B36 Forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab.  

 

I forbindelse med Retsudvalgets behandling af forslag til folketingsbeslutning om fremmedadoption for par i registrerede partnerskab har TRACK udarbejdet følgende kommentarer.

 

TRACK mener at

 

• Alle beslutninger vedrørende international adoption nødvendigvis mÃ¥ tage udgangspunkt i allerede eksisterende viden og erfaring om internationalt adopterede.

 

• International forskning peger pÃ¥, at internationalt adopterede er en sÃ¥rbar gruppe sammenlignet med andre grupper i befolkningen.

 

• Gruppen af internationalt adopterede skal behandles separat fra grupper af nationalt adopterede, biologiske børn af homoseksuelle og plejebørn i homoseksuelle familier. Grupperne er ikke sammenlignelige, idet de har fundamentalt forskelligt udgangspunkt.

 

• Problemet om den mangelfulde danske forskning i international adoption skal adresseres, inden der gives adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret partnerskab.

 

 

Eftersom antallet af danske børn, som er godkendt til national adoption, er forsvindende lille, vil størstedelen af de børn, dette forslag får betydning for, være gruppen af internationalt adopterede. TRACK mener, at ændringer i lovgivning som påvirker internationalt adopterede, i højere grad skal ske på baggrund af den viden og erfaring, som på nuværende tidspunkt eksisterer om international adoption. Organisationer af og for internationalt adopterede har et særligt ansvar for at bidrage til videndeling om den gruppe, de har indgående kendskab til.

 

TRACK har aktivt deltaget i den internationale adoptionsdebat både i Danmark og i udlandet, og mener, der er behov for en nuancering af den danske debat. Beslutningsgrundlaget for ændringsforslaget bør hvile på en bredere generel viden om international adoption, ikke enkeltstående tilfælde af homoseksuelle internationale adoptioner og enkeltstående undersøgelser.

 

Danske interesseorganisationer for homoseksuelle har fremstillet sagen som et rettighedsspørgsmål. TRACK mener, at dette er problematisk, idet der tages udgangspunkt i et voksenperspektiv og ikke et barneperspektiv, som specifikt omhandler barnets tarv i forhold til homoseksuelles internationale adoptioner. Vi er i TRACK overbevist om, at de danske politikere har barnets bedste for øje, og ligesom vi ønsker at udtømmende forskningsbaserede undersøgelser af det allerede eksisterende adoptionsprojekt skal danne beslutningsgrundlaget for en eventuel ændring af adoptionsloven.

 

Erfaringer omkring internationalt adopterede:

En lang række undersøgelser viser, at international adoption som praksis måske ikke er så problemfrit som først antaget. Udenlandske registerbaserede undersøgelser af unge og voksne internationalt adopterede viser, at gruppen på en række områder klarer sig markant dårligere end andre grupper i befolkningen[1]. De få danske undersøgelser der hidtil er udarbejdet viser samme tendens.[2]

 

Undersøgelsen Psykisk Trivsel og Psykisk Sygdom fra 2007 [3] viser at der er ’en bekymrende stor andel af adoptivbørn, der oplever psykiske problemer, og der er relativt flere som har kontakt til det psykiatriske behandlingssystem end andre grupper af unge i Danmark.’ Disse adoptivbørn har især hyppigere kontakt til det psykiatriske behandlingssystem pga. personlighedsforstyrrelser, misbrug og selvskadende adfærd, end andre unge i de øvrige etniske grupper har.’

