Retsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0128 Bilag 1
Offentligt
564843_0001.png
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Procesretskontoret
2008-748/21-0336
JKA40595
GRUNDNOTAT
vedrørende Kommissionens grønbog om effektiv fuldbyrdelse af
domme i Den Europæiske Union: Adgangen til oplysninger om
skyldnerens aktiver (KOM (2008) 128 endelig af 6. marts 2008)
Resumé
Formålet med grønbogen er at starte en bred høring om, hvordan ad-
gangen til oplysninger om skyldneres aktiver kan forbedres i forbindelse
med grænseoverskridende inddrivelse af gæld i EU. I grønbogen peger
Kommissionen på forskellige foranstaltninger, der vil kunne lette fuld-
byrdelsesmyndighedernes muligheder for at få adgang til oplysninger om
en skyldners finansielle situation. Kommissionen stiller en række
spørgsmål (i alt 10) om behovet for initiativer på området og hensigts-
mæssigheden af de mulige foranstaltninger. Der er høringsfrist for be-
mærkninger til grønbogen den 30. september 2008. Fra regeringens side
vil man udtale sig om de spørgsmål, som grønbogen giver anledning til,
når en høring hos relevante myndigheder og organisationer er afsluttet.
1. Baggrund
Danmark har den 11. april 2008 modtaget Kommissionens grønbog om
effektiv fuldbyrdelse af domme i Den Europæiske Union: Adgangen til
oplysninger om skyldnerens aktiver.
I grønbogens indledende afsnit anfører Kommissionen, at den allerede i
en meddelelse fra 1998 om en mere effektiv opnåelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser i Den Europæiske Union pegede på nogle vanskeligheder,
der opstår i forbindelse med grænseoverskridende inddrivelse af gæld. I
programmet fra 2001 for gensidig anerkendelse blev Kommissionen op-
fordret af Rådet til at forbedre mulighederne for, at fordringshavere kan
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skaffe sig de nødvendige oplysninger om en skyldners finansielle situati-
on med henblik på grænseoverskridende inddrivelse af gæld. Efterføl-
gende (i 2004) blev der på Kommissionens initiativ foretaget en undersø-
gelse af mulighederne for at forbedre fuldbyrdelsen af retsafgørelser i
Den Europæiske Union, hvor der blev peget på en række foranstaltninger
til forbedring af fuldbyrdelsen.
Formålet med den udsendte grønbog om adgang til oplysninger om
skyldnerens aktiver er at indlede en bred høring af interesserede parter
om, hvordan adgangen til oplysninger om skyldneres aktiver i forbindel-
se med grænseoverskridende inddrivelse af gæld i EU kan forbedres. I
grønbogen redegøres for en række problemer, som Kommissionen ser
ved de nuværende muligheder for at skaffe oplysninger om en skyldner
med henblik på grænseoverskridende gældsinddrivelse. Kommissionen
peger på forskellige foranstaltninger, som vil kunne forbedre mulighe-
derne for at få adgang til oplysninger om en skyldners finansielle situati-
on. Der er høringsfrist for bemærkninger til grønbogen den 30. september
2008.
Det bemærkes, at et eventuelt senere forslag til EU-regler på dette områ-
de må forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, således
at Danmark i medfør af forbeholdet vedrørende retlige og indre anlig-
gender i givet fald ikke vil deltage i en kommende vedtagelse af sådanne
regler, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2. Grønbogens indhold
2.1.
Kommissionen anfører indledningsvis, at det første trin i en fuldbyr-
delsessag ofte er at finde skyldnerens adresse og oplysninger om skyld-
nerens økonomiske forhold. Ved en sammenligning af medlemsstaternes
ordninger for at fremskaffe sådanne oplysninger har Kommissionen kon-
stateret, at der benyttes to forskellige metoder i medlemsstaterne: Skyld-
neren kan være forpligtet til at afgive en erklæring om hele sin formue
ved en domstol eller anden myndighed, og/eller de nødvendige oplysnin-
ger om skyldneren kan indhentes på egen hånd af fuldbyrdelsesmyndig-
heden fra offentlige eller private registre.
Kommissionen anfører endvidere, at den grænseoverskridende inddrivel-
se af gæld i dag hæmmes af forskellene i de nationale retssystemer og af
kreditorernes utilstrækkelige kendskab til oplysningsstrukturerne i de an-
dre medlemsstater. Det forhold, at de grundlæggende strukturer i med-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lemsstaternes retssystemer ligner hinanden, vil imidlertid efter Kommis-
sionens opfattelse kunne danne grundlag for en tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning.
På denne baggrund rejser Kommissionen indledningsvis et spørgsmål
om, hvorvidt der er behov for foranstaltninger på EU-plan til forbedring
af adgangen til oplysninger om skyldnerens aktiver (spørgsmål 1).
3.2.
Kommissionen peger i grønbogens afsnit II på en række foranstalt-
ninger, der ville kunne forbedre kreditorernes muligheder for at få ad-
gang til oplysninger om en skyldners finansielle situation.
