PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008
KOM (2008) 0306
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 20.5.2008

KOM(2008) 306 endelig

2008/0103 (CNS)

2008/0104 (CNS)

2008/0105 (CNS)

2008/0106 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.

om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr.

320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for

udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

(forelagt af Kommissionen)

{SEK(2008) 1885}

{SEK(2008) 1886}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEGRUNDELSE

EGRUNDELSE OG FORMÅL

Hovedformålene i Kommissionens meddelelse "Forberedelser til sundhedstjekket af

reformen af den fælles landbrugspolitik" af 20. november 2007 var at vurdere,

gennemførelsen af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik og at indføre de

ændringer af reformprocessen, som anses for nødvendige for at forenkle politikken

yderligere, så nye markedsmuligheder kan udnyttes, og for at forberede den på at

klare nye udfordringer som klimaforandringer, vandforvaltning og bioenergi.

I de seneste måneder har et af ovennævnte mål, som er at udnytte

markedsmulighederne, fået en ny dimension, fordi priserne på mange

landbrugsprodukter er fløjet i vejret. Som følge af prisstigningerne i 2006 og i første

halvår af 2007 blev der i meddelelsen fra november allerede draget den konklusion,

at den fælles landbrugspolitiks resterende instrumenter til regulering af udbuddet

(nemlig mælkekvoter og jordudtagning) skulle afskaffes. Kombinationen af de

faktorer, der resulterede i denne udvikling, og den måde, EU bedst kan reagere på

den, behandles i en separat meddelelse fra Kommissionen.

De vigtigste konklusioner, der i meddelelsen om sundhedstjekket fra november blev

draget af vurderingen af de seneste reformer af den fælles landbrugspolitik, holder

dog fortsat. Disse reformer udgjorde en ny fase i denne proces, hvor de fleste af de

direkte betalinger blev afkoblet via enkeltbetalingsordningen, hvilket i 2003 skete for

markafgrøder, oksekød, fårekød og mælk og mejeriprodukter og i 2004 for

olivenolie, bomuld og tobak. Som led i reformen i 2003 blev politikken for udvikling

af landdistrikterne styrket ved tilførsel af yderligere midler, og dens instrumenter

blev underkastet en reform i 2005. Reformprocessen fortsatte i sidste ende med

reformen af sukkersektoren (2006) og frugt- og grøntsagssektoren og vinsektoren

(2007).

Ovennævnte reformer afspejler den markante kursomlægning af den fælles

landbrugspolitik, som har rustet den til nu bedre at kunne nå sine vigtigste mål.

•

Producentstøtten

vid

udstrækning

(90 %)

afkoblet

fra

produktionsbeslutningerne, hvilket giver EU's landmænd mulighed for at træffe

deres valg ud fra markedssignalerne, at basere sig på deres bedriftspotentiale og

præferencer, når de tilpasser sig ændringer i deres økonomiske miljø. Dette er den

mest effektive måde at yde indkomststøtte til landbruget på.

•

Afviklingen af produktionsstøtten, der generelt blev betragtet som årsag til

tidligere tiders overskudsproblemer, og nedsættelsen af EU-støttepriserne har

bragt EU's landbrug meget tættere på verdensmarkederne, har skabt bedre

ligevægt på markederne og reduceret budgetudgifterne til interventionslagre og

afsætning af overskud.

•

Reformprocessen har resulteret i, at EU-landbrugets konkurrenceevne er blevet

forbedret trods den faldende EU-andel på de fleste råvaremarkeder, og at EU er

blevet den største eksportør af landbrugsprodukter, hovedsagelig

højværdiprodukter, og samtidig stadig er verdens største importør af

landbrugsprodukter og fortsat langt det største marked for udviklingslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Den fælles landbrugspolitik bidrager i stigende grad til at afværge risiciene for

miljøskader og til at levere mange af de offentlige goder, som vore samfund

forventer, da producentstøtten nu i kraft af krydsoverensstemmelsesordningen

afhænger af, at der overholdes normer for miljø, fødevaresikkerhed og –kvalitet

og dyrevelfærd.

•

Den styrkede politik for udvikling af landdistrikterne støtter beskyttelsen af

miljøet og landskaberne og skaber vækst, arbejdspladser og innovation i

landdistrikterne, især de afsidesliggende områder, der er affolket eller stærkt

afhængige af landbruget.

Ovennævnte udvikling viser, at den aktuelle fælles landbrugspolitik adskiller sig

fundamentalt fra den gamle. I meddelelsen "Forberedelser til sundhedstjekket af

reformen af den fælles landbrugspolitik" gøres det endvidere gældende, at "for at den

fælles landbrugspolitik også skal kunne holde fremover, skal det dog være muligt at

evaluere dens instrumenter, at teste, om de fungerer, som de skal, at fastslå, hvilke

justeringer der skal foretages for at nå de erklærede mål, og at tilpasse den til nye

udfordringer".

I tråd med tilkendegivelserne i meddelelsen har Kommissionen udarbejdet forslag til

retsforskrifter tillige med en konsekvensanalyse af sundhedstjekket af den fælles

landbrugspolitik baseret på en bred høring af interesserede parter og bidrag fra andre

europæiske institutioner.

Forslagene vedrører tre grundforordninger:

– Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af

fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af støtteordninger for landbrugere

– Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

– Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

Disse forslag, der ikke i sig selv udgør en gennemgribende reform, bidrager til at

videreudvikle den fælles landbrugspolitik, så den fremmer et bæredygtigt og

markedsorienteret landbrug, hvilket er i tråd med Kommissionens overordnede mål

og traktatens bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.

NKELTBETALINGSORDNINGEN OG DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING

Forenkling

Bedre og enklere lovgivning er et af Kommissionens prioriterede politiske mål for

perioden 2004-2009. Det vigtigste skridt i retning af at forenkle den fælles

landbrugspolitik blev taget med reformen i 2003, hvor de fleste direkte betalinger til

landmændene blev afløst af enkeltbetalingsordningen, og med vedtagelsen af

fusionsmarkedsordningen i 2007.

Erfaringen har vist, at enkeltbetalingsordningen har bidraget til at mindske den

administrative byrde, til at undgå unødige offentlige udgifter, til at øge

offentlighedens accept af den fælles landbrugspolitik og til at forbedre landbrugets

konkurrenceevne. Der kan dog stadig gøres mere for at forenkle reglerne, især i

forbindelse med krydsoverensstemmelsesordningen og den aktuelle delvis koblede

støtte.

Krydsoverensstemmelse

Med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 blev kravet om

krydsoverensstemmelse indført i enkeltbetalingsordningen. Det betyder, at

betalingerne er betinget af, at der overholdes miljø-, fødevaresikkerheds- og

dyrevelfærdsbestemmelser, og at bedriften bevares i god landbrugs- og miljømæssig

stand.

Medlemsstaterne har gjort opmærksom på praktiske problemer med at gennemføre

krydsoverensstemmelseskravene, og Kommissionen er selv blevet opmærksom på

problemer ved revisionen i forbindelse med afslutningen af regnskaberne. Det har

foranlediget Kommissionen til at undersøge krydsoverensstemmelsesordningens

anvendelsesområde for at forenkle den og gøre den mere målrettet. Det foreslås især

at fjerne nogle lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der anses for irrelevante eller

uden for landmændenes ansvarsområde, og i betingelserne for god landbrugs- og

miljømæssig stand at indføre krav, der bevarer jordudtagningens miljøfordele og

vedrører vandforvaltning.

Delvis koblet støtte

Ved reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 mente nogle medlemsstater, at en

fuldstændig afkobling bl.a. kunne skabe risiko for, at produktionen blev nedlagt, at

der ville blive mangel på råvareforsyninger til forarbejdningsindustrien, eller at der

ville opstå sociale og miljømæssige problemer i områder med få økonomiske

alternativer. Det var årsagen til, at det inden for bestemte sektorer blev besluttet at

bevare koblet støtte i et vist omfang.

Erfaringen har vist, at afkoblingen generelt ikke har medført dramatiske ændringer i

produktionsstrukturen i EU som helhed, og at den har fået landmændene til at

producere det, som markedet efterspørger, på en mere bæredygtig måde. At køre med

to parallelle systemer (koblet og afkoblet støtte) har naturligvis heller ikke bidraget

til at forenkle de nationale og regionale myndigheders arbejde i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor foreslås det at afskaffe den resterende koblede støtte i overensstemmelse med

principperne i reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 og overføre den til

enkeltbetalingsordningen. Der foreslås dog en undtagelse for ammeko-, fåre- og

gedepræmier. I disse tilfælde foreslås det at lade medlemsstaterne beholde den

koblede støtte (i sin nuværende form) for at støtte den økonomiske virksomhed i

områder, hvor der kun er få eller slet ingen økonomiske alternativer.

Andre forenklingsspørgsmål

Forslaget indeholder også andre foranstaltninger, der går ud på at forenkle

enkeltbetalingsordningen yderligere. Især foreslås der mere fleksible regler for at

anvende den nationale reserve og overdrage betalingsrettigheder, og der er blevet

større valgfrihed med hensyn til at ændre rettigheder og betalingsdatoer. Det foreslås

også at afskaffe jordudtagningsrettighederne.

2.2.

Mulighed for at yde en mere ensartet afkoblet støtte

Med reformen i 2003 indførtes afkoblet landbrugsstøtte som et centralt element i den

fælles landbrugspolitik. Hovedformålet var at skabe en ordning med direkte

betalinger, der giver landmændene mulighed for at blive markedsorienterede, og som

er så enkel som muligt at administrere, og som er forenelig med WTO. Til

gennemførelse af ordningen fik medlemsstaterne valget mellem to modeller, den

historiske og den regionale:

– historisk model: her er betalingsrettighederne

referencebeløb for hver landbruger

baseret

på

individuelle

– regional model: her er betalingsrettighederne ensartede og baseret på de beløb,

som landbrugerne i en region har modtaget i referenceperioden.

Ifølge de nugældende regler kan medlemsstaterne ikke ændre deres beslutning om,

hvilken model de vil gennemføre enkeltbetalingsordningen efter. Erfaringen har dog

vist, at det er nødvendigt eller ønskeligt at foretage nogle tilpasninger i de gældende

ordninger. Som eksempel kan nævnes, at det efterhånden vil blive vanskeligere at

retfærdiggøre støtteforskellene i forbindelse med gennemførelsen af den historiske

model, jo længere referenceperioderne for betalingerne kommer til at ligge tilbage i

tiden.

Den regionale model giver derimod landmændene en mere rimelig støtte, til trods for

at støtten oprindeligt blev omfordelt i et vist omfang.

Derfor har Kommissionen foreslået, at medlemsstaterne skal kunne tilpasse deres

betalingsmodel ved gradvis at gå over til en mere ensartet betaling pr. rettighed for at

gøre enkeltbetalingsordningen effektivere og enklere. Samtidig indeholder forslagene

række

foranstaltninger

til

forenkling

gennemførelsen

enkeltbetalingsordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3.

Forlængelse af den generelle arealbetalingsordning

Den generelle arealbetalingsordning blev indført som en forløber for

enkeltbetalingsordningen i de medlemsstater, som tiltrådte EU pr. 1. maj 2004, for at

gøre det lettere for dem at tilpasse sig forholdene i EU på grund af deres særlige

landbrugssituation. Formålet med den generelle arealbetalingsordning var, at den

som overgangsordning skulle fremme en gnidningsløs integrering af EU-10 og EU-2

i betragtning af de meget store forskelle mellem deres generelle økonomiske niveau

og det økonomiske niveau i deres landdistrikter og niveauet i EU-15.

Medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, skal gå over til

enkeltbetalingsordningen i 2011 (2012 for Bulgarien og Rumænien). De pågældende

medlemsstater bør kunne forlænge den generelle arealbetalingsordning til 2013.

Denne valgmulighed er i tråd med den beslutning, der er truffet for EU-15, fordi de

får mulighed for at ændre på gennemførelsen af deres enkeltbetalingsordning og kan

vælge at gå over til en mere ensartet afkoblet støtte.

2.4.

Revideret artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003

I henhold til artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 vedrørende ordninger for

direkte

støtte

til

landbrugere

kan

medlemsstater,

der

anvender

enkeltbetalingsordningen, tilbageholde op til 10 % af den del af de nationale lofter

for direkte betalinger, der svarer til den pågældende sektor, til foranstaltninger, som

vedrører

miljøbeskyttelse

eller

–forbedring,

eller

for

forbedre

landbrugsprodukternes kvalitet og markedsføringen af dem.

For at medlemsstaterne kan reagere mere fleksibelt på de behov, der opstår som følge

af den fælles landbrugspolitiks generelle målsætninger, foreslås det at gøre artikel 69

bredere:

– bestemmelsen om, at lineære nedsættelser, der foretages inden for en bestemt

sektor, skal blive inden for samme sektor, ophæves

– foranstaltninger, som tager hensyn til ulemperne for landmænd, der i bestemte

områder har specialiseret sig inden for mælke-, oksekøds-, fåre- og gedekøds- og

risproduktion, er dækket

– der er også mulighed for at anvende de tilbageholdte beløb til at supplere

rettigheder i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og

udviklingsprogrammer

– på visse betingelser ydes der også støtte til nogle risikostyringsforanstaltninger,

herunder afgrødeforsikringer mod naturkatastrofer og gensidige fonde i

forbindelse med dyresygdomme

– foranstaltninger, der ikke med sikkerhed opfylder betingelserne i WTO's grønne

boks, begrænses til 2,5 % af lofterne

– endelig får medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, også

ret til at anvende denne bestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5.

Graduering

Ved graduering forstås, at der foretages en procentuel nedsættelse af de direkte

betalinger til landmændene (søjle I), og at de derved frigjorte budgetmidler overføres

til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne (søjle II).

I forbindelse med reformen i 2003 blev det vedtaget at indføre en obligatorisk

graduering for alle medlemsstater i EU-15 fra 2005, hvor den blev fastsat til 3 %,

hvorefter den blev forhøjet til 4 % i 2006 og 5 % fra 2007 og fremefter. Der blev

også indført et fribeløb på 5 000 EUR, op hvilket der ikke foretages nogen

nedsættelse af de direkte betalinger.

I meddelelsen "Forberedelser til sundhedstjekket af reformen af den fælles

landbrugspolitik" blev der gjort opmærksom på en række nye og aktuelle

udfordringer, som den fælles landbrugspolitik står overfor, som fx

klimaforandringer, risikostyring, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet, og

politikken for landdistriktsudvikling anføres som en af mulighederne til at klare disse

ændringer.

De foranstaltninger, der er til rådighed i henhold til landdistriktspolitikken, giver

allerede forskellige alternative muligheder for at tackle de nye udfordringer, og

medlemsstaterne har allerede inkorporeret tilsvarende foranstaltninger i deres

landdistriktsprogrammer for perioden 2007-2013. Ifølge de første erfaringer med

udnyttelsen af midlerne til landdistriktsudvikling i 2007 ser det dog ud til, at

medlemsstaterne har brug for flere midler, end de har til rådighed.

For at give medlemsstaterne mulighed for at efterkomme det stigende behov for at

klare nye udfordringer ved hjælp af landdistriktsforanstaltningerne, foreslås det at

forhøje den obligatoriske graduering med 8 % og at tilføje et ekstra progressivt

element som led i en ny ordning, der er baseret på følgende principper:

– alle nye indtægter fra graduering beholdes af den medlemsstat, der tilvejebringer

dem

– i EU-15 forhøjes grundgradueringen, der gælder for alle betalinger på over

5 000 EUR, med 2 % om året fra 2009, indtil den i 2012 når op på yderligere 8 %

(oven i de nuværende 5 %)

– der indføres et progressivt element, hvor betalingerne nedsættes trinvis med

yderligere 3 % i takt med, at betalingerne stiger, og der foreslås en ny ordning til

finansiel forvaltning af den direkte støtte, hvor der fastsættes samlede nettolofter

for hver medlemsstat

– Af følgende tabel fremgår de samlede gradueringsprocentdele, der skal anvendes

(nugældende + supplerende):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tærskler

1 til 5 000

5 000 til 99 999

100 000 til 199 999

200 000 til 299 999

over 300 000

2009

5%+2%

5%+5%

5%+8%

5 % + 11 %

2010

5%+4%

5%+7%

5 % + 10 %

5 % + 13 %

2011

5%+6%

5%+9%

5 % + 12 %

5 % + 15 %

2012

5%+8%

5 % + 11 %

5 % + 14 %

5 % + 17 %

– De direkte betalinger i EU-10 skal også gradueres i 2012 med en grundsats på 3 %

(i stedet for 13 %). Bulgarien og Rumænien er fritaget med hensyn til indfasning

af de direkte betalinger.

2.6.

Begrænsning af betalinger

46,6 % af modtagerne af direkte betalinger i EU-25 modtager under 500 EUR. Der er

hovedsagelig tale om landmænd med små bedrifter, men i nogle medlemsstater

drejer det sig også om modtagere, hvis betaling er lavere end omkostningerne ved at

forvalte dem.

For at forenkle og reducere omkostningerne ved forvaltning af de direkte betalinger

foreslås det, at medlemsstaterne enten fastsætter et minimumsbeløb for betalinger på

250 EUR eller også fastsætter et støtteberettiget minimumsareal pr. bedrift på mindst

1 hektar eller begge dele. Dog fastsættes der særlige bestemmelser for de

medlemsstater, hvis landbrugssektor hovedsagelig består af meget små bedrifter.

3.1.

USIONSMARKEDSORDNINGEN

Mekanismer for markedsintervention

På grundlag af analyser har Kommissionen konkluderet, at reguleringen af udbuddet

på markedet ikke bør bremse EU's landmænds evne til at reagere på

markedssignalerne, men bør omdannes til et reelt sikkerhedsnet. Med henblik herpå

foreslås det at forenkle og harmonisere de gældende bestemmelser om offentlig

intervention ved at udvide licitationsordningen.

I kornsektoren foreslås det at indføre licitation for brødhvede, mens der for foderkorn

anvendes samme model som for majs (nedsættelse af det kvantitative loft til nul). For

hård hvede foreslås det under hensyntagen til de aktuelle og forventede

markedsforhold at afskaffe intervention. Af samme årsager foreslås det også at

afskaffe intervention for ris og svinekød. Bestemmelserne om licitation skal også

gælde for smør og skummetmælkspulver.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.

