens forventede højdepunkt og anvende en EU-

tilbagebetalingssats på 100 % fremskynde gennemførelsen af en række projekter

og samtidig mindske de finansielle problemer, navnlig i medlemsstater, hvor ESF-

samfinansieringen dækker et betragteligt beløb af de samlede

arbejdskraftomkostninger. Kommissionen vil i et partnerskab med

medlemsstaterne omhyggeligt overvåge virkningerne af pakkerne for hurtig

genopretning ved hjælp af de eksisterende ESF-systemer for årlige og strategiske

rapporter.



For at give de arbejdsløse en ny chance og åbne iværksættervejen for nogle af

EU's dårligst stillede grupper, herunder de unge, vil Kommissionen snarest

fremsætte forslag til en ny

EU-mikrofinansfacilitet til fordel for beskæftigelse

med det formål at skabe mikrovirksomheder og udvikle den sociale økonomi. På

det eksisterende budget tildeles der til nye formål 100 mio. EUR, som kunne få en

multiplikatorvirkning på over

500 mio. EUR,

og denne nye facilitet vil i et fælles

initiativ med internationale finansinstitutter, navnlig EIB-gruppen, udvide

omfanget af målrettet finansiel støtte til nye iværksættere i den aktuelle situation,

hvor lånemulighederne er mindsket. Stifterne af mikrovirksomheder vil også få

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte i form af mentorordninger, uddannelse, coaching og kapacitetsopbygning,

ligesom ESF vil yde rentestøtte.

FORBEREDELSER MED HENBLIK PÅ FREMTIDEN

For at komme stærkere ud på den anden side af krisen skal EU udnytte alle

mulighederne i den europæiske sociale markedsøkonomi og følge sin langfristede

reformstrategi for omdannelse af EU til en mere konkurrencedygtig og innovativ

lavemissionsøkonomi med åbne arbejdsmarkeder, der giver et mere rummeligt

samfund med bedre arbejdspladser. Med henblik herpå skal EU investere i borgernes

kompetencer og beskæftigelsesegnethed og sikre, at arbejdsmarkederne er rummelige

og effektive og fast forankret i flexicurityprincipperne.

Den nuværende krises omfang har ingen fortilfælde, og mange arbejdspladser er

nedlagt i de seneste måneder, men der blev skabt mange flere arbejdspladser i

vækstårene, der gik forud. I de sidste 12 år har EU været en drivkraft bag de

fremskridt, der er gjort inden for arbejdsmarkedspolitikken og i

beskæftigelsessituationen, først med den europæiske beskæftigelsesstrategi og senere

inden for rammerne af Lissabonstrategien: Man har kortlagt de fælles udfordringer,

prioriteringerne og den bedste praksis, fastsat fælles ambitiøse mål og iværksat

gensidig læring.

Hovedansvaret for udformning af arbejdsmarkeds- og socialpolitikker vil fortsat

ligge hos medlemsstaterne, og de mange forskellige situationer mellem og i

medlemsstaterne kan kræve en mere differentieret tilgang. De fælles værdier –

åbenhed, solidaritet og muligheder – der understøttes af medlemsstaternes og EU's

forskellige politikker og institutioner såvel som af den omfattende EU-lovgivning,

frembyder reelle fordele og EU-merværdi for EU-borgerne.

Disse værdier bør fortsat danne grundlag for EU's reaktion på krisen; faktisk er EU's

rolle vigtigere end nogensinde før; EU's strategi for beskæftigelsen i årene efter 2010

vil kræve bedre instrumenter, ressourcer og metoder såvel som en klar vision af de

store udfordringer, som vore samfund bliver stillet over for, for at hjælpe EU og EU-

borgerne med at komme stærkere ud af lavkonjunkturen end før.

Politisk samordning som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi, herunder

udarbejdelse af retningslinjer for beskæftigelsen og landespecifikke henstillinger, har

været et vigtigt redskab i forberedelsen af reformerne til fremme af økonomisk vækst

og jobskabelse. I lyset af tidligere erfaringer og de globale, strategiske, teknologiske,

demografiske og miljømæssige udfordringer, skal fremtidens politikker og mål dog

styrkes for yderligere at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og den sociale

lighed.

Kommissionen vil i slutningen af 2009 forelægge forslag om strategien for vækst og

beskæftigelse efter 2010, herunder beskæftigelsesstrategien. Dermed tager

Kommissionen hensyn til den løbende debat blandt EU-institutionerne og alle de

berørte parter om navnlig en række af de hidtil fremhævede tiltag:

–

De tre prioriterede centrale politikker, der er beskrevet i denne meddelelse,

bliver lige så relevante for den kommende europæiske beskæftigelsesstrategi,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

når EU skal bygge bro over kløften mellem en afbødning af krisens virkninger

og forberedelse af genopretningen. Den europæiske beskæftigelsesstrategi bør

bidrage til, at der gennem arbejdsmarkedspolitikkerne skabes vækst og

beskæftigelse, at kvalifikationsniveauet forbedres drastisk, og at

inddragelsespolitikkernes

positive

økonomiske

rolle

beskæftigelseseffektiviteten og den finansielle bæredygtighed udnyttes.

–

I en fornyet EU-strategi for vækst og beskæftigelse bør den europæiske

beskæftigelsesstrategi forenkles og indeholde bedre fokuserede målsætninger

for at sikre større konsekvens.

Det nationale ejerskab bør styrkes, og de nationale parlamenter,

arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter bør i højere grad inddrages i

udarbejdelsen og vedtagelsen af medlemsstaternes reformprogrammer; en mere

målrettet anvendelse af strukturfondene, særlig ESF, bør understøtte

gennemførelsen af beskæftigelsespolitikkerne.

Kommissionens og medlemsstaternes koordinerende rolle får i et samarbejde

med arbejdsmarkedets parter afgørende betydning for fremme af

sammenligninger og benchmarking på tværs af landene.

–

KONKLUSION

Den fælles EU-forpligtelse vedrørende de centrale prioriteringer, der er omhandlet i

denne meddelelse, bør være medvirkende til at tackle EU's udfordringer på

mellemlangt og langt sigt og sikre overensstemmelse mellem disse udfordringer og

genopretningsforanstaltningerne på kort sigt.

Kommissionen opfordrer Det Europæiske Råd til:



at vedtage de tre centrale prioriteringer, der indgår i den fælles EU-forpligtelse til

at løfte beskæftigelsen



at godkende medlemsstaternes, Kommissionens og arbejdsmarkedets parters

proces for gennemførelse af de aktioner, der fremsættes forslag om inden for hver

prioritering, under hensyntagen til den specifikke situation i de enkelte

medlemsstater



at godkende Kommissionens forslag om bedre udnyttelse af fællesskabsmidlerne

som modtræk mod krisen



at opfordre deltagerne i de sociale trepartstopmøder til forud for hvert forårsmøde

i Det Europæiske Råd at drøfte og overvåge de fremskridt, der er gjort for at

fastsætte og gennemføre prioriteringerne og aktionerne i forbindelse med den

fælles forpligtelse



at tage Kommissionens forslag om at overvåge gennemførelsen af den fælles EU-

forpligtelse i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i EU

til efterretning og til på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2010 at aflægge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beretning om de gjorte fremskridt og om betydningen heraf for EU's dagsorden

for beskæftigelsen efter 2010.

Bilag:

1. Medlemsstaternes seneste beskæftigelsesforanstaltninger

2. Fremme af midlertidigt nedsat arbejdstid

3. Bedre udnyttelse af ESF