Finansudvalget 2008
KOM (2008) 0248
Offentligt
1448112_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 7.5.2008
KOM(2008) 248 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
KONVERGENSBERETNING 2008
(udarbejdet i overensstemmelse med traktatens artikel 122, stk. 2)
{SEK(2008) 567}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0002.png
1.
F
ORMÅL
Ifølge traktatens artikel 122, stk. 2, aflægger Kommissionen og ECB mindst en gang
hvert andet år, eller på anmodning fra en medlemsstat med dispensation, beretning
om de fremskridt, medlemsstaterne har gjort med opfyldelsen af deres forpligtelser
med hensyn til virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.
De seneste konvergensberetninger fra Kommissionen og ECB blev vedtaget i
december 2006
1
. Danmark og Det Forenede Kongerige har ikke udtrykt ønske om at
indføre den fælles mønt. Derfor omfatter konvergensvurderingen følgende ti
medlemsstater med dispensation: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland,
Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Sverige. Da Bulgarien og
Rumænien blev medlemmer af EU den 1. januar 2007, er de her omfattet af
konvergensvurderingen for første gang. En mere detaljeret vurdering af
konvergenssituationen i de ti lande gives i et teknisk bilag til denne beretning
(SEK(2008) 567 ). Samtidig fremsendte Slovakiet den 4. april 2008 en anmodning
om at blive vurderet med hensyn til opfyldelsen af de nødvendige betingelser for at
indføre euroen den 1. januar 2009.
Indholdet af Kommissionens og ECB’s beretninger er underlagt reglerne i EF-
traktatens artikel 121, stk. 1. Ifølge denne artikel skal beretningerne omfatte en
undersøgelse af, hvorvidt den nationale lovgivning, herunder den nationale
centralbanks statut, er forenelig med EF-traktatens artikel 108 og 109 samt med
ESCB’s og ECB’s statut (i det følgende ESCB/ECB-statutten). Beretningerne skal
ligeledes indeholde en undersøgelse af, om der er opnået en høj grad af vedvarende
konvergens i den pågældende medlemsstat ved, at konvergenskriterierne
(prisstabilitet, offentlig budgetstilling, valutakursstabilitet, langfristede rentesatser) er
opfyldt, og omhandle en række andre faktorer, der er nævnt i artikel 121, stk. 1,
sidste afsnit. De fire konvergenskriterier er præciseret nærmere i en protokol, der er
knyttet som bilag til traktaten (protokol 21 om konvergenskriterierne).
Undersøgelsen af, om den nationale lovgivning, herunder de nationale centralbankers
statut, er forenelig med EF-traktatens artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten,
forudsætter en vurdering af overholdelsen af forbuddet mod monetær finansiering
(EF-traktatens artikel 101) og forbuddet mod privilegeret adgang (EF-traktatens
artikel 102), overensstemmelsen med ESCB's målsætninger (EF-traktatens artikel
105, stk. 1), centralbankens uafhængighed (EF-traktatens artikel 108) og de nationale
centralbankers integration i ESCB (adskillige artikler i EF-traktaten og ESCB/ECB-
statutten).
Prisstabilitetskriteriet
defineres i traktatens artikel 121, stk. 1, første afsnit:
"opnåelse
af en høj grad af prisstabilitet [...] vil fremgå af en inflationstakt, som
ligger tæt op ad inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der har nået de bedste
resultater med hensyn til prisstabilitet".
1
I 2007 udarbejdede Kommissionen og ECB konvergensberetninger om Cypern og Malta på anmodning
fra de nationale myndigheder. Cypern og Malta indførte euroen den 1. januar 2008.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0003.png
Det hedder endvidere i artikel 1 i protokollen om konvergenskriterierne, at "kriteriet
vedrørende prisstabilitet [...] betyder, at en medlemsstat har en holdbar
prisudvikling og en gennemsnitlig inflationstakt, som betragtet i en periode på et år
før undersøgelsen ikke overstiger inflationstakten i de højst tre medlemsstater, der
har nået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 1,5
procentpoint. Inflationen måles ved hjælp af forbrugerprisindekset på et
sammenligneligt grundlag, der tager hensyn til forskelle i nationale definitioner".
Kravet om holdbarhed indebærer, at en tilfredsstillende inflationsudvikling
hovedsagelig skal opnås ved udviklingen i råvareomkostninger og andre faktorer, der
indvirker strukturmæssigt på prisudviklingen, snarere end afspejle midlertidige
faktorers påvirkning. Derfor indeholder konvergensundersøgelsen en vurdering af de
underliggende faktorer for inflationen og udviklingen på mellemlang sigt. Det bliver
også vurderet, om landet er i stand til at nå referenceværdien i de kommende
måneder
2
.
Referenceværdien blev beregnet til 3,2 % i marts 2008
3
med Malta, Nederlandene og
Danmark som de tre medlemsstater, der har nået de bedste resultater.
Kriteriet vedrørende den
offentlige budgetstilling
defineres i traktatens artikel 121,
stk. 1, andet led, som "holdbare
offentlige finanser; dette vil fremgå af, at
medlemsstaten har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke udviser et
uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i henhold til artikel 104, stk. 6".
Ifølge artikel 2 i protokollen om konvergenskriterier betyder dette kriterium, at
"medlemsstaten
på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsafgørelse
som omhandlet i traktatens artikel 104, stk. 6, om, at den pågældende medlemsstat
har et uforholdsmæssigt stort underskud".
I traktaten henvises der til
valutakurskriteriet
i artikel 121, tredje led, som
"overholdelsen
af de normale udsvingsmargener i det europæiske monetære systems
valutakursmekanisme i mindst to år uden devaluering over for andre medlemsstaters
valutaer".
I artikel 3 i protokollen om konvergenskriterierne hedder det:
"Kriteriet vedrørende
deltagelse i Det Europæiske Monetære Systems valutakursmekanisme (...) betyder, at
en medlemsstat har overholdt de normale udsvingsmargener i Det Europæiske
Monetære Systems valutakursmekanisme uden alvorlige spændinger i mindst de
seneste to år før undersøgelsen. Medlemsstaten må især ikke i samme periode på
eget initiativ have devalueret sin valutas bilaterale centralkurs over for en anden
medlemsstats valuta"
4
.
Den relevante periode for vurdering af valutakursstabiliteten løber i denne beretning
fra den 19. april 2006 til 18. april 2008.
2
3
4
Beregningen af referenceværdien er behæftet med betydelig usikkerhed, idet den er beregnet på basis af
inflationsprognosen for de tre medlemsstater, der forventes at have den laveste inflation i
prognoseperioden, hvilket øger den mulige fejlmargen.
Skæringsdatoen for de data, der er anvendt i denne beretning, er den 18. april 2008.
Ved vurderingen af, om valutakurskriteriet er overholdt, undersøger Kommissionen, om valutakursen
har ligget tæt på ERM II-centralkursen, idet der kan tages hensyn til årsager til en opskrivning i
overensstemmelse med
Common Statement on Acceding Countries and ERM2,
som det uformelle Råd
(Økofin) udarbejdede i Athen, 5. april 2003.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0004.png
Fjerde led i traktatens artikel 121, stk. 1, forudsætter, at "den
varige karakter af den
konvergens, medlemsstaten har opnået, samt af dens deltagelse i det europæiske
monetære systems valutakursmekanisme er afspejlet i de
langfristede rentesatser".
I
artikel 4 i protokollen om konvergenskriterier fastslås det, at "kriteriet
vedrørende
konvergens i rentesatserne betyder (...), at en medlemsstat over en periode på et år
før undersøgelsen har haft en gennemsnitlig langfristet nominel rentesats, som ikke
overstiger den tilsvarende rentesats i de højst tre medlemsstater, der har nået de
bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, med mere end 2 procentpoint.
Rentesatserne måles på grundlag af langfristede statsobligationer eller tilsvarende
værdipapirer, idet der tages hensyn til forskelle i nationale definitioner".
Referenceværdien for rentesatserne blev beregnet til 6,5 % i marts 2008.
I traktatens artikel 121 stilles der tilmed krav om en undersøgelse af andre faktorer,
der er relevante for den økonomiske integration og konvergens. Disse andre faktorer
omhandler integrationen af finans- og produktmarkederne, udviklingen i
betalingsbalancens løbende poster
5
samt udviklingen i enhedslønomkostningerne og
andre prisindekser. Sidstnævnte er omfattet af vurderingen af prisstabiliteten.
2.
B
ULGARIEN
Bulgarien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. januar 2007. I denne
beretning er den bulgarske lovgivnings overensstemmelse med EF-traktatens artikel
108 og 109 og ESCB/ECB-statutten og landets fremskridt med hensyn til at opnå
vedvarende økonomisk konvergens derfor blevet vurderet for første gang.
Det retlige grundlag for Bulgariens nationalbank (BNB) er loven om BNB af 5. juni
1997. Den seneste ændring blev foretaget i juni og juli 2007. For så vidt angår
centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af euroen, er lovgivningen i
Bulgarien, navnlig loven om BNB, ikke fuldt forenelig med EF-traktatens artikel 108
og 109 og ESCB/ECB-statutten. Der er fortsat mangler, hvad angår mønt- og
seddeludstedelsen, indsatsen for at fremme smidige betalingssystemer, ECB's
godkendelse forud for deltagelse i internationale monetære institutioner, ECB's og
EU's rolle i indsamlingen af statistikker, revision ved uafhængige eksterne revisorer,
institutionel og personlig uafhængighed samt forbuddet mod monetær finansiering.
I Bulgarien har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget over
referenceværdien siden EU-optagelsen. Den gennemsnitlige inflationstakt i
Bulgarien i de 12 måneder frem til marts 2008 var 9,4 %, hvilket er et godt stykke
over referenceværdien på 3,2 %, og den vil formentlig fortsat ligge et godt stykke
over referenceværdien i de kommende måneder.