Afskaffelse af jordudtagning

På grundlag af markedsudsigterne og gennemførelsen af enkeltbetalingsordningen

foreslås det at afskaffe jordudtagning som instrument til regulering af udbuddet.

Ifølge forslagene om krydsoverensstemmelse og landdistriktsudvikling får

medlemsstaterne de rette redskaber til at sikre, at de aktuelle miljøfordele, som er

forbundet med jordudtagning, kan bevares.

3.3.

Overgang til ophævelsen af mælkekvoterne

I 1984 blev der indført kvoter på grund af overproduktion. De aktuelle

markedsudsigter tyder på, at betingelserne, som lå til grund for at indføre

mælkekvoter i 1984, har forandret sig fuldstændigt. Da mælkekvoterne udløber i

2015, bør sektoren forberedes på et marked uden kvoter efter 2015 ved hjælp af

gradvise overgangsforanstaltninger. For at mælkesektoren kan få en "blød landing",

når kvoterne udløber, foreslås der en årlig kvoteforhøjelse.

Generelt forventes det, at afviklingen af mælkekvoterne vil få produktionen til at

stige, mens priserne vil falde og sektorens konkurrenceevne øges. Det forventes dog

at blive vanskeligt at opretholde en minimumsproduktion i nogle områder, som

fortrinsvis men ikke udelukkende er bjergområder. Disse problemer kan løses ved at

anvende særlige foranstaltninger i henhold til artikel 68 i forordningen om ordninger

for direkte støtte.

3.4.

Særlig støtte til mælkesektoren

Det foreslås at afskaffe støtten til privat oplagring af ost og støtten til afsætning af

smør til konditorvarer og konsumis og til direkte forbrug. Disse ordninger er ikke

længere nødvendige til at støtte markedet og bør derfor ophæves.

For så vidt angår andre produkter, som det i henhold til de gældende regler er

obligatorisk at yde støtte til, fx støtte til privat oplagring af smør, støtte til

skummetmælkspulver, der anvendes som foder, og støtte til kaseinproduktion,

foreslås det at indføre en fakultativ støtteordning, som Kommissionen kan beslutte at

anvende, hvis markedssituationen kræver det.

3.5.

Andre støtteordninger

En række små støtteordninger foreslås afkoblet og inkorporeret i

enkeltbetalingsordningen, fordi det vil bidrage til at øge konkurrenceevnen og

forenkle reglerne. For hamp, proteinafgrøder og nødder kan overgangen til

enkeltbetalingsordningen ske uden overgangsperiode. For ris, tørret foder, kartofler

til stivelsesfremstilling og lange hørfibre foreslås der en overgangsperiode, inden

støtten afkobles fuldstændigt, for at hjælpe landmændene og forarbejdningsindustrien

med gradvis at tilpasse sig den nye støtteordning. På baggrund af den aktuelle meget

kraftige efterspørgsel efter bioenergi foreslås det også at afskaffe

energiafgrødeordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

YE UDFORDRINGER OG POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

Da der er lagt loft over det samlede budget til den fælles landbrugspolitik frem til

2013, kan der kun findes flere midler til landdistriktsudvikling i kraft af øget

obligatorisk graduering.

Der er behov for flere midler til at gøre et større arbejde inden for de områder, som

EU prioriterer højt, nemlig klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og

biodiversitet.

•

Klima og energi er kommet til at stå øverst på dagsordenen nu, hvor EU har valgt

at stå i spidsen for at opbygge en global økonomi med lav CO

-udledning. I marts

2007 godkendte EU's stats- og regeringschefer Kommissionens forslag om at

nedskære CO

-emissionerne med mindst 20 % frem til 2020 (30 %, hvis der kan

opnås enighed om globale mål) og at fastsætte et bindende mål for anvendelsen af

vedvarende energikilder på 20 %, og herunder skal 10 % af forbruget af benzin og

dieselolie dækkes af biobrændstoffer. Landbruget og skovbruget kan spille en

vigtig rolle som leverandører af råvarer til produktion af bioenergi, når det gælder

kulstofbinding og yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.

•

EU's mål for vandpolitikken er fastlagt i vandrammedirektivet, der skulle blive

gennemført fuldt ud i perioden 2010-2012. Som storforbrugere af vand og

vandreserver spiller landbruget og skovbruget en vigtig rolle i bestræbelserne på

at opnå en bæredygtig vandforvaltning både kvantitativt og kvalitativt.

Vandforvaltning kommer til at indtage en stadig større plads ved tilrettelæggelsen

af strategien i forbindelse med allerede uundgåelige klimaforandringer.

•

Medlemsstaterne har givet tilsagn om at standse nedgangen i biodiversiteten

senest i 2010, men dette mål ser mere og mere ud til ikke at kunne nås. En stor del

af Europas biologiske mangfoldighed er afhængig af landbruget og skovbruget, og

arbejdet på at beskytte biodiversiteten må øges, især på baggrund af

klimaændringernes forventede skadelige virkninger og den stigende efterspørgsel

efter vand.

Medlemsstaterne opfordres til at udnytte alle de ekstra midler, der er til rådighed for

2010-2013, og at tilpasse deres strategier og programmer i overensstemmelse

hermed. Især kan investeringsstøtten under akse 1 målrettes mod energi-, vand- og

andet inputbesparende maskineri og udstyr og produktion af (råvarer til) vedvarende

energi til brug på bedriften og uden for bedriften. Under akse 2 kan miljøvenlige

landbrugsforanstaltninger og skovbrugsforanstaltninger især bruges til bevarelse af

biodiversiteten, vandforvaltning og forebyggelse af klimaændringer. Under akse 3 og

4 kan der ydes støtte til lokale projekter vedrørende vedvarende energi.

I den forbindelse vil det syvende forskningsrammeprogram fungere som hjælp til at

klare de nye udfordringer og yde værdifuld støtte til innovationer inden for

landbruget og til at føre en målrettet politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDGETMÆSSIGE VIRKNINGER

Siden reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 har den fælles landbrugspolitik

haft en indbygget mekanisme med finansiel disciplin, der blev taget i anvendelse fra

regnskabsåret 2007 i tilfælde, hvor der er risiko for, at uventede udgifter vil overstige

det finansielle loft over markedsudgifterne og den direkte støtte. Forslaget ændrer

ikke de principper for mekanismens anvendelse, som blev indført med reformen i

2003 og ændret ved EU-12's tiltrædelse. Størstedelen af den fælles landbrugspolitiks

støtte er nu fast, og markedsudsigterne er kommet til at se betydeligt bedre ud siden

2003. Derfor er risikoen for, at der vil blive anvendt finansiel disciplin (dvs. skåret i

den direkte støtte) blevet mindre end tidligere forventet.

Forslagene om graduering i forbindelse med enkeltbetalingsordningen og udvikling

af landdistrikterne har pr. definition ingen følger for EU-budgettet, fordi der er tale

om en simpel obligatorisk overførsel fra første til anden søjle i den fælles

landbrugspolitik. For medlemsstaternes budget kan øget graduering føre til øgede

nationale udgifter på grund af den medfinansiering, der kræves i forbindelse med

støtte til landdistriktsudvikling. Det betyder, at nogle medlemsstater har mulighed for

at vende tilbage til de (højere) nationale udgifter, der oprindeligt var planlagt, før

beslutningen om den finansielle ramme for 2007-2013 blev truffet. Der kan blive

moderate finansielle følger for EU-budgettet, når nogle foranstaltninger overføres til

enkeltbetalingsordningen, men de fleste af dem er også budgetneutrale.

Den seneste stigning i verdensmarkedspriserne har ført til en klar forbedring af

markedsudsigterne i forhold til forventningerne, da der blev truffet beslutning om

2003-reformen. Reformen af majsinterventionsordningen har siden da løst en del af

de tidligere forventede problemer på kornmarkedet, og de foreliggende forslag om

intervention for korn forbedrer forholdene yderligere. De ekstraudgifter, der

forventes hen mod slutningen af den nugældende finansielle ramme, er relativt små.

Inden for mælkesektoren afhænger følgerne snarere af, hvornår udgifterne vil blive

afholdt (før eller efter 2013).

Mælkekvoternes udløb vil under alle omstændigheder lægge yderligere pres på smør.

Det foreliggende forslag, hvormed der indledes en gradvis kvoteafvikling, er generelt

mere fordelagtigt, ikke blot for sektoren, men også for den fælles landbrugspolitiks

udvikling på lang sigt. Det kan dog ikke udelukkes, at der bliver behov for nogle

begrænsede yderligere udgifter til eksport af smør. Om det kommer til at ske,

afhænger af faktorer, som ikke er bekendt på nuværende tidspunkt (aftalen om DDA

og udviklingen på verdensmarkedet). Derfor indeholder dette forslag en klausul om

revision i 2012, således at udviklingen på mejerimarkederne kan blive vurderet for at

afgøre, om der skal træffes yderligere foranstaltninger for at undgå budgetstigninger.

Der forventes nogle besparelser som følge af, at nogle gældende foranstaltninger

ophæves. De vigtigste konsekvenser for budgettet af den bløde landing i forbindelse

med ophævelsen af mælkekvoterne er et indtægtstab som følge af det forventede fald

i mælkeafgiften.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/0103 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.

om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36

og 37 og artikel 299, stk. 2,

under henvisning til akten om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, særlig stk. 6 i protokol nr.

4 om bomuld

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Erfaringen med gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.

september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks

ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr.

1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr.

1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001

har vist, at

visse dele af støttemekanismen bør tilpasses. Især bør afkoblingen af den direkte støtte

udvides, og enkeltbetalingsordningen bør forenkles. Der gøres også opmærksom på, at

forordning (EF) nr. 1782/2003 er blevet gennemgribende ændret, siden den trådte i

kraft. Af disse årsager og for klarhedens skyld bør forordningen ophæves og afløses af

en ny forordning.

EFT L 291 af 19.11.1979, s. 174. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1050/2001 (EFT L 148 af

1.6.2001, s. 1).

EUT C […] af […], s. […].

EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved (henvisning til vinforordningen indsættes).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(2)

Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 indførtes princippet om, at landbrugere, der ikke

opfylder visse krav inden for folkesundhed, dyre- og plantesundhed, miljø og

dyrevelfærd, får nedsat deres direkte støtte eller bliver udelukket fra at modtage

direkte støtte. Denne såkaldte krydsoverensstemmelsesordning udgør en integrerende

del af EF's støtte i form af direkte betalinger og bør derfor bibeholdes. Erfaringen har

dog vist, at en række af krydsoverensstemmelseskravene ikke er tilstrækkeligt

relevante for udøvelsen af landbrugsvirksomhed eller for landbrugsarealerne, eller

også snarere vedrører de nationale myndigheder end landbrugerne. Derfor bør

krydsoverensstemmelsesordningens anvendelsesområde tilpasses.

For at undgå, at landbrugsarealer bliver opgivet og sikre, at de bevares i god

landbrugs- og miljømæssig stand, blev der ved forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat

EF-rammebestemmelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne vedtager normer under

hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder jordbunds- og

klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer (arealanvendelse, vekseldrift og

landbrugspraksis) og landbrugsstrukturer. Afskaffelsen af obligatorisk jordudtagning

inden for enkeltbetalingsordningen kan i nogle tilfælde have skadelige virkninger for

miljøet, især for visse landskabstræk. Derfor bør de gældende EF-bestemmelser

udbygges for i fornødent omfang at beskytte bestemte landskabstræk.

At beskytte og forvalte vand i forbindelse med landbrugsvirksomhed er i stigende grad

blevet et problem i nogle områder. Derfor bør de gældende EF-rammebestemmelser

for god landbrugs- og miljømæssig stand også udbygges for at beskytte vand mod

forurening og afstrømning og forvalte brugen af vand.

Da permanente græsarealer har en positiv miljøvirkning, bør der fastsættes

foranstaltninger for at fremme bevarelsen af de eksisterende permanente græsarealer

og undgå en massiv omlægning til agerjord.

For at opnå en bedre balance mellem de politiske redskaber, der skal fremme

bæredygtigt landbrug, og dem, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, blev

der indført et system med obligatorisk gradvis nedsættelse af de direkte betalinger

("graduering") ved forordning (EF) nr. 1782/2003. Dette system bør bevares, samtidig

med at de første 5 000 EUR fritages for graduering.

De besparelser, der opnås ved den graduering, som blev indført ved forordning (EF)

nr. 1782/2003, anvendes til at finansiere foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne. Siden forordningen blev vedtaget, er landbruget kommet til at stå

over for en række nye krævende udfordringer som klimaforandringer, bioenergis

øgede betydning og behovet for bedre vandforvaltning og effektivere beskyttelse af

biodiversiteten. Det Europæiske Fællesskab skal som part i Kyotoprotokollen

tilpasse

sine politikker i lyset af klimaforandringsproblematikken. Som følge alvorlige

problemer med vandknaphed og tørke bør vandforvaltningsspørgsmål desuden

behandles mere indgående

. At beskytte biodiversiteten er fortsat en stor udfordring,

og selv om der er gjort store fremskridt, vil det kræve et større arbejde at nå EF's

biodiversitetsmål for 2010

. EF anerkender, at der er behov for at tage de nye

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

Rådets beslutning 2002/358/EF (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).

Rådets konklusioner, Luxembourg, 30.10.2007, 13888/07.

Rådets konklusioner, Bruxelles, 18.12.2006, 16164/06.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordringer op som led i sine politikker. Det rette værktøj til at gøre dette på

landbrugsområdet er de landdistriktsprogrammer, der er vedtaget i henhold til Rådets

forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

. For at give medlemsstaterne mulighed for at revidere deres

landdistriktsprogrammer i overensstemmelser hermed, uden at de skal indskrænke

deres igangværende aktiviteter til udvikling af landdistrikterne på andre områder, bør

der skaffes flere midler. De fornødne finansielle midler til at støtte EF's politik til

udvikling af landdistrikterne kan dog ikke skaffes via de finansielle overslag for 2007-

2013. Derfor bør en stor del af de finansielle midler, der kræves, tilvejebringes, ved at

der foretages en gradvis større nedsættelse af de direkte betalinger.

(8)

Fordelingen af den direkte indkomststøtte blandt landbrugerne er kendetegnet ved, at

en stor del af betalingerne tildeles et ret begrænset antal store modtagere. Det siger sig

selv, at større modtagere ikke behøver den samme støtte pr. enhed, for at målet med

indkomststøtte kan nås effektivt. Muligheden for at tilpasse sig gør det desuden lettere

for større modtagere at arbejde med lavere støtte pr. enhed. Det synes derfor rimeligt

at forvente, at landbrugere, der modtager store støttebeløb, yder et særligt bidrag til

finansieringen af landdistriktsforanstaltninger, som er lagt an på at klare nye

udfordringer. Derfor bør der indføres en mekanisme, i henhold til hvilken de højeste

betalinger nedsættes kraftigere, og hvor provenuet anvendes til at tackle de nye

udfordringer i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne. For at sikre, at

mekanismen fungerer proportionalt, bør de yderligere nedsættelser forhøjes

progressivt i takt med, at betalingerne stiger.

Landbruget i fjernområderne er udsat for yderligere problemer på grund af deres

særlige geografiske beliggenhed og status som øsamfund, lille areal og vanskelige

topografiske og klimatiske forhold. For at afhjælpe de vanskelige forhold bør kravet

om at anvende graduering over for landbrugere i fjernområderne fraviges.

De medlemsstater, der har valgt at anvende en ordning med frivillig graduering, bør

tage hensyn til den øgede obligatoriske graduering. Derfor bør der foretages ændringer

i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 af 27. marts 2007 om regler for frivillig

graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte

støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

De beløb, der fremkommer ved nedsættelsen på 5 % i henhold til forordning (EF) nr.

1782/2003, bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af objektive kriterier.

Det bør dog fastsættes, at en vis procentdel af beløbene bør forblive i de

medlemsstater, hvor de er tilvejebragt. På grund af de strukturtilpasninger, der følger

af afskaffelsen af intervention for rug, bør der for nogle rugproducerende områder

fastsættes særlige foranstaltninger, som finansieres ved hjælp af en del af de beløb, der

fremkommer ved gradueringen. De beløb, der fremkommer ved anvendelsen af

yderligere gradvise nedsættelser, bør dog tilfalde de medlemsstater, hvor de er

fremkommet.

(9)

(10)

(11)

EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2012/2006 (EUT L 384 af

29.12.2006, s. 8).

EUT L 95 af 5.4.2007, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(12)

For at gradueringen kan fungere bedst muligt, og her tænkes navnlig på procedurerne

for ydelse af direkte betalinger til landbrugerne og overførslerne til

landdistriktsprogrammerne, bør der fastsættes nettolofter for hver medlemsstat, der

begrænser betalingerne til landbrugerne efter gradueringen. Rådets forordning (EF) nr.

1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

bør

ændres i overensstemmelse hermed.

Landbrugerne i de nye medlemsstater får direkte betalinger via en indfasningsordning.

For at opnå den rette balance mellem de politiske redskaber, der skal fremme

bæredygtigt landbrug, og dem, der skal fremme udviklingen af landdistrikterne, bør

der først anvendes graduering over for landbrugerne i de nye medlemsstater, når de

direkte betalinger i disse medlemsstater er på højde med de direkte betalinger i de

øvrige medlemsstater.

Gradueringen bør ikke reducere det nettobeløb, der betales til en landbruger i en ny

medlemsstat, til under det beløb, der skal betales til en tilsvarende landbruger i de

øvrige medlemsstater. Når gradueringen engang kommer til at gælde for landbrugerne i

de nye medlemsstater, bør nedsættelsen derfor begrænses til forskellen mellem niveauet i

henhold til indfasningsordningen og niveauet i de øvrige medlemsstater efter graduering.

Landbrugere i de nye medlemsstater, hvis støtte bliver gradueret, bør desuden ikke

længere få supplerende nationale direkte betalinger for at undgå, at den støtte, de

modtager, overstiger støtten i de øvrige medlemsstater.

