PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0229 Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet

EU-retskontoret

[email protected]

21. juni 2007

Benedicte Federspiel

Dok. 51624/ps

Aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter

Udenrigsministeriet har anmodet Forbrugerrådet om kommentarer til Kommissio-

nens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes doku-

menter.

Forbrugerrådet har følgende kommentarer:

Overordnet støtter Forbrugerrådet regeringens foreløbige, generelle holdning at

arbejde for den videst mulige aktindsigt i EU.

Selv om EU-samarbejdet har eksisteret i mange år, blev princippet om åbenhed

først introduceret ved Maastricht-traktaten i 1991 og den generelle ret til aktindsigt

blev fastslået i artikel 255 i traktaten i 1996. Endelig trådte den forordning om akt-

indsigt, som grønbogen drøfter at revidere, i kraft i 2001. Men hverken Forbruger-

rådet eller den europæiske forbrugerorganisation BEUC fandt, at den vedtagne e

aktindsigt var tilstrækkelig omfattende, og Forbrugerrådet hilser derfor velkom-

men, at Kommissionen i lyset af den stigende fokus på demokratisering i EU har

udsendt denne grønbog.

Hertil kommer, at de særlige bestemmelser om adgang til oplysninger og deltagel-

se i beslutningsprocessen samt adgang til klage- og domstolsprøvelse på miljøom-

rådet blev vedtaget i forordningen fra 2006 vedrørende Århus-konventionen.

Spørgsmålet rejser sig derfor ikke blot, hvorvidt denne forordning skal inkorpore-

res i den bestående forordning, men om der bør indføres en generel udvidelse af

aktindsigten.

Da Kommissionens høringsfrist er medio juli, har vores europæiske forbrugerorga-

nisation, BEUC endnu ikke afgivet udtalelse, og Forbrugerrådet vender derfor til-

bage, såfremt BEUCs besvarelse giver anledning dertil.

Første del af grønbogen indeholder en analyse af, hvorledes forordningen fungerer,

og af EF-domstolens praksis. På nuværende tidspunkt har Forbrugerrådet ingen

kommentarer hertil, men koncentrerer sig om den anden del, hvor Kommissionen

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslår en række ændringer til forordningen. Disse ændringsforslag er formet som

spørgsmål, som Forbrugerrådet har følgende umiddelbare kommentarer til::

1. Hvordan vurderes den tilgængelige information i institutionernes registre

og på institutionernes hjemmesider?

Forbrugerrådet har ikke overblik over alle institutioners registre, men kan som

eksempel nævne Ministerrådets register, som man både finder utilstrækkeligt og

vanskelig at anvende. Registret er opdelt i 2 hovedkategorier – ”seneste henvisnin-

ger til dokumenter” og ”seneste offentlige dokumenter” – men begge kategorier er

en ganske ustruktureret liste over emner, hvilket gør det vanskeligt at finde et sær-

ligt dokument. Oveni er de fleste dokumenter under ”seneste dokumenthenvisnin-

ger” slet ikke offentlige. Der bør arbejdes med en mere brugervenlig klassificering

under emner på en let forståelig måde.

2. Skal aktiv formidling af information, eventuelt på udvalgte områder, prio-

riteres højere?

Således som reglerne er i dag, er det oftest sådan, at der er forbrugeren, der skal

vide, at der findes et dokument, før man kan spørge om det, og Forbrugerrådet

finder derfor, at de nye regler bør lægge sig op ad Århus-konventionens regler om

en aktiv distribution af information, hvilket bør være den generelle hovedregel for

alle EU’s institutioner.

Imidlertid er der et problem, som Århus-konventionen ikke har løst, nemlig hvor

sent institutionerne kan udsende dokumenterne. Der bør derfor være en tidsfrist,

inden for hvilken dokumenterne skal gøres offentlige / sendes ud til de relevante

modtagere. Det sker for ofte, at der går alt for lang tid med at offentliggøre doku-

menterne, hvilket betyder, at informationen er ubrugelig.

3. Vil et samlet sæt af regler om aktindsigt omfattende miljøinformation

give mere klarhed for forbrugerne?

Som nævnt ovenfor mener vi, at reglerne som minimum bør være de samme for

miljø- og andre oplysninger, og i øvrigt bør der arbejdes både med indhold, struk-

tur og søgemetoder.

4. Hvilke kriterier bør en ændret undtagelsesbestemmelse om personoplys-

ninger i forordning om aktindsigt indeholde?

5. Hvorledes kan den eksisterende undtagelse i artikel 4, stk. 2, 1. led, præci-

seres med henblik på at opnå passende beskyttelse af tredjemands kom-

mercielle eller økonomiske interesser?

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De 2 spørgsmål omhandler undtagelsesbestemmelser til aktindsigt eller snarere

krydsende hensyn. Det bør derfor nøje bør overvejes, om der f.eks. er tale om per-

sonoplysninger, som det er vigtigt at beskytte, set over for vigtigheden af at få

åbenhed og gennemsigtighed i EU-processen.

I forbindelse med Forbrugerrådets besvarelse af Kommissionens høring vedrørende

initiativet om EU-gennemsigtighed har vi foreslået – kort fortalt – at Kommissio-

nen bør beslutte at offentliggøre samtlige de henvendelser elektronisk, som Kom-

missionen modtager, når det drejer sig om politiske emner (public policy), og der

må kun være med ganske få veldefinerede og stærkt begrænsede undtagelser. Der

bør kun ske undtagelse for helt klare persondata relaterede problemer samt for helt

klare tilfælde af fortrolighed af kommercielle grunde/”ægte” forretningshemmelig-

heder.