HICP-inflationen i Bulgarien er steget betydeligt de senere år med årlige
gennemsnitstal på mellem 2,3 % i 2003 og ca. 7,5 % i 2006 og 2007. Den månedlige
inflation på årsbasis nåede tocifrede tal i slutningen af 2007. Faktorerne bag den
stigende inflation var bl.a. højere priser på energi og fødevarer og stigninger i de
offentligt regulerede priser og punktafgifter, selv om det underliggende inflationspres
også tog til sammen med stigende indenlandsk efterspørgsel og lønstigninger. På
5
Fokus i vurderingen ligger på "den eksterne balance" defineret som de løbende poster og
kapitalposterne tilsammen (nettolåntagning/nettolångivning over for resten af verden). Dette begreb gør
det navnlig muligt at tage fuldstændigt hensyn til eksterne overførsler (herunder EU-overførsler), som
delvis bogføres under kapitalposterne.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0005.png
denne baggrund forventes inflationen fortsat at ligge på et højt niveau i de
kommende måneder, og den årlige gennemsnitlige inflation ventes at nå op på ca.
10 % i 2008. Længere ude i fremtiden ventes inflationen at falde til ca. 6 % i 2009,
når presset fra efterspørgslen i økonomien aftager, og chokket over varepriserne
fortager sig. Det lave prisniveau i Bulgarien (45 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder
på, at der er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Bulgarien opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
Figur 1a:
10
8
6
4
2
0
jan-04
Bulgarien - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
B ulgarien
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Bulgarien er ikke omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud. Bulgariens generelle offentlige budgetstilling er blevet markant forbedret
gennem de seneste år og er steget fra en saldo i balance i 2003 til et overskud på
3,4 % af BNP i 2007. Den offentlige bruttogældskvote har været for nedadgående fra
50 % af BNP i 2002 til 18 % af BNP i 2007. Ud fra en antagelse om en uændret
politik forventer Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret
2008, at overskuddet fortsat vil ligge på ca. 3 % af BNP i 2008 og 2009, mens
gældskvoten skulle falde yderligere til 11 % af BNP i 2009.
Bulgarien opfylder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
Figur 1b:
-1
0
1
2
3
4
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Omvendt skala
Bulgarien - Den offentlige budgetstilling og gæld
(i procent af BNP)
60
50
40
30
20
10
0
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den bulgarske lev (BGN) er ikke med i ERM II. Siden 1997 har Bulgarien haft en
currency board-ordning knyttet til først D-marken og siden euroen. Currency board-
arrangementet har haft en stabiliserende makroøkonomisk virkning og har fungeret
smertefrit siden indførelsen. Andre indikatorer tyder ikke på pres på valutakursen i
vurderingsperioden, selv om investorernes risikoopfattelse ser ud til at være skærpet
noget i forbindelse med den seneste turbulens på de globale finansmarkeder, hvilket
ses af et øget rentespænd i den korte rente til euroen siden slutningen af 2007.
Currency board-arrangementet er stadig godt understøttet af de offentlige reserver,
som er blevet væsentligt mere solide de senere år.
Bulgarien opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Bulgarien i de 12 måneder frem til marts 2008 var
4,7 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %, hvilket den har været, siden
landet blev EU-medlem. Den lange rente faldt markant fra 2003 til 2005 og
afspejlede dermed både et fald i det globale afkast og et snævrere spænd til
euroområdet. Spændet forsvandt i realiteten ultimo 2005 på grund af den høje
investortillid til Bulgariens makroøkonomiske resultater og prognoser. Siden medio
2006 er der sket en udvidelse af spændet igen, så det nåede op på ca. 80 basispoint i
marts 2008 på baggrund af stigende investorbekymringer for de risici, der er knyttet
til de betydelige makroøkonomiske ubalancer.
Bulgarien opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Bulgariens underskud over for
udlandet er vokset betydeligt i de seneste år fra 6 % af BNP i 2004 til omkring 20 % i
2007. Det store underskud over for udlandet har primært sin forklaring i en kraftig
vækst i både forbruget og investeringerne i forbindelse med indhentningsprocessen.
Omfanget har klart passeret et niveau, der kan betragtes som holdbart på mellemlang
sigt, og der vil derfor skulle foretages en betydelig justering med tiden.
Underskuddet over for udlandet er blevet finansieret fuldt ud af udenlandske direkte
investeringer på baggrund af det positive investorklima. På grund af den store
udlandsgæld vil Bulgariens stilling over for udlandet betyde, at der bliver et stort
behov for finansiering på mellemlang sigt. Den bulgarske økonomi er i høj grad
integreret i EU. Navnlig foregår der en udbredt samhandel og udveksling af
udenlandske direkte investeringer med andre medlemslande, og det er gået støt
fremad med integrationen af den indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-
sektor, hovedsagelig gennem en høj grad af udenlandsk ejerskab af finansielle
institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Bulgarien opfylder betingelserne for at indføre euroen.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
D
EN
T
JEKKISKE
R
EPUBLIK
I konvergensberetningen fra 2006 blev konklusionen på vurderingen af
lovgivningens konvergens, at lovgivningen i Tjekkiet, navnlig loven om den
tjekkiske nationalbank (CNB) og loven om den finansielle voldgiftsmand, ikke var
fuldt forenelig med EF-traktatens artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Loven
om CNB blev ændret i 2007. Imidlertid er de uforeneligheder, som blev påpeget i
konvergensberetningen 2006, ikke blevet afhjulpet. For så vidt angår centralbankens
integration i ESCB ved indførelsen af euroen, centralbankens uafhængighed og
forbuddet mod monetær finansiering, er den tjekkiske lovgivning, navnlig loven om
CNB og loven om den finansielle voldgiftsmand, ikke fuldt forenelig med EF-
traktatens artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Loven om CNB er behæftet
med mangler angående ECB's rolle i det internationale samarbejde, ECB's og EU's
rolle i indsamlingen af statistikker og udpegningen af eksterne revisorer, indsatsen
for at fremme smidige betalingssystemer, institutionel og personlig uafhængighed
samt forbuddet mod monetær finansiering.
I Den Tjekkiske Republik har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget
over referenceværdien siden december 2007. Den gennemsnitlige inflationstakt i
Tjekkiet i de tolv måneder frem til marts 2008 var 4,4 %, hvilket er over
referenceværdien på 3,2 %, og den ser ud til at bevæge sig yderligere væk fra
referenceværdien i de kommende måneder.
Inflationen i Tjekkiet har svinget omkring 2 % siden 2004, men steg betydeligt i
anden halvdel af 2007 på baggrund af stigende priser på energi og fødevarer. Der
skete en stigning i den samlede inflation trods endnu en massiv styrkelse af
korunaen, som har været på støt stigende kurs siden 2004. I første kvartal af 2008
steg den årlige HICP-inflation pludselig til næsten 8 %, hvilket er det højeste niveau i
ni år, som følge af ændringer i de indirekte skatter og stigninger i de offentligt
regulerede priser. Den samtidige stigning i kerneinflationen antyder, at det
underliggende indenlandske inflationspres også er øget. Inflationen forbliver
sandsynligvis på det høje niveau i det meste af 2008 i henhold til Kommissionens
tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, primært på grund af højere
varepriser og enkeltstående administrative foranstaltninger, men den ventes herefter
at falde brat til under 3 % i gennemsnit i 2009, når disse stigninger forsvinder fra
beregningen af de årlige inflationstakter. Det relativt lave prisniveau i Tjekkiet (62 %
af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at der er mulighed for konvergens i
prisniveauet på lang sigt.
Den Tjekkiske Republik opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0008.png
Figur 2a:
7
6
5
4
3
2
1
0
jan-04
Tjekkiet - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
Tjekkiet
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Tjekkiet er i øjeblikket omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud (Rådets beslutning af 5. juli 2004)
6
. Rådet henstillede, at Tjekkiet traf
foranstaltninger på mellemlangt sigt for at bringe underskuddet ned under 3 % af
BNP inden 2008 på en troværdig og holdbar måde. Tjekkiets offentlige
budgetunderskud er blevet væsentlig mindre siden 2004 og blev reduceret til 2,7 %
af BNP i 2006 og 1,6 % af BNP i 2007 som et resultat af større indtægter end
forventet samt en vis tilbageholdenhed i udgifterne. I henhold til Kommissionens
tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger på en antagelse
om en uændret politik, beløber gældskvoten sig til 1,4 % af BNP i 2008 og vil falde
en smule til 1,1 % i 2009, mens den offentlige gæld forventes at falde fra 28,1 % af
BNP i 2008 til 27,2 % i 2009.
I lyset af denne udvikling og på baggrund af Kommissionens tjenestegrenes
økonomiske prognose fra foråret 2008 mener Kommissionen, at det
uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret med en troværdig og varig
nedsættelse af budgetunderskuddet til under 3 % af BNP. Kommissionen henstiller
derfor, at Rådet ophæver sin beslutning om et uforholdsmæssigt stort underskud i
Den Tjekkiske Republik (SEK(2008) 571).
Hvis Rådet beslutter at ophæve proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud for Tjekkiets vedkommende, vil landet opfylde kriteriet vedrørende den
offentlige budgetstilling.
6
2005/185/EF, EUT L 62 af 9.3.2005, s. 20.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0009.png
Figur 2b:
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
2002
Omvendt skala
Tjekkiet - Den offentlige budgetstilling og gæld
(i procent af BNP)
31
30
29
28
27
26
25
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Den tjekkiske koruna er ikke med i ERM II. Tjekkiet har et system med flydende
valutakurs. I vurderingsperioden steg korunaen næsten 13 % over for euroen.
Korunaens volatilitet på kort sigt synes at have afspejlet ændringerne i de globale
finansmarkedsforhold, selv om indenlandske faktorer også har spillet ind (f.eks.
udviklingen i rentespændet til de større verdensvalutaer).
