Indfødsretsudvalget 2008-09, Indfødsretsudvalget 2008-09
B 55 Bilag 14, IFU Alm.del Bilag 69
Offentligt
691874_0001.png
691874_0002.png
691874_0003.png
691874_0004.png
691874_0005.png
691874_0006.png
691874_0007.png
Den 26. maj 2009
Notat om dobbelt statsborgerskabI forbindelse med Folketingets behandling af Forslag til Folketingsbeslutning omændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab (B.87) i maj 2008 fik foreningenDanes Worldwide foretræde for Indfødsretsudvalget for at redegøre for foreningensstøtte til, at Folketinget vedtager en lovgivning, der gør det muligt for danske iudlandet at kunne opnå statsborgerskab i det land, de bor i, uden at skulle fra-skrive sig deres danske statsborgerskab. Danes Worldwide’s notat herom af 20.maj 2008 blev oversendt til Indfødsretsudvalget.Nu, da Integrationsministeriets forudsete Udredning (af 24. april 2009) om dobbeltstatsborgerskab foreligger i forbindelse med afslutningen af Folketingets behandlingaf beslutningsforslag B.55 og B.56, fremsender Danes Worldwide nærværende no-tat for at redegøre for foreningens syn på sagen i lyset af udredningens oplysningerog konklusioner.Vi er i Danes Worldwide klar over, at der fortsat ikke er skabt tilstrækkeligforståelse i partierne for, at der i indeværende Folketingssamling kunne skabes detnødvendige flertal til at ændre den danske lovgivning på dette område. DanesWorldwide ønsker imidlertid med dette notat at fremføre nogle synspunkter, somvil kunne indgå i Integrationsministerens og Folketingets videre behandling afspørgsmålet, når det igen blive taget op i Indfødsretsudvalget.Danes Worldwide finder det positivt, at der omsider foreligger en udredning fraIntegrationsministeren, der redegør for de aspekter, som medlemmerne afIndfødsretsudvalget gang på gang har efterlyst. Omend udredningen undlader attage stilling til, hvorvidt den danske lovgivning skal ændres eller ej, er det førstegang, at der fra Integrationsministerens side foreligger en samlet fremstilling afproblemstillingen. Efter Danes Worldwides opfattelse viser udredningen klart, at dethidtil gældende danske princip i den danske indfødsretslovgivning atdobbeltstatsborgerskab skal begrænses i videst muligt omfang,er forældet og ikkelængere svarer til den verden vi lever i det 21. århundrede. Partierne i Folketingethar nu fået svar på mange af de stillede spørgsmål, og det skulle derfor væremuligt at etablere det fornødne flertal for en ændring af loven.Sammenfattende er det Danes Worldwides vurdering, at er der ikke ses atvære afgørende argumenter imod, at danskere, der opnår et statsbor-gerskab i udlandet, kan fortsætte med at bevare deres danske stats-borgerskab.
