Kommentar fra borger vedr. forslag til folketingsbeslutning om adgang til at ansøge om fremmedadoption for par i registreret ægteskab.

 

I forbindelse med retsudvalgets behandling af forslaget om fremmedadoption for par i registrerede partnerskab vil jeg tillade mig at fremkomme med følgende kommentarer, idet jeg er imod, at en sådan tilladelse gives.

 

Jeg er selv adoptivmor til 2 ’børn’ på hhv. 37 og 38 år. Jeg syntes dengang, at adoptionsprocessen var en omstændelig og til tider en noget pinlig forespørgsel til vores privatliv (ægteskabeligt, finansielt, helbredsmæssigt etc.) Jeg glemmer dog aldrig svaret fra vores aldeles glimrende sagsbehandler, da jeg gav udtryk for denne omstændelige forespørgsel. Hun sagde: ”Disse børn har tidligt i deres liv oplevet et svigt, der er fatalt, og vi har ikke ’råd’ til at tage fejl én gang til på disse børns vegne – derfor denne omstændelige behandling”.  Disse ord har jeg tænkt over mange gange siden.

 

Nu rejses så spørgsmålet om, hvorvidt registrerede par skal have lov til at blive vurderet med henblik på accept til at adoptere.

 

Jeg mener, at alle mennesker skal gennem en vis del problemer i løbet af opvæksten. Adoptivbørn får de samme problemer plus et ekstra, nemlig identitetsproblemet, som ifølge flere psykologer er et vægtigt problem for mange adopterede. Hvis vi så tillader registrerede par at adoptere, får disse børn yderligere tillagt et ekstra problem, nemlig et forklaringsproblem. Kan vi virkelig tillade os det?

 

Jeg mener nej. Jeg er ikke i tvivl om, at homoseksuelle og lesbiske ville være udmærkede forældre og opdragere, men man glemmer at tænke på barnet. Ingen skal bilde mig ind, at et barn synes det er ’morsomt’ at fortælle i børnehaven eller i skolen, at de derhjemme har to fædre eller to mødre i stedet for en af hver. Det kræver et psykisk meget stærkt barn.

 

Jeg synes at man i hele debatten taler så meget om registrerede pars godkendelse til og ’ret’ til at adoptere, hvorimod ingen synes at tale barnets sag.

 

Derfor henstiller jeg til ja-sigerne om endnu engang at vurdere deres indstilling.

 

 

Hanne Them Nielsen