Tjekkiet opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Tjekkiet i de tolv måneder frem til marts 2008 var
4,5 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %, hvilket den har været, siden
landet blev EU-medlem. Inflationsforventningerne har ligget på et fast lavt niveau,
og opskrivningen af korunaen har bidraget til at holde afkastet nede. Den lange rente
i Tjekkiet har bevæget sig ned til eller under euroniveauet siden 2005, selv om
spændet er blevet en anelse positivt siden anden halvdel af 2007, hvilket primært
afspejler de divergerende udsigter for den officielle rente i Tjekkiet over for
euroområdet og en tilbagegang i den globale risikovillighed.
Den Tjekkiske Republik opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede
rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Tjekkiets underskud over for
udlandet faldt betydeligt fra ca. 6 % af BNP i 2002-2004 til 1,6 % af BNP i 2005, før
det steg til gennemsnitligt ca. 2,6 % i 2006-2007. Den eksterne balances solide
præstation skyldes hovedsagelig en stigning i vareeksporten, især drevet af
udenlandske investeringer i fremstillingsvirksomhed. Underskuddet over for
udlandet er blevet finansieret fuldt ud af udenlandske direkte nettoinvesteringer siden
EU-optagelsen. Den tjekkiske økonomi er i høj grad integreret i EU. Navnlig foregår
der en udbredt samhandel og udveksling af udenlandske direkte investeringer med
andre medlemslande, og det er gået støt fremad med integrationen af den
indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-sektor, hovedsagelig gennem en høj
grad af udenlandsk ejerskab af finansielle institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Tjekkiet opfylder betingelserne for at indføre euroen.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0010.png
4.
E
STLAND
Som angivet i konvergensberetningen 2006 er alle retlige uforeneligheder, der blev
påpeget i konvergensberetningen fra 2004, afhjulpet. For så vidt angår
centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af euroen, er artikel 111 i
Estlands forfatning ikke formelt forenelig med kravene i EF-traktaten og
ESCB/ECB-statutten. Imidlertid kaster afgørelsen af 11. maj 2006 fra Estlands
højesterets kontrolkammer for forfatningsret især juridisk klarhed over den
manglende relevans af artikel 111 efter indførelsen af euroen i Estland. Under
forudsætning af, at valutaloven og loven om sikkerhed for den estiske kroon ophæves
med virkning fra datoen for indførelsen af euroen, er lovgivningen i Estland fuldt ud
forenelig med kravene i traktaten og ESCB/ECB-statutten. Loven om Eesti Pank
indeholder dog stadig nogle mangler vedrørende Eesti Panks integration i ESCB med
hensyn til nogle spørgsmål om pengesedler og indsamling af statistikker.
I Estland har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget over
referenceværdien siden september 2004. Den gennemsnitlige inflationstakt i Estland
i de tolv måneder frem til marts 2008 var 8,3 %, hvilket er et godt stykke over
referenceværdien på 3,2 %, og den ser ud til at bevæge sig yderligere væk fra
referenceværdien i de kommende måneder.
HICP-inflationen i Estland er steget brat i de seneste år. Den årlige gennemsnitlige
inflation steg til 6,75 % i 2007, og den månedlige inflation på årsbasis nåede
tocifrede tal primo 2008. Den stigende inflation skyldtes stærk vækst i den
indenlandske efterspørgsel og stigende lønomkostninger sammen med et betydeligt
pres fra priserne på energi og fødevarer. Inflationsudviklingen i de kommende
måneder vil afspejle et fortsat stigende pres fra udviklingen i lønomkostningerne,
højere priser på energi og fødevarer samt virkningen af højere punktafgifter.
Længere ude i fremtiden ventes inflationen at falde fra 9,5 % i 2008 til 5 % i 2009,
når økonomien kølnes, og virkningerne af engangsforanstaltninger fortager sig. Det
relativt lave prisniveau i Estland (67 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at der
er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Estland opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
Figur 3a:
10
8
6
4
2
0
jan-04
Estland - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
Estland
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0011.png
Estland er ikke omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud. Fra 2002 til 2007 havde Estland et gennemsnitligt offentligt
budgetoverskud på ca. 2 % af BNP. I 2007 var det på 2,8 % mod rekorden på 3,4 %
året før. Den offentlige bruttogældskvote lå på 3,4 % af BNP i 2007, hvilket var den
laveste blandt alle EU's medlemsstater. Myndighederne har brugt perioden med stærk
vækst til at opbygge betydelige offentlige reserver. I henhold til Kommissionens
tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger på en antagelse
om en uændret politik, vil overskuddet falde betydeligt til 0,4 % af BNP i 2008, og
der vil komme et underskud på 0,7 % af BNP i 2009 på grund af en brat
opbremsning i økonomien. Gældskvoten ventes at stabilisere sig på det nuværende
niveau i 2008 og 2009.
Estland opfylder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
Figur 3b:
Estland - Den offentlige budgetstilling og gæld
Omvendt skala
(i procent af BNP)
-1
0
1
2
3
4
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
6
5
4
3
2
1
0
Den estiske kroon har deltaget i ERM II siden den 28. juni 2004, dvs. i mere end 2 år
ved vedtagelsen af denne beretning. Før Estland indtrådte i ERM II, havde landet
siden 1992 med succes gennemført et currency board-arrangement, hvor landets
valuta var knyttet til den tyske mark og senere til euroen. Ved sin indtræden i ERM II
forpligtede Estland sig ensidigt til at fastholde landets currency board-arrangement
inden for rammerne af valutakursmekanismen. Yderligere indikatorer tyder ikke på,
at valutakursen er under pres, selv om en stigning i den korte rente ultimo 2007 kan
skyldes en øget risikoopfattelse i markedet. Currency board-arrangementet er fortsat
godt understøttet af offentlige reserver. I vurderingsperioden har den estiske kroon
ikke afveget fra centralkursen og har ikke været under stærkt pres.
Estland opfylder valutakurskriteriet.
Som følge af Estlands lave offentlige gæld findes der ingen langfristede benchmark-
statsobligationer eller tilsvarende værdipapirer, som kan anvendes til at vurdere
holdbarheden af konvergensen, der afspejles i de langfristede rentesatser. På
grundlag af udviklingen i rentesatsindikatoren baseret på banklån i kroon til
husholdninger og virksomheder uden for finanssektoren og under hensyntagen til
bl.a. den lave offentlige gæld er der ingen grund til at konkludere, at Estland ikke
opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Estlands underskud over for udlandet
er steget i de senere år, nemlig fra omkring 10 % af BNP i gennemsnit i perioden
2002-2005 til omkring 16 % af BNP i 2007. Fremkomsten af det store underskud
over for udlandet kan i hovedtræk tilskrives overgangsvirkningen af økonomiens
hurtige indhentningsproces, men omfanget har nu klart oversteget et niveau, der kan
anses for holdbart på mellemlang sigt, hvilket betyder, at det bliver nødvendigt med
en betydelig justering med tiden. Underskuddet over for udlandet er i betydelig grad
blevet finansieret af långivning på interbankmarkedet.
Tilstrømningen af udenlandske direkte investeringer er stor, men er på det seneste
blevet delvis opvejet af øgede estiske direkte investeringer i udlandet. På grund af
den store udlandsgæld vil Estlands stilling over for udlandet betyde, at der bliver et
stort behov for finansiering på mellemlang sigt. Den estiske økonomi er i høj grad
integreret i EU. Navnlig foregår der en udbredt samhandel og udveksling af
udenlandske direkte investeringer med andre medlemslande, og det er gået støt
fremad med integrationen af den indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-
sektor, hovedsagelig gennem en høj grad af udenlandsk ejerskab af finansielle
institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Estland opfylder betingelserne for at indføre euroen.
5.
L
ETLAND
I konvergensberetningen 2006 var konklusionen på vurderingen af lovgivningens
konvergens, at lovgivningen i Letland ikke var fuldt ud forenelig med EF-traktatens
artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Loven om Letlands centralbank blev
ændret i juni 2006. Der er ikke sket yderligere ændringer siden da. For så vidt angår
centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af euroen, centralbankens
uafhængighed og forbuddet mod monetær finansiering, er den lettiske lovgivning,
navnlig loven om Letlands centralbank, ikke fuldt forenelig med EF-traktatens artikel
108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Der er fortsat mangler, hvad angår ESCB's
målsætninger, indsatsen for at fremme smidige betalingssystemer, ECB's og Det
Europæiske Råds rolle i indsamlingen af statistikker, udpegning af eksterne
revisorer, ECB's rolle i det internationale samarbejde, bankens institutionelle
uafhængighed og den personlige uafhængighed hos personerne i Letlands
centralbanks beslutningstagende organer.
I Letland har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget over
referenceværdien siden EU-optagelsen. Den gennemsnitlige inflationstakt i Letland i
de tolv måneder frem til marts 2008 var 12,3 %, hvilket er et godt stykke over
referenceværdien på 3,2 %, og den ser ud til at bevæge sig yderligere væk fra
referenceværdien i de kommende måneder.
I de seneste år har Letland oplevet en høj og siden primo 2007 også hurtigt stigende
HICP-inflation med baggrund i støt stigende løn- og efterspørgselspres samt
virkningerne af ydre faktorer. Fra EU-optagelsen i maj 2004 til primo 2007 svingede
HICP-inflationen mellem 6 og 8 %. Imidlertid accelererede den samlede HICP-
inflation i løbet af 2007 brat og nåede op over 16 % i første kvartal af 2008. Den
højere inflation afspejlede til dels stigninger i de offentligt regulerede priser og
punktafgifterne samt globale stigninger i energi- og fødevarepriserne. Som det kan
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0013.png
ses af den stigende inflation for alle hovedelementer i HICP undtagen andre
industrivarer end energi, bidrog presset fra indenlandske forhold imidlertid massivt
til inflationens himmelflugt. Inflationen ventes at blive liggende på det nuværende
høje niveau i 2008 med et gennemsnit på næsten 16 % på årsbasis og at falde i 2009,
om end til et stadig forholdsvis højt niveau på ca. 8,5 % som reaktion på den
forventede økonomiske afmatning og den aftagende virkning af vareprisstigningerne.