1
1. Hvorfor ønsker danskere uden for Danmark at kunne opnå et statsbor-gerskab i deres opholdsland?Danes Worldwide repræsenterer adskillige tusinde danskere i udlandet, som ønskermulighed for, at også Danmark, i lighed med langt de fleste andre vestlige lande,accepterer dobbelt statsborgerskab. Det er karakteristisk for de mange danskere,der i dag drager ud i verden, at de ikke er udvandrere i gammeldags forstand. Idagens globaliserede verdenssamfund er der ofte tale om danske familier, derarbejder for danske virksomheder og institutioner, og som ikke ønsker at brydeforbindelsen til Danmark. Men de vil gerne under opholdet i udlandet kunne deltagefuldt ud i det samfund de lever i. Mange af Danes Worldwides medlemmer i ud-landet rapporterer imidlertid om en række forskellige problemer i deres hverdag,som skyldes, at de ikke har statsborgerskab i opholdslandet.Blandt de fordele, som kan opnås ved at få et statsborgerskab i udlandet, kan næv-nes eksempler på- at de kan eje eller arve fast ejendom i landet,- at de kan deltage i det politiske liv som valgbare politikere eller somvælgere i opholdslandet,- at de kan sidde i bestyrelser, inkl. i deres egen virksomhed,- at de kan få arbejde i offentlige institutioner, skoler og højerelæreanstalter- at de ikke - som udlændinge – skal betale mere for skolegangog universitetsophold end landets egne borgere, og-at de ikke er afskåret fra at deltage på nationale sportshold o.l.Det føles urimeligt i udlandet, at andre landes statsborgere, f. eks. fra Sverige,Finland og England, kan opnå sådanne fordele ved at blive statsborgere i op-holdslandet, uden at skulle afgive deres oprindelige statsborgerskab, mens dan-skerne automatisk ophører med at være danske statsborgere i tilsvarende tilfælde.Det stiller generelt danskerne i en ringere situation.I denne forbindelse skal også nævnes de ulemper, der følger af at opsige sit danskestatsborgerskab. Udover de følelsesmæssige aspekter af dette triste fravalg, følgerder en række praktiske problemer. Det kan især blive sværere at komme ind iDanmark, hvis man ikke længere er dansk, især fra de lande, hvorfra der krævesvisum. Selvom mulighederne for at generhverve sit danske statsborgerskab er tilstede, viser erfaringen, at betingelserne herfor, som til stadighed skærpes, ermedvirkende til, at mange i dag får afslag til atter at blive dansk statsborger.Personer med dobbelt statsborgerskab vil lettere kunne rejse ind og ud af deresrespektive lande. Det opfattes som meget vigtigt for danskere i udlandet, at de kankomme hjem til Danmark uden at skulle søge visum eller anden form forindrejsetilladelse.
2
2. Loyalitet og tilhørsforhold.Grunden til at Danmark fastholder princippet om at begrænse dobbelt stats-borgerskab i videst muligt omfang, skyldes ifølge udredningen (p.3.) den generellepolitiske opfattelse, ”at en person opnår et særligt tilhørsforhold og loyalitet overfor det land, hvor den pågældende er statsborger”. Dette synspunkt er givetvisrigtigt, men udelukker på ingen måde, at man kan opnå et særligt tilhørsforhold tiltolande. Som det fremgår nedenfor, findes der i dag tusinder af danskestatsborgere, både i og uden for Danmark, som også er statsborgere i et andetland. Fælles for disse danskere gælder, at de føler sig knyttet til begge lande. Detpåpeges ofte, at man tilsvarende kan føle sig knyttet til både sin far og sin mor, ogderes respektive familier.Netop accepten af, at mange mennesker føler denne dobbelte loyalitet, har med-ført, at en række lande inden for de senere år generelt har accepteret mulighedenfor dobbelt statsborgerskab. Denne udvikling i en lang række lande - fra modstandtil accept af dobbelt statsborgerskab - er også afspejlet i det forhold, at mensudgangspunktet for Europarådskonventionen fra 1963 var at begrænse tilfælde afdobbelt statsborgerskab, stiller Europarådskonventionen fra 1997 i dag staterne frittil selv at tage stilling hertil.Eksempler på dobbelt loyalitet ser vi hyppigt i Danes Worldwide, hvor flere hun-drede af danske børn og unge hvert år fra udlandet deltager i Foreningens som-merskoler i Danmark at forbedre deres danskkundskaber og fastholde og udbyggederes tilknytning til Danmark. Mange af disse unge er født med dobbelt stats-borgerskab, af forældre med hver deres nationalitet. De vokser op med en dobbeltloyalitet og føler sig knyttet til to forskellige kulturer.Det er værd at bemærke, at børn af forældre med to forskellige nationaliteter, derer født og bor i udlandet (§8-børn, jf. afsnit 3 nedenfor) kan bevare deres danskestatsborgerskab, hvis de opfylder visse betingelser om tilknytning til Danmark, velat mærke uden at skulle afgive nogen form for loyalitetserklæring. Her accepteresdet fra dansk side, at man kan være loyal i relation til to forskellige lande. Ander-ledes med naturaliserede nydanskere, der skal afgive en egentlig erklæring omloyalitet.Mange danske i udlandet (og udlændinge i Danmark) vil fastholde, at der indgår etdobbelt tilhørsforhold i deres identitet, og at de ville føle sig lykkeligere og somhele mennesker, hvis denne dobbelthed kunne blive realiseret gennem opnåelse afdobbelt statsborgerskab.

