Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008
KOM (2007) 0604
Offentligt
1447615_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 17.10.2007
KOM(2007) 604 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Ødelæggende fiskerimetoder i det åbne hav og beskyttelse af sårbare
dybhavsøkosystemer
{SEK(2007) 1314}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Ødelæggende fiskerimetoder i det åbne hav og beskyttelse af sårbare
dybhavsøkosystemer
1.
1.1.
I
NDLEDNING
Omfang og sammenhæng
Menneskets ødelæggelse af sårbare marine habitater i det åbne hav er en af vor tids
"skjulte" miljøkatastrofer. Selv om disse økosystemer ikke er særligt veludforskede –
mange er endnu ikke lokaliseret og identificeret – er de skader, som især anvendelsen
af visse fiskerimetoder kan forøve på dem, stadig mere veldokumenterede.
Tilgængelig videnskabelig dokumentation tyder desuden på, at biodiversiteten i de
dybe have ikke er jævnt fordelt, men i stedet koncentreret i og omkring spredt
beliggende områder på havbunden, såsom undersøiske bjerge, koralrev og
hydrotermiske væld. Det drejer sig her om områder med intens biodiversitet omgivet
af udstrakte områder, der for det meste kan karakteriseres som havbundsørken. Netop
af denne grund er der tendens til, at sådanne økosystemer tiltrækker mange rovdyr,
heriblandt fisk, og disse tiltrækker sig uundgåeligt hovedparten af opmærksomheden
fra det kommercielle fiskeris og andre menneskeskabte aktiviteters side (biologiske
undersøgelser, dybhavsturisme). Sådanne aktiviteter er uden tvivl forbundet med stor
nytte, men de værdier, der samtidig går tabt - ikke kun på det biologiske, men også
på det økonomiske plan - er uvurderlige. Det er velkendt, at denne bestandige
ødelæggelse af sårbare marine habitater i det åbne hav bringer det globale mål om
"en væsentlig reduktion af tabsraten for biodiversitet inden 2010", der blev vedtaget
på verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling, i fare.
Den 8. december 2006 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling resolution
61/105 om bæredygtigt fiskeri. I denne resolution anmodede FN indtrængende alle
stater og organisationer med territorial myndighed over dybe have om at regulere
fiskeriet på sårbare marine økosystemer med henblik på at beskytte dem mod skade.
Europa-Kommissionen spillede en ledende rolle ved vedtagelsen af denne resolution,
og lige så snart den var vedtaget, bekendtgjorde Kommissionen, at den inden for kort
tid ville foreslå en strategi, der kunne omsætte resolutionen til handling.
1.2.
De nuværende forvaltningsmekanismer
Når det gælder kystområder, er det kyststaterne, der er bemyndiget til at træffe
foranstaltninger til beskyttelse af sårbare økosystemer mod virkningerne af
bundfiskeri. Mange kyststater har allerede taget initiativer med dette formål for øje,
herunder Den Europæiske Union og dens medlemsstater. De regionale
havkonventioner oppebærer i internationale farvande og andre steder, hvor de findes,
det generelle ansvar for beskyttelsen af havmiljøet, mens de regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer ("RFFO'erne") vedtager foranstaltninger til
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bevarelse og forvaltning af de levende ressourcer i det åbne hav og regulerer fiskeriet
på de sårbare økosystemer. Selv om der har været kritik af de regionale
fiskeriforvaltningsorganisationers procedurer, og deres effektivitet er blevet draget i
tvivl, har de en enkelt uvurderlig fordel i forhold til andre ordninger: de har den
havretlige autoritet, der er nødvendig for at kunne træffe konkrete og bindende
foranstaltninger og bakke disse op med overvågnings- og håndhævelsessystemer.
Den Europæiske Union er derfor en overbevist - men ikke ukritisk - tilhænger af
RFFO'erne, og den bestræber sig på at gøre deres indflydelse stærkere. Faktisk er de
fleste områdebaserede foranstaltninger til beskyttelse af dybhavsøkosystemer, som er
vedtaget af RFFO'er, baseret på forslag fremlagt af EU.