For at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik ligger under de

årlige lofter i de finansielle overslag, bør der indføres en finansiel mekanisme til om

nødvendigt at tilpasse de direkte betalinger. Der bør fastsættes en tilpasning af den

direkte støtte, når prognoserne viser, at udgiftsområde 2 — med en sikkerhedsmargen

på 300 mio. EUR — overskrides i et givet regnskabsår. Under hensyntagen til

størrelsen af de direkte betalinger til landbrugerne i de nye medlemsstater som følge af

indfasningen bør det fastsættes, at der som led i anvendelsen af

indfasningsmekanismen over for alle direkte betalinger i de nye medlemsstater først

skal anvendes finansiel disciplin, når de direkte betalinger i de nye medlemsstater

mindst er på højde med de direkte betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye

medlemsstater.

For at hjælpe landbrugerne med at leve op til normerne for et moderne

højkvalitetslandbrug er det nødvendigt, at medlemsstaterne indfører en global

bedriftsrådgivningsordning

for

erhvervsmæssigt

drevne

bedrifter.

Bedriftsrådgivningsordningen bør hjælpe landbrugerne med at blive mere bevidste om

forholdet mellem materialestrømme og driftsprocesser og normerne for miljø,

fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd uden på nogen måde at gribe ind i

deres forpligtelse til og ansvar for at overholde disse normer.

(13)

(14)

(15)

(16)

EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1437/2007 (EUT L 322 af

7.12.2007, s. 1).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(17)

Ifølge artikel 9 i forordning (EF) nr. 1290/2005 skal medlemsstaterne træffe de

fornødne foranstaltninger for at sikre sig, at de foranstaltninger, der finansieres af Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), virkelig er blevet gennemført, og at

de er blevet gennemført korrekt, og forhindre og forfølge uregelmæssigheder. Med

henblik herpå bør de anvende et integreret system for forvaltning og kontrol af de

direkte betalinger. For at EF-støtten kan blive mere effektiv og for at forbedre

kontrollen med den bør medlemsstaterne bemyndiges til også at anvende det

integrerede system i forbindelse med EF-ordninger, der ikke er omfattet af

nærværende forordning.

De vigtigste elementer i det integrerede system for forvaltning og kontrol bør

fastsættes, herunder bestemmelser om en elektronisk database, et system til

identificering af landbrugsparceller, støtteansøgninger fra landbrugerne, et

harmoniseret kontrolsystem og for enkeltbetalingsordningens vedkommende et system

til identificering og registrering af betalingsrettigheder.

Det er en byrde for medlemsstaternes myndigheder at forvalte små beløb. For at undgå

en alt for stor administrativ byrde bør medlemsstaterne afholde sig fra at yde direkte

betalinger, hvis beløbet er lavere end den gennemsnitlige EF-støtte pr. hektar, eller

hvis det støtteberettigede areal på den bedrift, som der ansøges om støtte til, er på

under en hektar. Der bør fastsættes særlige bestemmelser for de medlemsstater, hvis

bedriftsstruktur er meget anderledes end den gennemsnitlige struktur i EF.

Medlemsstaterne bør under hensyntagen til deres landbrugsøkonomis særlige struktur

kunne vælge, hvilket af de to kriterier de ønsker at gennemføre. I forbindelse med de

særlige betalingsrettigheder, der er tildelt landbrugere med såkaldte "jordløse"

bedrifter, er det ineffektivt at anvende det hektarbaserede kriterium. Over for disse

landbrugere bør gennemsnitsstøtten derfor gælde som minimumsbeløb.

Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen har vist, at der i en række

tilfælde er blevet ydet afkoblet indkomststøtte til andre modtagere end fysiske

personer, hvis forretningsformål slet ikke eller kun marginalt er at drive landbrug. For

at forhindre, at der ydes landbrugsindkomststøtte til sådanne selskaber og

virksomheder, og for at garantere, at EF-støtten udelukkende anvendes til at sikre

landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, bør medlemsstaterne bemyndiges til i

sådanne tilfælde at undlade at yde direkte betalinger i henhold til denne forordning.

De nationale myndigheder bør inden for de foreskrevne tidsfrister udbetale den fulde

støtte, der er fastsat i EF's støtteordninger, til modtagerne, efter at der dog er foretaget

eventuelle nedsættelser i henhold til denne forordning. For at gøre forvaltningen af de

direkte betalinger mere fleksibel bør medlemsstaterne kunne udbetale de direkte

betalinger i to rater om året.

Den fælles landbrugspolitiks støtteordninger omfatter direkte indkomststøtte særlig

med henblik på at sikre landbrugerne en rimelig levestandard. Dette mål hænger nøje

sammen med, at landbrugsarealerne bevares. For at undgå fejlfordeling af EF-midlerne

bør der ikke foretages støtteudbetalinger til landbrugere, der kunstigt har skabt

betingelser for at opnå sådanne betalinger.

(18)

(19)

(20)

(21)

(22)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(23)

For at nå den fælles landbrugspolitiks mål må de fælles støtteordninger tilpasses

udviklingen, om nødvendigt inden for korte frister. Modtagerne kan derfor ikke regne

med, at støttebetingelserne forbliver uændrede, og bør være forberedt på en eventuel

revision af ordningerne i lyset af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.

Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 blev der oprettet en enkeltbetalingsordning, der

samlede de forskellige eksisterende støttemekanismer i en enkelt ordning med

afkoblede direkte betalinger. Erfaringen med anvendelsen af enkeltbetalingsordningen

viser, at nogle af dens elementer kan forenkles til fordel for landbrugerne og

myndighederne. Da enkeltbetalingsordningen i mellemtiden er blevet gennemført af

alle de medlemsstater, der skulle gøre det, er en række bestemmelser, der havde med

den oprindelige gennemførelse at gøre, desuden blevet forældede og bør derfor

tilpasses. I den sammenhæng er der i nogle tilfælde blevet opdaget en omfattende

underudnyttelse af betalingsrettigheder. For at undgå dette bør den oprindeligt fastsatte

frist for at overføre uudnyttede betalingsrettigheder til den nationale reserve afkortes

til to år i betragtning af, at landbrugerne allerede er fortrolige med, hvordan

enkeltbetalingsordningen fungerer.

Enkeltbetalingsordningens vigtigste elementer bør bevares. Især bør fastsættelsen af

nationale lofter sikre, at støtten og rettighederne som helhed kan holdes på et niveau,

der ikke overstiger de nuværende budgetgrænser. Medlemsstaterne bør også have en

national reserve, der kan bruges til at gøre det lettere for nye landbrugere at komme

med i ordningen eller til at tilgodese særlige behov i bestemte områder. Der bør

fastsættes regler for overdragelse og udnyttelse af betalingsrettigheder for at undgå, at

der i spekulationsøjemed sker overdragelser og akkumulering af betalingsrettigheder

uden tilsvarende landbrugsgrundlag.

Da der indlemmes stadig flere nye sektorer i enkeltbetalingsordningen, bør

definitionen af jord, der er berettiget til at være med i ordningen eller til aktivering af

betalingsrettigheder, revideres. Det bør dog fastsættes, at der ikke kan ydes støtte til

frugt- og grøntsagsarealer, hvis medlemsstaterne har valgt at udsætte indlemmelsen af

denne sektor i enkeltbetalingsordningen. Desuden bør der fastsættes særlige

foranstaltninger for hamp for at forhindre, at der ydes støtte til ulovlige afgrøder.

Den obligatoriske udtagning af agerjord blev oprindeligt indført for at regulere

udbuddet. Som følge af udviklingen på markedet for markafgrøder og indførelsen af

afkoblet støtte er dette instrument blevet overflødigt og bør derfor afskaffes. De

jordudtagningsrettigheder, der er fastsat i henhold til artikel 53 og artikel 63, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 1782/2003, bør derfor aktiveres for arealer på de samme

betingelser som alle andre rettigheder.

I de medlemsstater, som har valgt at gennemføre den historiske model, var

betalingsrettighedernes værdi som følge af, at tidligere koblet markedsstøtte blev

indlemmet i enkeltbetalingsordningen, baseret på den tidligere støttes størrelse.

Efterhånden som det er længere og længere tid siden, at enkeltbetalingsordningen blev

indført,

efterhånden

som

stadig

flere

sektorer

indlemmes

enkeltbetalingsordningen, bliver det stadig vanskeligere at retfærdiggøre store

individuelle støtteforskelle, som kun er baseret på tidligere støtte. Derfor bør

medlemsstater, der har valgt at gennemføre den historiske model, bemyndiges til på

visse betingelser at revidere de tildelte betalingsrettigheder for at tilnærme deres

værdier til hinanden samtidig med, at EF-rettens generelle principper og den fælles

landbrugspolitiks mål overholdes. I den forbindelse kan medlemsstaterne tage særlige

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold, der gør sig gældende for geografiske områder, i betragtning, når de fastsætter

mere ensartede beløb. Udjævningen af betalingsrettighederne bør finde sted over en

passende periode og nedsættelser begrænses for at give landbrugerne rimelige

muligheder for at tilpasse sig de nye støtteforhold.

(29)

I forbindelse med 2003-reformen havde medlemsstaterne mulighed for at gennemføre

enkeltbetalingsordningen på grundlag af en historisk eller en regional model. Siden da

har medlemsstaterne haft mulighed for at vurdere virkningerne af deres valg både ud

fra et økonomisk og et administrativt synspunkt. De bør derfor nu have mulighed for

at ændre deres oprindelige valg på baggrund af deres erfaringer. Ud over at have

mulighed for at udjævne betalingsrettighedernes værdi bør medlemsstater, der har

anvendt den historiske model, derfor bemyndiges til at gå over til den regionale model.

Medlemsstater, der har valgt at anvende den regionale model, bør også kunne vælge at

ændre deres beslutning på visse vilkår for at udjævne betalingsrettighedernes værdi i

overensstemmelse med nogle forudfastsatte trin samtidig med, at EF-rettens generelle

principper og den fælles landbrugspolitiks mål overholdes. Ændringerne bør foregå

over en passende periode og nedsættelserne begrænses for at give landbrugerne

rimelige muligheder for at tilpasse sig de nye støtteforhold.

I henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 om indførelsen af den afkoblede

enkeltbetalingsordning kunne medlemsstaterne udelukke visse betalinger fra

ordningen. Samtidig kunne valgmulighederne i afsnit III, kapitel 5, afdeling 2 og 3,

ifølge nævnte forordnings artikel 64, stk. 3, tages op til revision på baggrund af

markeds- og strukturudviklingen. En analyse af erfaringerne viser, at afkoblingen

giver producenterne friere valg til at træffe beslutning om, hvad de vil producere, på

grundlag af rentabiliteten og efterspørgslen på markedet. Dette gælder især for

markafgrøder, humle og frø og i et vist omfang også oksekød. Derfor bør de delvis

koblede betalinger for disse produkter indlemmes i enkeltbetalingsordningen. For at

oksekødsproducenterne gradvis kan tilpasse sig de nye støttebestemmelser, bør den

særlige handyrspræmie og slagtepræmien gradvis indlemmes. Da de delvis koblede

betalinger for frugt og grøntsager først blev indført for nylig og da kun som en

overgangsforanstaltning, er det ikke nødvendigt at tage disse ordninger op til revision.

Hvad angår ammekøer og får og geder ser det dog ud til, at det stadig kan være

påkrævet at bevare en vis landbrugsproduktion for landbrugsøkonomiens skyld i

områder, hvor landbrugerne ikke har andre økonomiske alternativer. På den baggrund

bør medlemsstaterne kunne vælge at bevare den koblede støtte på det aktuelle niveau

eller for ammekøers vedkommende en lavere støtte. I givet fald bør det for at sikre, at

dyrene er sporbare, fastsættes, at bestemmelserne om identifikation og registrering i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000

og Rådets forordning

(EF) nr. 21/2004

skal overholdes.

(30)

(31)

EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1.

EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(32)

Medlemsstaterne bør have lov til at udnytte op til 10 % af deres lofter til at yde særlig

støtte i klart definerede tilfælde. Formålet med støtten er at sætte medlemsstaterne i

stand til at tage fat på miljøspørgsmål og forbedre landbrugsprodukternes kvalitet og

afsætningen af dem. Der bør også være støtte til rådighed til at afbøde konsekvenserne

af afviklingen af mælkekvoterne og afkoblingen af støtten i særligt følsomme sektorer.

I betragtning af den tiltagende betydning, som effektiv risikostyring har fået, bør

medlemsstaterne have mulighed for at bidrage finansielt til de præmier, som

landbrugerne betaler for afgrødeforsikring, og til, at der ydes kompensation for

økonomiske tab som følge af dyre- eller plantesygdomme. For at overholde EF's

internationale forpligtelser bør de midler, der kan anvendes til koblede

støtteforanstaltninger, begrænses til et passende niveau. De betingelser, der skal gælde

for finansielle bidrag til afgrødeforsikring og kompensation i forbindelse med dyre-

eller plantesygdomme, bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

De direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen var baseret på referencebeløb for

de direkte betalinger, som tidligere var blevet modtaget, eller på regionaliserede beløb

pr. hektar. Landbrugerne i de nye medlemsstater modtog ikke direkte betalinger fra EF

og havde ingen historiske referencebeløb for kalenderåret 2000, 2001 og 2002. Derfor

blev det i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsat, at

enkeltbetalingsordningen i de nye medlemsstater skulle baseres på regionaliserede

beløb pr. hektar. Nu, hvor de nye medlemsstater allerede har været medlem af EU i

flere år, kan det dog overvejes at anvende referenceperioder for dem, der endnu ikke er

gået over til enkeltbetalingsordningen. For at lette overgangen til

enkeltbetalingsordningen og for især at undgå ansøgninger i spekulationsøjemed bør

de nye medlemsstater derfor bemyndiges til ved beregningen af betalingsrettigheder i

forbindelse med enkeltbetalingsordningen at tage arealer i betragtning, hvortil der er

blevet ydet støtte efter den generelle arealbetalingsordning.

Ved den regionaliserede gennemførelse af enkeltbetalingsordningen bør de nye

medlemsstater have mulighed for at tilpasse værdien af rettighederne pr. hektar på

basis af objektive kriterier for at sikre, at landbrugerne behandles lige, og at der

undgås markedsfordrejninger.

De nye medlemsstater bør ligesom de øvrige medlemsstater have muligheder for at

gennemføre enkeltbetalingsordningen delvis.

Afkoblingen af den direkte støtte og indførelsen af enkeltbetalingsordningen var

vigtige elementer i reformen af den fælles landbrugspolitik. I 2003 var der dog flere

årsager til, at der til en række afgrøder blev bibeholdt særlig støtte. På grundlag af

erfaringen med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1782/2003 og

markedsudviklingen kan det konkluderes, at de ordninger, som blev holdt uden for

enkeltbetalingsordningen i 2003, nu kan indlemmes i den for at fremme et mere

markedsorienteret og bæredygtigt landbrug. Dette gælder især olivenoliesektoren, hvor

der kun er blevet anvendt begrænset kobling. Det gælder også for de resterende

koblede betalinger til hård hvede, proteinafgrøder, ris, kartoffelstivelse og nødder, som

er blevet mindre og mindre effektive, hvilket taler for at vælge den afkoblede løsning.

For hør bør støtten til forarbejdning også ophæves, og de relevante beløb bør

indlemmes i enkeltbetalingsordningen. For ris, tørret foder, kartoffelstivelse og hør bør

der indføres en overgangsperiode, for at overgangen til afkoblet støtte kan forløbe så

gnidningsløst som muligt. For nødders vedkommende bør medlemsstaterne fortsat

(33)

(34)

(35)

(36)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kunne betale den nationale del af støtten på en koblet facon for at afbøde afkoblingens

virkninger.

(37)

Som følge af indlemmelsen af nye ordninger i enkeltbetalingsordningen bør det

fastsættes, hvordan den nye individuelle indkomststøtte skal beregnes som led i

ordningen. For nødder, kartoffelstivelse, hør og tørret foder bør forhøjelsen gives på

basis af den støtte, som landbrugerne har modtaget i de allerseneste år. Ved

indlemmelsen af betalinger, der hidtil har været delvis udelukket fra

enkeltbetalingsordningen, bør medlemsstaterne dog have mulighed for at anvende de

oprindelige referenceperioder.

Ved forordning (EF) nr. 1782/2003 blev der indført særlig støtte til energiafgrøder for

at støtte udviklingen inden for denne sektor. Som følge af den seneste udvikling inden

for bioenergi og især den stærke efterspørgsel efter sådanne produkter på de

internationale markeder og indførelsen af bindende mål for bioenergis andel af det

samlede brændstofforbrug i 2020 er der ikke længere tilstrækkeligt grundlag for at yde

særlig støtte til energiafgrøder.

Da bomuldssektoren blev indlemmet i enkeltbetalingsordningen, blev det skønnet

nødvendigt, at en del af støtten fortsat skulle være knyttet til dyrkningen af bomuld i

form af en afgrødespecifik betaling pr. støtteberettiget hektar, for at undgå risikoen for

produktionsforstyrrelser i bomuldsproduktionsområderne. Dette bør der ikke ændres

ved, hvilket er i overensstemmelse med målene i protokol nr. 4 om bomuld, der er

knyttet som bilag til akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse.

For at afbøde virkningerne af omstruktureringsprocessen i de medlemsstater, der har

ydet omstruktureringsstøtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20.

februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i

Fællesskabet

, bør der ydes støtte til sukkerroe- og sukkerrørsproducenterne i højst

fem på hinanden følgende år.

Ifølge akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,

Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og akten vedrørende Bulgariens

og Rumæniens tiltrædelse vil landbrugerne i de nye medlemsstater få direkte støtte via

en indfasningsordning.

Ved tiltrædelsesakterne blev der også indført en forenklet arealbaseret

overgangsordning for at yde direkte betalinger i de nye medlemsstater. De vigtigste

elementer i den ordning bør fastsættes. Den generelle arealbetalingsordning har vist

sig at være et effektivt og enkelt system til at yde indkomststøtte til landbrugerne. Af

forenklingshensyn bør de nye medlemsstater bemyndiges til at fortsætte med at

anvende den indtil udgangen af 2013.