Det relativt lave prisniveau i Letland (61 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at
der er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Letland opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
Figur 4a:
16
14
12
10
8
6
4
2
0
jan-04
jan-05
Letland
Letland - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Letland er ikke omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud. Siden 2002 er den generelle offentlige budgetstilling gradvis blevet
forbedret til et budget i balance i 2007. Kommissionens tjenestegrenes økonomiske
prognose fra foråret 2008, som bygger på en antagelse om en uændret politik,
forudser en forværring i budgetstillingen i 2008 og 2009 på grund af en brat
afmatning i økonomien, med et forventet underskud på lidt over 2 % af BNP i 2009.
Den offentlige gæld har ligget på under 15 % af BNP siden begyndelsen af
indeværende årti og nåede ned på 9,7 % af BNP i 2007. Den ventes kun at stige lidt i
2008 og 2009.
Letland opfylder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
Letland - Den offentlige budgetstilling og gæld
Omvendt skala
(i procent af BNP)
-3
20
-2
-1
0
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Figur 4b:
15
10
5
0
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den lettiske lats har deltaget i ERM II siden 2. maj 2005, dvs. i over to år på
tidspunktet for vedtagelsen af denne beretning. Før deltagelsen i ERM II var den
lettiske lats knyttet til SDR (særlige trækningsrettigheder) med en fast valutakurs og
siden til euroen fra 1. januar 2005. Ved sin indtræden i ERM II forpligtede Letland
sig ensidigt til at fastholde den lettiske lats i et udsvingsbånd på ± 1 % omkring
centralkursen. I vurderingsperioden forblev lats tæt på centralkursen, og den var ikke
udsat for alvorligt pres, selv om den gennemgik perioder med volatile
finansmarkeder. Indtil medio februar 2007 blev lats handlet tæt på den øverste
grænse af båndet med meget begrænsede udsving. Medio februar 2007 svækkedes
kursen brat over for euroen på et tidspunkt, hvor der var en høj grad af usikkerhed i
markedet, og ultimo marts 2007 blev lats handlet til en kurs tæt på den nederste
grænse af det ensidige udsvingsbånd på ± 1 %. Siden steg valutakursen dog igen og
forblev stort set inden for den øvre halvdel af udsvingsbåndet, om end med nogle
kortvarige udsving. Yderligere indikatorer såsom udviklingen i valutareserverne og
den korte rente tyder ikke på, at valutakursen er under vedvarende pres, selv om en
stigning i den korte rente over for euroområdet siden primo 2007 (som topper i
slutningen af 2007) har antydet, at der er en øget risikoopfattelse i markedet.
Letland opfylder valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Letland i de tolv måneder frem til marts 2008 var
5,4 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %, hvilket den har været, siden
landet blev EU-medlem. Spændet til langfristede benchmark-obligationer på
euroområdet snævredes ind i løbet af foråret 2006. Imidlertid steg det lange
rentespænd til euroområdet efterfølgende til ca. 120 basispoint i marts 2008 på
baggrund af stigende investorbekymringer for de risici, der er knyttet til de
betydelige makroøkonomiske ubalancer.
Letland opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Letlands underskud over for udlandet
er eksploderet de seneste år, så det har ligget over 10 % af BNP siden 2004 og var
oppe på 20,9 % af BNP i 2007. Det har primært afspejlet manglende varehandel, idet
importen er blevet holdt oppe af en stærk indenlandsk efterspørgsel. Fremkomsten af
det store underskud over for udlandet kan i hovedtræk tilskrives
overgangsvirkningen af økonomiens hurtige indhentningsproces, men omfanget har
nu klart oversteget et niveau, der kan anses for holdbart på mellemlang sigt, hvilket
betyder, at det bliver nødvendigt med en betydelig justering med tiden. Underskuddet
over for udlandet er primært blevet finansieret af en tilgang af andre investeringer,
der hovedsagelig er knyttet til finansiering på interbankmarkedet. På grund af den
store udlandsgæld vil Letlands stilling over for udlandet betyde, at der bliver et stort
behov for finansiering på mellemlang sigt. Den lettiske økonomi er i stigende grad
integreret i EU. Navnlig foregår der en udbredt samhandel og udveksling af
udenlandske direkte investeringer med andre medlemslande, og det er gået støt
fremad med integrationen af den indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-
sektor, hovedsagelig gennem en betydelig grad af udenlandsk ejerskab af finansielle
institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Letland opfylder betingelserne for at indføre euroen.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0015.png
6.
L
ITAUEN
Som allerede konkluderet i konvergensberetningen 2006 er lovgivningen i Litauen,
navnlig loven om Litauens centralbank, fuldt ud forenelig med EF-traktatens artikel
108 og 109 og ESCB/ECB-statutten.
I Litauen har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget over
referenceværdien siden april 2005 undtagen i april 2006, da den var lig med
referenceværdien. Den gennemsnitlige inflationstakt i Litauen i de tolv måneder frem
til marts 2008 var 7,4 %, hvilket er et godt stykke over referenceværdien på 3,2 %,
og den ser ud til at bevæge sig yderligere væk fra referenceværdien i de kommende
måneder.
HICP-inflationen i Litauen har været stigende siden medio 2005 og nåede 5,8 % i
2007. De månedlige inflationstakter på årsbasis kom op på tocifrede tal primo 2008.
Inflationsstigningen skyldtes flere faktorer, bl.a. højere energipriser på
verdensmarkedet, stigninger i de offentligt regulerede priser og stigende priser på
både forarbejdede og uforarbejdede fødevarer, hvoraf de forarbejdede steg mest i
2007. På en baggrund med stigende pres fra arbejdsmarkedet og stigende
lønomkostninger blev inflationen yderligere drevet op af efterspørgslen, og det
medførte hastigt stigende priser på tjenesteydelser.
Der ventes en yderligere betydelig stigning i inflationstakten i 2008 som et resultat af
et stigende pres fra prisen på olie og landbrugsprodukter, virkningerne af den store
stigning i priserne på importeret gas og punktafgifterne på tobak, brændstof og
alkohol samt de hastigt stigende lønudgifter. Inflationen ventes at falde gradvis fra et
årligt gennemsnit på ca. 10 % i 2008 til ca. 7 % i 2009 med baggrund i prisernes sene
reaktion på vækstens opbremsning og de mere beherskede olie- og fødevarepriser.
Det relativt lave prisniveau i Litauen (57 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at
der er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Litauen opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
Figur 5a:
10
8
6
4
2
0
-2
jan-04
Litauen - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
Litauen
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0016.png
Litauen er ikke omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud. Den finanspolitiske konsolideringsindsats førte til et fald i underskuddet
fra ca. 2 % af BNP i 2002 til 0,5 % af BNP i 2005. Derefter steg budgetunderskuddet
igen og kom op på 1,2 % i 2007. Indtægtskvoten steg efter 2004, primært på grund af
stigende tilstrømning af EU-midler, mens det nuværende forhold mellem de primære
udgifter og BNP fortsat har været forholdsvis stabilt. I henhold til Kommissionens
tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger på en antagelse
om en uændret politik, stiger gældskvoten yderligere til 1,7 % i 2008 og vil kun falde
en smule til 1,5 % i 2009. Litauens offentlige gæld faldt støt fra 22,3 % af BNP ved
udgangen af 2002 til 17,3 % ved udgangen af 2007, og den forventes at stabilisere
sig på dette niveau i 2008 og 2009.
Litauen opfylder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
Litauen - Den offentlige budgetstilling og gæld
Omvendt skala
(i procent af BNP)
25
-3
20
-2
-1
0
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Figur 5b:
15
10
5
0
Litauen har deltaget i ERM II siden 28. juni 2004, dvs. i over to år på tidspunktet for
vedtagelsen af denne beretning. Før deltagelsen i ERM II havde Litauens centralbank
indført en currency board-ordning i april 1994 med den litauiske valuta litas knyttet
til den amerikanske dollar og dernæst til euroen fra februar 2002. Ved sin indtræden i
ERM II forpligtede Litauen sig ensidigt til at fastholde landets currency board-
arrangement inden for rammerne af valutakursmekanismen. I vurderingsperioden har
den litauiske litas ikke afveget fra centralkursen og har ikke været under stærkt pres.
Yderligere faktorer såsom udviklingen i valutareserverne og den korte rente tyder
ikke på noget pres på valutakursen, selv om markedsaktørernes øgede
risikoopfattelse sås afspejlet i en markant udvidelse af det korte rentespænd til
euroområdet i løbet af 2007, en tendens, der i det store og hele blev vendt i
begyndelsen af 2008.
Litauen opfylder valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Litauen i de tolv måneder frem til marts 2008 var
4,6 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %, hvilket den har været, siden
landet blev EU-medlem. Spændet til langfristede benchmark-obligationer på
euroområdet, som svandt mærkbart ind lige op til Litauens indtræden i ERM II i juni
2004 og nåede et lavpunkt på ca. 20 basispoint medio 2007, begyndte igen at stige
herefter til ca. 60 basispoint ved slutningen af 2007. Udvidelsen af spændet afspejler
delvis en højere landerisiko på baggrund af stigende investorbekymringer for de
risici, der er knyttet til de betydelige makroøkonomiske ubalancer.
Litauen opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Litauens underskud over for udlandet
steg fra 4,7 % af BNP i 2001 til 12 % af BNP i 2007, primært som følge af stigende
indenlandsk efterspørgsel. Hovedfaktoren var en stigning i underskuddet på
varehandelen. Mønstret med stigende underskud over for udlandet hænger sammen
med økonomiens hurtige indhentningsproces, men omfanget har nu klart oversteget
et niveau, der kan anses for holdbart på mellemlang sigt, hvilket betyder, at det bliver
nødvendigt med en betydelig justering med tiden. Den forværrede eksterne balance
blev primært finansieret gennem långivning på interbankmarkedet og i mindre grad
gennem udenlandske direkte investeringer. På grund af den store udlandsgæld vil
Litauens stilling over for udlandet betyde, at der bliver et stort behov for finansiering
på mellemlang sigt. Den litauiske økonomi er i høj grad integreret i EU. Navnlig
foregår der en udbredt samhandel og udveksling af udenlandske direkte investeringer
med andre medlemslande, og den indenlandske finansielle sektor er i betydelig grad
integreret i den bredere EU-sektor, hovedsagelig gennem en høj grad af udenlandsk
ejerskab af finansielle institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Litauen opfylder betingelserne for at indføre euroen.