Den omstændighed, at der fortsat findes åbne havområder, der ikke er underlagt
regulerende myndigheder, er imidlertid ensbetydende med, at der er en svaghed i det
internationale havforvaltningssystem. Dette indbyder til fortsættelse og muligvis
intensivering af det ødelæggende fiskeri, især i betragtning af faren for en
forskydning af fiskeriindsatsen, når de ødelæggende fiskerimetoder er blevet forbudt
andre steder. I FN-resolution 61/105 opfordrer FN udtrykkeligt de enkelte stater til at
fremskynde oprettelsen af RFFO'er for disse områder og til at gennemføre
midlertidige foranstaltninger med hensyn til deres egne fiskefartøjer med henblik på
beskyttelse af sårbare økosystemer. EU agter således at gå foran både med hensyn til
oprettelse af RFFO'er for alle de områder, der for tiden ikke er regulerede, og hvor
EU's fiskefartøjer færdes (først og fremmest i det sydvestlige Atlanterhav), og med
hensyn til omgående vedtagelse af midlertidige geografiske restriktioner til
beskyttelse af marin biodiversitet i disse områder, indtil sådanne regulerende
myndigheder er etableret. I tillægget findes et kort, der illustrerer den nuværende
status for verdenshavene med hensyn til dækning af RFFO'er.
1.3.
Mål og udfordringer
I denne meddelelse gennemgås og analyseres de principper, der for nylig er
udkrystalliseret i den internationale debat om ødelæggende fiskerimetoder i det åbne
hav. I meddelelsen beskrives også problemerne i forbindelse med den nuværende
situation, og der skitseres en ambitiøs handleplan, der tager hensyn til multilaterale
og regionale aspekter samt aspekter vedrørende de åbne have med henblik på at
indfri EU's internationale forpligtelser.
2.
Ø
DELÆGGENDE FISKERI I DET ÅBNE HAV
-
UDSATTE DYBHAVSØKOSYSTEMER
På verdenstopmødet i Johannesburg i 2002 betegnede det internationale samfund
"udryddelsen af ødelæggende fiskerimetoder"
som et vigtigt krav i en seriøs strategi
for bæredygtig udvikling.
Johannesburg-erklæringen sætter problemet vedrørende ødelæggende fiskerimetoder
ind i en global sammenhæng og gør det til en fælles udfordring for alle verdens
nationer. Fiskeri bør ikke længere være et isoleret spørgsmål, men være en del af en
bredere forståelse af verdenshavenes bæredygtighed. Kommissionen har formelt
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447615_0004.png
vedtaget denne holistiske tilgang med sine seneste forslag til en integreret
havpolitik
1
.
Den globale karakter af de udfordringer, vi står over for, fremgår klart, når det
gælder det åbne hav. De grundlæggende principper for friheder og rettigheder på
åbent hav, således som de er fastsat i FN's havretskonvention (UNCLOS), kræver, at
der internationalt vedtages foranstaltninger til bevarelse af levende marine ressourcer
i havområder, der ligger uden for national jurisdiktion.
Opmærksomheden om det åbne hav er også med til at rette fokus mod de unikke
marine økosystemer på dybt vand, eftersom størstedelen af farvandene uden for
national jurisdiktion, er dybe farvande. Andre fiskerimetoder, som betragtes som
ødelæggende, herunder anvendelse af sprængstof eller cyanid, er i princippet
begrænset til lavvandede kystområder, og de er allerede forbudt i EU.
Vi mangler stadig at lære meget om dybhavsøkosystemer, og en række særlige
forskningstiltag er da også undervejs, ikke mindst i EU-regi
2
. I dag ved man nok om
biodiversitet til at kunne betegne visse dybhavsøkosystemer som områder med intens
biodiversitet. Vi ved også, at disse økosystemer er ekstremt sårbare på grund af de
lave vækstrater, der kendetegner livet i de dybe farvande. Denne sårbarhed er særligt
udtalt for organismer, der udgør en strukturel støtte for habitaterne, såsom
koldtvandskoraller, strukturdannende svampe og de samfund af hvirvelløse dyr, der
lever omkring hydrotermiske væld. Som det fremgår af stadig flere videnskabelige
undersøgelser, kan anvendelsen af bundredskaber være yderst skadelig for disse
økosystemers integritet. De observerede og potentielle kilder til ødelæggelse
omfatter bundtrawl, skrabere, bundsatte hildingsgarn, bundliner, tejner og fælder.
Virkningerne kan let forværres i kombination med ikke fiskerirelaterede aktiviteter
såsom undersøgelser efter olie og gas, udlægning af undersøiske kabler eller
dumping af affald. Faktuelle skader er dokumenteret på koralrev i det nordøstlige
Atlanterhav, det vestlige Atlanterhav, Det Tasmanske Hav og andre farvande. Når
sådanne rev er ødelagt, tager det meget lang tid, før de er gendannet, hvis de
overhovedet gendannes. Sådanne undersøgelser leverer overbevisende
dokumentation for problemets alvor og det påtrængende behov for målrettede
beskyttelsesforanstaltninger.
