Til       Europaudvalget og
Det Energipolitiske Udvalg
29. september 2008
En god klimapakke i EU er en
forudsætning for
en god klimaaftale i København
Kære udvalgsmedlemmer,
Tirsdag d. 30. september behandler folketingets europaudvalg EU’s klima- og energipakke. Der er tale om en sag, som har afgørende betyning for de globale klimaforhandlinger. EU’s troværdighed og mulighed for at udvise globalt lederskab i forhandlingerne er på spil.
WWF opfordrer til, at der strammes op på den danske forhandlingslinie, så vi bidrager til at trække resten af EU’s medlemslande i retning af en ambitiøs klimapolitik.
Pakken skal efter vores opfattelse gøre det muligt at holde den globale temperaturstigning under EU’s egen smertegrænse på 2 graders temperaturstigning ift. det førindustrielle niveau. Det betyder:
- EU skal yde sit bidrag til, at de rige lande kan reducere udledningerne af drivhusgasser med 25-40% i 2020 (ift. 1990-niveauet), som anført i det scenarie fra FN’s klimapanel (IPCC), EU hidtil har sluttet op om. Debatten i Folketinget d. 27. maj viste, at der ogsÃ¥ i Danmark er meget bred tilslutning til dette. Â
- EU’s reduktioner skal i helt overvejende grad ske på hjemmebane. Ifølge IPCC-scenariet skal ikke alene de rige lande gøre en indsats frem mod 2020. De store u-lande skal også sætte kraftigt ind på at få deres udvikling til at tage en retning, som er mindre baseret på fossile brændsler. I de globale klimaforhandlinger er en forudsætning for at få de store u-lande til at forstærke indsatsen, at de rige lande rent faktisk viser, at de tager klimaproblemet alvorligt, og at det kan løses.
- EU skal indrette sig, så man kan bidrage med betydelige finansielle midler til det globale klimasamarbejde, herunder de fattigste landes tilpasning til de klimaændringer der ikke kan undgås, globalt samarbejde om udvikling og spredning af klimavenlige teknologier samt bekæmpelse af skovrydning.
WWF ser et behov for at stramme op på den danske forhandlingslinie på disse punkter:
1. Danmark bør utvetydigt støtte op
om Det Europæiske Råds dobbelbeslutning fra marts 2007. Det indebærer, at der bør
sker en automatisk opjustering af EU’s reduktionsmål fra de 20%, som pakken
er baseret på, til 30% i 2020 i tilfælde af en international aftale.
En række lande er fremme med forslag, som vil gøre det vanskeligt at opjustere
EU’s reduktionsmål i tilfælde af en international aftale. Danmark ønsker eksempelvis,
at der anvendes en anden fordelingsnøgle for reduktionerne i de
ikke-kvotebelagte sektorer og medvirker på den måde til at skabe tvivl om
opjusteringen.
2. Danmark arbejder i dag for at øge
mulighederne for, at EU’s medlemsstater kan betale sig fra at reducere deres
udslip. Danmark bør gøre det stik modsatte - søge at begrænse mulighederne
for kreditkøb i udlandet.
Den fleksibilitet, der allerede ligger i Kommissionens forslag, vil betyde, at omkring
60% af EU-landenes reduktionsforpligtelse fra de ikke-kvotebelagte sektorer kan
klares ved køb af kreditter. Det er et uacceptablet højt niveau, og det er
svært at forestille sig, at store u-lande for alvor vil lægge sig i selen for
at begrænse deres udslip af drivhusgasser, hvis vi ikke selv gør mere.
Danmark har imidlertid sammen med Østrig og Irland stillet forslag om at øge kreditadgangen for lande, der frem mod 2020 skal reducere mere end gennemsnittet i EU. For Danmarks vedkommende betyder forslaget, at vores loft for kreditkøb i de ikke-kvotebelagte sektorer vil hæves betragteligt - fra 3% til 5,5% af udledningerne i 2005 hvert år.
På EU-plan vil forslaget indbære, at kreditadgangen øges med 25% - fra 705 mio. ton til 881 mio. ton (se bilag 1). De tre landes forslag hører til blandt de mest vidtgående, når det gælder udvanding af EU-Kommissiones i forvejen slappe forslag. Forslaget bør droppes.
3. Danmark bør arbejde for - og ikke
imod – at provenuet fra auktionering af kvoter øremærkes til klimaformål.
Hvis Kommissionens forslag til ændringer af kvotehandelssystemet realiseres,
vil det føre til store indtægter for den danske stat. Der forventes 4-5 mia.
kr. i 2020. EU-Kommissionens forslag indebærer, at 20% af provenuet øremærkes
til klimaformål.
Danmark er imidlertid principiel modstander af øremærkning og overvejer at indgå i et blokerende mindretal i ministerrådet.
Danmark bør indtage
den stik modsatte holdning. WWF og Dansk industri har i et høringssvar opfordret
til, at 100% af provenuet øremærkes til klimaformål fx til udvikling af ny
teknologi, omstilling af energiforsyningen og energibesparelser.
Det er i sidste ende virksomheder og forbrugere, der kommer til at betale for
kvoterne, og de kan med god ret forvente, at provenuet anvendes aktivt til at
sætte ind overfor den globale opvarmning.
4. Også når det gælder virksomhedernes
adgang til at købe kreditter og dermed undlade at reducere egne udslip, er
Danmark på det forkerte hold: Vi ønsker at øge i stedet for at begrænse
kreditmulighederne.
Kommissionen vurderer, at dens forslag i sig selv vil give energiselskaber og andre
virksomheder, som er underlagt kvotehandelssystemet, mulighed for at købe sig
fra 1/3 af deres reduktionsforpligtelser. Danmark ønsker i et ikke nærmere oplyst
omfang at øge denne kreditmulighed.
I stedet er der brug for at begrænse muligheden for kreditkøb, idet det vil
presse virksomhederne til at søge og udvikle nye løsninger, som kan reducere
deres eget udslip. Klimaproblemet klares ikke alene ved anvendelse af kendt
teknologi. En reel begrænsning på virksomhedernes udslip vil være et effektivt
redskab til at stimulere udviklingen af ny klimavenlig teknologi.
5. For at undgå et pres for bygning
af nye kulkraftværker bør Danmark arbejde for at gøre krav om CO2-lagring
og opsamling obligatorisk.
EU-Kommissionens forslag om regler for CO2-lagring undlader at stille krav om,
at nye værker rent faktisk bruger denne teknologi. Danmark støtter desværre
denne holdning, der vil skabe et incitament til at skynde sig at bygge nye
kulkraftværker, inden kravet kommer.
Danmark burde i stedet arbejde for, at der indføres en teknologi-neutral grænseværdi
for udledningen af CO2 pr. produceret kilowatt-time. En grænseværdi på 350
g/kWh vil ikke forhindre, at der bygges af nye kraftværker, men hindre, at der
bygges nye kulkraftværker uden anvendelse af teknologi til opsamling og lagring
af CO2.
Det er WWF’s opfattelse, at den hidtidige danske forhandlingslinie på disse afgørende punkter trækker forhandlingerne om EU’s klima- og energipakke i den forkerte retning. EU’s mulighed for at udvise det globale lederskab, som er så vigtigt i de internationale klimaforhandlinger, begrænses. Derfor bør Danmark ændre kurs.
Med venlig hilsen
Gitte Seeberg, WWF Verdensnaturfonden.