Europaudvalget 2008-09
KOM (2008) 0229 Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste
j.nr. 400.A.14.
16. oktober 2008
Grundnotat
Revideret udgave (ændringer i punkt 9 og 12 angivet i kursiv)
1. Resumé:
Kommissionen fremsat forslag om revision af forordning om aktindsigt. Formålet er at tage højde
for institutionernes erfaringer med gennemførelsen af eksisterende forordning om aktindsigt. Der tages også højde
for en ikke ubetydelig mængde retspraksis fra EF-domstolen og afgørelser fra den europæiske ombudsmand.
Europa-parlamentet har i 2006 anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag.
Kommissionen stiller forslag om en række ændringer: ny definition af dokumentbegrebet; nye
undtagelsesbestemmelser for verserende sager (f.eks. konkurrence- og statsstøttesager), procedurer for udvælgelse af
personale eller af kontraherende parter; tilpasning for så vidt angår de bestemmelser i forordning om adgang til
oplysninger om miljøområdet, som vedrører adgang til dokumenter om miljøoplysninger; ny procedure for
begæringer om aktindsigt i dokumenter som hidrører fra en medlemsstat; nye procedureregler der bl.a. indebærer
at fristen for at behandle en genfremsat begæring udvides til 30 arbejdsdage (modsat de nuværende 15 dage); øget
aktiv formidling af, d.v.s. direkte adgang til, dokumenter, som indgår i procedurer, der fører til vedtagelse af
EU-retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der finder generel anvendelse.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 30. april 2008 forslag til Europa-parlamentets og Rådets
forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter,
KOM(2008)229endelig, herefter Kommissionens forslag. Dansk version af Kommissionens
forslag blev oversendt til Rådet den 2. juni 2008.
I Kommissionens forslag præsenteres baggrunden herfor på følgende vis:
Ved artikel 255 i EF-traktaten, som ændret ved Amsterdam-traktaten, får borgerne i EU og
fysiske og juridisk personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, ret til aktindsigt i
dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Principperne og
begrænsningerne for denne ret til aktindsigt er fastlagt ved forordning (EF) nr. 1049/2001 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, herefter forordning
om aktindsigt, som har været anvendt siden 3. december 2001.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I en rapport om gennemførelsen af forordning om aktindsigt, der blev offentliggjort den 30.
januar 2004 konkluderede Kommissionen, at den havde fungeret enestående godt. Derfor fandt
Kommissionen ikke, at det var nødvendigt at ændre forordning om aktindsigt på kort sigt.
Den 9. november 2005 besluttede Kommissionen at iværksætte det europæiske
åbenhedsinitiativ, som var et fremstød for mere åbenhed, og som bl.a. forudså en ændring af
forordning om aktindsigt.
Europa-Parlamentet vedtog en beslutning den 4. april 2006, hvori det anmodede
Kommissionen om at fremsætte forslag til ændring af forordning om aktindsigt. Europa-
parlamentet fremsatte i den forbindelse en række anbefalinger til brug herfor.
Siden da har Europa-Parlamentet og Rådet den 6. september 2006 vedtaget en ny forordning
(EF) nr. 1367/2006 om adgang til oplysninger på miljøområdet, herefter forordning om adgang
til oplysninger på miljøområdet, om anvendelse af Århus-konventionen på EU’s institutioner
og organer. Forordning om adgang til oplysninger på miljøområdet overlapper til dels
forordning om aktindsigt.
3. Hjemmelsgrundlag
EF-traktatens artikel 255, stk. 2. Forslaget vil skulle vedtages efter proceduren for fælles
beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
4. Nærhedsprincippet
Ikke relevant da forordning om aktindsigt kun regulerer henvendelser om aktindsigt til EU’s
institutioner. Henvendelser om aktindsigt til danske myndigheder reguleres af
offentlighedsloven.
5. Formål og indhold
Forordning om aktindsigt har nu været anvendt i en årrække, og i den periode har
institutionerne fået mere erfaring med gennemførelse heraf. Desuden er der udviklet en ikke
ubetydelig mængde retspraksis fra EF-domstolen, og en række klager er blevet behandlet af den
europæiske ombudsmand. Institutionerne kan derfor nu foretage en genvurdering af, hvordan
forordningen har fungeret og ændre den på baggrund heraf.
