(FOU B-24-Spørgsmål 9)

 

 

18. november 2008

Spørgsmål nr. 9:

Der ønskes en konkretisering af de tiltag, der skulle iværksættes i forhold til narkotikaøkonomien. Kan det indbefatte logistisk støtte til afghanske myndigheders afbrænding af valmuemarker?

Svar:

Narkotikabekæmpelse er et afghansk ansvar. Hvis afghanerne vælger at afbrænde marker, vil det være en del af en samlet indsats, hvor der kan rekvireres logistisk støtte fra ISAF. Som det fremgår af mit brev til Folketingets Forsvarsudvalg af 13. oktober 2008, skal det understreges, at der ikke er tale om, at ISAF skal afbrænde marker og afgrøder.