I fortsættelse af reformen af sukker- og frugt- og grøntsagssektoren og indlemmelsen

af dem i enkeltbetalingsordningen bør de medlemsstater, der har valgt at anvende den

generelle arealbetalingsordning, bemyndiges til at yde indkomststøtte til sukkerroe-,

sukkerrørs- og cikorieproducenter og frugt- og grøntsagsproducenter i form af

særskilte betalinger. På samme måde bør de samme medlemsstater bemyndiges til at

(38)

(39)

(40)

(41)

(42)

(43)

EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1261/2007 (EUT L 283 af

27.10.2007, s. 8).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udbetale særskilt særlig støtte på betingelser, der svarer til dem, der gælder for de

øvrige medlemsstater.

(44)

Som følge af indfasningen af direkte betalinger i de nye medlemsstater indeholdt

tiltrædelsesakterne bestemmelser om, at de nye medlemsstater kan yde supplerende

nationale direkte betalinger. Betingelserne for at yde disse betalinger bør fastsættes.

Ved medlemsstaternes oprindelige tildeling af betalingsrettigheder blev der begået fejl,

som resulterede i, at nogle landbrugere fik særligt store betalinger. Denne form for

overtrædelser skal normalt følges op af en finansiel korrektion, indtil der træffes

korrigerende foranstaltninger. I betragtning af, hvor lang tid der er gået siden den

første tildeling af rettigheder, vil vedtagelsen af den nødvendige korrektion medføre

uforholdsmæssigt store retlige og administrative problemer for medlemsstaterne. Af

hensyn til retssikkerheden bør tildelingen af disse betalinger derfor gøres retmæssig.

I henhold til artikel 70, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 besluttede Spanien,

Frankrig og Portugal, at enkeltbetalingsordningen ikke skulle omfatte de direkte

betalinger i de franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira og De

Kanariske Øer, og at de skulle ydes i henhold til afsnit IV i nævnte forordning. Nogle

af de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i nævnte afsnit, er blevet fuldstændigt

indlemmet i enkeltbetalingsordningen. Af forenklingshensyn og under hensyntagen til

de særlige forhold, der gør sig gældende i fjernområderne, bør denne form for støtte

forvaltes som led i de støtteprogrammer, som er omhandlet i forordning (EF) nr.

247/2006. Med henblik herpå bør de pågældende midler fratrækkes de nationale lofter

over direkte betalinger og lægges til de beløb, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, i

nævnte forordning. Forordning (EF) nr. 247/2006 bør ændres i overensstemmelse

hermed.

De bestemmelser i nærværende forordning, der kan foranledige medlemsstaterne til en

adfærd, som kan sidestilles med statsstøtte, bør, medmindre andet er fastsat, udelukkes

fra anvendelsen af statsstøttereglerne, fordi de pågældende bestemmelser indeholder

passende betingelser for ydelse af støtte, eller indeholder bestemmelse om, at

Kommissionen skal fastsætte sådanne betingelser, så der undgås fordrejning af

konkurrencevilkårene.

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i

overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF

af 28. juni 1999 om

fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der

tillægges Kommissionen.

Forordning (EF) nr. 1782/2003 bør ophæves.

Medlemsstaterne bør have tilstrækkelig tid til at gennemføre bestemmelserne om

yderligere afkobling af de direkte betalinger og bestemmelserne om revision af de

beslutninger, der blev truffet som led i 2003-reformen. Derfor bør de relevante

bestemmelser først anvendes fra 2010. Forordning (EF) nr. 1782/203 bør derfor

anvendes i 2009 på de støtteordninger, som først indlemmes i

enkeltbetalingsordningen fra 2010 -

(45)

(46)

(47)

(48)

(49)

(50)

EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Senest ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s.

11).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Anvendelsesområde

Ved denne forordning fastsættes:

fælles regler for direkte betalinger

en indkomststøtteordning

"enkeltbetalingsordningen")

for

landbrugerne

det

følgende

benævnt

nye

en forenklet overgangsindkomststøtteordning for landbrugerne i de

medlemsstater (i det følgende benævnt den "generelle arealbetalingsordning")

støtteordninger for landbrugere, som producerer ris, kartofler til stivelsesfremstilling,

bomuld, sukker, frugt og grøntsager, fårekød og gedekød og oksekød

rammebestemmelser for, at de nye medlemsstater kan yde supplerende direkte

betalinger.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"landbruger" en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller

juridiske personer - uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens

medlemmer har i henhold til national ret - hvis bedrift befinder sig på EF's område

som omhandlet i traktatens artikel 299, og som udøver landbrugsvirksomhed

"bedrift" alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver, og som befinder sig

på en og samme medlemsstats område

"landbrugsvirksomhed" produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter,

herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål,

eller bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6

"direkte betaling" en betaling ydet direkte til landbrugerne i henhold til en af de

støtteordninger, der er anført i bilag I

"betalinger i et givet kalenderår" eller "betalinger i den repræsentative periode"

betalinger, der er eller vil blive ydet for det eller de pågældende år, herunder alle

betalinger for andre perioder, der begynder i det eller de pågældende kalenderår

"landbrugsprodukter" de produkter som er anført på listen i bilag I til traktaten,

herunder bomuld, men med undtagelse af fiskevarer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"nye medlemsstater" Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn,

Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet

"landbrugsareal" areal, der er udlagt som agerjord eller permanent græsareal eller

areal med permanente afgrøder.

Artikel 3

Finansiering af direkte betalinger

De støtteordninger, der er anført i bilag I til denne forordning, finansieres i henhold til artikel

3, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 1290/2005.

AFSNIT II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM DIREKTE

BETALINGER

KAPITEL 1

KRYDSOVERENSSTEMMELSE

Artikel 4

Hovedkrav

En landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de

lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, og betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6.

De nationale myndigheder sørger for, at landbrugeren får en liste over de

lovgivningsbestemte forvaltningskrav og de betingelser for god landbrugs- og

miljømæssig stand, der skal overholdes.

Artikel 5

Lovgivningsbestemte forvaltningskrav

De lovgivningsbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, fastlægges ved

EF-retsforskrifter på følgende områder:

folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

miljø

dyrevelfærd.

I forbindelse med denne forordning anvendes retsakterne i bilag II med de til enhver

tid vedtagne ændringer deraf, og når det gælder direktiver, således som de er

gennemført i medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 6

Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand

Medlemsstaterne sikrer, at alle landbrugsarealer, især arealer, der ikke længere

anvendes til produktionsformål, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand.

Medlemsstaterne fastlægger på nationalt eller regionalt plan minimumskrav for god

landbrugs- og miljømæssig stand på grundlag af de rammer, der er opstillet i bilag

III, idet der tages hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, herunder

jordbunds- og klimaforhold, eksisterende landbrugssystemer, arealanvendelse,

vekseldrift, landbrugspraksis og landbrugsstrukturer.

De medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, sikrer, at arealer, der var

permanente græsarealer på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2003,

forbliver permanente græsarealer. De nye medlemsstater sikrer dog, at arealer, der

var permanente græsarealer den 1. maj 2004, forbliver permanente græsarealer.

Bulgarien og Rumænien sikrer dog, at arealer, der var permanente græsarealer den

1. januar 2007, forbliver permanente græsarealer.

En medlemsstat kan dog under behørigt begrundede omstændigheder fravige første

afsnit, hvis den træffer forholdsregler til at hindre en betydelig nedgang i de samlede

permanente græsarealer.

Første afsnit gælder ikke for permanente græsarealer, der skal tilplantes med skov,

hvis skovrejsningen er forenelig med miljøet, og der ikke plantes juletræer eller

hurtigtvoksende arter i kort omdrift.

KAPITEL 2

GRADUERING OG FINANSIEL DISCIPLIN

Artikel 7

Graduering

Alle direkte betalinger på over 5 000 EUR, der i et givet kalenderår skal ydes til en

landbruger, nedsættes for hvert år indtil 2012 med følgende procentdele:

2009: 7 %,

2010: 9 %,

2011: 11 %,

2012: 13 %.

De nedsættelser, der er nævnt i stk. 1, øges for:

beløb på mellem 100 000 EUR og 199 999 EUR med 3 procentpoint

beløb på mellem 200 000 EUR og 299 999 EUR med 6 procentpoint

beløb på mellem 300 000 EUR og derover med 9 procentpoint.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på direkte betalinger, som ydes til landbrugere i de

franske oversøiske departementer, på Azorerne og Madeira, på De Kanariske Øer og

på øerne i Det Ægæiske Hav.

Artikel 8

Nettolofter

Medmindre andet følger af artikel 11, må de samlede direkte nettobetalinger, der

efter anvendelse af artikel 7 og 10 i denne forordning og artikel 1 i forordning (EF)

nr. 378/2007 kan ydes i en medlemsstat for et kalenderår, ikke overstige de lofter, der

er fastsat i bilag IV til nærværende forordning. Medlemsstaterne foretager om

nødvendigt en lineær nedsættelse af de direkte betalinger, for at overholde lofterne i

bilag IV.

Kommissionen tager efter proceduren i artikel 128, stk. 2, lofterne i bilag IV op til

revision for at tage hensyn til:

ændringer af de maksimumsbeløb, der kan ydes i forbindelse med de direkte

betalinger

ændringer af den frivillige graduering, der er omhandlet i forordning (EF) nr.

378/2007

strukturelle ændringer af bedrifterne.

Artikel 9

Beløb, der fremkommer ved graduering

De beløb, der i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, opstår som følge af

nedsættelserne i henhold til artikel 7, stilles i henhold til betingelserne i de følgende

stykker til rådighed som ekstra EF-støtte til foranstaltninger inden for rammerne af

landdistriktsprogrammer, som ifølge forordning (EF) nr. 1698/2005 finansieres med

midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL).

De beløb, der svarer til nedsættelsen på 5 procentpoint, fordeles mellem de

pågældende medlemsstater efter proceduren i artikel 128, stk. 2, på grundlag af

følgende kriterier:

landbrugsareal

landbrugsbeskæftigelse

bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger i købekraft.

En medlemsstat skal dog have mindst 80 % af de samlede beløb, som er fremkommet

ved gradueringen i denne medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis en medlemsstats rugproduktion gennemsnitligt udgjorde over 5 % af dens

samlede kornproduktion i perioden 2000-2002, og dens andel af EF's samlede

rugproduktion udgjorde over 50 % i samme periode, skal mindst 90 % af de beløb,

som er fremkommet ved gradueringen i den pågældende medlemsstat, uanset stk. 2,

andet afsnit, tilfalde denne medlemsstat i perioden til og med 2013.

Uden af det berører den mulighed, som er fastsat i artikel 58, skal mindst 10 % af det

beløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat, i sådanne tilfælde være til rådighed

til foranstaltninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 i rugproducerende

områder.

I dette stykke forstås ved "korn" de produkter, der er anført i punkt I i bilag V.

Det tilbageværende beløb, der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 1, og de beløb,

der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 2, tildeles efter proceduren i artikel 128,

stk. 2, den medlemsstat, hvor de pågældende beløb er opstået. De skal anvendes i

overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr. 1698/2005.

Artikel 10

Særlige gradueringsregler for de nye medlemsstater

Artikel 7 gælder kun for landbrugerne i en ny medlemsstat i et givet kalenderår, hvis

de direkte betalinger, som gælder i den pågældende medlemsstat for det pågældende

kalenderår ifølge artikel 110, mindst er på niveau med de direkte betalinger i de

medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, idet der tages hensyn til eventuelle

nedsættelser i henhold til artikel 7, stk. 1.

Hvis artikel 7 gælder for landbrugerne i en ny medlemsstat, begrænses den

procentdel, der skal anvendes i henhold til artikel 7, stk. 1, til forskellen mellem

niveauet for de direkte betalinger, der gælder for medlemsstaten ifølge artikel 110,

og niveauet i de medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater, idet der tages hensyn

til eventuelle nedsættelser i henhold til artikel 7, stk. 1.

Anvendes der nedsættelser i henhold til artikel 7 over for landbrugerne i en ny

medlemsstat, må der ikke ydes supplerende nationale direkte betalinger, jf. artikel

120, til de pågældende landbrugere.

De beløb, der følger af anvendelsen af artikel 7, stk. 1 og 2, tildeles efter proceduren

i artikel 128, stk. 2, den nye medlemsstat, hvor de pågældende beløb er fremkommet.

De skal anvendes i overensstemmelse med artikel 69, stk. 5a, i forordning (EF) nr.

1698/2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11

Finansiel disciplin

Der skal fastsættes en tilpasning af de direkte betalinger, når prognoserne for

finansiering af ovennævnte foranstaltninger under udgiftsområde 2 i bilag I til den

interinstitutionelle aftale

om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

for et givet regnskabsår, forhøjet med de beløb, der er fastsat i artikel 122 og 123 i

denne forordning og før graduering i henhold til artikel 7 og 10 i denne forordning og

artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 378/2007 viser, at ovennævnte årlige loft med

en margen på 300 mio. EUR under dette loft vil blive overskredet.

Efter et forslag fra Kommissionen, som forelægges senest den 31. marts i det

kalenderår, for hvilket de tilpasninger, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse,

fastsætter Rådet disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår.

Ved anvendelsen af planen for stigninger i artikel 110 på samtlige direkte betalinger i

de nye medlemsstater gælder stk. 1 for de nye medlemsstater først fra begyndelsen af

det kalenderår, for hvilket niveauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater

mindst svarer til niveauet for disse betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye

medlemsstater.

KAPITEL 3

BEDRIFTSRÅDGIVNINGSSYSTEM

Artikel 12

Bedriftsrådgivningsordning

Medlemsstaterne opretter en ordning for rådgivning af landbrugerne om areal- og

bedriftsforvaltning (i det følgende benævnt "bedriftsrådgivningsordning"), der

iværksættes af en eller flere udpegede myndigheder eller af private organer.

Rådgivningsarbejdet skal mindst omfatte de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og

betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.

Artikel 13

Betingelser

Det er frivilligt, om landbrugerne vil deltage i bedriftsrådgivningsordningen.

Medlemsstaterne prioriterer landbrugere, der modtager over 15 000 EUR i direkte

betalinger om året, højest.

EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 14

Godkendte private organers og udpegede myndigheders forpligtelser

Uden at det berører den nationale lovgivning om aktindsigt, sikrer medlemsstaterne, at private

organer og udpegede myndigheder som omhandlet i artikel 12 ikke videregiver personlige

eller individuelle oplysninger og data, de bliver bekendt med under deres rådgivningsarbejde,

til andre end den landbruger, der driver den pågældende bedrift, medmindre det drejer sig om

uregelmæssigheder eller overtrædelser, de konstaterer under deres arbejde, og som ifølge EF-

retten eller den nationale lovgivning er omfattet af en forpligtelse til at underrette en offentlig

myndighed, særlig i tilfælde af strafferetlige overtrædelser.

Artikel 15

Revision

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2010 en rapport om anvendelsen af

bedriftsrådgivningsordningen, om nødvendigt ledsaget af passende forslag med henblik på at

gøre den obligatorisk.

KAPITEL 4

INTEGRERET FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEM

Artikel 16

Anvendelsesområde

Hver medlemsstat opretter og står for anvendelsen af et integreret forvaltnings- og

kontrolsystem, i det følgende benævnt "det integrerede system".

Det integrerede system anvendes på de støtteordninger, som er nævnt i bilag I.

Det anvendes også i fornødent omfang til forvaltning og kontrol af de regler, der er fastsat i

kapitel 1 og 2.

Artikel 17

Det integrerede systems elementer

Det integrerede system omfatter følgende elementer:

en elektronisk database

et system til identificering af landbrugsparceller

et system til identificering og registrering af betalingsrettigheder, jf. artikel 20

støtteansøgninger

et integreret kontrolsystem

et fælles system til registrering af støtteansøgernes identitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved anvendelsen af artikel 55 og 56 i denne forordning skal det integrerede system

omfatte et system til identifikation og registrering af dyr, som er oprettet i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1760/2000 og Rådets forordning (EF) nr. 21/2004.

I systemet til identificering af landbrugsparceller kan der indgå et geografisk

informationssystem for olivendyrkning.

Artikel 18

Elektronisk database

I den elektroniske database registreres for hver landbrugsbedrift oplysningerne fra

støtteansøgningerne.

Databasen skal bl.a. muliggøre, at der straks hos medlemsstatens myndigheder kan

foretages direkte søgning på oplysningerne for kalender- og/eller produktionsårene

fra 2000.

Medlemsstaterne kan oprette decentrale databaser, forudsat at baserne og de

administrative procedurer for registrering af og adgang til dataene udformes ensartet

i hele medlemsstaten og er indbyrdes kompatible, så der kan foretages krydskontrol.

Artikel 19

System til identificering af landbrugsparceller

Systemet til identificering af landbrugsparceller oprettes på grundlag af kort eller

matrikeldokumenter eller andre kartografiske referencer. Der anvendes elektroniske

geografiske informationssystemteknikker, herunder fortrinsvis luft- eller rum-ortofotos, med

en ensartet standard, der sikrer en nøjagtighed, som mindst svarer til kartografi i skalaen

1:10000.

Artikel 20

System til identificering og registrering af betalingsrettigheder

Systemet til identificering og registrering af betalingsrettigheder oprettes således, at

efterprøvning af rettigheder og krydskontrol med støtteansøgningerne og systemet til

identificering af landbrugsparceller er mulig.

Systemet skal muliggøre, at der straks hos medlemsstatens myndigheder kan

foretages direkte søgning på oplysningerne for mindst de seneste tre på hinanden

følgende kalenderår og/eller produktionsår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 21

Støtteansøgninger

Landbrugeren skal hvert år indsende en ansøgning om direkte betalinger, der skal

indeholde følgende oplysninger, for så vidt som de er relevante:

alle bedriftens landbrugsparceller, og hvis medlemsstaten anvender artikel 17,

stk. 3, antallet af oliventræer og deres placering på parcellen

antallet af betalingsrettigheder, der er anmeldt med henblik på at blive

aktiveret, og deres størrelse

andre oplysninger fastsat i denne forordning eller af den pågældende

medlemsstat.