I lyset heraf foreslår Kommissionen en række ændringer i forordning om aktindsigt. De
væsentligste ændringer tillige med Kommissionens begrundelse herfor opremses nedenfor:
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0003.png
5.1. Personer der har ret til aktindsigt – artikel 2
Retten til aktindsigt foreslås at gælde alle fysiske eller juridiske personer, uanset hvilken
nationalitet de har, eller hvilken stat de har bopæl i. Derved tilpasses forordning om aktindsigt
til bestemmelserne i forordning om adgang til oplysninger på miljøområdet.
5.2. Anvendelsesområde og definitioner – artikel 2 og 3
Den brede definition af begrebet ”dokument” i artikel 3, litra a) foreslås bibeholdt. Men et
”dokument” eksisterer formelt kun, hvis det er blevet udleveret til modtagere eller cirkulerer
inden for institutionen eller på anden måde er blevet registreret. Det foreslås, at
dokumentdefinitionen tillige omfatter data, der indgår i elektroniske systemer, for så vidt som
disse data kan hentes i læsbar form.
Aktindsigt i dokumenter, der vedrører en institutions udøvelse af undersøgelsesbeføjelser,
foreslås udelukket, indtil den pågældende afgørelse, som afslutter undersøgelsen, ikke længere
kan anfægtes og kræves annulleret, eller undersøgelsen er lukket. Under selve undersøgelsen vil
det kun være de specifikke regler på området, der finder anvendelse. Forordningerne om
konkurrence og om handelsbeskyttelse (antidumping, antisubsidie- og
beskyttelsesforanstaltninger) samt forordninger om handelshindringer giver regler om
aktindsigt forbeholdt interesserede parter og bestemmelser om offentliggørelse. Kommissionen
begrunder forslaget med, at disse særlige regelsæt ville blive undergravet, hvis offentligheden
skulle opnå større grad af aktindsigt i henhold til forordning om aktindsigt. Oplysninger, der fås
fra fysiske eller juridiske personer under sådanne undersøgelser, bør efter Kommissionens
opfattelse også være beskyttet, efter at den pågældende afgørelse er truffet og blevet endelig.
Det præciseres i artikel 5, stk. 2, at dokumenter, der forelægges EF-domstolen af andre parter
end institutionerne, ikke falder ind under forordningens anvendelsesområde.
EF-domstolen er ikke omfattet af retten til aktindsigt i henhold til EF-traktatens artikel 255.
Lissabon-traktaten udvider denne ret til at omfatte EF-domstolen men kun til dokumenter, der
vedrører dens administrative aktiviteter.
5.3. Undtagelser – artikel 4
Det foreslås at tilføje miljøhensyn i litra e) til opremsningen af undtagelser fra det almindelige
udgangspunkt om aktindsigt. Dette sker for at tilpasse forordning om aktindsigt til de
bestemmelser i forordning om adgang til oplysninger på miljøområdet, som vedrører adgang til
dokumenter med miljøoplysninger.
Med samme begrundelse foreslås forordning om aktindsigt tilpasset således, at den undtagelse,
der har til formål at beskytte forretningsmæssige interesser i artikel 4, stk. 2, ikke finder
anvendelse på oplysninger om emissioner, som er relevante for beskyttelse af miljøet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0004.png
Det foreslås, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder nævnes som en særskilt
undtagelse.
Begrebet ”retslige procedure” foreslås præciseret, så det omfatter voldgiftsbehandling og
mægling.
Der foreslås tilføjet en ny undtagelse, som har til formål at beskytte procedurer i forbindelse
med udvælgelse af personale eller af kontraherende parter. Åbenhed på disse områder er
reguleret ved personalevedtægten og ved finansforordningen. Arbejdet i udvælgelseskomitéer
og bedømmelsesudvalg bør efter Kommissionens opfattelse beskyttes.
Der foreslås en ny formulering i artikel 4, stk. 5 om personoplysninger, hvorefter navne titler,
og funktioner for indehavere af offentlige embeder, der har handlet ingen for rammerne af
deres erhvervsmæssige aktiviteter, som udgangspunkt udleveres. Andre personoplysninger
udleveres i overensstemmelse med betingelser for lovlig behandling af sådanne data, som er
fastlagt i forordning om beskyttelse af personoplysninger nr. 45/2001. Begrundelsen er, at der
herved skabes større klarhed over forholdet mellem forordning om aktindsigt og forordning
om beskyttelse af personoplysninger nr. 45/2001.