7.
U
NGARN
I konvergensberetningen 2006 var konklusionen på vurderingen af lovgivningens
konvergens, at lovgivningen i Ungarn ikke var fuldt ud forenelig med EF-traktatens
artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Loven om Magyar Nemzeti Bank (MND
- Ungarns centralbank) blev ændret i juli 2007. Selv om nogle uforeneligheder, der
blev påpeget i konvergensberetningen 2006, er afhjulpet, er der stadig mange tilbage.
For så vidt angår centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af euroen,
centralbankens uafhængighed og forbuddet mod monetær finansiering, er den
ungarske lovgivning, navnlig loven om MNB og MNB's vedtægter, Ungarns
forfatning og loven om kreditinstitutioner, ikke fuldt forenelig med EF-traktatens
artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Der er fortsat mangler, hvad angår
ESCB's målsætninger, mønt- og seddeludstedelsen, indsatsen for at fremme smidige
betalingssystemer, ECB's og Det Europæiske Råds rolle i indsamlingen af
statistikker, ECB's rolle i det internationale samarbejde, den manglende pligt til at
overholde Eurosystemets finansrapporteringsordning, centralbankdirektørens
personlige uafhængighed og forbuddet mod monetær finansiering.
I Ungarn har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget over
referenceværdien siden EU-optagelsen. Den gennemsnitlige inflationstakt i Ungarn i
de tolv måneder frem til marts 2008 var 7,5 %, hvilket er et godt stykke over
referenceværdien på 3,2 %, og den vil formentlig fortsat ligge et godt stykke over
referenceværdien i de kommende måneder.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0018.png
Inflationen har svinget meget i Ungarn de seneste år, primært på grund af
udviklingen i olie- og fødevarepriserne. Ændringer i de offentligt regulerede priser
og skatte- og afgiftssatser har forstærket inflationens volatilitet. Disse faktorer
kombineret med en nedskrivning af den ungarske forint førte til en hurtig stigning i
inflationen fra andet kvartal af 2006. Inflationen nåede et højdepunkt på 9 % i marts
2007 og fulgte så en nedadgående kurs indtil september samme år, hvilket afspejlede
en lavere inflation i priserne på energi og uforarbejdede fødevarer og en stærkere
forint. Højere inflation i fødevarepriserne førte til en ny stigning i HICP-inflationen
fra sidste kvartal af 2007. Inflationen var på 7,0 % i gennemsnit i 2007.
Inflationen ventes at forblive høj i 2008 og ligge på over 6 % på grund af høje priser
på fødevarer, olie, el og gas og den forsinkede virkning af nedskrivningen af forint i
anden halvdel af 2007 og begyndelsen af 2008. Den negative basiseffekt for
fødevarer og energi ventes at nedsætte inflationen i 2009 til under 4 %. Det relativt
lave prisniveau i Ungarn (60 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at der er
mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Ungarn opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
Figur 6a:
Ungarn - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
8
6
4
2
0
jan-04
jan-05
Ungarn
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Ungarn er i øjeblikket omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud (Rådets beslutning af 5. juli 2004)
7
. Rådet henstillede, at Ungarn traf
foranstaltninger på mellemlang sigt for at nedbringe underskuddet inden 2009 på en
troværdig og holdbar måde. Takket være det finanspolitiske konsolideringsprogram,
der blev igangsat medio 2006, faldt budgetunderskuddet til 5,5 % af BNP i 2007 fra
9,2 % i 2006. Udgiftskvoten blev nedbragt en del i 2007, mens indtægtskvoten fik
gavn af foranstaltninger imod skatteunddragelse. I henhold til Kommissionens
tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger på en antagelse
om en uændret politik, vil gældskvoten beløbe sig til 4 % i 2008 for derefter at
bedres en anelse til 3,6 % i 2009. På grund af fortsatte finanspolitiske lempelser
indtil medio 2006 steg gældskvoten betydeligt og nåede ca. 66 % i 2007. Ifølge
førnævnte prognose bliver den generelle offentlige gæld liggende på det nuværende
niveau i 2008 og 2009.
Ungarn opfylder ikke kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
7
2004/918/EF, EUT L 389 af 30.12.2004, s. 27.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0019.png
Figur 6b:
-10
-9
-8
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
2002
Omvendt skala
Ungarn - Den offentlige budgetstilling og gæld
(i procent af BNP)
70
65
60
55
50
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Den ungarske forint er ikke med i ERM II. Forinten var ensidigt knyttet til euroen i et
udsvingsbånd på
±
15 % fra 2001 til februar 2008, da valutakursbåndene blev
afskaffet, og der blev indført en ordning med flydende valutakurser. Fra august 2005
til august 2006 faldt forinten markant i værdi over for euroen som reaktion på
stigende bekymringer over den finansielle situation. Forinten nåede et lavpunkt i juni
2006, hvorefter den gradvis blev styrket på ny. Denne tendens vendte medio 2007 på
grund af en øget risikoopfattelse af de nye markeder og stigende bekymringer over
Ungarns økonomiske situation, men kursen begyndte atter at stige i marts 2008. I den
toårige vurderingsperiode steg forinten over for euroen med ca. 4,5 %.
Ungarn opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Ungarn i de tolv måneder frem til marts 2008 var
6,9 % og dermed over referenceværdien på 6,5 %, hvilket den har været, siden landet
blev EU-medlem. Spændet i obligationsafkastet til euroområdet voksede til ca. 400
basispoint i oktober 2006 på grund af stigende bekymringer hos investorerne med
hensyn til finansielle forskydninger og indsnævredes så gradvis herefter. Spændet
begyndte atter at udvide sig i november 2007 og nåede ca. 400 basispoint primo 2008
på baggrund af en lavere samlet risikovillighed og bekymringer over den
indenlandske økonomiske situation.
Ungarn opfylder ikke kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Ungarns underskud over for udlandet
nåede rekorden 8,1 % af BNP i 2004 og faldt gradvis herefter på grund af stigende
vækst i eksporten. I 2007 faldt underskuddet yderligere til 4 % af BNP på grund af
svagere indenlandsk efterspørgsel. Det store underskud over for udlandet i de senere
år blev hovedsagelig finansieret gennem udenlandske direkte investeringer og
porteføljeinvesteringer, selv om bankernes eksterne låntagning i 2007 var hovedkilde
til finansieringen, da enkeltstående faktorer medførte et skarpt fald i de udenlandske
direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. På grund af den store udlandsgæld
vil en tilbagevenden til et større underskud over for udlandet betyde, at der bliver et
stort behov for finansiering på mellemlang sigt. Den ungarske økonomi er i høj grad
integreret i EU. Navnlig foregår der en udbredt samhandel og udveksling af
udenlandske direkte investeringer med andre medlemslande, og det er gået støt
fremad med integrationen af den indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-
sektor, hovedsagelig gennem en høj grad af udenlandsk ejerskab af finansielle
institutioner.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Ungarn opfylder betingelserne for at indføre euroen.
8.
P
OLEN
I konvergensberetningen 2006 blev konklusionen på vurderingen af lovgivningens
konvergens, at lovgivningen i Polen, navnlig Polens forfatning, loven om den polske
nationalbank (NBP) og loven om bankgarantifonden, ikke var fuldt forenelig med
EF-traktatens artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. I januar 2007 blev der
foretaget en ændring af loven om NBP. Denne ændring afhjalp dog ikke nogen af de
uforeneligheder, der blev påpeget i konvergensberetningen 2006. For så vidt angår
centralbankens integration i ESCB ved indførelsen af euroen, centralbankens
uafhængighed og forbuddet mod monetær finansiering og målsætningerne for
pengepolitikken, er lovgivningen i Polen ikke fuldt ud forenelig med EF-traktatens
artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Der er fortsat adskillige mangler, for så
vidt angår henvisningen til formålene med ESCB, ECB's og Det Europæiske Råds
rolle i indsamlingen af statistikker, ECB's rolle i det internationale samarbejde,
ECB's og EU's rolle med hensyn til at udpege eksterne revisorer, ECB's betydning
for betalingssystemernes funktion, pligten til at konsultere ECB vedrørende visse
love samt den personlige uafhængighed blandt personerne i NBP's
beslutningstagende organer.
I Polen har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget under eller på
niveau med referenceværdien fra november 2005 til februar 2008. Den
gennemsnitlige inflationstakt i Polen i de tolv måneder frem til marts 2008 var 3,2 %,
hvilket er lig med referenceværdien, og den ser ud til at bevæge sig en anelse over
referenceværdien i de kommende måneder.
Efter høje og volatile inflationstakter i 1990'erne faldt HICP-inflationen i Polen brat
til et meget lavt niveau på gennemsnitligt ca. 2 % i perioden 2002-2006. Den
vedvarende styrkelse af zlotyen siden 2004 har haft en betydelig dæmpende virkning
på inflationen gennem de seneste år. HICP-inflationen steg dog igen stærkt i løbet af
anden halvdel af 2007 på grund af stigende fødevare- og energipriser, om end en
stigende indenlandsk efterspørgsel bidrog til prispresset på tværs af en række
kategorier. Den årlige samlede HICP-inflation nåede 4,5 % i første kvartal af 2008,
hvilket var det højeste niveau siden ultimo 2004.