3. Dobbelte statsborgere i Danmark

Ser vi på, i hvilket omfang der allerede i dag findes danske statsborgere, der ogsåindehaver af et andet lands statsborgerskab, findes de først og fremmest inden forto grupper af danskere: Danske børn og udlændinge, der opnår dansk statsborger-skab.
3
A. Danske børnMed et stadigt voksende internationalt samkvem, er det klart at flere og fleredanskere gifter sig med udlændinge og ofte bosætter sig i udlandet i kortere ellerlængere perioder. Det betyder, at der til trods for den hidtidige generelle danskemodstand mod dobbelt statsborgerskab, fødes flere og flere danske børn, der fåreller kan få dobbelt statsborgerskab. Der er tale om følgende grupper:1. Børn, der er født af danske forældre i et land, hvor barnet som følge af terri-torialprincippet, automatisk bliver statsborger i opholdslandet. Dette gælderf.eks. i USA og Canada, hvor mange danskere får børn, der bliver dobbeltestatsborgere, mens forældrene ikke kan opnå amerikansk eller canadiskstatsborgerskab uden at opgive deres danske statsborgerskab. Mange afDanes Worldwides medlemmer befinder sig i denne vanskelige situation.2. Børn, hvis forældre er hhv. dansk og udenlandsk (se dog pkt 5).3. Udenlandske børn, hvis forælder gifter sig med en dansker.4. Adopterede børn fra udlandet.5. Endelig gælder der en særlig regel (§8 i Indfødsretsloven) for børn født iudlandet. For at bevare deres danske statsborgerskab, skal de inden deresfyldte 22. år sikre og dokumentere, at de har et tilhørsforhold til Danmark.Dette sker ofte ved at deltage i danske sprogkurser el. l. i Danmark i løbetopvæksten. Her spiller Danes Worldwides danskundervisning en vigtig rolle,især Den Danske Sommerskole, som hvert år har stor deltagelse af børn, derønsker at holde forbindelsen til Danmark. Det har været vigtigt for DanesWorldwide at understrege over for de mange §8-børn i udlandet, at der i dis-se tilfælde ikke skalvælgesmellem det danske og det udenlandske stats-borgerskab inden de fylder 22 år, men at de under visse betingelser fortsatkan bevare deres hidtidige dobbelte statsborgerskab.B. Udlændinge i Danmark, der bliver danske statsborgere.Udgangspunktet for udlændinge i Danmark, der opnår dansk statsborgerskab gen-nem naturalisation, er, at de i overensstemmelse med princippet om i videst muligeomfang at undgå dobbelt statsborgerskab, skal afgive deres statsborgerskab i detland de kommer fra. Det fremgår af udredningen, at dette krav ikke stilles tilflygtninge, eller til ansøgere, der har svært ved at blive løst fra deres hidtidigestatsborgerskab. Dermed nås der op på et tal på 40% af de naturaliserede udlæn-dinge (i perioden 2004-08, jf. side 5 i udredningen), der har mulighed for at opnådobbelt statsborgerskab.4. Indvandrere i Danmark og danskere i udlandetFor de mange danske i udlandet, der ikke kan opnå dobbelt statsborgerskab, virkerdet urimeligt, at omkring 40% af de nye danskere kan bevare deres oprindeligestatsborgerskab. Dertil kommer, at det for de fleste af de naturaliserede nye dan-skere (i 2008 i alt 9.244 personer), er den nyerhvervede danske nationalitet, med
4
