Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0040 Bilag 2
Offentligt
534731_0001.png
Fødevarestyrelsen
[email protected]
og
[email protected]
6. marts 2008
Camilla Udsen
Dok. 57587/ms
Fødevarestyrelsen har den 22. februar 2008 sendt forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om fødevareinformation i høring.
Forbrugerrådet har følgende kommentarer.
Forbrugerrådet har i høringssvaret valgt at bruge betegnelsen ernæringsmærkning
som oversættelse af nutrition labelling, når der er tale om hele den
ernæringsrelaterede mærkning og betegnelsen næringsdeklaration, når der refereres
til næringsdeklarationen i tabelform.
Den obligatoriske ernæringsmærkning på forsiden af pakken skal for at
undgå vildledning altid baseres på indholdet pr. 100 g/100 ml og ikke
udregnes som procent af det daglige behov
Forbrugerrådet mener, at det er positivt, at EU-Kommissionen med forslaget
indfører krav om obligatorisk ernæringsmærkning på forsiden af pakningerne.
Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr 100 g/100 ml, da dette
giver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette er bl.a.
understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer under
Nordisk Ministerråd (resultater bl.a. i rapporten TemaNord 2004:508). En
angivelse af indholdet pr. portion med tilhørende sammenligning med det daglige
behov er meget usikre størrelser, som efter Forbrugerrådets mening i mange
tilfælde vil vildlede forbrugeren. Se endvidere nedenfor under GDA.
Næringsdeklarationen i tabelform med angivelse af næringsstoffer pr.
100g/100 ml skal være obligatorisk
Fundamentet i ernæringsmærkningen er næringsdeklarationen, som vi kender den i
dag, altså i tabelform, hvor indholdet af næringsstoffer angives pr. 100 g el. 100
ml. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgørende, at Danmark arbejder for at
bevare den hidtidige danske position om, at næringsdeklarationer i tabelform skal
1/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
være obligatoriske. Kun obligatorisk mærkning giver forbrugeren en reel mulighed
for at sammenligne produkter.
Den obligatoriske næringsdeklaration skal være den lange version
Forbrugerrådet mener, at fødevarerne skal forsynes med en obligatorisk og
standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer altid angives
pr. 100 g/100 ml. Følgende næringsstoffer skal som minimum omfattes: energi,
fedt, heraf mættet fedt, protein, kulhydrat, heraf sukkerarter, kostfibre, salt.
Næringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alle energigivende
næringsstoffer omfattes. Informationerne er til den interesserede forbruger, eller
den der har særlige behov (fx diabetes). En hjørnesten i denne deklaration er
angivelsen af indhold pr. 100 g/100 ml, som er eneste mulighed for en reel
sammenligning af produkter. Til gengæld indeholder deklarationen ingen vurdering
af, om fødevaren er sund eller usund.
Guideline Daily Amount (GDA) er en meget usikker størrelse og derfor
vildledende
EU-Kommissionen har valgt at foreslå, at ernæringsmærkningen på forsiden af
pakken kan angives pr. portion og sættes op mod det anbefalede daglige behov,
svarende til industriens mærkningsordning Guideline Daily Amount (GDA).
Forbrugerrådet mener, at dette er problematisk, idet GDA i mange tilfælde kan
være vildledende, da tallene er meget usikre og kan variere op til flere hundrede
procent. Dette skyldes, at de bygger på to værdier, der varierer meget fra person til
person, nemlig portionsstørrelse og dagligt behov/maksimalt dagligt indtag.
Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere på
referenceværdierne og portionsstørrelserne, så man undgår vildledning, fordi der
dertil er for stor forskel på personer, portioner og produkter. Derfor kan GDA efter
Forbrugerrådets mening ikke udgøre en meningsfuld og vejledende ernærings-
mærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan.
Referenceindtag varierer fra person til person
De referenceindtag, som der er angivet i Bilag XI, del B er problematiske set ud fra
en ernæringssynsvinkel, idet det anbefalede indtag varierer fra person til person.