Medlemsstaten kan beslutte, at støtteansøgningen kun skal omfatte de ændringer, der

er indtrådt siden indgivelsen af støtteansøgningen det foregående år. Medlemsstaten

udsender fortrykte skemaer baseret på arealerne fastlagt det foregående år og leverer

grafisk materiale, der angiver de pågældende arealers beliggenhed og, hvis det er

relevant, oliventræernes placering.

Medlemsstaten kan beslutte, at der indgives en enkelt støtteansøgning for alle eller

flere af de støtteordninger, der er anført i bilag I, eller andre støtteordninger.

Artikel 22

Kontrol af støttebetingelser

Medlemsstaterne foretager administrativ kontrol af støtteansøgningerne for at

undersøge, om støttebetingelserne er opfyldt.

Den administrative kontrol suppleres med et system for kontrol på stedet for at

efterprøve støtteberettigelsen. Til dette formål opstiller medlemsstaterne en

stikprøveplan for landbrugsbedrifterne.

Medlemsstaterne kan anvende telemålingsteknikker og GNSS-teknikker (globalt

satellitbaseret navigationssystem) til udførelse af kontrollen på stedet af

landbrugsparcellerne.

Medlemsstaterne udpeger en myndighed, der er ansvarlig for at koordinere

kontrollen i henhold til dette kapitel.

Såfremt medlemsstaterne delegerer dele af det arbejde, der skal udføres i medfør af

dette kapitel, til specialiserede organer eller virksomheder, skal den udpegede

myndighed fortsat styre arbejdet og bære ansvaret for det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 23

Nedsættelser og udelukkelser ved misligholdelse af reglerne for støtteberettigelse

Konstateres det, at landbrugeren ikke opfylder betingelserne for at være berettiget til

støtte som omhandlet i denne forordning, anvendes der helt eller delvis nedsættelser

eller udelukkelser, som fastsættes efter proceduren i artikel 128, stk. 2, for den

betaling, der er ydet eller skal ydes, og for hvilken støttebetingelserne ikke er

opfyldt, hvilket i øvrigt ikke berører nedsættelserne og udelukkelserne omhandlet i

artikel 25.

Nedsættelsesprocenten fastsættes i forhold til, hvor alvorlig, omfattende, varig og

hyppig den konstaterede misligholdelse er, og kan i yderste konsekvens resultere i

fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.

Artikel 24

Kontrol af krydsoverensstemmelse

Medlemsstaterne foretager kontrol på stedet for at efterprøve, om landbrugeren

overholder forpligtelserne omhandlet i kapitel 1.

Medlemsstaterne kan anvende deres eksisterende forvaltnings- og kontrolsystemer til

at sikre overholdelsen af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne

for god landbrugs- og miljømæssig stand omhandlet i kapitel 1.

Disse systemer og navnlig systemet til identifikation og registrering af dyr, som er

oprettet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF)

nr. 21/2004, skal være forenelige med det integrerede system, jf. artikel 28, stk. 1, i

nærværende forordning.

Artikel 25

Nedsættelse af eller udelukkelse fra betalinger ved misligholdelse af

krydsoverensstemmelsesreglerne

Hvis de lovgivningsmæssige forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs-

og miljømæssig stand ikke overholdes på ethvert tidspunkt i et givet kalenderår (i det

følgende benævnt "det pågældende kalenderår"), og den pågældende misligholdelse

skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den landbruger, som

har indgivet støtteansøgningen i det pågældende kalenderår, nedsættes eller

udelukkes de samlede direkte betalinger, der efter anvendelsen af artikel 7, 10 og 11

skal

ydes

til

denne

landbruger,

overensstemmelse

med

gennemførelsesbestemmelserne i artikel 26.

Første afsnit finder også anvendelse, hvis den pågældende misligholdelse skyldes en

handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller fra hvem

landbrugsjorden er blevet overdraget.

I dette stykke forstås ved "overdragelse" alle former for transaktioner, hvorved

landbrugsjord ophører med at være til overdragerens rådighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nedsættelse eller udelukkelse, der er omhandlet i stk. 1, anvendes kun, hvis

misligholdelsen vedrører:

landbrugsvirksomhed eller

bedriftens landbrugsareal.

Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 og i overensstemmelse med

gennemførelsesbestemmelserne i artikel 26, stk. 1, beslutte at undlade at foretage en

nedsættelse eller udelukkelse, hvis nedsættelsen eller udelukkelsen højst er på 100

EUR pr. landbruger pr. kalenderår og inkluderer nedsættelse af eller udelukkelse fra

betalinger i henhold til artikel 51, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1698/2005.

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt i første

afsnit, træffer myndighederne det følgende år de foranstaltninger, der er nødvendige

for at sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede overtrædelser.

Landbrugeren underrettes om konstaterede overtrædelser og de afhjælpende

foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 26

Gennemførelsesbestemmelser for nedsættelser eller udelukkelse ved misligholdelse af

krydsoverensstemmelsesreglerne

Gennemførelsesbestemmelserne for de nedsættelser og udelukkelser, der er

omhandlet i artikel 25, fastsættes efter proceduren i artikel 128, stk. 2. Der tages i

den forbindelse hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den

konstaterede misligholdelse er, og til kriterierne i stk. 2, 3 og 4 i nærværende artikel.

I tilfælde af uagtsomhed kan nedsættelsesprocenten ikke overstige 5 % og ved

gentagen misligholdelse 15 %.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende nogen

nedsættelse, hvis misligholdelsen betragtes som værende af mindre alvorlig,

omfattende og varig karakter. Misligholdelser, der udgør en direkte risiko for

menneskers eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes som mindre betydelige.

Medmindre landbrugeren umiddelbart træffer afhjælpende foranstaltninger, der

bringer den konstaterede misligholdelse til ophør, træffer myndighederne de

nødvendige foranstaltninger, der eventuelt kan begrænses til administrativ kontrol,

for at sikre sig, at landbrugeren afhjælper den pågældende misligholdelse.

Landbrugeren underrettes, hvis der konstateres en mindre misligholdelse, og om,

hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal træffes.

I tilfælde af forsætlig misligholdelse må nedsættelsesprocenten principielt ikke være

mindre end 20 %, og den kan i yderste konsekvens resultere i fuldstændig

udelukkelse fra en eller flere støtteordninger i et eller flere kalenderår.

I et enkelt kalenderår kan de samlede nedsættelser og udelukkelser dog ikke

overstige det samlede beløb omhandlet i artikel 25, stk. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 27

Beløb fremkommet som følge af krydsoverensstemmelse

De beløb, der fremkommer som følge af nedsættelser og udelukkelser ved overtrædelse af

kapitel 1, krediteres EGFL. Medlemsstaterne kan tilbageholde 25 % af disse beløb.

Artikel 28

Forenelighed med det integrerede system

Med henblik på anvendelsen af de støtteordninger, der er anført i bilag VI, sørger

medlemsstaterne for, at de forvaltnings- og kontrolprocedurer, der gælder for disse

ordninger, er forenelige med det integrerede system for så vidt angår:

den elektroniske database

systemerne til identificering af landbrugsparceller

den administrative kontrol.

Disse systemer skal følgelig være indrettet til, at de uden problemer eller konflikter

kan fungere sammen, eller at der kan udveksles data mellem dem.

Med henblik på anvendelsen af andre EF-støtteordninger eller nationale

støtteordninger end de i bilag VI anførte kan medlemsstaterne i deres forvaltnings-

og kontrolprocedurer indbygge en eller flere af det integrerede systems komponenter.

Artikel 29

Information og kontrol

Kommissionen holdes regelmæssigt informeret om anvendelsen af det integrerede

system.

Den tilrettelægger udvekslinger af synspunkter med medlemsstaterne herom.

Efter rettidig underretning af de ansvarlige myndigheder kan bemyndigede

repræsentanter, som Kommissionen har udpeget, i henhold til artikel 37 i forordning

(EF) nr. 1290/2005:

foretage enhver undersøgelse eller kontrol af de foranstaltninger, der er truffet

til oprettelse og iværksættelse af det integrerede system

foretage kontrol hos de specialiserede organer og virksomheder, der er nævnt i

artikel 22, stk. 3.

Uden at dette i øvrigt indskrænker medlemsstaternes ansvar for det integrerede

systems iværksættelse og anvendelse, kan Kommissionen henvende sig til personer

eller organer, der er specialiserede på området, for at fremme oprettelsen,

overvågningen og udnyttelsen af det integrerede system, især for at yde teknisk

rådgivning til medlemsstaternes myndigheder, hvis de anmoder om det.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5

ANDRE ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 30

Minimumskrav for at modtage direkte betalinger

Medlemsstaterne yder ikke direkte betalinger til en landbruger i følgende tilfælde:

hvis de samlede direkte betalinger, der ansøges om, eller som skal ydes i et

givet kalenderår, ikke overstiger 250 EUR, eller

hvis det støtteberettigede areal på den bedrift, hvortil der ansøges om eller skal

ydes direkte betalinger, ikke overstiger 1 hektar. Cypern og Malta kan dog

fastsætte det støtteberettigede minimumsareal til henholdsvis 0,3 hektar og 0,1

hektar.

For landbrugere med særlige rettigheder, jf. artikel 45, stk. 1, gælder dog betingelsen

i litra a).

Medlemsstaterne kan på en objektiv og ikkediskriminerende måde beslutte ikke at

yde direkte betalinger til selskaber og firmaer, jf. traktatens artikel 48, stk. 2, der ikke

har til hovedformål at drive landbrugsvirksomhed.

Artikel 31

Betaling

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, foretages betalingerne i henhold til

de støtteordninger, der er nævnt i bilag I, fuldt ud til modtagerne.

Betalingerne foretages op til to gange om året i perioden fra 1. december til 30. juni

det følgende kalenderår.

Der foretages ikke betalinger i henhold til de støtteordninger, der er nævnt i bilag I,

før medlemsstaterne har afsluttet kontrollen af, om støttebetingelserne er overholdt,

jf. artikel 22.

Uanset nærværende artikels stk. 2 kan Kommissionen efter proceduren i artikel 128,

stk. 2:

fastsætte bestemmelser om udbetaling af forskud

bemyndige medlemsstaterne til afhængigt af budgetsituationen inden den 1.

december at udbetale forskud i områder, hvor landbrugerne på grund af

usædvanlige forhold har alvorlige økonomiske vanskeligheder,

eller

ii)

på op til 80 % af betalingerne, hvis der allerede er fastsat bestemmelser

om udbetaling af forskud.

på op til 50 % af betalingerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 32

Omgåelsesklausul

Uden at det berører eventuelle særlige bestemmelser i de enkelte støtteordninger, foretages

der ingen betaling til modtagere, om hvem det konstateres, at de kunstigt har skabt betingelser

for at modtage sådanne betalinger for at få en fordel i strid med den pågældende

støtteordnings mål.

Artikel 33

Revision

De støtteordninger, der er nævnt i bilag I, anvendes uden at foregribe en eventuel revision, der

til enhver tid kan foretages på baggrund af den økonomiske udvikling og budgetsituationen.

AFSNIT III

ENKELTBETALINGSORDNING

KAPITEL 1

ALMINDELIG GENNEMFØRELSE

Artikel 34

Betalingsrettigheder

Landbrugerne kan få støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen, hvis de:

har betalingsrettigheder, som de har opnået i henhold til forordning (EF) nr.

1782/2003

i henhold til nærværende forordning opnår betalingsrettigheder:

ii)

iii)

iv)

ved overdragelse

fra den nationale reserve

i medfør af bilag VII

i medfør af artikel 68, stk. 4, litra c), og artikel 65, stk. 2, tredje afsnit.

Ved landbrugere, der har betalingsrettigheder, forstås i dette afsnit landbrugere, der

har fået betalingsrettigheder tildelt eller endeligt overdraget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 35

Aktivering af betalingsrettigheder pr. støtteberettiget hektar

Der ydes støtte til landbrugerne i henhold til enkeltbetalingsordningen, når der er

aktiveret en betalingsrettighed pr. støtteberettiget hektar. Aktiverede

betalingsrettigheder giver ret til betaling af de beløb, der er fastsat i dem.

Ved "støtteberettiget hektar" forstås:

bedriftens landbrugsarealer, herunder arealer, der er tilplantet med lavskov med

kort omdriftstid (KN-kode ex 06029041), og som anvendes til

landbrugsvirksomhed, eller hvis arealerne også anvendes til andre formål, som

fortrinsvis anvendes til landbrugsvirksomhed. Kommissionen fastsætter efter

proceduren i artikel 128, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser for, til hvilke

andre formål end landbrugsvirksomhed det er tilladt at anvende

støtteberettigede hektar.

arealer, der har været støtteberettiget i 2007, og

som ikke længere er i overensstemmelse med definition af støtteberettiget

som følge af gennemførelsen af Rådets direktiv 79/409/EØF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF

, eller

som i den periode, hvor den pågældende ordning gælder tilplantes med

skov i henhold til artikel 31 i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 eller

artikel 43 i forordning (EF) nr. 1698/2005.

ii)

De pågældende hektar skal overholde støttebetingelserne i hele kalenderåret.

Artikel 36

Anmeldelse af støtteberettigede hektar

Landbrugeren afgiver en erklæring vedrørende de parceller, der svarer til den

støtteberettigede hektar, som ledsager en betalingsrettighed. Medmindre der er tale

om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal disse parceller være til

landbrugerens rådighed på en dato, som medlemsstaten fastsætter, og som ikke må

ligge efter den dato, som medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen.

Myndighederne anerkender fx følgende tilfælde som force majeure eller usædvanlige

omstændigheder:

landbrugeren afgår ved døden

landbrugeren er uarbejdsdygtig i længere tid

der indtræffer en alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører

bedriftens landbrugsareal

EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke

en epizooti berører hele eller en del af landbrugerens besætning.

Medlemsstaten kan under behørigt begrundede omstændigheder bemyndige

landbrugeren til at ændre sin erklæring, såfremt han overholder antallet af hektar

svarende til sine betalingsrettigheder og betingelserne for ydelse af enkeltbetaling for

det pågældende areal.

Artikel 37

Ændring af betalingsrettigheder

Betalingsrettighederne pr. hektar ændres ikke, medmindre andet fastsættes.

Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 128, stk. 2, gennemførelsesbestemmelser

for ændring af betalingsrettigheder, især i forbindelse med dele af rettigheder.

Artikel 38

Flere ansøgninger

Det areal, der svaret til antallet af støtteberettigede hektar, som der indgives en

enkeltbetalingsansøgning for, kan være omfattet af en ansøgning om enhver anden direkte

betaling samt om enhver anden form for støtte, der ikke er omfattet af denne forordning,

medmindre der træffes anden afgørelse.

Artikel 39

Arealanvendelse ved udsat indlemmelse af frugt og grøntsager

Hvis en medlemsstat har gjort brug af den mulighed, der er fastsat i artikel 51, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 1782/2003 (i det følgende benævnt "udsat indlemmelse af frugt og

grøntsager i enkeltbetalingsordningen"), er parcellerne i de områder, som er omfattet af

beslutningen, frem til senest den 31. december 2010, ikke støtteberettigede, hvis de anvendes

til:

produktion af frugt og grøntsager

produktion af spisekartofler

planteskoler.

Medlemsstaterne kan dog i tilfælde at udsat indlemmelse, jf. stk. 1, beslutte at tillade, at der

dyrkes biafgrøder på de støtteberettigede hektarområder i en periode på højst tre måneder, der

begynder hvert år den 15. august. Denne dato kan dog på anmodning af en medlemsstat

ændres efter proceduren i artikel 128, stk. 2, for områder, hvor kornet af klimatiske grunde

normalt høstes tidligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 40

Anvendelse af jord til produktion af hamp

Arealer, der anvendes til produktion af hamp, er kun støtteberettigede, hvis de

anvendte sorter højst har et indhold af tetrahydrocannabinol på 0,2 %.

Medlemsstaterne fastlægger et system for efterprøvning af indholdet af

tetrahydrocannabinol i de dyrkede afgrøder på mindst 30 % af de arealer, hvor der

dyrkes hamp. Hvis en medlemsstat indfører et system med forudgående godkendelse

af dyrkningen, er minimum dog 20 %.

Efter proceduren i artikel 128, stk. 2, gøres ydelsen af betalinger betinget af, at der

anvendes certificeret frø af bestemte sorter.

Artikel 41

Loft

Summen af alle betalingsrettighederne må for hver medlemsstat ikke overstige det

nationale loft fastsat i bilag VIII.

For så vidt angår tildelingen af betalingsrettigheder til vindyrkere, tilpasser

Kommissionen efter proceduren i artikel 128, stk. 2, de nationale lofter i bilag VIII

under hensyntagen til de seneste data, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i

henhold til [artikel 4a og artikel 92, stk. 6,] i forordning (EF) nr. [vinforordningen].

Senest den 1. december året før tilpasningen af de nationale lofter giver

medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om det regionale gennemsnit af værdien

af de rettigheder, der er omhandlet i punkt B i bilag VII til nærværende forordning.

Den enkelte medlemsstat foretager om nødvendigt en lineær nedsættelse af

rettighedernes værdi for at sikre, at dens loft overholdes.

Artikel 42

National reserve

Medlemsstaterne arbejder med en national reserve, der omfatter forskellen mellem

det loft, der er fastsat i bilag VIII, og summen af alle tildelte betalingsrettigheder.

Medlemsstaterne kan anvende den nationale reserve til en prioriteret tildeling efter

objektive kriterier af betalingsrettigheder til landbrugere, der påbegynder deres

landbrugsvirksomhed, således at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås

markeds- og konkurrenceforvridning.

Medlemsstater, der ikke anvender artikel 68, stk. 1, litra c), kan anvende den

nationale reserve til efter objektive kriterier og således, at der sikres ligebehandling

af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridning, at fastlægge

betalingsrettigheder for landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings-

og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig

intervention, for at undgå, at jorden bliver opgivet, og/eller for at kompensere for

særlige ulemper for landbrugerne i disse områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I henhold til nærværende artikel kan medlemsstaterne forhøje enhedsværdien og/eller

antallet af rettigheder, der tildeles landbrugerne.

Artikel 43

Uudnyttede betalingsrettigheder

Betalingsrettigheder, der ikke er blevet aktiveret i to år, overføres til den nationale reserve

undtagen i tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.