5.4. Rådføring med tredjeparter – artikel 5
Kommissionen lægger med forslaget til en ny artikel 5, stk. 2, op til en revideret procedure, når
der begæres aktindsigt i dokumenter, som hidrører fra en medlemsstat. Medlemsstaten skal
høres i tvivlstilfælde. Dokumenter, der er fremsendt som led i procedurer der fører til en retsakt
eller en ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der finder generel anvendelse, er imidlertid ikke
omfattet af denne høringsprocedure. Hvis medlemsstaten i forbindelse med en høring giver en
begrundelse for ikke at udlevere de pågældende dokumenter under henvisning til forordning
om aktindsigt eller til relevante tilsvarende, specifikke regler i medlemsstatens lovgivning, vil
institutionen afslå aktindsigt i disse dokumenter. I den nye bestemmelse er der ifølge
Kommissionen taget hensyn til den dom, der blev afsagt af EF-domstolen i appelsagen C-
64/05P. I sagen blev Kommissionens hidtidige praksis, hvorefter medlemslandenes blev givet
en vetoret, underkendt. EF-domstolen fastslog således, at der også i sådanne situationer skulle
ske en vurdering af, hvorvidt undtagelsesbestemmelserne i forordning om aktindsigt fandt
anvendelse.
5.5. Procedureregler – artikel 6, 8 og 10
Artikel 6, stk. 2, foreslås ændret for at tage hensyn til sager, hvor det er vanskeligt at identificere
de dokumenter, der begæres aktindsigt i.
I artikel 8 foreslås fristen for at behandle en genfremsat begæring udvidet til 30 arbejdsdage
med mulighed for en yderligere forlængelse på 15 arbejdsdage. Erfaringen har ifølge
Kommissionen vist, at det næsten er umuligt at behandle en genfremsat begæring inden for 15
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0005.png
arbejdsdage. Behandlingen af en genfremsat begæring kræver mere tid, eftersom en sådan
begæring fører til en formel afgørelse fra institutionens side.
Det foreslås tilføjet et nyt stykke i artikel 10, hvor det præciseres, at når der er fastsat specifikke
betingelser for aktindsigt ved EU-lov eller national lov, skal de overholdes. Det er navnlig
tilfældet, når der skal betales gebyr for aktindsigt, hvilket er en indtægtskilde for det organ, der
udarbejdede dokumenterne.
5.6. Aktiv formidling – artikel 12
Bestemmelsen foreslås omarbejdet med henblik på at give direkte adgang til dokumenter, som
indgår i procedurer, der fører til vedtagelse af EU-retsakter eller ikke-lovgivningsmæssige
retsakter, der finder generel anvendelse. Sådanne dokumenter bør efter Kommissionens
opfattelse gøres tilgængelige lige fra starten, medmindre der klart gælder en undtagelse fra retten
til aktindsigt.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Foreligger endnu ikke.
Til orientering oplyses at Europa-Parlamentet den 2. juni 2008 afholdt en offentlig høring om
Kommissionens forslag. På høringen var der en præsentation af Kommissionen ved
kommissær Wallström, og en række ekspertoplæg om Kommissionens forslag, bl.a. om det nye
dokumentbegreb; nye undtagelsesbestemmelser, herunder for dokumenter om
personoplysninger og dokumenter som indgår i verserende undersøgelser; medlemslandenes
særlige processuelle fortrinsstilling for så vidt angår dokumenter, som hidrører fra et
medlemsland. Europa-Parlamentets ordfører, MEP Michael Cashman, oplyste, at det ikke ville
være muligt at afslutte behandlingen inden Lissabon-traktatens ikrafttræden.
For yderligere oplysninger henvises til Europa-Parlamentets hjemmeside:
http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/homeCom.do?language=EN&body=LI
BE
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forordning om aktindsigt regulerer kun henvendelser om aktindsigt til EU’s institutioner.