dansk pas og rettigheder som statsborger i det danske velfærdssamfund, der erhovedsagen. Fastholdelsen af deres oprindelige statsborgerskab i et land, mange erflygtet fra, kommer ofte i anden række.Disse nye danskeres situation er dermed væsensforskellig fra udedanskernes situa-tion, der netop i første række ønsker at bevare deres rettigheder som statsborgerei Danmark, men som den danske lovgivning tager fra dem, hvis de bliver stats-borgere i et andet land.Det kan således konstateres, at der allerede findes mange tusinde danskere meddobbelt statsborgerskab, især inden for gruppen af naturaliserede danskere. Menfor danskere i udlandet, der virkelig har brug for dobbelt statsborgerskab, gives deringen undtagelser ifølge den danske indfødsretslov. Enten er man dansk, eller ogsåer man ikke! Danskere i udlandet behandles dermed strengere end udlændinge iDanmark, hvilket forekommer ganske urimeligt.5. Andre landes lovgivningUdredningen gennemgår retsstillingen i flere andre lande. Det er karakteristisk forudviklingen, at langt de fleste af EU-landene i dag går ind for princippet om dobbeltstatsborgerskab. Relativt nye stater som Estland, Letland og Litauen (og uden forEU, Norge) ønsker fortsat at begrænse muligheden for dobbelt statsborgerskab forderes borgere, mens de øvrige EU-lande, der endnu ikke fuldt ud har accepteretprincippet om dobbelt statsborgerskab (Holland og Tyskland) har en rækkesituationer, som åbner op for dobbelt statsborgerskab. Inden for EU's 27 medlem-slande, er det herudover kun Tjekkiet, Østrig og Danmark, der principielt fastholdermodstanden mod dobbelt statsborgerskab, til trods for at der også her gælder enrække undtagelser.En gennemgang af retsstillingen i andre lande viser også, at man i henseende tildobbelt statsborgerskab kan differentiere på to forskellige måder:For det første har f.eks. Tyskland regler om, at man fra tysk side acceptererdobbelt statsborgerskab, når det drejer sig om borgere fra andre EU-landene ellerfra lande, som Tyskland indgår aftaler med. Dette er en model, som man fra danskside kunne overveje at bruge, idet det typisk er danske statsborgere i andrevestlige lande, især EU-landene, Schweiz, USA, Canada og Australien, der ønskerat integrere sig i deres opholdsland uden at skulle afgive deres danske stats-borgerskab. Dobbelt statsborgerskab accepteres også i de nævnte lande uden forEU.For det andet findes der eksempler på, at et landsegne borgerei udlandet ikkebehøver at miste deres oprindelige statsborgerskab ved erhvervelse af et fremmedstatsborgerskab, mens denne løsning ikke bruges i relation til indvandrere, dernaturaliseres i deres nye opholdsland.6. Problemer ved anvendelse af dobbelt statsborgerskab.Integrationsministeriets udredning gennemgår alle de aspekter omkring dobbeltstasborgerskab, som medlemmerne af Indfødsretsudvalget har anmodet om at få
5
belyst inden man kan tage stilling til en eventuel ændring af den gældendelovgivning.Det drejer sig om følgende aspekterValgret og valgbarhed i flere landeRet til diplomatisk og konsulær bistandBeskæftigelse i det diplomatiske korpsBeskæftigelse inden for andre offentlige hvervVærnepligtSociale ydelserLovkonflikter på det familie- og strafferetlige områdeNational sikkerhed