Kommissionen peger for det første på, at der kunne udarbejdes
en hånd-
bog
om medlemsstaternes fuldbyrdelseslovgivning og relevant praksis.
Håndbogen kunne endvidere indeholde oplysninger om alle de kilder,
hvor der kan indhentes oplysninger om en skyldners aktiver, kontakt-
adresser på de personer, der har adgang til de pågældende oplysninger,
hvis adgangen hertil er begrænset, angivelse af omkostningerne ved at
indhente oplysninger og andre relevante informationer. En sådan hånd-
bog kunne gøres tilgængelig på webstedet for Det Europæiske Retlige
Netværk på det civil- og handelsretlige område.
Som en anden løsning peger Kommissionen på, at de oplysninger, der
allerede i dag findes i
offentlige registre,
som handelsregistre eller folke-
registre, kunne udbygges, og fuldbyrdelsesmyndighedernes og/eller for-
dringshavernes adgang til disse registre kunne forbedres. I lighed hermed
kunne der gives fuldbyrdelsesmyndighederne i medlemsstaterne en bedre
adgang til at søge oplysninger om skyldneren i registre, der føres af soci-
ale sikringsordninger eller af skattevæsenet. Kommissionen anfører dog
også, at en sådan adgang til forskellige registre ville kunne komme i
modstrid med reglerne om databeskyttelse og tavshedspligt.
Som en tredje mulighed peger Kommissionen på
øget samarbejde og in-
formationsudveksling mellem fuldbyrdelsesmyndighederne
i medlems-
staterne, f.eks. gennem en udbygning af Informationssystemet for det In-
dre Marked (IMI). En fremtidig fællesskabsretsakt kunne i givet fald
fastlægge nærmere regler for udveksling af oplysninger gennem Informa-
tionssystemet.
Kommissionen peger endelig på, at der kunne indføres
foranstaltninger
vedrørende skyldnererklæringen.
Kommissionen anfører indledningsvist,
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at der i mange medlemsstater – heriblandt Danmark – findes regler om,
at skyldneren skal afgive en erklæring om sine aktiver under strafansvar i
en domstol eller lignende. Kommissionen anfører på den baggrund, at det
- gennem en fællesskabsretsakt - kunne være en mulighed at pålægge
medlemsstaterne at indføre en procedure for opnåelse af en skyldnerer-
klæring. Det skulle overlades til medlemsstaternes eget skøn at fastsætte
betingelserne for, hvornår en sådan erklæring skulle kunne kræves.
Kommissionen peger dog samtidig på, at en sådan ”minimumsharmoni-
sering” ville indebære adskillige ulemper, bl.a. fordi der fortsat ville være
forskelle mellem de nationale retssystemer. En anden mulighed, der iføl-
ge Kommissionen bør overvejes, er indførelse af en standardiseret ”EU-
erklæring om aktiver” med oplysninger om alle skyldnerens aktiver i hele
Den Europæiske Union. Der kunne i givet fald fastsættes visse mini-
mums- eller fællesstandarder for erklæringens indhold. Kommissionen
anfører dog også i den forbindelse, at der samtidig må fastlægges nærme-
re regler om skyldnerens mulighed for at undgå at afgive erklæringen og
om sanktioner for at afgive ukorrekte eller mangelfulde oplysninger.
I tilknytning til Kommissionens redegørelse for hver enkelt af de skitse-
rede mulige foranstaltninger rejser Kommissionen spørgsmål om, i hvil-
ket omfang der er behov for sådanne foranstaltninger på EU-plan, og
hvordan sådanne foranstaltninger i givet fald bør udformes (spørgsmål 2-
9).
Endelig spørges afslutningsvis, om medlemsstaterne kan foreslå andre
foranstaltninger til forbedring af adgangen til oplysninger om skyldneres
aktiver (spørgsmål 10).
3. Gældende ret
Grønbogens overordnede sigte er at forbedre mulighederne for grænse-
overskridende fuldbyrdelse af domme om pengekrav. Grønbogen om-
handler både fordringshavernes og fuldbyrdelsesmyndighedernes mulig-
heder for at skaffe sig oplysninger om en skyldners aktiver med henblik
på at sikre en effektiv (tvangs)inddrivelse af gæld.
Grønbogens overvejelser berører således primært reglerne om tvangs-
fuldbyrdelse af pengekrav i retsplejelovens kapitel 45-47, jf. straks ne-
denfor pkt. 3.1. Herudover berører grønbogen reglerne om Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR) og CPR-registret, jf. pkt. 3.2 nedenfor, og
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
privates (fordringshaveres) adgang til andre offentlige registre, som føres
af f.eks. sociale sikringsordninger eller af Skat, jf. pkt. 3.3 nedenfor.
3.1.
Tvangsfuldbyrdelse af domme, forlig mv. sker gennem fogedretten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 45-47.