3.
D
E INTERNATIONALE REAKTIONER OG
EU'
S ROLLE
Allerede i 2004 opfordrede FN's Generalforsamling i resolution 59/25 udtrykkeligt til
omgående foranstaltninger til bekæmpelse af ødelæggende fiskerimetoder i det åbne
hav, og Generalforsamlingen forpligtede sig til i 2006 at undersøge, hvilke
foranstaltninger der var truffet af de pågældende stater og RFFO'erne som svar på
denne opfordring. EU har bidraget betragteligt til denne undersøgelse – bl.a. ved sin
rapport
3
fra april 2006 om foranstaltninger, EU har truffet som svar på FN's
1
2
3
Meddelelse fra Kommissionen "En integreret havpolitik for EU", KOM(2007) 575 af 10. oktober 2007.
Bl.a. projekterne HERMES (http://www.eu-hermes.net) og OASIS (http://www1.uni-
hamburg.de/OASIS/), der finansieres under EU's 6. rammeprogram for forskning, eller det arbejde, der
udføres i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) http://www.ices.dk.
http://ec.europa.eu/fisheries/publications/factsheets/legal_texts/ec_report59-25paras66to69final.pdf.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfordring, såvel inden for det internationale samarbejde som med hensyn til
europæiske farvande.
Efter denne gennemgang vedtog Generalforsamlingen den 8. december 2006
resolution 61/105. Par. 80-95 indeholder vejledning til stater og RFFO'er med hensyn
til de elementer, der er vigtige at tage hensyn til, når der vedtages foranstaltninger til
bekæmpelse af ødelæggende fiskerimetoder, som truer sårbare marine økosystemer.
Det arbejde, der udføres inden for rammerne af FN's konvention om biologisk
mangfoldighed, bør i denne sammenhæng også fremhæves. Allerede i 2004
anerkendte parterne i konventionen om økonomisk mangfoldighed i sine CoP-
beslutninger VII/5 og VIII/21 den alvorlige trussel mod biodiversiteten i havområder,
der er uden for national jurisdiktion, og de understregede behovet for hurtig handling
med henblik på at tage udfordringen fra disse trusler op, især hvad angår områder
med undersøiske bjerge, hydrotermiske væld og koldtvandskoraller. Desuden er der
på regionale havkonferencer opnået enighed om at opføre sådanne dybhavshabitater
på en liste med henblik på hensigtsmæssige foranstaltninger til deres beskyttelse
inden for havkonferencernes kompetenceområder.
Endelig har FN's Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) også arbejdet på
udviklingen af tekniske retningslinjer for dybhavsfiskeri inden for rammerne af
adfærdskodekset for et ansvarligt fiskeri. I dette øjemed blev der i marts 2007
vedtaget en detaljeret arbejdsplan.
I alle disse organisationer har EU spillet en ledende rolle, herunder tilvejebragt
konstruktivt input til en meget kompleks og til tider kontroversiel debat. Dette er,
som det bør være. EU spiller en aktiv rolle, når det gælder fiskeri på størstedelen af
verdenshavene. Dette vidtrækkende engagement placerer et særligt ansvar hos EU,
både når det gælder om befordre fremskridtene i den internationale proces, og når det
gælder om at gå foran med et godt eksempel ved hjælp af den disciplin, EU pålægger
sine egne internationale fiskerflåder. EU har også brugt sin indflydelse til fordel for
et godt formål. Den nuværende internationale konsensus afspejler den balancerede
indfaldsvinkel, Kommissionen har slået til lyd for. Denne indfaldsvinkel er baseret
på målrettede foranstaltninger i alle farvande, uanset deres retlige status (inden for
eller uden for national jurisdiktion), men uden at ramme fiskere, hvis aktiviteter på
havet påviseligt er miljømæssigt forsvarlige.