HICP-inflationen ventes fortsat at ligge på et højt niveau i det meste af 2008 i
henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008. Dette afspejler
primært virkningen af de højere varepriser, hvoraf nogle slår igennem med en vis
forsinkelse (f.eks. på forbrugerpriserne på el og gas), og efterspørgselspresset fra en
stigende løn- og kreditvækst. Den årlige inflation ventes at falde en anelse herefter
fra 4,3 % i 2008 til 3,4 % i 2009, når engangsprisstigninger forsvinder fra
beregningen af de årlige inflationstakter. Denne inflationsprofil hænger også sammen
med formodningen om, at de afledte virkninger af midlertidige faktorer, der påvirker
den nuværende samlede inflation, fortsat vil være nogenlunde begrænsede i
forbindelse med en stigende kapacitetsudnyttelse og et mindre udbud af arbejdskraft.
Det relativt lave prisniveau i Polen (62 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at
der er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0021.png
En holdbar konvergens kræver, at opfyldelsen af referenceværdien afspejler de
økonomiske grundforhold frem for forbigående faktorer. I Polens tilfælde udgør den
dæmpende virkning på inflationen af den stigende valutakurs en væsentlig
forbigående faktor, og den gennemsnitlige årlige inflation ventes snart at ville stige
til et niveau over referenceværdien.
Polen opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
Figur 7a:
5
4
3
2
1
0
jan-04
Polen - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
P o len
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Polen er i øjeblikket omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud (Rådets beslutning af 5. juli 2004)
8
. Rådet henstillede, at Polen traf
foranstaltninger på mellemlang sigt for at bringe underskuddet ned under 3 % af
BNP inden 2007 på en troværdig og holdbar måde. Polens offentlige
budgetunderskud er blevet reduceret væsentligt siden 2004. Gældskvoten var 2,0 % i
2007, og i henhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008 vil
den ende på ca. 2,5 % i både 2008 og 2009 ud fra en antagelse om en uændret politik.
Den offentlige gæld nåede 45,2 % af BNP i 2007. Ifølge førnævnte prognose ventes
der en lille nedgang i den offentlige gældskvote i 2008 og 2009.
Ved udgangen af 2007 opfordrede Kommissionen og Rådet de polske myndigheder
til at forelægge et nyt opdateret konvergensprogram med en redegørelse for deres
mellemfristede budgetstrategi for hele valgperioden, som skulle være således
udformet, at den bekræftede, at der var indtruffet en varig korrektion af det
uforholdsmæssigt store underskud i 2007, og at der derefter ville blive gjort
fremskridt hen imod den mellemfristede budgetmålsætning. De polske myndigheder
forelagde et nyt opdateret konvergensprogram sidst i marts 2008. På tidspunktet for
udarbejdelsen af denne rapport er Kommissionen i færd med at vurdere dette
program. I lyset af denne vurdering og Kommissionens tjenestegrenes økonomiske
prognose fra foråret 2008 vil Kommissionen muligvis kunne henstille, at proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ophæves.
Polen opfylder ikke kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
8
2005/183/EF, EUT L 62 af 9.3.2005, s. 18.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0022.png
Figur 7b:
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
2002
Omvendt skala
Polen - Den offentlige budgetstilling og gæld
(i procent af BNP)
50
48
46
44
42
40
38
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Den polske zloty er ikke med i ERM II. Polen har en flydende valutakursordning. I
vurderingsperioden steg zlotyen næsten 13 % over for euroen. Zlotyens udsving på
kort sigt synes hovedsagelig at have afspejlet ændringer i de globale
finansmarkedsforhold såsom et omslag i risikovilligheden, selv om også
indenlandske faktorer har spillet ind (f.eks. en nylig udvidelse af rentespændet til
euroen).
Polen opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Polen i de tolv måneder frem til marts 2008 var
5,7 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %, hvilket den har været siden
januar 2006. En faldende landerisiko, opskrivningen af zlotyen og en positiv
opfattelse blandt investorerne af udsigterne for den polske økonomi hjalp med til at
holde afkastet nede. Med faldet i inflationen og de pengepolitisk bestemte renter i
2005 faldt det positive spænd i den lange rente til euroområdet og blev så liggende på
lige over 100 basispoint, om end spændet har udvidet sig siden medio 2007, især på
grund af de divergerende udsigter for den officielle rente i Polen over for
euroområdet og en nedgang i den samlede risikovillighed.
Polen opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Polens underskud over for udlandet
blev en smule forværret til omkring 2,6 % af BNP i 2007 efter at have nået bunden
med ca. 0,9 % af BNP i 2005, hovedsagelig på grund af en forværring af
handelsbalancen, idet importen blev holdt oppe af en stærk indenlandsk
efterspørgsel. Nettotilgangen af udenlandske direkte investeringer er øget væsentligt
siden EU-optagelsen, om end den beregnes ud fra et lavere niveau end i de andre nye
medlemsstater, og sikrer en tilstrækkelig finansiering af underskuddet over for
udlandet. Den polske økonomi er i stigende grad integreret i EU. Navnlig foregår der
en voksende samhandel og udveksling af udenlandske direkte investeringer med
andre medlemslande, og det er gået støt fremad med integrationen af den
indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-sektor, hovedsagelig gennem en høj
grad af udenlandsk ejerskab af finansielle institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Polen opfylder betingelserne for at indføre euroen.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
R
UMÆNIEN
Rumænien blev medlem af Den Europæiske Union den 1. januar 2007. I denne
beretning er den rumænske lovgivnings overensstemmelse med EF-traktatens artikel
108 og 109 og ESCB/ECB-statutten og landets fremskridt med hensyn til at opnå
vedvarende økonomisk konvergens derfor blevet vurderet for første gang.
Det retlige grundlag for Banca Naţională a României (BNR) er fastsat i lov nr. 312 af
28. juni 2004 om BNR's statut. Denne lov trådte i kraft den 30. juli 2004 og er ikke
blevet ændret siden. For så vidt angår centralbankens integration i ESCB ved
indførelsen af euroen, centralbankens uafhængighed og forbuddet mod monetær
finansiering, er den rumænske lovgivning, navnlig loven om BNR's statut, ikke fuldt
forenelig med EF-traktatens artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Der er
fortsat mangler, for så vidt angår henvisningen til formålene med ESCB, institutionel
og personlig uafhængighed, ECB's ret til at blive hørt på sine kompetenceområder,
indsatsen for fremme af smidige betalingssystemer, ECB's og Det Europæiske Råds
rolle i indsamlingen af statistikker og deres rolle med hensyn til at udpege en ekstern
revisor.
I Rumænien har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget over
referenceværdien siden EU-optagelsen. Den gennemsnitlige inflationstakt i
Rumænien i de tolv måneder frem til marts 2008 var 5,9 %, hvilket er et godt stykke
over referenceværdien på 3,2 %, og den ser ud til at bevæge sig yderligere væk fra
referenceværdien i de kommende måneder.
Inflationen i Rumænien var for støt nedadgående i en årrække frem til 2006, bl.a.
understøttet af en opskrivning af den rumænske leu siden 2004. Den samlede HICP-
inflation nåede et minimum på knap 4 % primo 2007, men steg markant herefter,
delvis drevet af en skarp opadgående kurve i landbrugspriserne, hvilket afspejlede
såvel den alvorlige tørke i sommeren 2007 som tendenser i verdensmarkedspriserne.
Vedvarende løn- og efterspørgselspres, stigninger i brændstofpriserne og den
betydelige svækkelse af leuen fra andet halvår af 2007 bidrog også til
inflationsstigningen. HICP-inflationen lå på gennemsnitligt 4,9 % i 2007 og ventes at
stige markant i 2008 til knap 8 % i gennemsnit, før den falder i 2009 til tæt ved 5 %,
når inflationsvirkningen af vareprisstigningerne aftager. Det relativt lave prisniveau i
Rumænien (57 % af EU-gennemsnittet i 2006) tyder på, at der er mulighed for
konvergens i prisniveauet på lang sigt.
Rumænien opfylder ikke kriteriet vedrørende prisstabilitet.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0024.png
Figur 8a:
16
14
12
10
8
6
4
2
0
jan-04
Rumænien - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
Rumænien
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Rumænien er ikke omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud. Den offentlige budgetstilling er blevet væsentligt forværret i de seneste to
år, idet underskuddet steg fra 1,2 % af BNP i 2005 til 2,5 % af BNP i 2007. I de
seneste få år er både indtægts- og udgiftskvoten gradvis steget. I henhold til
Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger
på en antagelse om en uændret politik, vil den generelle offentlige budgetstilling
forringes en anelse til et underskud på knap 3 % af BNP i 2008 fulgt af en fornyet
stigning til 3,7 % i 2009. Den offentlige gæld faldt fra 25 % af BNP i 2002 til 13 %
af BNP i 2007 med beskedne stigninger i vente i 2008 og 2009.
Rumænien opfylder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
Figur 8b:
-4
-3
-2
-1
0
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Omvendt skala
Rumænien - Den offentlige budgetstilling og gæld
(i procent af BNP)
30
25
20
15
10
5
0
Den rumænske leu er ikke med i ERM II. Rumænien har en flydende
valutakursordning. Fra ultimo 2004 til primo juli 2007 steg kursen på leu kraftigt
over for euroen og andre større valutaer, understøttet af tilstrømmende udenlandsk
kapital og et positivt investeringsklima. Den begyndende turbulens på de globale
finansmarkeder i sommeren 2007 markerede også begyndelsen på en alvorlig
svækkelse af valutakursen på leu. De senere år har de offentlige reserver været for
opadgående, og indtil medio 2007 gik valutakursstigningerne hånd i hånd med et
stadig snævrere spænd i pengemarkedsrenten over for euroområdet. Omslaget i
valutakursen i sommeren 2007 var ledsaget af en markant udvidelse af tremåneders
rentespændet.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rumænien opfylder ikke valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Rumænien har ligget over referenceværdien siden
EU-optagelsen, og i de tolv måneder frem til marts 2008 var den 7,1 % og dermed
over referenceværdien på 6,5 %. Efter EU-optagelsen faldt det langfristede
obligationsspænd til euroområdet i begyndelsen, men udvidedes igen i anden halvdel
af 2007 i kølvandet på den globale finansielle turbulens, som skabte et fald i
risikovilligheden.