Der er et særligt problem i relation til sukker og i relation til børn, se nedenfor.
2/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Referenceindtaget for sukker udgør et uløseligt problem
For sukker er det vejledende daglige indtag i Bilag XI, del B sat til 90 gram
sukkerarter pr. dag. De nordiske næringsanbefalinger giver ikke nogen
anbefalinger for total sukkerarter, hvorimod anbefalingerne for tilsat sukker siger
max. 55 gram om dagen for kvinder og max. 30-65 gram for børn, afhængig af
alderen. Dette udgør et særligt stort problem i relation til produkter, der kun
indeholder tilsat sukker, da det dermed vil være stærkt vildledende at relatere
indholdet af tilsat sukker til et referenceindtag af totalt sukker. Dette betyder, at en
mere realistisk GDA for sukker er langt højere end den, der er angivet på
pakningerne.
Der er et særligt problem i relation til børn
Der er et særligt problem i relation til børn, da de har andre behov for
næringsstoffer end den voksne. De virkelige GDA’er for børn er derfor højere end
dem, der er angivet på pakningerne. Dette mener Forbrugerrådet er problematisk i
en tid, hvor forekomsten af overvægt og fedme hos børn er stigende og hvor 3 ud
af 4 af danske børn indtager mere sukker end anbefalet (Danskernes Kostvaner
2000-2002).
GDA er ikke anvendeligt som forbrugerredskab
Forbrugerrådet mener generelt ikke, at GDA er anvendeligt som redskab til
forbrugerne til at vurdere næringsværdien og vælge fødevarer. Ud over den store
usikkerhed skyldes dette, at mærkningen ikke indeholder en
vurdering
af, om
indholdet af fedt, sukker osv. er højt, medium eller lavt, fx ved en farvekode
(trafiklys). Desuden er det urealistisk, at forbrugeren kan bruge tallene til at
opsummere, hvad de spiser i løbet af en dag. GDA’s uanvendelighed som
forbrugerredskab er understøttet af forbrugerundersøgelser fra den engelske
forbrugerorganisation Which? og den hollandske forbrugerorganisation
Consumentenbond. GDA er efter Forbrugerrådets opfattelse ikke videnskabeligt
funderet.
Der er brug for et simplificeret mærkningssystem til forsiden af fødevarerne
Et simplificeret mærkningssystem i form af et ernæringsmærke skal placeres på
varens forside, og være et troværdigt og simpelt redskab i indkøbssituationen.
Mærket skal hjælpe forbrugeren til at vurdere, om varen er sund eller usund.
Ernæringsmærket kan ikke stå alene. Det skal udelukkende være et supplement til -
og ikke en erstatning for – næringsdeklarationen i tabelform.
3/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der indføres et obligatorisk
europæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket.
Forbrugerrådet mener endvidere, at forskellige forslag til simplificerede
mærkningssystemer bør testes grundigt ved forbrugerundersøgelser, herunder test
af forbrugernes ernæringsmæssige opfattelse af konkrete produkter ved brug af
forskellige mærkningssystemer. Dette er helt afgørende for at sikre, at
simplificerede mærkningssystemer vejleder og ikke vildleder.
De generelle vildledningsbestemmelser må ikke svækkes
Forbrugerrådet er bekymret for, om formuleringen i Artikel 7 om, at
”Fødevareinformationen må ikke være af sådan en art, at den
på afgørende vis
vildleder”
kan betyde en svækkelse af de generelle bestemmelser om, at
præsentationen af fødevarer ikke må være egnet til at vildlede. Forbrugerrådet
mener, at det er helt afgørende at bevare de eksisterende vildledningsbestemmelser.
Generelt
Forbrugerrådet håber, at der bliver lejlighed til at drøfte indholdet af forordningen
undervejs og dermed få mulighed for at drøfte flere specifikke elementer.
Med venlig hilsen
Mette Boye
Afdelingschef
Camilla Udsen
Fødevarepolitisk medarbejder
4/4