FN-resolution 61/105 bygger på disse forskellige internationale initiativer og udgør
derfor et udmærket grundlag for det internationale samarbejde. Det faktum, at
anbefalingerne heri til trods for de vanskelige forhandlinger kunne give anledning til
enighed, er bemærkelsesværdigt. Visse foranstaltninger, som EU havde været
fortaler for, såsom en omgående fastfrysning af det nuværende bundfiskeris
"fodspor" (dvs. dets arealmæssige udstrækning), blev ikke vedtaget. Den enighed,
der er opnået, har stor betydning og vil medføre radikale forandringer i den måde,
bundfiskeri forvaltes på, herunder især den praktiske anvendelse af
forsigtighedsprincippet.
Den vigtigste udfordring er nu at gennemføre disse foranstaltninger i praksis.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
G
ENERALFORSAMLINGENS ANBEFALINGER
:
EN BALANCERET
,
EFFEKTIV TILGANG
Resolution 61/105 opfordrer RFFO'er og stater til at
"vedtage og gennemføre
foranstaltninger i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, økosystemiske
indfaldsvinkler og international ret (…) så snart som muligt"
i overensstemmelse
med de centrale elementer, der kan udgøre et strengt forvaltningssystem for
bundfiskeri i det åbne hav. FN's Generalforsamling opfordrer til, at disse
foranstaltninger vedtages og gennemføres senest den 31. december 2008 (den
31. december 2007 for midlertidige foranstaltningers vedkommende, jf. afsnit 5.3).
Resolutionens fulde tekst kan downloades på følgende internetadresse:
http://www.un.org/Depts/los/general_assembly/general_assembly_resolutions.htm.
I dette afsnit analyseres disse elementer med henblik på at fastlægge, hvilke skridt
der bør tages med henblik på den praktiske gennemførelse.
4.1.
Forudgående vurdering af fiskeriets indvirkning: en radikal fornyelse af
fiskeriforvaltningen
Kravet om gennemførelse af miljøkonsekvensanalyser forud for bevilling af
tilladelser til individuelle fiskeriaktiviteter er FN's Generalforsamlings første krav, og
det udgør tillige grundpillen i Generalforsamlingens anbefalinger.
Dette er en
radikal fornyelse af principperne for fiskeriforvaltning.
Til forskel fra andre
ressourceudnyttelsesaktiviteter på havene, hvor det er praksis at kræve forudgående
miljøkonsekvensanalyser (f.eks. til opførelse af olie- eller gasboreplatforme),
vurderes virkningerne af fiskeri på marine habitater normalt efterfølgende, hvis en
sådan vurdering overhovedet foretages. Generalforsamlingens anbefalinger vil derfor
hjælpe, når det gælder om at bringe forvaltningen af bundfiskeri ved sårbare
økosystemer op på det miljømæssige stade, der er kendetegnende for andre
aktiviteter på havet.
I praksis vil fiskere være forpligtet til at forelægge detaljerede planer for det fiskeri,
de har til hensigt at foretage. På dette grundlag vil myndighederne fra flagstaterne
være forpligtet til at undersøge det arealmæssige omfang af de planlagte aktiviteter
og i lyset af den tilgængelige videnskabelige rådgivning og de foreliggende data
vurdere de kendte og sandsynlige risici for sårbare marine økosystemer.
4.2.
Identificering af sårbare marine økosystemer ved forbedret forskning og
dataindsamling
Hvis de pågældende myndigheder skal kunne udarbejde fyldestgørende
konsekvensanalyser, må de forbedre den viden og de analyser, de har adgang til.
Identificeringen af sårbare marine økosystemer kræver ikke kun lokalisering af dem,
men også forbedret viden om deres sammensætning, økologiske karakteristik og
dynamikken i de heraf følgende miljømæssige begrænsninger og dermed deres
reaktion på forskellige påvirkninger. Der bør især ofres særlige bestræbelser på
udvikling af modelleringsteknikker til brug ved beregning af dybhavskorallers og
andre følsomme marine økosystemers beliggenhed.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En anden vigtig forudsætning i anbefalingerne er, at nye fiskeriformer og
forsøgsfiskeri skal reguleres således, at de inddrager relevant forskning og
dataindsamling for dermed at bidrage til identificeringsbestræbelserne.
4.3.
Lukning af følsomme områder for bundfiskeri
Endelig fremgår det klart af Generalforsamlingens anbefalinger, at det vigtigste
redskab til beskyttelse af sårbare marine økosystemer er vedtagelsen af geografisk
baserede lukkede områder eller særlige forvaltningsområder. Sådanne lukninger kan
vedtages og håndhæves ved kollektiv beslutning fra staternes side inden for
rammerne af en RFFO. RFFO'er med kompetence til at regulere bundfiskeri (se
bilag) har i de seneste år markant øget deres bestræbelser på at gennemføre
lukninger. De vil være forpligtet til at gennemføre en grundig gennemgang af
effektiviteten af disse foranstaltninger og til at overveje, om de til dato vedtagne
foranstaltninger er tilstrækkelige i antal og omfang til at nå de opstillede mål.