Artikel 44

Overdragelse af betalingsrettigheder

Bortset fra overdragelse ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettigheder kun

overdrages til en anden landbruger, der er etableret i samme medlemsstat.

Ved arv eller forskud på arv kan betalingsrettighederne dog også kun anvendes i den

medlemsstat, hvor de er fastlagt.

En medlemsstat kan beslutte, at betalingsrettigheder kun kan overdrages eller

anvendes i en og samme region.

Betalingsrettigheder kan overdrages ved salg eller en hvilken som helst anden

endelig overdragelse med eller uden jord. Forpagtning eller tilsvarende transaktioner

tillades derimod kun, hvis der sammen med betalingsrettighederne overdrages et

tilsvarende antal støtteberettigede hektar.

Ved salg af betalingsrettigheder med eller uden jord kan medlemsstaterne i

overensstemmelse med EF-rettens generelle principper beslutte, at en del af de solgte

betalingsrettigheder skal overgå til den nationale reserve, eller at deres enhedsværdi

nedsættes til fordel for den nationale reserve efter kriterier, der fastsættes af

Kommissionen efter proceduren i artikel 128, stk. 2.

Artikel 45

Betingelser gældende for særlige rettigheder

Medmindre andet er fastsat, gælder betingelserne i denne artikels stk. 2 og 3 for de

betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til afsnit III, kapitel 3, afdeling 2, og

artikel 71m i forordning (EF) nr. 1782/2003, i det følgende benævnt "særlige

rettigheder".

Uanset artikel 35, stk. 1, bemyndiger medlemsstaten en landbruger, der har særlige

rettigheder, til at fravige kravet om at aktivere rettigheder ved et tilsvarende antal

støtteberettigede hektar, hvis landbrugeren opretholder mindst 50 % af den

landbrugsvirksomhed, der blev udøvet i kalenderåret 2000, 2001 og 2002 udtrykt i

storkreaturer.

Betingelsen i første afsnit gælder ikke for Malta.

De særlige rettigheder ændres ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved overdragelse af særlige rettigheder er modtageren ikke omfattet af

dispensationen i stk. 2, undtagen hvis overdragelsen sker ved arv eller forskud på

arv.

Artikel 46

Revision af betalingsrettigheder

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne i overensstemmelse med EF-rettens

generelle principper senest den 1. august 2009 beslutte fra 2010 at begynde at regulere

værdien af de betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til afsnit III, kapitel 1-4, i

forordning (EF) nr. 1782/2003. Med henblik herpå kan betalingsrettighederne ændres gradvis

i mindst tre forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.

Betalingsrettighedernes værdi må i forbindelse med ingen af disse årlige etaper nedsættes med

mere end 50 % af forskellen mellem den oprindelige værdi og den værdi, der gælder efter

gennemførelsen af den sidste årlige etape.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende det foregående afsnit på det geografiske niveau, der

passer bedst, hvilket fastlægges efter objektive og ikkediskriminerende kriterier, som fx den

institutionelle eller administrative struktur og/eller det regionale landbrugspotentiale.

KAPITEL 2

REGIONAL OG DELVIS GENNEMFØRELSE

FDELING

EGIONAL GENNEMFØRELSE

Artikel 47

Regional fordeling af det loft, der er nævnt i artikel 41

En medlemsstat, der har indført enkeltbetalingsordningen i henhold til afsnit III,

kapitel 1-4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan senest den 1. august 2009 beslutte

at anvende enkeltbetalingsordningen på regionalt plan fra 2010 på de betingelser,

som er fastsat i denne afdeling.

Medlemsstaterne definerer regionerne efter objektive og ikkediskriminerende

kriterier, som fx deres institutionelle eller administrative struktur og/eller det

regionale landbrugspotentiale.

Medlemsstater med under tre millioner støtteberettigede hektar kan betragtes som én

enkelt region.

Medlemsstaterne fordeler det loft, der er nævnt i artikel 41, mellem regionerne efter

objektive og ikkediskriminerende kriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 48

Regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne beslutte at fordele højst 50 % af

det regionale loft, der fastsættes i henhold til artikel 47, mellem alle de landbrugere,

hvis bedrifter ligger i den pågældende region, inklusive dem, der ikke har

betalingsrettigheder.

Landbrugerne får tildelt betalingsrettigheder, hvis enhedsværdi beregnes, ved at den

tilsvarende andel af det regionale loft, som fastsættes i henhold til artikel 48,

divideres med det antal af støtteberettigede hektar, jf. artikel 35, stk. 2, der er fastsat

på regionalt niveau.

Disse betalingsrettigheders værdi forhøjes, hvis en landbruger pr. 15. maj 2010 har

betalingsrettigheder, som er omfattet af afsnit III, kapitel 1-4, i forordning (EF) nr.

1782/2003. Med henblik herpå forhøjes betalingsrettighedernes regionale

enhedsværdi med et beløb, der beregnes på grundlag af den samlede værdi af de

betalingsrettigheder, som landbrugeren har pr. 15. maj 2010. Forhøjelserne beregnes

på grundlag af de beløb, der stadig er til rådighed inden for det regionale loft efter

anvendelse af nærværende artikels stk. 1.

Antallet af rettigheder pr. landbruger skal svare til det antal hektar, landbrugeren

anmelder i 2010 i overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, bortset fra tilfælde af

force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.

De betalingsrettigheder, landbrugerne har før den fordeling, som er nævnt i stk. 1 og

2, annulleres og erstattes af de nye rettigheder, der er nævnt i stk. 3.

Artikel 49

Revision af betalingsrettigheder

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstater, der anvender artikel 48 i denne

forordning, beslutte senest den 1. august 2009 og i overensstemmelse med EF-rettens

generelle principper fra 2011 at begynde at regulere værdien af de

betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til nærværende afdeling eller afsnit III,

kapitel 5, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Med henblik herpå kan de

gradvis ændre betalingsrettighederne i mindst to forudfastsatte årlige etaper og efter

objektive og ikkediskriminerende kriterier.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstater, der har indført

enkeltbetalingsordningen i henhold til afsnit III, kapitel 5, afdeling 1, i forordning

(EF) nr. 1782/2003, senest den 1. august 2009 beslutte i overensstemmelse med EF-

rettens generelle principper fra 2010 at begynde at regulere værdien af de

betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til nævnte afdeling, ved gradvis at

ændre dem i mindst tre forudfastsatte årlige etaper og efter objektive og

ikkediskriminerende kriterier.

Første afsnit gælder, uden at de bestemmelser, medlemsstaterne fastsætter i henhold

til artikel 63, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, derved tilsidesættes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Betalingsrettighedernes værdi må i forbindelse med ingen af de årlige etaper, der er

nævnt i stk. 1 og 2, nedsættes med mere end 50 % af forskellen mellem den

oprindelige værdi og den værdi, der gælder efter gennemførelsen af den sidste årlige

etape.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende stk. 1, 2 og 3 på det geografiske niveau, der

passer bedst, hvilket fastlægges efter objektive og ikkediskriminerende kriterier, som

fx den institutionelle eller administrative struktur og/eller det regionale

landbrugspotentiale.

Artikel 50

Arealanvendelse

Hvis en medlemsstat, der har valgt at udsætte indlemmelsen af frugt og grøntsager i

enkeltbetalingsordningen, har benyttet sig at undtagelsen i artikel 60 i forordning (EF) nr.

1782/2003, kan landbrugerne i henhold til nævnte artikel anvende de parceller, der er afgivet

erklæring om i henhold til artikel 36 i nærværende forordning, til produktion af frugt og

grøntsager og spisekartofler.

Artikel 51

Græsarealer

Anvendes artikel 48, kan medlemsstaterne efter objektive og ikkediskriminerende kriterier

inden for det regionale loft eller en del af det fastsætte forskellige enhedsværdier for de

rettigheder, der skal tildeles de landbrugere, som er nævnt i artikel 48, stk. 1:

for så vidt angår hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2008 var

udlagt som græsareal, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært

for så vidt angår hektar, der på datoen for ansøgningerne om arealstøtte for 2008 var

udlagt som permanente græsarealer, og for enhver anden støtteberettiget hektar.

Artikel 52

Betingelser gældende for rettigheder fastlagt i medfør af denne afdeling

Betalingsrettigheder, der er fastlagt i henhold til denne afdeling eller afsnit, III,

kapitel 5, afdeling 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, må kun overdrages eller

anvendes inden for samme region eller mellem regioner, hvis der er fastlagt samme

rettigheder pr. hektar.

Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, gælder de øvrige bestemmelser i dette

afsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FDELING

ELVIS GENNEMFØRELSE

Artikel 53

Almindelige bestemmelser

Medlemsstater, der i henhold til artikel 67 og 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003 har

udelukket betalingerne for får og geder og oksekød fra enkeltbetalingsordningen, kan

senest den 1. august 2009 beslutte at fortsætte med at anvende

enkeltbetalingsordningen fra 2010 på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling,

og i overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet i henhold til artikel 64,

stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003. Medlemsstaterne kan dog beslutte at

fastsætte, at den del af den andel af deres nationale loft, som skal anvendes til

supplerende betalinger til landbrugerne i henhold til artikel 55, stk. 1, i nærværende

forordning, skal være lavere end besluttet i henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1782/2003.

Medlemsstater, der har udelukket nogle betalinger for frugt og grøntsager fra

enkeltbetalingsordningen i henhold til artikel 68b i forordning (EF) nr. 1782/2003,

anvender enkeltbetalingsordningen på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling,

og i overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet i henhold til artikel 68b,

stk. 1 og 2, i nævnte forordning.

Efter proceduren i artikel 128, stk. 2, fastsætter Kommissionen afhængigt af hver

enkelt medlemsstats valg et loft for hver af de direkte betalinger, der er omhandlet i

henholdsvis artikel 54, 55 og 56.

Loftet skal svare til hver type direkte betalingers andel af de nationale lofter, der er

omhandlet i artikel 41, multipliceret med de nedsættelsesprocentsatser, som

medlemsstaterne anvender i henhold til artikel 54, 55 og 56.

Summen af de fastsatte lofter fratrækkes de nationale lofter, der er nævnt i artikel 41,

efter proceduren i artikel 128, stk. 2.

Artikel 54

Betalinger i forbindelse med får og geder

Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41,

der svarer til de betalinger for får og geder, som er nævnt i bilag VI til forordning (EF) nr.

1782/2003, og foretager en årlig supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der opdrætter får og geder, på de betingelser,

der er fastsat i afsnit, IV, kapitel 1, afdeling 7, i nærværende forordning, inden for det loft,

som fastsættes i henhold til artikel 53, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 55

Betalinger i forbindelse med oksekød

Medlemsstater, der i henhold til artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr.

1782/2003 helt eller delvis har tilbageholdt den del af de nationale lofter, jf. artikel

41 i nærværende forordning, der svarer til den ammekopræmie, som er nævnt i bilag

VI til forordning (EF) nr. 1782/2003, foretager en årlig supplerende betaling til

landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes for at opretholde ammekohold på de betingelser, der

er fastsat i afsnit, IV, kapitel 1, afdeling 8, i nærværende forordning, inden for det

loft, som fastsættes i henhold til artikel 53, stk. 2.

I 2010 og 2011 kan medlemsstater, der i henhold til artikel 68, stk. 1, artikel 68, stk.

2, litra a), nr. ii), eller artikel 68, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 helt

eller delvis har tilbageholdt den del af de nationale lofter, jf. artikel 41 i nærværende

forordning, der svarer til slagtepræmien for kalve slagtepræmien for andre dyr end

kalve eller den særlige handyrspræmie, foretage en supplerende betaling til

landbrugerne. De supplerende betalinger ydes ved slagtning af kalve, slagtning af

andet kvæg end kalve og for at holde handyr på de betingelser, der er fastsat i afsnit

IV, kapitel 1, afdeling 8. Den supplerende betaling udgør 50 % af det niveau, der

gælder ifølge artikel 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003, og foretages inden for det

loft, der fastsættes i henhold til artikel 53, stk. 2, i nærværende forordning.

Artikel 56

Overgangsbetalinger for frugt og grøntsager

Medlemsstaterne tilbageholder indtil den 31. december 2011 op til 50 % af den del af

de nationale lofter, jf. artikel 41 i denne forordning, der svarer til tomater, i

overensstemmelse med den beslutning, de har truffet i henhold til artikel 68b, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1782/2003.

I dette tilfælde foretager den berørte medlemsstat inden for det loft, der fastsættes i

henhold til artikel 53, stk. 2, i nærværende forordning, en årlig supplerende betaling

til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer tomater, på de

betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 5, i nærværende forordning.

Medlemsstaterne tilbageholder i overensstemmelse med den beslutning, de har

truffet i henhold til artikel 68b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003:

indtil den 31. december 2010 op til 100 % af den del af de nationale lofter, jf.

artikel 41 i nærværende forordning, der svarer til frugt- og grøntsagsafgrøder

bortset fra etårige afgrøder anført i tredje afsnit i dette stykke, og

fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 op til 75 % af den del af de

nationale lofter, jf. artikel 41 i nærværende forordning, der svarer til frugt- og

grøntsagsafgrøder bortset fra etårige afgrøder anført i tredje afsnit i dette

stykke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I dette tilfælde foretager den berørte medlemsstat inden for det loft, der fastsættes i

henhold til artikel 53, stk. 2, en årlig supplerende betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der på betingelserne i afsnit IV,

kapitel 1, afdeling 5, producerer en eller flere af følgende frugter og grøntsager som

fastsat af den berørte medlemsstat:

friske figner

friske citrusfrugter

spisedruer

pærer

ferskner og nektariner og

"Ente"—blommer.

Den del af de nationale lofter, der er nævnt i stk. 1 og 2, er fastsat i bilag IX.

KAPITEL 3

GENNEMFØRELSE I DE NYE MEDLEMSSTATER, DER HAR

ANVENDT DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING

Artikel 57

Indførelse af enkeltbetalingsordningen i de medlemsstater, der har anvendt den generelle

arealbetalingsordning

Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, finder bestemmelserne i dette afsnit

anvendelse over for de nye medlemsstater, der har anvendt den generelle

arealbetalingsordning, jf. afsnit V, kapitel 2.

Artikel 42 og 45 og kapitel 2, afdeling 1, finder ikke anvendelse.

Nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, træffer de

beslutninger, der er nævnt i artikel 53, stk. 1, og artikel 58, stk. 1, senest den 1.

august året før det år, hvor de vil anvende enkeltbetalingsordningen for første gang.

Nye medlemsstater, der har anvendt den generelle arealbetalingsordning, kan

fastsætte, at der ud over støttebetingelserne i artikel 35, stk. 2, ved "støtteberettiget

hektar" skal forstås ethvert landbrugsareal på bedriften, som var holdt i god

landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det var opdyrket på nævnte dato.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 58

Ansøgning om støtte

Landbrugerne ansøger om støtte i henhold til enkeltbetalingsordningen inden en dato,

der fastsættes af de nye medlemsstater, men ikke senere end den 15. maj.

Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf.

artikel 36, stk. 1, får landbrugere ikke tildelt rettigheder, hvis ikke de ansøger om at

blive omfattet af enkeltbetalingsordningen senest den 15. maj det første år,

enkeltbetalingsordningen anvendes.

Artikel 59

National reserve

De nye medlemsstater foretager en lineær procentuel nedsættelse af deres nationale

loft for at oprette en national reserve.

De nye medlemsstater anvender den nationale reserve til efter objektive og

ikkediskriminerende kriterier at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der

befinder sig i en særlig situation, som Kommissionen skal definere efter proceduren i

artikel 128, stk. 2, på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og

undgås forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene.

Det første år, enkeltbetalingsordningen anvendes, kan de nye medlemsstater anvende

den nationale reserve til efter objektive og ikkediskriminerende kriterier at tildele

betalingsrettigheder til landbrugere inden for specifikke sektorer, der befinder sig i

en særlig situation som følge af overgangen til enkeltbetalingsordningen, på en sådan

måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås forvridning af

markeds- og konkurrencevilkårene.

De nye medlemsstater kan anvende den nationale reserve til efter objektive og

ikkediskriminerende kriterier at tildele betalingsrettigheder til landbrugere, der har

påbegyndt deres landbrugsvirksomhed efter den 1. januar 2007, men uden at have

modtaget direkte betalinger i 2007, på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af

landbrugerne og undgås forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene.

De nye medlemsstater kan anvende den nationale reserve til efter objektive kriterier

at tildele rettigheder til landbrugere i områder, der er omfattet af omstrukturerings-

og/eller udviklingsprogrammer vedrørende en eller anden form for offentlig

intervention, for at undgå, at jorden bliver opgivet, og/eller for at kompensere for

særlige ulemper for landbrugerne i disse områder, på en sådan måde, at der sikres

ligebehandling af landbrugerne og undgås forvridning af markeds- og

konkurrencevilkårene.

Ved anvendelsen af stk. 2-5 kan de nye medlemsstater forhøje enhedsværdien af de

betalingsrettigheder, som en landbruger har, op til 5 000 EUR og/eller kan tildele den

pågældende landbruger nye betalingsrettigheder.

De nye medlemsstater foretager lineære nedsættelser af rettighederne, hvis deres

nationale reserve ikke er stor nok.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 60

Nationale lofter omhandlet i artikel 41

De nye medlemsstater kan anvende enkeltbetalingsordningen på regionalt plan.

De nye medlemsstater fastlægger regionerne efter objektive og ikkediskriminerende

kriterier.

De nye medlemsstater fordeler efter objektive og ikkediskriminerende kriterier deres

nationale loft, jf. artikel 41, mellem regionerne efter en eventuel nedsættelse i

henhold til artikel 59.

Artikel 61

Tildeling af betalingsrettigheder

Alle landbrugere tildeles rettigheder, hvis enhedsværdi beregnes ved, at det loft, der

er nævnt i artikel 41, divideres med det antal betalingsrettigheder, som fastlægges på

nationalt plan i henhold til nærværende artikels stk. 2.

Antallet af rettigheder pr. landbruger er lig med det antal hektar, som landbrugeren

afgiver erklæring om i henhold til artikel 36, stk. 1, det første år,

enkeltbetalingsordningen anvendes, medmindre der er tale om force majeure eller

særlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.