Det er tankevækkende, at Udredningen i relation til disse forskelligartede problem-stillinger konkluderer ”at de lande, som fuldt ud accepterer dobbelt statsborger-skab, ikke umiddelbart har oplevet væsentlige problemer”. Udredningens gennem-gang af disse spørgsmål viser, at det også skulle være muligt for Danmark at findeløsninger i tilfælde af accept af princippet om dobbelt statsborgerskab.Det anføres undertiden, at åbner man først op for dobbelt statsborgerskab, så vilmuligheden for tre- og firedobbelt statsborgerskab også være til stede. Teoretisk erdette en mulighed, jf. Europarådskonventionen fra 1997, der taler om ”multiplenationality”, og der findes eksempler på, at danske børn, født i udlandet, kan fåmere end to statsborgerskaber. I realiteten kræver de fleste lande imidlertid, atman har boet der en årrække, såfremt man skal kunne bevare eller erhverve lan-dets statsborgerskab. Derved mindskes muligheden betydeligt for, at en personskal kunne opnå mere end to nationaliteter. Under alle omstændigheder vil man iden danske lovgivning kunne fastslå, at man kun kan opnå ét statsborgerskab i etandet land, såfremt man tillige ønsker at bevare sit danske statsborgerskab.7. Demografiske overvejelserEndelig bør også den demografiske udvikling i Danmark og i verden indgå iovervejelserne om dobbelt statsborgerskab for danskere. Det er en kendsgerning,at danskernes procentuelle andel af befolkningen i Danmark er for nedadgående.Det skyldes i første række at der fødes færre danskere pr. kvinde end tidligere.”Den danske stamme er holdt op med at reproducere sig selv”, som det siges.Samtidig hermed er indvandringen til Danmark steget kraftigt gennem de senereår. Antallet af udlændinge og deres efterkommere, som er bosat i Danmark, ersteget fra ca. 150.000 i 1983 til næsten 500.000 i 2008. Dermed udgørindvandrerne og deres efterkommere i dag over 9% af Danmarks samlede befolk-ning på ca. 5,5 millioner mennesker. Af disse udlændinge opnår en stor del danskstatsborgerskab i løbet af nogle år. Som det fremgår af oversigten på side 6 iIntegrationsministeriets Udredning, er det gennemsnitlige antal udlændinge ogderes børn, som har fået tildelt dansk statsborgerskab i perioden 2004-2008 på ca.7.000 personer om året. Siden 1979 har Folketinget ved lov givet i alt mere end200.000 udlændinge dansk indfødsret. (Som omtalt får ca. 40% heraf mulighed forat bevare deres hidtidige statsborgerskab).
6
Det er her, at den danske lovgivning virker inkonsekvent. Mens antallet af nydan-ske statsborgere er i stigning, risikerer man, at antallet af danske statsborgere iudlandet er faldende, i det omfang de søger statsborgerskab dér, hvor de bor.Medlemmer af Danes Worldwide i udlandet peger på det urimelige i, at Danmark”smider sine egne ud” af landet, samtidig med at vi åbner op for nye statsborgereudefra. Dermed opstår et ganske unødvendigt ”Dane drain”, hvis vi ønsker atbevare ”den danske stamme”. Også disse forhold taler for, at danske i udlandetskal kunne bevare deres danske statsborgerskab ved opnåelse af et fremmedstatsborgerskab. Således som det er tilfældet i langt de fleste andre vestlige lande.
--- 000 ---Sammenfattende finder Danes Worldwide, at Integrationsministeriet og Indføds-retsudvalget bør arbejde videre med problematikken omkring dobbelt statsborger-skab og forlade det forældede princip om ”i videst muligt omfang at begrænse dob-belt statsborgerskab”. Målet må være, at Danmark - i lighed med de fleste andrevestlige lande accepterer princippet om dobbelt statsborgerskab og ændre lov-givningen således, at danskere i udlandet, der ønsker at opnå et andet statsbor-gerskab, ikke bliver tvunget til at afgive deres danske statsborgerskab.
København, den 26. maj 2009
------------------------Christopher Bo BramsenFormand for bestyrelsenDanes Worldwide
------------------------------Jens Witthøfft NielsenGeneralsekretærDanes Worldwide
7