Løsningen af denne opgave er også vigtig for fiskerne, idet det vil bidrage til
udryddelsen af den usikkerhed, der hersker om sikre fiskepladser. Ved at gøre
beskyttelsen af habitater mod ødelæggende fiskerimetoder til en del af en sund
fiskeriforvaltning vil RFFO'erne bygge på deres traditionelle ansvarsområder og
dermed ajourføre deres normer til de nuværende forventninger i samfundet. Dette er
en udvikling, EU går helhjertet ind for og vil gøre alt for at fremme.
Med hensyn til havområder uden for national jurisdiktion, som p.t. ikke er reguleret
af en RFFO, og i mangel på en kollektiv international myndighed, som kan træffe
afgørelse om lukning, påhviler det i henhold til artikel 117 i De Forenede Nationers
havretskonvention (UNCLOS) de enkelte stater at anvende arealbaserede
restriktioner for fartøjer, som fører deres flag, ved at gøre overholdelse af
restriktionerne til en betingelse for fiskeritilladelsers gyldighed. I betragtning af
mangelen på specifikke mekanismer til kontrol af overholdelsen (såsom dem, der
anvendes inden for RFFO'erne) har Generalforsamlingen opfordret FAO til at sikre
gennemsigtigheden af foranstaltninger vedtaget af flagstaterne ved at føre en
omfattende database over sårbare marine økosystemers beliggenhed. Staterne vil
således kunne drage nytte af denne information om økosystemers beliggenhed, som
de kan dele med andre flagstater i et givet område, og de vil kunne udføre gensidige
vurderinger af deres dispositioner med henblik på begrænsning af deres respektive
flåder.
5.
5.1.
I
MPLEMENTERING AF
G
ENERALFORSAMLINGENS ANBEFALINGER
EU skal fortsat stimulere den internationale debat
– I løbet af de næste to år vil landenes politiske vilje og evne blive målt og vejet,
idet deres respons på FN's opfordring til handling vil blive nøje vurderet ved
evalueringsprocessen i 2009. EU må bruge sin indflydelse som global aktør inden
for fiskeriet for at sikre en nøjagtig og fordomsfri gennemgang, der kan leve op til
de forventninger, borgerne med rette har.
– For at sikre en støt, kontinuerlig proces som svar på opfordringerne fra FN's
Generalforsamling vil gennemsigtighed og gensidig evaluering af de
foranstaltninger, landene og RFFO'erne har truffet, spille en afgørende rolle. FN's
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447615_0008.png
Generalforsamling har understreget vigtigheden af disse aspekter og af den rolle,
FAO bør spille ved udarbejdelsen af tekniske retningslinjer og indsamling og
distribution af information. EU må støtte og fremme disse processer,
indledningsvis ved at sikre, at der i tilstrækkeligt omfang er adgang til oplysninger
om EU's egne initiativer og foranstaltninger.
– EU må fortsætte sin støtte og sine aktive bidrag til arbejdet inden for
konventionen om den biologiske mangfoldighed og inden for regionale
havkonventioner vedrørende oprettelse af beskyttede områder i farvande uden for
national jurisdiktion.
Foranstaltninger:
– Forelægge en rapport i begyndelsen af 2009 for FN's generalsekretariat om EU's
syn på de fremskridt, der er gjort med hensyn til bekæmpelse af ødelæggende
fiskerimetoder og forslag til yderligere forbedringer. Forberedelserne hertil
omfatter en indkaldelse af synspunkter fra interessenter og civilsamfundet.
– Bistå FAO i bestræbelserne på at indsamle og udbrede information om
foranstaltninger truffet af stater, oprettelse af databaser om beskyttede områder
eller lukninger og udvikling af tekniske retningslinjer for dybhavsfiskeri.
– Støtte det arbejde, der gøres inden for konventionen om den biologiske
mangfoldighed og de regionale havkonferencer, for at identificere økologisk og
biologisk signifikante marine habitater i det åbne hav og på dybt vand, der bør
beskyttes.
– Indlede konsultationer og tiltag med de tilsvarende FN-organer til fremme af en
grundig gennemgang i 2009.