Uanset stk. 2 kan de nye medlemsstater beslutte, at antallet af rettigheder pr.

landbruger, er lig med det treårige gennemsnit af antallet af alle hektar, som i 2005,

2006 og 2007 gav ret til den generelle arealbetaling, medmindre der er tale om force

majeure eller særlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1.

Artikel 62

Græsarealer

De nye medlemsstater kan også efter objektive og ikkediskriminerende kriterier inden for det

regionale loft eller en del af det fastsætte forskellige enhedsværdier for de rettigheder, der skal

tildeles de landbrugere, som er nævnt i artikel 61, stk. 1:

for så vidt angår hektar, der er udlagt som græsareal og identificeret som sådant pr.

30. juni 2008, og for enhver anden støtteberettiget hektar eller subsidiært

for så vidt angår hektar, der er udlagt som permanente græsarealer og identificeret

som sådanne pr. 30. juni 2008, og for enhver anden støtteberettiget hektar.

Artikel 63

Betingelser gældende for rettigheder

Rettigheder, der er fastlagt i henhold til dette kapitel, må kun overdrages inden for

samme region eller mellem regioner, hvis der er fastlagt samme rettigheder pr.

hektar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nye medlemsstater kan senest den 1. august året før det år, hvor de anvender

enkeltbetalingsordningen første gang, i overensstemmelse med EF-rettens generelle

principper beslutte, at rettigheder, der er fastlagt i henhold til dette kapitel, gradvis

skal ændres, for at betalingsrettighedernes værdi kan blive reguleret i forudfastsatte

etaper efter objektive og ikkediskriminerende kriterier.

Bortset fra tilfælde af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36,

stk. 1, kan en landbruger først overdrage sine betalingsrettigheder uden jord, når han

i overensstemmelse med artikel 35 har aktiveret mindst 80 % af sine

betalingsrettigheder i mindst et kalenderår, eller når han frivilligt har overdraget alle

betalingsrettigheder,

som

han

ikke

har

anvendt

inden

for

enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår, til den nationale reserve.

KAPITEL 4

INDLEMMELSE AF KOBLEDE BETALINGER I

ENKELTBETALINGSORDNINGEN

Artikel 64

Indlemmelse af koblet støtte i enkeltbetalingsordningen

Fra 2010 indlemmer medlemsstaterne den støtte, der er til rådighed i henhold til de ordninger

for koblet støtte, som er nævnt i punkt I, II og III i bilag X, i enkeltbetalingsordningen i

overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.

Artikel 65

Indlemmelse af koblet støtte, der er udelukket fra enkeltbetalingsordningen

De beløb, der er nævnt i bilag XI, og som var til rådighed til koblet støtte i henhold

til de ordninger, som er nævnt i punkt I i bilag X, fordeler medlemsstaterne blandt

landbrugerne i de pågældende sektorer efter objektive og ikkediskriminerende

kriterier, idet de især tager hensyn til den støtte, som disse landbrugere enten direkte

eller indirekte har modtaget i henhold til de pågældende støtteordninger i et eller

flere år i perioden 2005 til 2008.

Medlemsstaterne forhøjer værdien af de betalingsrettigheder, landbrugerne har, på

grundlag af de beløb, der følger af anvendelsen af stk. 1.

Forhøjelsen af hver betalingsrettigheds værdi pr. landbruger beregnes ved, at beløbet

i foregående afsnit divideres med det antal betalingsrettigheder, hver landbruger har.

Hvis en landbruger i en bestemt sektor ikke har nogen betalingsrettigheder, tildeles

han betalingsrettigheder, hvis

antal svarer til antallet af hektar, han har afgivet erklæring om i henhold til

artikel 36, stk. 1, for det år, hvor den koblede støtteordning indlemmes i

enkeltbetalingsordningen

værdi beregnes ved, at det beløb, der er nævnt i første afsnit, divideres med det

antal, som fastsættes i henhold til litra a).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 66

Indlemmelse af koblet støtte, der er delvis udelukket fra enkeltbetalingsordningen

De beløb, der var til rådighed til koblet støtte i henhold til de ordninger, som er nævnt i punkt

II i bilag X, fordeler medlemsstaterne blandt landbrugerne i de pågældende sektorer i forhold

til den støtte, som disse landbrugere modtog i henhold til de pågældende støtteordninger i

perioden 2000 til 2002. Medlemsstaterne kan dog efter objektive og ikkediskriminerende

kriterier vælge en senere repræsentativ periode.

Medlemsstaterne forhøjer værdien af de pågældende landbrugeres betalingsrettigheder eller

tildeler dem betalingsrettigheder i henhold til artikel 65, stk. 2.

Artikel 67

Frivillig indlemmelse af koblet støtte, der er delvis udelukket fra enkeltbetalingsordningen

Hvis en medlemsstat ikke træffer den beslutning, der er nævnt i artikel 53, stk. 1, første afsnit,

indlemmes de beløb, der var til rådighed til koblet støtte i henhold til de ordninger, som er

nævnt i punkt III i bilag X, i enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 66.

KAPITEL 5

SÆRLIG STØTTE

Artikel 68

Almindelige regler

Medlemsstaterne kan senest den 1. august 2009 beslutte fra 2010 at anvende op til

10 % af deres nationale lofter, jf. artikel 41, til at yde støtte til landbrugerne:

til

ii)

iii)

særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen

af miljøet

at forbedre landbrugsprodukters kvalitet

at forbedre markedsføringen af landbrugsprodukter

til at overvinde særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk,

oksekød, fåre- og gedekød og ris i økonomisk sårbare eller miljømæssigt

følsomme områder

i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer,

for at undgå, at jorden bliver opgivet, og/eller for at kompensere for særlige

ulemper for landbrugerne i disse områder

i form af bidrag til afgrødeforsikringspræmier, jf. artikel 69

gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme, jf. artikel 70.

Støtten til foranstaltningerne i stk. 1, litra a), må kun ydes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis

den, hvis det drejer sig om støtte til særlige typer landbrug, jf. nr. i),

opfylder kravene til betalinger for miljøvenligt landbrug, jf. artikel 39,

stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005

den, hvis det drejer sig om støtte til at forbedre landbrugsprodukters

kvalitet, jf. nr. ii), er i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.

509/2006, Rådets forordning (EF) nr. 510/2006, Rådets forordning (EF)

nr. 834/2007

og del II, afsnit II, kapitel I, i forordning (EF) nr.

1234/2007, og

den, hvis det drejer sig om støtte til at forbedre markedsføringen af

landbrugsprodukter, jf. nr. iii), opfylder kriterierne i artikel 2-5 i Rådets

forordning (EF) nr. 3/2008, og

ii)

iii)

til at dække de ekstraudgifter, som reelt er afholdt, og indkomsttab, som er lidt

for at nå det pågældende mål.

Støtten til foranstaltningerne i stk. 1, litra b), må kun ydes:

hvis enkeltbetalingsordningen er gennemført fuldstændigt i den pågældende

sektor i henhold til artikel 54, 55 og 71.

i det omfang, det er nødvendigt for at skabe et incitament til at bevare det

nuværende produktionsniveau.

Støtten til foranstaltningerne i stk. 1, litra a), b) og e), må højst udgøre 2,5 % af de

nationale lofter, jf. artikel 41. Medlemsstaterne kan fastsætte et maksimum for hver

foranstaltning.

Støtten til foranstaltningerne:

i stk. 1, litra a) og d), ydes som årlige supplerende betalinger

i stk. 1, litra b) ydes som årlige supplerende betalinger, som fx betalinger pr.

dyr eller græsarealpræmier

i stk. 1, litra c), ydes som en forhøjelse af enhedsværdien og/eller antallet af de

betalingsrettigheder, landbrugeren har

i stk. 1, litra e), ydes som godtgørelser, jf. artikel 70.

Betalingsrettigheder med forhøjet enhedsværdig og supplerende betalingsrettigheder,

jf. stk. 5, litra c), må kun overdrages, hvis der sammen med rettighederne overdrages

et tilsvarende antal hektar.

Støtten til foranstaltningerne i stk. 1 skal være i overensstemmelse med andre EF-

foranstaltninger og –politikker.

EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne tilvejebringer de fornødne midler til at betale den støtte, der er

nævnt:

i stk. 1, litra a), b), c) og d), ved at foretage en lineær nedsættelse af de

rettigheder, der er tildelt landbrugerne og/eller som stammer fra den nationale

reserve

i stk. 1, litra e), ved om nødvendigt at foretage en lineær nedsættelse af en eller

flere af de betalinger, der skal foretages til modtagerne i overensstemmelse

med dette afsnit og inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og 3.

Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 128, stk. 2 betingelserne for at

yde den støtte, der er omhandlet i denne afdeling, især for at sikre, at den er i

overensstemmelse med andre EF-foranstaltninger og –politikker, og for at undgå

kumulering af støtte.

Artikel 69

Afgrødeforsikring

Medlemsstaterne kan yde finansielle bidrag til præmier til forsikring af afgrøder mod

tab som følge af ugunstige vejrforhold.

I denne artikel forstås ved "ugunstige vejrforhold" vejrforhold, som kan sidestilles

med en naturkatastrofe, såsom frost, hagl, is, regn eller tørke, der tilintetgør mere end

30 % af en given landbrugers gennemsnitlige årlige produktion i den foregående

treårsperiode eller af et treårsgennemsnit baseret på den foregående femårsperiode,

idet det bedste og det dårligste år ikke medregnes.

Det finansielle bidrag, der kan ydes pr. landbruger, fastsættes til 60 % af

forsikringspræmien. Medlemsstaterne kan beslutte at forhøje det finansielle bidrag til

70 % under hensyntagen til vejrforholdene eller forholdene i den pågældende sektor.

Medlemsstaterne kan sætte grænser for, hvor stor en præmie, der kan ydes finansielt

bidrag til.

Afgrødeforsikringen dækker kun, hvis de ugunstige vejrforhold er blevet officielt

anerkendt af myndighederne i den pågældende medlemsstat.

Betalingerne fra forsikringen må ikke udligne mere end de samlede udgifter til

erstatning for de tab, der er nævnt i stk. 1, og må ikke være knyttet til noget krav om

eller nogen angivelse af arten eller størrelsen af den fremtidige produktion.

De finansielle bidrag udbetales direkte til den berørte landbruger.

Medlemsstaternes udgifter til de finansielle bidrag medfinansieres af EF ved hjælp af

de midler, der er nævnt i artikel 68, stk. 1, med 40 % af de støtteberettigede

forsikringspræmier, jf. nærværende artikels stk. 2.

Første afsnit indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at få dækket deres

bidrag til finansieringen af præmierne helt eller delvis ved hjælp af obligatoriske

ordninger for kollektivt ansvar i de pågældende sektorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det finansielle bidrag må ikke hindre det indre marked for forsikringsydelser i at

fungere. Det finansielle bidrag må ikke begrænses til forsikringer fra et enkelt

forsikringsselskab eller en enkelt forsikringskoncern og må ikke være betinget af, at

forsikringsaftalen er indgået med et selskab, der er etableret i den pågældende

medlemsstat.

Artikel 70

Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme

Medlemsstaterne kan ved hjælp af finansielle bidrag til gensidige fonde sørge for, at

der ydes finansiel kompensation til landbrugere for økonomiske tab ved udbrud af

dyre- eller plantesygdomme.

I denne artikel forstås ved:

"gensidig fond" en ordning, som medlemsstaten har godkendt i henhold til

national ret, og som giver de tilsluttede landbrugere mulighed for at forsikre sig

selv, og som giver mulighed for at yde kompensation til de tilsluttede

landbrugere, der rammes af økonomiske tab forårsaget af udbrud af en dyre-

eller plantesygdom

"økonomiske tab" ekstraomkostninger, som en landbruger påføres som følge af

ekstraordinære foranstaltninger, landbrugeren må træffe for at begrænse

leverancerne til markedet eller omfattende produktionstab. Omkostninger, som

der kan ydes kompensation for i henhold til andre EF-bestemmelser, og

omkostninger i forbindelse med anvendelsen af andre sundheds- og veterinær-

eller plantesundhedsforanstaltninger betragtes ikke som økonomiske tab.

De gensidige fonde betaler finansiel kompensation direkte til de tilsluttede

landbrugere, som rammes af økonomiske tab.

Midlerne til den finansielle kompensation fra de gensidige fonde kommer fra:

kapital, som de tilsluttede landbrugere tilfører fondene, og/eller

lån, fondene har optaget på kommercielle vilkår.

Startkapitalen må ikke finansieres ved hjælp af offentlige midler.

De finansielle bidrag, der er nævnt i stk. 1, kan vedrøre:

de administrative omkostninger ved at oprette den gensidige fond fordelt over

højst tre år

tilbagebetaling af afdrag og renter af kommercielle lån, som den gensidige fond

har optaget for at betale finansiel kompensation til landbrugerne

de beløb, som den gensidige fond har brugt af sin kapital til at betale finansiel

kompensation til landbrugerne.

Minimums- og maksimumsløbetiden for de kommercielle lån, som der kan ydes

finansielle bidrag til, fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 128, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udbetaler fonden finansiel kompensation i henhold til første afsnit, litra c), følger det

offentlige finansielle bidrag samme takt som et kommercielt lån med

minimumsløbetid.

De finansielle bidrag må ikke overstige 60 % af de omkostninger, der er nævnt i stk.

4. Medlemsstaterne kan beslutte at forhøje deres finansielle bidrag til 70 % under

hensyntagen til forholdene i den pågældende sektor. De omkostninger, der ikke

dækkes af de finansielle bidrag, skal afholdes af de tilsluttede landbrugere.

Medlemsstaterne kan begrænse de omkostninger, der er berettiget til at blive dækket

af det finansielle bidrag, ved at fastsætte

lofter pr. fond

lofter pr. enhed.

EF medfinansierer 40 % af medlemsstaternes støtteberettigede udgifter til de

finansielle bidrag, jf. stk. 4, ved hjælp af de midler, der er nævnt i artikel 68, stk. 1.

Første afsnit indskrænker ikke medlemsstaternes beføjelser til at få dækket deres

bidrag til finansieringen af de finansielle bidrag helt eller delvis ved hjælp af

obligatoriske ordninger for kollektivt ansvar i de pågældende sektorer.

Medlemsstaterne fastsætter regler for oprettelse og forvaltning af de gensidige fonde,

navnlig for udbetaling af kompensation til landbrugere i tilfælde af krise og for

administration og kontrol af reglerne.

Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af

denne artikel. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 128, stk. 2,

bestemmelser om rapportens form og indhold og om tidspunkter og frister for den.

AFSNIT IV

ANDRE STØTTEORDNINGER

KAPITEL 1

EF-STØTTEORDNINGER

FDELING

FGRØDESPECIFIK BETALING FOR RIS

Artikel 71

Anvendelsesområde

For 2009, 2010 og 2011 ydes der støtte til landbrugere, som producerer ris henhørende under

KN-kode 1006 10 på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 72

Betingelser for ydelse af støtte og støttens størrelse

Støtten ydes pr. hektar jord tilsået med ris og på den betingelse, at afgrøden bevares

mindst indtil blomstringens begyndelse under normale vækstbetingelser.

Afgrøder, der dyrkes på fuldt tilsåede arealer og i overensstemmelse med lokale

normer, men som ikke når blomstringsstadiet som følge af usædvanlige vejrforhold,

der anerkendes af den pågældende medlemsstat, forbliver dog støtteberettigede,

såfremt de pågældende arealer ikke anvendes til andre formål indtil dette

vækststadium.

Støtten fastsættes til følgende beløb efter udbytterne i de berørte medlemsstater:

(EUR/ha)

2009

Bulgarien

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Ungarn

Portugal

Rumænien

345,255

561,00

476,25

411,75

453,00

232,50

453,75

126,075

2010 og 2011

172,627

280,5

238,125

205,875

226,5

116,25

226,875

63,037

Artikel 73

Arealer

Der fastsættes et nationalt basisareal for hver producentmedlemsstat. For Frankrig fastsættes

der dog to basisarealer. Basisarealerne er følgende:

–

Bulgarien: 4 166 ha

Grækenland: 20 333 ha

Spanien: 104 973 ha

Frankrig: 19 050 ha

Italien: 219 588 ha

Ungarn: 3 222 ha

Portugal: 24 667 ha

Rumænien: 500 ha.

En medlemsstat kan opdele sit basisareal i delbasisarealer efter objektive og

ikkediskriminerende kriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 74

Overskridelse af arealerne

Såfremt det areal, hvorpå der dyrkes ris i en medlemsstat, i et givet år overstiger

basisarealet i artikel 73, nedsættes det areal pr. landbruger, for hvilket der ansøges

om støtte, proportionalt det pågældende år.

Hvis en medlemsstat opdeler sit basisareal eller sine basisarealer i delbasisarealer,

finder nedsættelsen i stk. 1 kun anvendelse på landbrugerne i de delbasisarealer, hvor

grænsen er overskredet. Nedsættelsen foretages, når de arealer i det delbasisareal,

som ikke har nået grænsen, i den pågældende medlemsstat er blevet omfordelt til det

delbasisareal, hvor grænsen er overskredet.

FDELING

TØTTE TIL STIVELSESKARTOFLER

Artikel 75

Støttens størrelse

Der fastsættes en støtte til landbrugere, som producerer kartofler til fremstilling af

kartoffelstivelse. Støtten gælder for den mængde kartofler, der kræves til fremstilling af en ton

stivelse. Den fastsættes til:

66,32 EUR for produktionsåret 2009/10 og 2010/11

33,16 EUR for produktionsåret 2011/12 og 2012/13.

Beløbet tilpasses efter kartoflernes stivelsesindhold.

Artikel 76

Betingelser

Støtten udbetales kun for den mængde kartofler, der er omfattet af en dyrkningskontrakt

mellem kartoffelproducenten og stivelsesfabrikanten inden for den kvote, virksomheden er

tildelt, jf. artikel 84a, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007

FDELING

FGRØDESPECIFIK BETALING FOR BOMULD

Artikel 77

Anvendelsesområde

Der ydes støtte til landbrugere, som producerer bomuld henhørende under KN-kode 5201 00

på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 78

Betingelser

Støtten ydes pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. For at være støtteberettiget skal

arealet høre til landbrugsarealer, som medlemsstaten har godkendt til

bomuldsproduktion, være tilsået med godkendte sorter, som reelt høstes under

normale vækstforhold.