Henvendelser om aktindsigt til danske myndigheder reguleres af offentlighedsloven eller,
såfremt man er part i sagen, af forvaltningsloven. For god ordens skyld henvises desuden til lov
om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0006.png
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Forslaget ses ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Regeringen har gennemført en dansk bred høring om Kommissionens forslag omfattende:
Folketingets Ombudsmand, Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner,
Advokatrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Dansk Industri, Landbrugsrådet, Danmarks Rederiforening, IT brancheforeningen,
Håndværksrådet, Finansrådet, Akademikernes Centralorganisation, Dansk
Arbejdsgiverforening, FTF (offentligt og privat ansatte funktionærer og tjenestemænd), LO –
Hovedorganisation for Fagforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ungdoms
Fællesråd, Verdensnaturfonden WWF, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Europabevægelsen,
Folkebevægelsen mod EU, Junibevægelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Dansk
Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, DR, TV2, Dansk Fagpresse, Dansk
magasinpresses udgiverforening og Foreningen af danske lokale ugeaviser, DIIS, Institut for
Menneskerettigheder, Rigsarkivet, Dansk Folkeoplysnings Samråd samt Nyt Europa.
Efterfølgende har regeringen anmodet om høringssvar fra Foreningen for Undersøgende Journalistik.
Høringssvarene, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008, kan opsummeres som
følger:
Foreningen af Registrerede Revisorer har den 25. juni 2008 svaret, at man støtter sigtet i Kommissionens
forslag. Det er vigtigt, at der bliver direkte adgang til dokumenter, som indgår i procedurer, der fører til
vedtagelse af EU-retsakter. Det er særligt vigtigt at sikre adgang til dokumenter fra de embedsmandsgruppe, der
mødes for at forberede direktiver og direktivændringer, i form af de nyeste udgaver af de direktivforslag, som er til
behandling, herunder at få indsigt i korrespondancer mellem medlemslandene og kommissionen, efter at de
indledende høringer i en sag er gennemført.
FTF har den 7. juli 2008 svaret, at man slutter op om den klarhed, som forslaget søger at tilvejebringe særligt
med hensyn til personalesager, jfr. artikel 4, stk. 5, som præciserer forholdet mellem offentlighedens interesse i
aktindsigt og individets interesse i diskretion med hensyn til personoplysninger. Det bemærkes, at retten til
privatliv i vidt omfang er fastlagt ved internationale forpligtelser, særligt regler om personoplysninger og
privatlivets fred.
Folkebevægelsen mod EU har den 11. juli 2008 svaret, at man arbejder for maksimal åbenhed i EU’s
institutioner. Man deler den generelle bekymring og kritik, som Den Europæiske Ombudsmand og den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har tilkendegivet. Embedsmænd, der lækker fortrolige
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0007.png
oplysninger til gavn for overholdelse af lovgivning og i kampen mod korruption (såkaldte ”whistle-blowers”), skal
sikres imod chikane og sanktioner fra EU-systemets side. Det bør fremgå klart af en ny forordning. Om
definitioner i forslaget bemærkes, at den nye dokumentdefinition ikke er acceptabel, idet aktindsigt betinges af, at
dokumentet findes i et register. En ny forordning bør heller ikke på andre måder begrænse offentlighedens adgang
til dokumenter. Databasebegrebet bør ikke begrænses af tekniske forhold. Længere behandlingstid af
anmodninger om aktindsigt er ikke acceptabelt. Alle institutioner, organer og agenturer, herunder
forsvarsagenturet, skal være forpligtet til at offentliggøre samtlige dokumenter på internettet. Man finder, at det
nuværende traktatgrundlag allerede sikrer, at alle institutioner, organer og agenturer er omfattet af forordningens
anvendelsesområde.
Forbrugerrådet har den 18. juli 2008 svaret, at man ikke finder, at der er tilstrækkelig omfattende aktindsigt.
Kommissionens anvendelse af undtagelsesbestemmelsen om forretningsmæssige interesser anføres om et eksempel.
Der bør generelt ske en udvidelse og forbedring af aktindsigten med Århus-konventionen som forbillede. Det er
uklart, hvordan bestemmelserne om aktiv formidling skal udmøntes.