5.2.
Implementering i RFFO-regi
De fleste af de områdebaserede beskyttelsesforanstaltninger for økosystemer, som
RFFO'erne til dato har vedtaget, har været baseret på forslag fra EU. Denne proaktive
indsats bør fortsætte. Imidlertid opfordrer FN's Generalforsamling udtrykkeligt det
internationale samfund til at gå videre i sine bestræbelser end denne bestemte type
foranstaltninger. RFFO'erne bør overveje at udvikle ordninger, der kan lette
inddragelsen af miljøkonsekvensanalyser i deres reguleringssystemer. De bør
intensivere deres fælles bestræbelser inden for videnskabelig forskning med henblik
på gradvis etablering af et pålideligt grundlag for arealforvaltning. Nyt fiskeri eller
forsøgsfiskeri skal være underlagt strenge regler med strenge krav til forskning,
dataindsamling og tilsyn. De fremskridt, der er nået i 2009, bør bedømmes ud fra, i
hvilket omfang RFFO'ernes tilgang til forvaltningen af miljørisici i deres
kompetencedistrikter omfatter de principper og mål, som FN's Generalforsamling har
identificeret som en integrerende del af et tilfredsstillende reguleringssystem. EU bør
spille en central rolle ved gennemførelsen af disse forandringer.
Det er vigtigt at understrege, at medlemmerne af en RFFO kan vælge at anvende
strengere regler over for deres egne fartøjer og operatører, hvis de ønsker dette. EU
bør bestræbe sig på at sikre, at RFFO'ernes foranstaltninger opnår en højere grad af
beskyttelse og effektivitet, når det gælder om at forhindre ødelæggende fiskeri. EU
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447615_0009.png
bør imidlertid forbeholde sig retten til selv at vedtage strengere regler, hvis det
finder, at RFFO'ernes foranstaltninger ikke er vidtgående nok i denne henseende.
Foranstaltninger:
Nedennævnte foranstaltninger bør blive en integrerende del af en fast EU-politik i de
kommende år, som vil blive underkastet en første gennemgang i 2009.
– Implementere en konsistent dagsorden i alle RFFO'er, som EU deltager i, med
henblik på at sikre implementeringen af en økosystemisk tilgang til
fiskeriforvaltning. Nøgleelementerne vil i denne forbindelse være a) styrkelse af
mekanismer for tilvejebringelse af videnskabelig rådgivning, således at de
omfatter alle miljøhensyn og specifikke beskyttelsesforanstaltninger for
økosystemer og b) indførelse af miljøkonsekvensanalyser i forvaltningen af
bundfiskeri.
– Fremme færdiggørelsen af procedurer til gennemgang af RFFO'ernes resultater og
identifikation af sårbare marine økosystemer i hvert enkelt reguleringsområde
med henblik på beskyttelse af disse.
5.3.
Foreløbige tiltag
I de seneste år er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til at opnå global
dækning af verdenshavene med hensyn til RFFO'er med kompetence til at regulere
bundfiskeri. Disse fremskridt er kendetegnet ved oprettelsen af Organisationen for
Fiskeriet i Det Sydøstlige Atlanterhav (SEAFO), som allerede opererer i dette
område, vedtagelsen af Fiskeriaftalen for Det Sydlige Indiske Ocean (SIOFA) og den
igangværende proces for oprettelse af nye RFFO'er i det sydlige og det nordlige
Stillehav.
I betragtning af de omfattende retlige procedurer, der er nødvendige, før
internationale aftaler kan træde i kraft, bør staterne ikke tøve med varetagelsen af de
opgaver, der påhviler dem, og de bør derfor blive enige om et foreløbigt samarbejde
med henblik på bevarelse og forvaltning af de relevante områder. EU er gået stærkt
ind for dette koncept, som nu har Generalforsamlingens fulde støtte.
De midlertidige foranstaltninger, der for nylig (april 2007) blev vedtaget inden for
rammerne af forhandlingerne om en RFFO for det sydlige Stillehav, viser hvor nemt
konceptet kan udmøntes i praksis. Disse foranstaltninger blev vedtaget af deltagerne
under fuld hensyntagen til og accept af Generalforsamlingens anbefalinger. EU må
nu fortsætte og bidrage aktivt til udviklingen af de midlertidige tiltag i Det Indiske
Ocean. EU må derefter engagere sig med hensyn til gennemførelsen i EU-retten af de
foranstaltninger, der er opnået enighed om i disse fora, uanset deres frivillige
karakter. Parallelt hermed må EU aktivt fremme fuldførelsen af de nødvendige
formelle procedurer, således at disse organisationer kan blive operationelle så hurtigt
som muligt.