Det er et problem, at Kommissionen kun sjældent offentliggør alle henvendelser,

som de har fået i forbindelse med behandling af EU-spørgsmål. Faktisk følges sna-

rere en mere privat proces, hvorefter Kommissionen ser alle henvendelser, men

stakeholders og den almindelige offentlighed ikke ser dem. Det medfører, at nogle

af de argumenter, som bliver fremført, har man ingen mulighed for at imødegå,

hvilket svækker balancen og den demokratiske proces. Det sker også undertiden, at

selvom de, der afgiver høringssvar, allerede i første fase ved, at de vil blive offent-

liggjort, sker det alligevel ikke altid. Forbrugerrådet har set eksempler på, at Kom-

missionen har prøvet at retfærdiggøre deres nuværende praksis ved at fortælle, at

datarbeskyttelsesregler forhindrer dem i at offentliggøre det. Det er ikke korrekt og

vil heller ikke gælde, hvis Kommissionen som klar hovedregel meddeler, at alle

fremtidige henvendelser, bortset fra i de nævnte få undtagelser, vil blive offentlig-

gjort.

Der er store borger- og samfundsfordele i et sådant åbent system, der vil sætte fo-

kus på, hvem der øver indflydelse på Kommissionens politik og med hvilket ind-

hold. Dette hænger også sammen med de igangværende diskussioner om gennem-

sigtighed med hensyn til lobbyister og deres indflydelse. En enkel procedure med

en hovedregel med ganske få undtagelser vil også gøre systemet mindre bureaukra-

tisk, således at der ikke er tidskrævende processer for, hvad man vil og ikke vil

offentliggøre. Det er også Forbrugerrådets erfaring, at adgangen til dokumenter er

blevet praktiseret meget forskelligt i generaldirektoraterne i Kommissionen, og det

vil derfor være vigtigt, at reglerne kommer til at gælde for alle, uanset hvilken hø-

ringsprocedure der anvendes. Forbrugerrådet skal i denne forbindelse henvise til

DG SANCOs initiativ om ”Stakeholder Involvement Peer Review, som indeholder

flere banebrydende forslag.

Forbrugerrådet finder, at det er vigtigt, at denne gennemsigtighed udstrækkes til

Europa-Parlamentet og Ministerrådet, da disse institutioner er meget mindre åbne

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

end Kommissionen, når det drejer som om, hvilke dokumenter de modtager fra

hvem.

Konkurrencesager

Som et eksempel på anvendelsen af undtagelsen vedrørende erhvervshemmelighe-

der i den nuværende forordning skal Forbrugerrådet nævne, at den har vist sig at

være utilfredsstillende for forbrugerne , både i formulering og praksis, hvilket især

har vist sig i konkurrencesager.

Når forbrugerorganisationer har ønsket at få indsigt i anti-trust-sager, har der været

store problemer med at få adgang til data, og Kommissionen har skubbet artikel 4

foran sig, når de nægtede forbrugerorganisationerne adgang til dokumenterne i

sådanne sager. Som et eksempel kan nævnes vores søsterorganisation i Østrig, som

ønskede adgang til dokumenterne i Lombard-sagen. Organisationen havde brug for

oplysninger for at føre en sag for at få erstatning til de forbrugere, som mistet pen-

ge i denne kartelsag. Fordi man ikke kunne få papirerne fra Kommissionen, blev

man nærmest forhindret i at opnå erstatning. I disse tider, hvor også EU ønsker, at

forbrugerorganisationer deltager i håndhævelsen af reglerne i domstole og på anden

måde, er det nødvendigt, at man åbner op for, at fx forbrugerorganisationer kan få

aktindsigt i de dokumenter, som er nødvendige for, at de kan kræve erstatning for

forbrugere, som har lidt skade på grund af ulovlige tiltag.

6. Er der i lyset af de hidtidige erfaringer grundlag for særlige bestemmelser

om håndtering af overdrevne eller urimelige anmodninger særligt med

hensyn til tidsfrister?

Forbrugerrådet kan godt forestille sig eksempler på noget sådant, men det skal klart

defineres og begrænses. Det kan ikke udelukkende handle om volumen, for så ude-

lukker man aktindsigt i mere komplekse sager. Der må ske en afvejning af, hvad

baggrunden er for den pågældende anmodning. I et eksempel som ovennævnte

Lombard-sag er det klart, at det er urimeligt, at forbrugerne ikke kan få mulighed

for at få erstatning, fordi begrundelsen var, at det ville være for omfattende. Der

bør i denne forbindelse være klare kriterier, således at også en lang sagsbehandling

undgås.

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Kan dokumentbegrebet defineres således, at det dækker de informationer,

som findes i databaser, og som kan udtrækkes med eksisterende søgeværktø-

jer?

Forbrugerrådet forstår ikke ganske spørgsmålet, som er meget detail orienteret,

men det virker som om, kriteriet er for snævert, og at man - ved at undlade at op-

fylde dette (i databaser) - kan forhindre adgang til dokumenter.

7. Skal der efter forordningen være en præcisering af undtagelsesbestem-

melsernes anvendelsesområde?

Forbrugerrådet skal henvise til bemærkningerne ovenfor om, at enhver undtagelse

bør være meget snæver og særligt begrundet.

Med venlig hilsen

Karsten Kolding

Chef for Forbrugerpolitisk Center

Benedicte Federspiel

Chefkonsulent

5/5