Dansk Journalistforbund har den 15. juli 2008 svaret, at man finder det generelt betænkeligt, at der i forslaget
lægges op til en begrænsning af aktindsigten i forhold til den nuværende situation, når det gælder lovens
anvendelsesområde og definitionen af de dokumenter, der kan søges aktindsigt i. Det er yderligere betænkeligt, at
der sker en forskydning væk fra aktindsigten, når det gælder balancen mellem interessen for offentlighed og
interessen for beskyttelse af privatlivets fred. Kommissionens erklærede mål om at indarbejde gældende
retspraksis ses endvidere ikke løst på tilfredsstillende vis i forhold til flere af de sager, hvor EF-Domstolen har
krævet mere åbenhed. Følgende bestemmelser ses som en forringelse af offentlighedens muligheder for aktindsigt:
Der indføres en generel undtagelse for dokumenter, som en institution indsamler eller får fra fysiske eller
juridiske personer i forbindelse med konkrete undersøgelser. Den hidtil gældende bestemmelse om, at der kan
gives aktindsigt, når sagen er afsluttet, ses for denne gruppe dokumenter ophævet. Journalister og borgere vil
dermed være henvist til arkivloven (30 år). Dokumentdefinitionen ses begrænset ved indførelsen af en
bureaukratisk og ugennemsigtig procedure for, at dokumenter overhovedet kan defineres som sådan, og ved at
indføre en vag definition af tilgængelige elektroniske formater. Bestemmelsen om privatlivets fred tager kun
snævert højde for Bavarian Lager-dommen og skaber en ny balance mellem persondatabeskyttelse og retten til
aktindsigt, der er til fordel for persondatabeskyttelse på bekostning af retten til aktindsigt. Spørgsmålet om
beskyttelsen af interne dokumenter ses berørt i Turco-sagen (afsagt efter Kommissionens fremsættelse af forslag
om revision af forordning om aktindsigt) og bør indarbejdes i forslaget. Bestemmelsen om høring af
medlemsstaterne er betænkelig for så vidt at medlemslandene kan begrunde ønske om fortrolighed med henvisning
til egen lovgivning og ses ikke at være i overensstemmelse med IFAW-dommen. De eksisterende svarfrister
ønskes bevaret eller om muligt gjort kortere. Mulighederne for aktiv offentliggørelse begrænses på forskellig vis,
bl.a. på grund af det ændrede anvendelsesområde og den ændrede dokumentdefinition.
Medierne, Danske Mediers Forum (Danske Dagsblades Forening) har den 14. juli 2008 svaret, at man ikke
finder, at forslaget tilstrækkeligt sikrer offentligheden den fornødne adgang til indsigt. Enkelte forslag må tilmed
anses for en forringelse af offentlighedens adgang til indsigt. Det påpeges, at anvendelsesområdet bør udvides til at
omfatte dokumenter fra alle EU institutioner og organer, der behandler sager inden for EU’s aktivitetsområder.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0008.png
Den brede dokumentdefinition skal bibeholdes og omfatte data, som indgår i elektroniske systemer. Det er
altafgørende for åbenhed og gennemsigtighed i EU, at de mange relevante oplysninger, der dagligt indføres i
institutionernes databaser, bliver omfattet af reglerne om aktindsigt. Det skal afklares, at der gives en reel ret til
udtræk fra EU-databaser, der ikke blot kan afvises af myndigheden under henvisning til, at de ønskede
oplysninger ikke kan udtrækkes af de eksisterende søgeværktøjer. Undtagelser, herunder undtagelser i relation
til udlevering af personoplysninger, kan være berettiget, men bør fortolkes indskrænkende og forudsætter en
konkret afvejning. Undtagelsesbestemmelserne for dokumenter/oplysninger fra fysiske eller juridiske personer,
som en EU-institution modtager i forbindelse med en konkret undersøgelse, nævnes som eksempel på en generel
undtagelse, som ikke er acceptabel. Der ses i den forbindelse gerne indført en bestemmelse om meroffentlighed.
Den foreslåede tilpasning af forordningen til Århus-konventionen støttes. Der ses i den forbindelse behov for en
præcisering af begrebet ”tungtvejende offentlig interesse”. Det ses som særdeles positivt, at der i forslaget gøres op
med den vetoret, som medlemsstaterne havde i følge den tidligere praksis for artikel 5, stk. 2’s
rådføringsprocedure. Men det er betænkeligt, at medlemsstaterne kan afslå begæringer om aktindsigt ved at
henvise til specifikke bestemmelser i medlemsstatens interne lovgivning. Der opfordres til, at der for denne
bestemmelse indføres en særskilt høringsfrist for at undgå risikoen for, at sagsbehandlingstiden i disse
aktindsigtssager bliver urimelig lang. Der er tilfredshed med forslaget om, at alle forberedende dokumenter til
retsakter gøres direkte tilgængelige for offentligheden. Det bør overvejes, om der evt. i fællesskab med den
europæiske ombudsmand kan udarbejdes nogle retningslinjer (best practice) for, hvilke typer af dokumenter der
skal gøres direkte tilgængelige for offentligheden.