Foranstaltninger:
– Gennemførelse i EU-retten af de midlertidige foranstaltninger vedtaget for det
sydlige Stillehav ved udgangen af 2007.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447615_0010.png
– Forhandlinger om de midlertidige foranstaltninger for Det Sydlige Indiske Ocean,
mens der ventes på SIOFA-aftalens (fiskeriaftalen for Det Sydlige Indiske Ocean)
ikrafttræden ved udgangen af 2007 eller begyndelsen af 2008. Indgåelse af aftalen
i 2008. Skridt til fremme af deltagelsen og fremskyndelse af dette instruments
ikrafttrædelse.
– Fornyelse af sonderinger over for potentielt interesserede tredjelande med henblik
på regionale initiativer i områder, hvor der endnu ikke er etableret RFFO'er.
5.4.
5.4.1.
Europæiske fartøjer, der udøver bundfiskeri i det åbne hav på steder, der ikke
reguleres af en RFFO
Problem
De EU-flåder, der fisker efter dybhavsbestande i det åbne hav, fisker hovedsagelig i
det nordøstlige Atlanterhav, og nogle af deres operationer strækker sig længere sydpå
til det østlige centrale Atlanterhav. Dette fiskeri er underlagt EU's forvaltning af
dybhavsbestande, som indebærer fastsættelse af samlede tilladte fangstmængder,
restriktioner for fiskeriindsatsen, tekniske foranstaltninger og særlige kontrol- og
håndhævelsesbestemmelser
4
. Dette fiskeri er således underlagt en udstrakt
regulering, og effektiviteten af forvaltningsordningen underkastes for tiden en
gennemgang
5
. Med hensyn til miljøbelastning henhører dette fiskeri under
forskellige EU-foranstaltninger, især vedrørende gennemførelse af lukninger af visse
områder og andre tekniske restriktioner vedtaget af NEAFC (Kommissionen for
Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav).
Uden for disse områder er EU-flådernes aktivitet med hensyn til dybhavsarter i det
åbne hav begrænset, og den finder sted på områder, hvor der findes en kompetent
RFFO (SEAFO og CCAMLR).
Imidlertid tæller EU-flåden også et betragteligt antal bundtrawlere, der opererer i det
sydvestlige Atlanterhav. Den langvarige strid mellem Det Forenede Kongerige og
Argentina om Falklands-/Malvinas-øerne har umuliggjort en aftale om oprettelse af
en regional forvaltningsordning for fælles fiskebestande i dette område, og det er
ikke sandsynligt, at disse vanskeligheder i nær fremtid vil kunne ryddes af vejen.
Der er især fare for de dybhavskoraller og strukturdannende svampe, som kan
forekomme ved de ydre kanter af kontinentalskrænten, hvor EU-fartøjer, som
opererer i dette område anvender deres bundredskaber. Som bemærket i afsnit 1.2 er
dette et område, hvor de internationale forvaltningssystemer er svage, og derfor
kræves der strenge foranstaltninger fra flagstaternes side til bekæmpelse af disse
risici, mens der ventes på etableringen af en RFFO eller en anden relevant ordning.
EU må derfor reagere på FN's opfordringer ved at vedtage foranstaltninger for sine
flåder.
4
5
Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 af 16. december 2002 om særlige adgangskrav og dertil knyttede
betingelser for fiskeri efter dybhavsbestande, EFT L 351 af 28.12.2002.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Gennemgang af forvaltningen af
dybhavsfiskebestande, KOM(2007) 30.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447615_0011.png
5.4.2.
Forslag til politik
EU må sørge for, at Unionens bevarings- og forvaltningssystem, som er oprettet
under den fælles fiskeripolitik, bringes til at omfatte alle fiskeriaktiviteter udøvet af
EU-fartøjer i det åbne hav, der ikke reguleres af en RFFO, eller hvor en RFFO ikke
har truffet afgørelse om relevante forvaltningstiltag. I dette øjemed fremlægger
Kommissionen et forslag til Rådets forordning, som over for disse fartøjer
gennemfører de principper, FN's Generalforsamling har fremsat, ved at bygge på
generelle krav, der hidrører fra den fælles fiskeripolitik, og etablere passende
bestemmelser vedrørende tilladelse, tilsyn og overvågning.