Rumænien opfylder ikke kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede
rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Rumæniens underskud over for
udlandet er steget brat de seneste år, hvilket primært har afspejlet manglende
varehandel, idet importen er blevet holdt oppe af en stærk indenlandsk efterspørgsel.
Underskuddet over for udlandet steg fra 7,5 % af BNP i 2004 til lige godt 13 % af
BNP i 2007. Mønstret med stigende underskud over for udlandet hænger sammen
med økonomiens hurtige indhentningsproces, men omfanget har nu klart oversteget
et niveau, der kan anses for holdbart på mellemlang sigt, hvilket betyder, at det bliver
nødvendigt med en betydelig justering med tiden. Den bratte stigning i underskuddet
over for udlandet har ført til en markant stigning i udlandsgælden, hvilket betyder
højere finansieringsomkostninger på mellemlang sigt. Mens underskuddet over for
udlandet indtil 2006 hovedsagelig blev dækket af udenlandske direkte investeringer,
fik investeringer af andre typer i store tilstrømmende mængder stigende betydning i
2007
(hovedsagelig
knyttet
til
finansiering
på
interbankmarkedet).
Handelsintegrationen i EU er godt på vej, men rumænsk eksport er koncentreret i
temmelig lavteknologiske segmenter. Den rumænske finansielle sektor er i betydelig
grad integreret i den bredere EU-sektor, hovedsagelig gennem en høj grad af
udenlandsk ejerskab af finansielle institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Rumænien opfylder betingelserne for at indføre euroen.
10.
S
LOVAKIET
I konvergensberetningen 2006 blev konklusionen på vurderingen af lovgivningens
konvergens, at lovgivningen i Slovakiet, navnlig loven om den slovakiske
nationalbank (NBS) og loven om beskyttelse af bankindeståender og om ændringer
af visse love, ikke var fuldt forenelig med EF-traktatens artikel 108 og 109 og
ESCB/ECB-statutten. Der fandtes uforeneligheder med hensyn til den
lovgivningsmæssige integration i ESCB og forbuddet mod monetær finansiering. For
at afhjælpe disse mangler og sikre fuld forenelighed med EF-traktaten og
ESCB/ECB-statutten blev loven om NBS ændret. Den reviderede lov om NBS blev
vedtaget af parlamentet den 28. november 2007 og underskrevet af Den Slovakiske
Republiks præsident den 14. december 2007. Alle uforeneligheder, der blev påpeget i
konvergensberetningen 2006, er blevet afhjulpet. Lovgivningen i Slovakiet, navnlig
loven om den slovakiske nationalbank og loven om beskyttelse af bankindeståender
og om ændringer af visse love, er nu fuldt forenelig med EF-traktatens artikel 108 og
109 og ESCB/ECB-statutten.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Slovakiet har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget på niveau med
eller under referenceværdien siden august 2007. Den gennemsnitlige inflationstakt i
Slovakiet i de tolv måneder frem til marts 2008 var 2,2 %, hvilket er et godt stykke
under referenceværdien på 3,2 %, og den vil formentlig fortsat ligge et godt stykke
under referenceværdien i de kommende måneder, om end med en svindende margin.
I de seneste år har Slovakiet oplevet svingende og til tider høj HICP-inflation, hvilket
afspejler virkningen af eksterne faktorer og justeringer i de offentligt regulerede
priser og indirekte skatter. Efter en justering for virkningen af stigningerne i de
offentligt regulerede priser har udviklingen i den underliggende inflation som helhed
været gunstig. Korunaens stigende tendens siden 2002 har haft en moderat virkning
på inflationen, navnlig i 2007 og primo 2008, efter den store opskrivning mellem
medio 2006 og foråret 2007 (14 % i effektiv kursstigning).
Den stærkere koruna kombineret med små stigninger i de regulerede energipriser og
lavere brændstofpriser bidrog til et fald i den årlige HICP-inflation til historisk lave
1,2 % i sommeren 2007. Inflationen steg derefter til 3,4 % i første kvartal af 2008,
primært som følge af det globale prischok på fødevarer og brændstof, men også på
grund af en vis acceleration i priserne på ikke-regulerede tjenesteydelser. Disse
faktorer forventes at øge inflationen yderligere i de kommende måneder og føre til en
årlig gennemsnitlig takt på ca. 3,75 % i 2008. Den gennemsnitlige inflation ventes at
falde til ca. 3,25 % i 2009. De positive basiseffekter ved udgangen af 2008 knyttet til
de formodentlig mere beherskede stigninger i varepriserne samt den fortsatte
valutakursstigning i første kvartal af 2008 bør mere end opveje den forsinkede
virkning af de højere punktafgifter på tobak og den aftagende inflationsdæmpende
virkning af valutakursstigningen i 2006-2007 og dermed understøtte en
tilbagevenden til lavere inflationstakter mod slutningen af året. Stramningen på
arbejdsmarkedet og en stærk placering i konjunkturforløbet (med mulighed for en
acceleration i husholdningernes efterspørgsel og lønningerne) samt eventuelle større
stigninger i de offentligt regulerede priser udgør en risiko for inflationsudsigterne på
mellemlang sigt. Det relativt lave prisniveau i Slovakiet (58 % af EU-gennemsnittet i
2006) tyder på, at der er mulighed for konvergens i prisniveauet på lang sigt.
En holdbar konvergens kræver, at overholdelsen af referenceværdien afspejler de
økonomiske grundforhold frem for forbigående faktorer. I Slovakiets tilfælde udgør
den dæmpende virkning på inflationen af den stigende valutakurs en vigtig
forbigående faktor. Imidlertid understøtter analysen af de økonomiske grundforhold
og det forhold, at referenceværdien overholdes med en bred margin, en positiv
vurdering af opfyldelsen af prisstabilitetskriteriet.
Slovakiet skal være opmærksom på at beskytte det lave inflationsmiljø og en gunstig
stilling med hensyn til konkurrenceevnen. Navnlig skal løndisciplinen fastholdes
efter produktivitetsopsvinget i forbindelse med tilgangen af udenlandske direkte
investeringer, og strukturreformerne til forbedring af produktmarkedernes
funktionsevne bør fremskyndes for at styrke konkurrencemiljøet. En mere ambitiøs
finanspolitik ville også bidrage til at afbøde risikoen for inflation. Med henblik på at
holde inflationen i ro efter en eventuel indførelse af euroen underskrev den
slovakiske regering og arbejdsmarkedets parter primo 2008 en erklæring om
indgåelse af en social- og arbejdsmarkedspolitisk aftale om indførelse og anvendelse
af euroen i Slovakiet, som forpligter arbejdsgivere og fagforeninger til at få
lønvæksten til at følges med produktivitetsstigningen. Desuden indførte regeringen
andre politiske forpligtelser til f.eks. at nå en generel offentlig budgetstilling i
balance inden 2011 og stramme finanspolitikken yderligere i tilfælde af uventet
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0027.png
inflationstryk, og den vedtog et sæt strukturforanstaltninger. Imidlertid skal de
politiske forpligtelser omsættes i handling.
Slovakiet opfylder prisstabilitetskriteriet.
Figur 9a:
10
8
6
4
2
0
jan-04
Slovakiet - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
jan-05
Slo vakiet
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Slovakiet er i øjeblikket omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud (Rådets beslutning af 5. juli 2004)
9
. Rådet henstillede, at Slovakiet traf
foranstaltninger på mellemlangt sigt for at bringe underskuddet ned under 3 % af
BNP inden 2007 på en troværdig og holdbar måde. Slovakiets offentlige underskud
er blevet væsentligt mindre siden 2002. Både indtægts- og udgiftskvoten er blevet
bragt ned, sidstnævnte i en højere takt. Gældskvoten var 2,2 % i 2007, og ifølge
Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger
på en antagelse om en uændret politik, vil den blive 2,0 % i 2008 fulgt af en moderat
stigning til 2,3 % i 2009. Den offentlige gæld er faldet betydeligt siden begyndelsen
af årtiet og nåede 29,4 % af BNP i 2007. I Kommissionens tjenestegrenes
økonomiske prognose fra foråret 2008 ventes en offentlig gældskvote på 29,2 % i
2008 og 29,7 % i 2009.
I lyset af denne udvikling og på baggrund af Kommissionens tjenestegrenes
økonomiske prognose fra foråret 2008 mener Kommissionen, at det
uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrigeret med en troværdig og
vedvarende nedsættelse af budgetunderskuddet til under 3 % af BNP. Kommissionen
henstiller derfor, at Rådet ophæver sin beslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud i Slovakiet (SEK(2008) 572).
Hvis Rådet beslutter at ophæve proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud for Slovakiets vedkommende, vil landet opfylde kriteriet vedrørende den
offentlige budgetstilling.
9
2005/182/EF, EUT L 62 af 9.3.2005, s. 16-17.
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0028.png
Figur 9b:
-9
-8
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
0
2002
Omvendt skala
Slovakiet - Den offentlige budgetstilling og gæld
(i procent af BNP)
50
40
30
20
10
0
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
Den slovakiske koruna har deltaget i ERM II siden 28. november 2005, dvs. i over to
år på tidspunktet for vedtagelsen af denne beretning. Før deltagelsen i ERM II havde
Slovakiet en ordning med styret flydning af valutakursen. Efter deltagelsen i ERM II
fortsatte korunaen sin stigende tendens fra tiden før ERM II. Den støtte stigning blev
afbrudt i andet kvartal af 2006, da korunaen blev midlertidigt svækket på grund af
usikkerhed efter valget om de finanspolitiske udsigter kombineret med et generelt
pres på de centraleuropæiske valutaer. En stærk stigning fra juli 2006 til marts 2007
medførte en opskrivning af centralkursen på koruna med 8,5 % med virkning fra 19.
marts 2007. Efter opskrivningen bevægede korunaens kurs sig mellem 3 og 7,3 %
over den nye centralkurs indtil januar 2008, da et nyt pres opad fik korunaen til at
stige til 8-9 % over ERM II's centralkurs i marts-april. I vurderingsperioden blev
korunaen næsten hver gang handlet i den bedre halvdel af udsvingsbåndet med en
gennemsnitlig afvigelse på 5,4 % fra centralkursen. Opskrivningen i ERM II i løbet
af vurderingsperioden kan betragtes som værende i overensstemmelse med de
underliggende grundfaktorer, og korunaen har ikke været under stærkt pres.