 

Det er dog ikke kun unge internationalt adopterede, som er i hyppigere kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Tendensen er den samme for voksne internationalt adopterede. Det er således påvist, at internationalt adopterede (sammenlignet med andre grupper f.eks. nationalt adopterede, efterkommere af indvandrere, etniske svenskere og biologiske børn af adoptivforældre) er overrepræsenteret, når det drejer sig om over-vægt [4], narkotikamisbrug,[5] alkoholmisbrug, [6] anoreksi [7] og selvmordsforsøg og selvmord.[8] Herudover viser andre undersøgelser, at internationalt adopterede mænd har sværere ved at finde en partner end internationalt adopterede kvinder, [9] og at adopterede kvinder fra Asien i højere grad oplever nedværdigende attituder, som relaterer til fremmed udseende end andre kvinder. [10]

 

Disse statistiske undersøgelser tegner tilsammen et billede af internationalt adopterede som en gruppe, hvis problemstillinger er væsentligt anderledes end for andre grupper af befolkningen. 

 

De danske undersøgelser der hidtil er lavet om internationalt adopterede, har primært været fokuseret på børn eller unge, og der er generel mangel på omfattende registerbaserede undersøgelser af voksne og ældre internationalt adopterede. (Dette er problematisk eftersom størstedelen af de problemer, internationalt adopterede kan opleve, først kommer til udtryk i løbet af teenageårene eller voksenlivet.) TRACK mener, at Danmark har en forpligtelse til at indhente mere viden og erfaring om den gruppe, for hvem lovændringen får størst betydning, inden spørgsmål om hvorvidt poolen af ansøgere skal udvides med forskellige minoritetsgrupper. Den danske forskning på det internationale adoptionsområde er nærmest fraværende. Før der sker en afdækning af international adoptions konsekvenser for den generelle psykiske trivsel hos de internationalt adopterede, mener TRACK, at spørgsmål om ændringer af adoptionsloven bygger på opinion, ikke viden og erfaring.

 

Den svenske undersøgelse

Undersøgelsen fra Sverige, [11] der konkluderer at ’børn med homoseksuelle forældre udvikles på psykologisk og socialt samme niveau, som de børn de sammenlignes med’,

anvendes ofte som primær dokumentation for homoseksuelles evner som forældre. Dette er kritisk, idet resultatet for gruppen af biologiske børn af homoseksuelle overføres på en helt anden gruppe af børn - internationalt adopterede. Disse to grupper har væsentligt forskellige udgangspunkter, der afføder differentierede problemstillinger og differentierede behov. Biologiske børn af homoseksuelle er ikke blevet adskilt fra deres forældre og kan oftest spejle sig i majoriteten af værtsbefolkningen. Dette er ikke tilfældet for internationalt adopterede, som oftest er blevet adskilt fra deres forældre og adopteret interracialt. Det er problematisk at sammenligne grupper, som ikke er sammenlignelige og at anvende et dokumentationsmateriale, hvori undersøgelsessubjekterne ikke er tilfældigt udvalgt på baggrund af befolkningsregistre i dannelsen af ’generelt gyldige konklusioner’. TRACK mener derfor, at der skal være skærpet fokus på at skelne mellem internationalt adopterede og nationalt adopterede, mellem internationalt adopterede og biologiske børn af homoseksuelle samt mellem internationalt adopterede og plejebørn af homoseksuelle.

 

Børns Vilkår anbefaler på baggrund af den snævre svenske undersøgelse, at homoseksuelle får samme rettigheder til (international) adoption og kunstig befrugtning som heteroseksuelle. TRACK finder det imidlertid problematisk at en organisation, der hævder at sikre børns vilkår, kan ignorere de udenlandske (og få danske) undersøgelser, der tydeligt viser, at internationalt adopterede børn er en langt mere sårbar gruppe end andre børn. TRACK sætter spørgsmålstegn ved, om Børns Vilkår som organisation har den fornødne viden og erfaring indenfor international adoption, som kan underbygge en sådan anbefaling. Faktum er, at anbefalinger der bygger sin argumentation på den svenske undersøgelse, bygger på et meget spinkelt videnskabeligt grundlag. Herudover er det generelt kritisabelt at organisationen indtager en rettighedsvinkel og dermed antager et voksenperspektiv, ikke et barneperspektiv.

 

TRACK har vedlagt al referencemateriale som bilag og stiller sig til rådighed for spørgsmål og uddybning.