Forordningen vil især konsekvent gennemføre Generalforsamlingens anbefalinger
vedrørende de altafgørende forudgående miljøkonsekvensanalyser som betingelse for
udstedelse af fiskeritilladelser. Forordningen vil også etablere supplerende krav
vedrørende især overvågning af og tilsyn med fiskeriet. Dette indebærer efter
Kommissionens mening observatører om bord og strenge bestemmelser om
fartøjsovervågning. Desuden bør der fastsættes en 1 000 m dybdegrænse for fiskeri
med bundredskaber for derved at etablere et beskyttet område
6
baseret på
forsigtighedsprincippet. Generalforsamlingens anbefalinger indeholder ikke sådanne
betingelser, men Kommissionen finder, at de er nødvendige med henblik på at sikre,
at EU-foranstaltningerne på dette område kan tilvejebringe effektiv beskyttelse for
sårbare økosystemer, hvis præcise beliggenhed endnu ikke er fastslået.
Foranstaltninger:
– Snarlig vedtagelse - senest december 2008 - af Rådets forordning til
gennemførelse af Generalforsamlingens anbefalinger vedrørende EU-fartøjer, der
opererer på åbent hav i områder, der ikke er reguleret af RFFO'er. Forslaget til
denne forordning vil blive fremlagt af Kommissionen samtidig med vedtagelsen
af denne meddelelse.
6.
K
ONKLUSION
: D
E KOMMENDE UDFORDRINGER
FN's Generalforsamling vil i 2009 gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn
til at løse problemet med ødelæggende fiskerimetoder som svar på
Generalforsamlingens opfordring til foranstaltninger i resolution 61/105. EU bør
fastsætte et lignende mål for sig selv ved på samme tidspunkt at se på, om den politik
og de specifikke aktioner, der nævnes i denne meddelelse, har været effektive. Det i
afsnit 5.4.2 nævnte forslag til Rådets forordning bør i dette øjemed indeholde en
revisionsklausul. Kommissionen vil derfor i 2009 evaluere resultaterne af disse
foranstaltninger, rapportere om resultaterne heraf til Rådet, Europa-Parlamentet, de
berørte parter og civilsamfundet samt fremsætte forslag til at fremme denne politik i
lyset af disse resultater og de synspunkter, der er fremsat af de forskellige aktører,
der er involveret i revisionsprocessen.
6
Jf. anbefaling GFCM/29/2005/1 (fra General Fisheries Council for the Mediterranean) om forvaltning
af visse typer fiskeri efter demersale arter og dybhavsarter.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Flotte hensigtserklæringer vil ikke stoppe ødelæggelsen af sårbare og enestående
dybhavsøkosystemer. De betragtninger, der gøres rede for i denne meddelelse, er
ment som en indledning til et beslutsomt politisk fremstød fra EU's side. I 2009 vil
EU få mulighed for og have pligt til over for det internationale samfund at
demonstrere, at det kan følge sit engagement til dørs og indtage en ægte lederrolle,
når det gælder om at få tilendebragt ødelæggende fiskeri. Dette kan kun gøres ved
konkret handling, såvel med hensyn til vore egne farvande som det åbne hav.
Kommissionen opfordrer derfor Rådet og Europa-Parlamentet til at støtte de politiske
anbefalinger og specifikke foranstaltninger, som er fremlagt i denne meddelelse.
Desuden opfordrer Kommissionen EU-institutionerne og de berørte parter til at
tilslutte sig Kommissionens bestræbelser for at overvinde denne udfordring.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447615_0013.png
Tillæg
Havområder, der er omfattet af RFFO'er med kompetence til at regulere bundfiskeri
Kortet ovenfor viser begrænsningerne for de forskellige RFFO'ers regulering, her
anført på de statistiske områder, FAO anvender til indsamling af statistiske
fiskerioplysninger.
– NAFO:
Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav
– NEAFC: Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav
– WECAFC:
(rådgivende)
Kommissionen for Fiskeriet i det Vestlige Centrale Atlanterhav
– CECAF: Komitéen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlanterhav
– CCAMLR:
i Antarktis
Kommissionen for Bevarelse af de Marine Levende Ressourcer
– SEAFO: Organisationen for Fiskeriet i det Sydøstlige Atlanterhav
– SIOFA:
Fiskeriaftalen for det Sydlige Indiske Ocean
DA
13
DA