Slovakiet opfylder valutakurskriteriet.
Den gennemsnitlige lange rente i Slovakiet i de tolv måneder frem til marts 2008 var
4,5 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %. Den gennemsnitlige lange rente i
Slovakiet har ligget under referenceværdien siden EU-optagelsen. Spændet til
langfristede benchmark-obligationer på euroområdet svandt mærkbart ind fra 2002
og forsvandt stort set i april 2007. Faktorerne bag denne tendens var en faldende
landerisiko knyttet til en finanspolitisk konsolidering og vidtrækkende
strukturreformer i 2002-2005 og senest den gunstige udsigt for inflationen og den
tilhørende nedsættelse af de korte officielle renter. Siden medio 2007 er der igen
opstået et lille positivt spænd på ca. 30 basispoint, der afspejler et betydeligt fald i
den lange rente på euroområdet.
Slovakiet opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Slovakiets eksterne balance har været
meget svingende de senere år på grund af udsving i eksporten som et resultat af ny
produktionskapacitet i kraft af udenlandske direkte investeringer, navnlig inden for
motorkøretøjer og elektronisk udstyr. Efter en alvorlig forværring fra 0,8 % af BNP i
2003 til over 8 % af BNP i 2005-2006 på grund af et dynamisk privatforbrug og en
stigning i importen relateret til udenlandske direkte investeringer faldt underskuddet
over for udlandet igen til 5,3 % af BNP i 2007, da eksportindsatsen blev forstærket af
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
idriftsættelsen af ny produktionskapacitet takket være udenlandske direkte
investeringer. Underskuddet over for udlandet har hovedsagelig været finansieret af
en stor tilstrømning af udenlandske direkte investeringer. Den slovakiske økonomi er
i høj grad integreret i EU. Navnlig foregår der en udbredt samhandel og udveksling
af udenlandske direkte investeringer med andre medlemslande, og det er gået støt
fremad med integrationen af den indenlandske finansielle sektor i den bredere EU-
sektor, hovedsagelig gennem en betydelig grad af udenlandsk ejerskab af finansielle
institutioner.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne, under hensyntagen til yderligere faktorer, og idet
Kommissionen antager, at Rådet vil følge dens henstilling om at ophæve proceduren
i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, mener Kommissionen, at
Slovakiet opfylder betingelserne for at indføre euroen.
11.
S
VERIGE
I konvergensberetningen 2006 var konklusionen på vurderingen af lovgivningens
konvergens, at lovgivningen i Sverige ikke var fuldt ud forenelig med EF-traktatens
artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Loven om Sveriges Riksbank blev
ændret i 2006 og 2007, uden at uforenelighederne, der blev påpeget i
konvergensberetningen 2006, var afhjulpet. For så vidt angår centralbankens
uafhængighed og dens integration i ESCB ved euroens indførelse, er lovgivningen i
Sverige, navnlig loven om Sveriges Riksbank, regeringsformen (en del af den
svenske forfatning) og loven om valutakurspolitikken, ikke fuldt ud forenelig med
EF-traktatens artikel 108 og 109 og ESCB/ECB-statutten. Der findes fortsat
adskillige mangler, for så vidt angår målsætningerne for Sveriges Riksbank,
indsatsen for at fremme smidige betalingssystemer, forbuddet mod monetær
finansiering, ECB's rolle for betalingssystemernes funktion og det internationale
samarbejde, ECB's og EU's rolle i indsamlingen af statistikker og med hensyn til at
udpege eksterne revisorer.
I Sverige har den gennemsnitlige tolvmåneders inflationstakt ligget under
referenceværdien siden begyndelsen af overvågningsperioden i december 1996. Den
gennemsnitlige inflationstakt i Sverige i de tolv måneder frem til marts 2008 var
2,0 %, hvilket er et godt stykke under referenceværdien på 3,2 %, og den vil
formentlig fortsat ligge et godt stykke under referenceværdien i de kommende
måneder.
HICP-inflationen i Sverige var for nedadgående indtil ultimo 2005, men er siden
steget igen. Den faldende HICP-inflation indtil ultimo 2005 skyldtes primært høj
produktivitetsvækst understøttet af en cyklisk komponent samt virkningen af massive
investeringer i informationsteknologi. En anden bidragyder var de lavere
importpriser som følge af et gradvist gennembrud for styrkelsen af den svenske
krona mellem 2002 og 2004 samt skærpet international konkurrence. Den
opadgående dynamik siden ultimo 2005 har primært afspejlet højere olie- og elpriser.
Desuden har fødevarepriserne bidraget til højere inflation i sidste halvdel af 2007 i
tråd med den samlede globale udvikling. Inflationen ventes at falde fra 2,4 % i 2008
til ca. 1,9 % i 2009.
Sverige opfylder prisstabilitetskriteriet.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448112_0030.png
Figur 10a:
Sverige - Inflationskriteriet siden 2004
(%, 12-måneders glidende gennemsnit)
5
4
3
2
1
0
jan-04
jan-05
Sverige
jan-06
jan-07
jan-08
Referenceværdi
NB: Prikkerne angiver den beregnede referenceværdi og den gennemsnitlige
tolvmåneders inflation i landet i dec. 2008.
Kilder: Eurostat, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2008.
Sverige er ikke omfattet af en rådsbeslutning om et uforholdsmæssigt stort
underskud. I perioden 2002-2007 blev Sveriges budgetstilling støt bedre, og den
generelle offentlige budgetstilling gik fra et underskud på ca. 1 % af BNP i 2002 til
et overskud på 3,5 % i 2007, delvis på grund af et konjunkturopsving i økonomien.
Indtægtskvoten forblev stabil på ca. 55 %, mens udgiftskvoten gradvis faldt (fra
56,6 % i 2002 til 52,5 % i 2007). I tråd med den gunstige finanspolitiske udvikling er
den offentlige bruttogæld faldet fra 52,6 % af BNP i 2002 til 40,6 % i 2007. I
Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognose fra foråret 2008, som bygger
på en antagelse om en uændret politik, ventes der et fald i det offentlige
budgetoverskud til godt 2 % af BNP i 2008 og 2009, mens gældskvoten fortsat vil
være faldende og nå 32 % i 2009.
Sverige opfylder kriteriet vedrørende den offentlige budgetstilling.
Figur 10b:
Sverige - Den offentlige budgetstilling og gæld
Omvendt skala
(i procent af BNP)
60
-2
-1
0
1
2
3
4
2002
2003
2004
2005
2006
2007 2008(*) 2009(*)
Den o ffentlige budgetstilling (venstre skala)
Ko njunkturko rrigeret budgetbalance (venstre skala)
B rutto gæld (højre skala)
(*) Ko mmissio nens tjenestegrenes pro gno se fra fo råret 2008
Kilde: Euro stat, Ko mmissio nens tjenestegrene
50
40
30
20
10
0
Den svenske krona er ikke med i ERM II. Sverige har haft en flydende
valutakursordning og inflationsmål siden de tidlige 1990'ere. Efter en brat
nedskrivning som følge af opgivelsen af systemet med valutatilknytning i 1992 har
den svenske krona bevæget sig inden for et forholdsvis snævert spænd til D-marken
og senere euroen. I vurderingsperioden har den svenske krona ligget mellem 9 og
9,50 SEK/EUR med et gennemsnit på over 9,20 SEK/EUR.
Sverige opfylder ikke valutakurskriteriet.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I marts 2008 var det glidende tolvmåneders gennemsnit af den svenske tiårige
benchmark-obligation 4,2 % og dermed under referenceværdien på 6,5 %. Den
gennemsnitlige lange rente har ligget fast under referenceværdien de seneste år.
Spændet til den lange rente på euroområdet faldt gradvis fra ca. 50 basispoint i 2003
til -25 basispoint medio 2007. Siden indsnævredes det negative spænd mellem den
lange rente i Sverige og euroområdet gradvis i takt med det mindre spænd i den korte
rente til det nuværende niveau omkring 0.
Sverige opfylder kriteriet vedrørende konvergens i de langfristede rentesatser.
Andre faktorer er også blevet vurderet, herunder udviklingen i betalingsbalancen og
integrationen af produkt- og finansmarkederne. Sveriges eksterne balance har været i
plus siden midten af 1990'erne som følge af en høj nettoeksport af varer og i mindre
grad tjenesteydelser. Overskuddet over for udlandet er steget fra 4,9 % af BNP i
2002 til et niveau på 6-7 % af BNP i det seneste år. Den svenske økonomi er åben og
godt integreret i EU med en andel af varehandelen mellem EU-landene på ca. to
tredjedele på både eksport- og importsiden. Den relative betydning af handelen med
tjenesteydelser mellem EU-landene er steget en anelse i perioden og ligger over
gennemsnittet for EU-27. Integrationen af Sveriges finansielle sektor i den bredere
EU-sektor hænger hovedsagelig sammen med de eksisterende bånd til andre nordiske
og baltiske stater. Sveriges finansielle sektor er samlet set meget veludbygget, idet
den både er stor og avanceret og svarer til landets fremskredne økonomiske
udviklingsstade.
På baggrund af denne vurdering af lovgivningens forenelighed og opfyldelsen af
konvergenskriterierne og under hensyntagen til yderligere faktorer mener
Kommissionen ikke, at Sverige opfylder betingelserne for at indføre euroen.
DA
31
DA