Skyldneren skal give de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige
til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen. Ved fuldbyrdelse af pengekrav
skal skyldneren således give alle nødvendige oplysning om sine og sin
husstands økonomiske forhold. Fogedretten skal i forbindelse med en
sådan forklaring fra skyldneren pålægge vedkommende at tale sandhed
og gøre ham bekendt med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring,
jf. retsplejelovens § 497, stk. 1.
Undlader skyldneren at give alle de krævede oplysninger i fogedretten,
kan retten ved kendelse bestemme, at skyldneren ved politiets foranstalt-
ning skal tages i forvaring, indtil han indvilliger i at opfylde sin pligt.
Skyldneren kan dog ikke holdes i forvaring i samme sag ud over 6 måne-
der, uafbrudt eller sammenlagt, jf. § 497, stk. 2.
Fogedretten kan også beslutte at undersøge skyldnerens husrum og
gemmer samt vedkommendes person, hvis sådan undersøgelse er nød-
vendig for gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jf. retsplejelovens §
498.
Til brug for sagens oplysning kan fogedretten endelig indkalde andre end
skyldneren til at afgive forklaring i retten som vidne eller pålægge ved-
kommende at forevise eller udlevere dokumenter, der er undergivet hans
rådighed, og som har betydning for sagen efter retsplejelovens almindeli-
ge regler om vidne- og editionspligt.
3.2.
For så vidt angår indhentelse af oplysninger fra handelsregistre og
udbygning af sådanne registre (grønbogens afsnit II, pkt. 2, litra a) kan
det oplyses, at Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) bl.a. indeholder
grundlæggende oplysninger om juridiske enheder (selskaber), herunder
om virksomhedsform, starttidspunkt, eventuelt ophørstidspunkt, virk-
somhedsnavn, virksomhedsadresse, navn, adresse, stilling og CPR- eller
CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, branche og eventuelle bi-
brancher samt antal ansatte. CVR-registret føres af Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelsen efter reglerne i lov om det centrale virksomhedsregister,
jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 (CVR-loven).
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Enhver kan få adgang til hovedparten af de grunddata, der er optaget i
CVR-registret, på de betingelser, som følger af CVR-loven.
For så vidt angår oplysninger om adresser mv. på privatpersoner her i
landet (grønbogens afsnit II, pkt. 2, litra b) følger det af CPR-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006, at enhver, der har et
personnummer, registres i folkeregistret med navnlig navn- og adresse-
oplysninger.
Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske
personer samt fysiske personer, der driver erhvervsvirksomhed, har som
udgangspunkt ret til få leveret visse oplysninger fra CPR om en større
afgrænset kreds af personer, som de pågældende forud har identificeret
enkeltvis (via en edb-adgang), jf. CPR-lovens § 38. Enhver anden har
som udgangspunkt også ret til ved individuel henvendelse til en kommu-
nalbestyrelse at få visse oplysninger (navn, adresse) fra CPR om en be-
stemt person, som den pågældende forud har identificeret, jf. CPR-lovens
§ 42.
Enhver registreret person har ret til at få navne- og adressebeskyttelse,
således at vedkommendes navn og adresse i CPR ikke må videregives til
private, jf. CPR-lovens § 28. En persons navne- og adressebeskyttelse, jf.
§ 28, kan dog normalt ikke opretholdes over for kreditorer, der agter at
foretage skridt til opkrævning eller inddrivelse af en forfalden fordring,
jf. CPR-lovens § 42, stk. 5.
3.3.
Fordringshavere har ikke adgang til at få oplysninger om deres
skyldnere hos f.eks. Skat eller de sociale myndigheder.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Som anført i pkt. 1 ovenfor må det forventes, at et eventuelt senere for-
slag til EU-regler som opfølgning på grønbogen vil blive fremsat med
hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, således at Danmark i medfør af forbe-
holdet vedrørende retlige og indre anliggender i givet fald ikke vil delta-
ge i vedtagelsen af sådanne regler, der ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Høring
Kommissionens grønbog er sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, Dommerforeningen, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkas-
soadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Institut
for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsfor-
ening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkre-
ditrådet, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, HTS Ar-
bejdsgiver- og erhvervsorganisationen, Dansk Industri, Dansk Handel &
Service, Håndværksrådet, Dansk Byggeri, Dansk InkassoBranchefor-
ening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Grundejernes Landsorganisation,
Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt
Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk
Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af Registrerede Re-
visorer, IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselskabers For-
ening, Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorganisation.
Når høringen er gennemført, vil høringssvar og en høringsoversigt blive
sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
6. Nærhedsprincippet
Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-
pet. Det er på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere forholdet
mellem et eventuelt senere forslag til EU-regler på dette område og nær-
hedsprincippet. Regeringen finder det derfor rigtigst først at foretage en
sådan vurdering, når der i givet fald måtte blive fremlagt et konkret for-
slag til EU-regler.
7. Andre landes kendte holdning
Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til grønbogen.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen vil tage stilling til de væsentlige spørgsmål, som grønbogen
giver anledning til, når høringen af berørte organisationer mv. er afslut-
tet.
9. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Dette grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog sendes – ud over
til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.
8