Foreningen for Undersøgende Journalistik har den 21. juli 2008 svaret, at det hilses velkommen, at der nu
formelt åbnes for aktindsigt for borgere fra andre lande. Foreningen har en række betænkeligheder ved forslaget:
Anvendelsesområdet begrænses, da dokumenter, som en institution indsamler eller får fra fysiske eller juridiske
personer i forbindelse med konkrete undersøgelser, ikke er tilgængelige for offentligheden. Dokumentdefinitionen
begrænses, da det forudsættes, dels at dokumentet er videresendt til en eller flere modtagere eller på anden måde
registreret eller modtaget af en institution, og dels at elektroniske dokumenter kan hentes ved hjælp af
”tilgængelige værktøjer”. Det efterlyses, at konsekvenserne af Turco-dommen indarbejdes i forslagets
undtagelsesbestemmelse (gældende artikel 4). Beskyttelsen af personlige oplysninger er for detaljeret. Det er
problematisk, at aktindsigt forordningen bliver underordnet forordning om persondatabeskyttelse. Bestemmelsen
om rådføring med medlemslande underordner forordning om aktindsigt de nationale regler om aktindsigt, hvilket
er problematisk. Det sender et trist signal at fordoble svarfristen for sager, der er anket internt i systemet.
Rigsarkivet har den 10. juli 2008 svaret, at man finder det hensigtsmæssigt, at der i artikel 4, stk. 7, fastsættes
en tidsramme, hvorefter de undtagelser der er nævnt i artiklen, som hovedregel ikke finder anvendelse, dog kan
aktindsigt stadig efter 30 år nægtes af hensyn til beskyttelse af personoplysninger eller forretningsmæssige
interesser samt evt. også visse miljøoplysninger, f.eks. sådanne som er nævnt i artikel 4, stk. 1 litra e), muligt af
natur- eller miljøbeskyttelseshensyn.
Af følgende høringssvar fremgår, at der ikke var bemærkninger fra: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
(høringssvar den 24. juni 2008), Forbrugerombudsmanden (høringssvar den 30. juni 2008), Folketingets
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
600766_0009.png
Ombudsmand (høringssvar den 1. juli 2008), Institut for Menneskerettigheder, (høringssvar den 1. juli 2008)
og Datatilsynet (høringssvar den 8. juli 2008).
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen har til stadighed arbejdet aktivt for den videst mulige aktindsigt i EU. Regeringen vil
fortsætte dette arbejde under de kommende forhandlinger om Kommissionens forslag.
11. Forhandlingssituationen
Ingen officielle landeholdninger er kendt på nuværende tidspunkt. Det må forventes, at der
som hidtil vil være forskellige landegrupperinger i spørgsmålet om aktindsigt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Regeringens grundnotat om Kommissionens forslag er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juni
2008. Høringssvar herom er oversendt den 17. oktober 2008.
I forbindelse med Kommissionens fremsættelse af grønbog, Aktindsigt i dokumenter, som
opbevares af institutionerne i Det Europæiske Fællesskab En redegørelse, KOM (2007) 185
endelig af 17.4.2007 er der blevet forelagt følgende for Folketingets Europaudvalg: Regeringens
grundnotat om Kommissionens grønbog (oversendt den 11. maj 2007) samt regeringens
reviderede grundnotat (oversendt 6. juli 2007); høringssvar om Kommissionens grønbog sendt
til regeringen (oversendt henholdsvis den 20. juni og 25. juni 2007); Regeringens høringssvar til
Kommissionen (oversendt den 16. juli 2007).
Der henvises endvidere til Regeringens orientering om status for revision af forordning om
aktindsigt og seneste udvikling i EF-domstolens retspraksis på aktindsigt området (oversendt
den 7. februar 2008).
9