Den støtte, der er nævnt i artikel 77, betales for bomuld af sund og sædvanlig

handelskvalitet.

Medlemsstaterne godkender de arealer og sorter, der er nævnt i stk. 1, i henhold til de

gennemførelsesbestemmelser og betingelser, der vedtages efter proceduren i

artikel 128, stk. 2.

Artikel 79

Basisarealer og beløb

De nationale basisarealer fastsættes således:

–

Bulgarien: 10 237 ha

Grækenland: 370 000 ha

Spanien: 70 000 ha

Portugal: 360 ha.

Støtten pr. støtteberettiget hektar fastsættes således:

–

Bulgarien: 263 EUR

Grækenland: 594 EUR for 300 000 ha og 342,85 EUR for de resterende 70 000

Spanien: 1 039 EUR

Portugal: 556 EUR.

Hvis det støtteberettigede bomuldsareal i en given medlemsstat og i et givet år

overstiger basisarealet, jf. stk. 1, nedsættes den støtte, der er nævnt i stk. 2, for denne

medlemsstat proportionalt med overskridelsen af basisarealet.

For Grækenland anvendes den proportionale nedsættelse dog for den støtte, som er

fastsat for den del af det nationale basisareal, som består af de 70 000 ha, for at

overholde det samlede beløb på 202,2 mio. EUR.

Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i

artikel 128, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 80

Godkendte brancheorganisationer

I denne afdeling forstås ved en "godkendt brancheorganisation" en retlig enhed, der

består af bomuldsproducerende landbrugere og mindst én egreneringsvirksomhed, og

hvis arbejde bl.a. består i:

–

at medvirke til en bedre koordinering af den måde, bomulden bringes i

omsætning på, især ved forsknings- og markedsundersøgelser

udarbejdelse af standardkontrakter, der er forenelige med EF-reglerne

at dirigere produktionen i retning af produkter, der er bedre tilpasset markedets

behov og forbrugerefterspørgslen, især med hensyn til kvalitet og

forbrugerbeskyttelse

at opdatere metoder og måder at forbedre produktkvaliteten på

at udvikle markedsføringsstrategier for at fremme afsætningen af bomuld ved

hjælp af kvalitetscertificeringsordninger.

–

Den medlemsstat, på hvis område egreneringsvirksomhederne er etableret,

godkender de brancheorganisationer, der overholder kriterier, som skal vedtages efter

proceduren i artikel 128, stk. 2.

Artikel 81

Betaling af støtten

Støtten pr. støtteberettiget hektar ydes til landbrugerne i henhold til artikel 79.

Til landbrugere, der er medlemmer af en godkendt brancheorganisation, ydes en

støtte pr. støtteberettiget hektar inden for det basisareal, der er fastsat i artikel 79, stk.

1, forhøjet med et beløb på 3 EUR.

FDELING

TØTTE TIL SUKKERROE

OG SUKKERRØRPRODUCENTER

Artikel 82

Anvendelsesområde

I de medlemsstater, der har ydet omstruktureringsstøtte i henhold til artikel 3 i

forordning (EF) nr. 320/2006 for mindst 50 % af den sukkerkvote, der pr. 20. februar

2006 var fastsat i bilag III til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006

, ydes der EF-

støtte til sukkerroe- og sukkerrørproducenter.

Støtten ydes for højst fem på hinanden følgende år fra det produktionsår, hvor den

tærskel på 50 %, der er nævnt i stk. 1, er nået, dog senest for produktionsåret

2013/14.

EUT L 58 af 28.2.2006, s. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 83

Betingelser

Støtten ydes for den mængde kvotesukker, der fremstilles af sukkerroer eller sukkerrør, som

er leveret i henhold til kontrakter indgået i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EF)

nr. 1234/2007.

Artikel 84

Støttens størrelse

Støtten udtrykkes pr. ton hvidt sukker af standardkvalitet. Støtten er lig halvdelen af det beløb,

der opnås ved at dividere det maksimumsbeløb, som i bilag XII til nærværende forordning er

fastsat for den berørte medlemsstat for det tilsvarende år, med den samlede sukker- og

inulinsirupkvote, der pr. 20. februar 2006 var fastsat i bilag III til forordning (EF) nr.

318/2006.

Artikel 110 og 120 i nærværende forordning gælder ikke for støtten til sukkerroe- og

sukkerrørsproducenter.

FDELING

VERGANGSBETALINGER FOR FRUGT OG GRØNTSAGER

Artikel 85

Overgangsarealstøtte

Hvis artikel 56, stk. 1, eller artikel 117, stk. 1, finder anvendelse, kan der i den

periode, der er omhandlet i disse bestemmelser, ydes en overgangsarealstøtte på de

betingelser, der er fastlagt i denne afdeling, til landbrugere, der producerer tomater,

som leveres til forarbejdning.

Hvis artikel 56, stk. 2, eller artikel 117, stk. 2, finder anvendelse, kan der i den

periode, der er omhandlet i disse bestemmelser, ydes en overgangsarealstøtte på de

betingelser, der er fastlagt i denne afdeling, til landbrugere, der producerer en eller

flere af de frugter og grøntsager, der er nævnt i artikel 56, stk. 2, tredje afsnit, som

fastsat af medlemsstaterne, og som leveres til forarbejdning.

Artikel 86

Støttens størrelse og støtteberettigelse

Medlemsstaterne fastsætter støtten pr. hektar, hvor der dyrkes tomater og de frugter

og grøntsager, der er anført i artikel 56, stk. 2, tredje afsnit, på grundlag af objektive

og ikkediskriminerende kriterier.

De samlede betalinger må under ingen omstændigheder overstige det loft, der er

fastsat i henhold til artikel 53, stk. 2, eller artikel 117.

Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt om

forarbejdning til et af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 1, litra j), i

forordning (EF) nr. 1234/2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af EF-støtte afhængig af yderligere objektive og

ikkediskriminerende kriterier, herunder at landbrugerne er medlem af en

producentorganisation eller producentsammenslutning, der er anerkendt i henhold til

artikel 125b eller artikel 125d i forordning (EF) nr. 1234/2007.

FDELING

VERGANGSBETALING FOR BÆRFRUGT

Artikel 87

Betaling for bærfrugt

Der ydes overgangsarealstøtte indtil den 31. december 2012 for jordbær henhørende

under KN-kode 0810 10 00 og for hindbær henhørende under KN-kode 0810 20 10,

der leveres til forarbejdning.

Der ydes kun støtte for arealer, hvor produktionen er omfattet af en kontrakt om

forarbejdning til et af de produkter, der er anført i artikel 1, stk. 1, litra j), i

forordning (EF) nr. 1234/2007.

EF-støtten er 230 EUR/ha.

Medlemsstaterne kan yde national støtte som supplement til EF-støtten. EF-støtten

og den nationale støtte må tilsammen ikke overstige 400 EUR/ha.

Støtten betales kun for maksimale

medlemsstaterne som følger:

Medlemsstat

Bulgarien

Ungarn

Letland

Litauen

Polen

nationale

garantiarealer,

der

tildeles

Nationalt garantiareal

(ha)

2 400

1 700

400

600

48 000

Hvis det støtteberettigede areal i en given medlemsstat og i et givet år overstiger det

maksimale nationale garantiareal, nedsættes den støtte, der er fastsat i stk. 3, i forhold

til overskridelsen af det maksimale nationale garantiareal.

Artikel 110 og 120 gælder ikke for overgangsbetalingen for bærfrugt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FDELING

ÅRE

OG GEDEPRÆMIER

Artikel 88

Anvendelsesområde

Hvis artikel 54 finder anvendelse, yder medlemsstaterne hvert år præmier eller supplerende

betalinger til landbrugere, der opdrætter får og geder på de betingelser, der er fastsat i denne

afdeling, medmindre andet er fastsat.

Artikel 89

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

"moderfår": hunfår, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år

"moderged": hunged, der har læmmet mindst én gang, eller som er mindst et år.

Artikel 90

Præmie for moderfår og geder

En landbruger, som holder moderfår på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en

præmie herfor (moderfårspræmie).

En landbruger, som holder modergeder på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt

en præmie herfor (gedepræmie). Denne præmie ydes til landbrugere i bestemte

områder, hvor produktionen opfylder følgende to kriterier:

gedeopdrættet tager hovedsagelig sigte på gedekødsproduktion

der anvendes samme teknik til opdræt af geder og får.

Der udarbejdes en liste over sådanne områder efter proceduren i artikel 128, stk. 2.

Moderfårspræmien og gedepræmien ydes i form af en årlig betaling pr.

støtteberettiget dyr, pr. kalenderår og landbruger inden for individuelle lofter.

Medlemsstaten fastsætter mindsteantallet af dyr, som der kan ansøges om præmie

for. Dette antal må ikke være under ti eller over 50.

Præmien for hvert moderfår er på 21 EUR. For landbrugere, der afsætter fåremælk

eller fåremælksprodukter, er præmien pr. moderfår dog på 6,8 EUR.

Præmien for hver moderged er på 6,8 EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 91

Tillægspræmie

Der udbetales en tillægspræmie til landbrugere i områder, hvor fåre- eller gedehold

er en traditionel aktivitet eller bidrager væsentligt til økonomien i landdistrikterne.

Medlemsstaterne fastlægger disse områder. Under alle omstændigheder ydes

tillægspræmien kun til landbrugere, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede

landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder som

fastlagt i forordning (EF) nr. 1257/1999.

Tillægspræmien ydes også til landbrugere, der foretager græsningsskifte, forudsat at

mindst 90 % af de dyr, som der ansøges om præmie for, græsser i mindst 90 på

hinanden følgende dage i et støtteberettiget område fastlagt i medfør af stk. 1,

bedriftens hjemsted er beliggende i et veldefineret geografisk område, hvor det

af medlemsstaten er godtgjort, at græsningsskifte er i overensstemmelse med

traditionel praksis for fåre- eller gedeopdræt, samt at disse dyrevandringer er

nødvendige, fordi der ikke er tilstrækkeligt med foder i den periode, hvor

græsningsskiftet finder sted.

Tillægspræmien er på 7 EUR pr. moderfår og pr. moderged. Tillægspræmien ydes på

samme betingelser som dem, der er fastsat for moderfårspræmien og gedepræmien.

Artikel 92

Fælles præmieregler

Præmien udbetales til landbrugerne på grundlag af det antal moderfår og/eller -geder,

der holdes på bedriften i en minimumsperiode, der fastsættes efter proceduren i

artikel 128, stk. 2.

For at være præmieberettigede skal dyrene være identificeret og registreret i henhold

til forordning (EF) nr. 21/2004.

Artikel 93

Individuelle lofter

Den 1. januar 2009 er en landbrugers individuelle loft, jf. artikel 90, stk. 3, lig med

det antal præmierettigheder, den pågældende havde den 31. december 2008 ifølge de

gældende EF-regler.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at summen af

præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er anført

stk. 4, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 96, kan bibeholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis artikel 54 finder anvendelse, når den generelle arealbetalingsordnings

anvendelsesperiode er udløbet, jf. artikel 111, tildeles producenterne individuelle

lofter, og den nationale reserve oprettes, jf. artikel 95, senest ved udgangen af

enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til en foranstaltning truffet efter

stk. 2, bortfalder.

Følgende lofter finder anvendelse:

Medlemsstat

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Estland

Spanien

Frankrig

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

I alt

Rettigheder (x 1000)

2 058,483

66,733

104

19 580

7 842

472,401

18,437

17,304

1 146

335,88

2 690

5 880,620

84,909

305,756

40 730,523

Artikel 94

Overdragelse af præmierettigheder

Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han

overdrage alle sine præmierettigheder til den, der overtager bedriften.

En landbruger kan også overdrage alle eller en del af sine rettigheder til andre

landbrugere uden at overdrage sin bedrift.

Ved overdragelse af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften afstås en del

af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale

reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan erhverve præmierettigheder fra landbrugere, der frivilligt går

med til helt eller delvis at afstå deres rettigheder. Betalingen til de pågældende

landbrugere for erhvervelsen af sådanne rettigheder kan i dette tilfælde foretages

over de nationale budgetter.

Medlemsstaterne kan uanset stk. 1 og under behørigt begrundede omstændigheder

fastsætte, at overdragelsen af rettigheder i forbindelse med salg eller anden

overdragelse af en bedrift sker via den nationale reserve.

Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå, at

præmierettigheder flyttes væk fra følsomme områder eller områder, hvor fårehold er

særligt vigtig for den lokale økonomi.

Medlemsstaterne kan inden en dato, som de fastlægger, tillade midlertidige

overdragelser af den del af præmierettighederne, som den landbruger, der har dem,

ikke selv skal bruge.

Artikel 95

National reserve

Medlemsstaterne skal have en national reserve af præmierettigheder.

Alle præmierettigheder, der inddrages i henhold til artikel 94, stk. 2, eller andre

EF-bestemmelser, lægges til den nationale reserve.

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af deres nationale reserver tildele

landbrugerne præmierettigheder. Ved tildelingen har navnlig nytilkomne

landbrugere, yngre og andre prioriterede landbrugere forrang.

Artikel 96

Loft

Summen af de præmier, der ansøges om, må ikke overstige det loft, som fastsættes af

Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2.

Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr.

landbruger proportionalt det pågældende år.

FDELING

ETALINGER FOR OKSEKØD

Artikel 97

Anvendelsesområde

Hvis artikel 55 finder anvendelse, yder medlemsstaterne på de vilkår, der er fastsat i denne

afdeling, den eller de former for supplerende betalinger, som den pågældende medlemsstat

vælger i overensstemmelse med nævnte artikel, medmindre andet er fastsat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 98

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

"region": en medlemsstat eller en region i en medlemsstat efter den pågældende

medlemsstats valg

"tyr": et ikkekastreret handyr

"stud": et kastreret handyr

"ammeko": en ko, der tilhører en kødrace eller er fremkommet ved krydsning med en

sådan race, og som indgår i en besætning, der er beregnet til opdræt af kalve til

kødproduktion

"kvie": et hundyr på mindst otte måneder, som endnu ikke har kælvet.

Artikel 99

Særlig præmie

En landbruger, som på sin bedrift holder handyr, kan efter ansøgning få udbetalt en

særlig præmie. Præmien ydes i form af en årlig præmie pr. kalenderår og pr. bedrift

inden for regionale lofter for højst 90 dyr i hver af de aldersgrupper, der er nævnt i

stk. 2.

Den særlige præmie ydes højst:

én gang i dyrets levetid, efter at det har nået en alder på ni måneder, når der er

tale om tyre, eller

to gange i dyrets levetid, når der er tale om stude:

ii)

første gang, når det er ni måneder gammelt

anden gang, efter at det har nået en alder på 21 måneder.

For at der kan udbetales særlig præmie:

skal hvert dyr, for hvilket der ansøges om præmie, være holdt af landbrugeren

til opfedning i en periode, som skal fastlægges nærmere

skal der for hvert dyr, indtil det slagtes eller eksporteres, være udstedt et

dyrepas, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1760/2000, med alle relevante oplysninger om dets præmiestatus, eller, hvis et

sådant pas ikke foreligger, et tilsvarende administrativt dokument.

Når det samlede antal tyre i alderen fra ni måneder og stude i alderen fra ni måneder

til 20 måneder, for hvilke der ansøges om præmie, og som opfylder betingelserne for

ydelse af den særlige præmie, i en region overstiger det regionale loft, der er nævnt i

stk. 8, foretages der en forholdsmæssig nedsættelse af det samlede antal

præmieberettigede dyr, jf. stk. 2, litra a) og b), pr. landbruger for det pågældende år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne artikel forstås ved "regionalt loft" det antal dyr, der i en region kan modtage

den særlige præmie i et kalenderår.

Uanset stk. 1 og 4 kan medlemsstaterne:

på grundlag af objektive kriterier, som er led i en politik for udvikling af

landdistrikterne, og kun på betingelse af, at de tager hensyn til både

miljømæssige og beskæftigelsesmæssige aspekter, ændre eller undlade at

anvende loftet på 90 dyr pr. bedrift og aldersgruppe, og

når de udøver denne beføjelse, beslutte at anvende stk. 4 på en sådan måde, at

de når op på de nedsættelser, der er nødvendige for at overholde det gældende

regionale loft, uden at de bringer disse nedsættelser i anvendelse over for små

landbrugere, som ikke har indgivet ansøgning om den særlige præmie i det

pågældende år for mere end et mindsteantal af dyr, som den pågældende

medlemsstat fastsætter.

Medlemsstaterne kan vedtage, at den særlige præmie ydes ved dyrets slagtning. I så

fald erstattes alderskriteriet i stk. 2, litra a), af en slagtet vægt på mindst 185 kg for

tyre.

Præmien udbetales eller tilbagebetales til landbrugerne.

Den særlige præmie fastsættes til:

210 EUR pr. præmieberettiget tyr

150 EUR pr. præmieberettiget stud og aldersgruppe.

Følgende regionale lofter finder anvendelse:

Medlemsstat

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Regionalt loft

90 343

244 349

277 110

1 782 700

18 800

12 000

70 200

150 000

926 000

452 000

92 276

78 348

250 000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 100

Ammekopræmie

Landbrugere, der holder ammekøer på deres bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt

en præmie for ammekohold (ammekopræmie). Præmien ydes i form af en præmie pr.

kalenderår og pr. landbruger inden for individuelle lofter.

Ammekopræmien ydes til landbrugere:

som ikke leverer mælk eller mejeriprodukter fra deres bedrift i 12 måneder fra

datoen for ansøgningens indgivelse.

Direkte salg af mælk eller mejeriprodukter fra bedrift til forbruger er dog ikke

til hinder for ydelse af præmien

som leverer mælk eller mejeriprodukter, og hvis samlede individuelle kvote, jf.

artikel 67 i forordning (EF) nr. 1234/2007, ikke overstiger 120 000 kg.

Medlemsstaterne kan dog på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier,

de selv fastsætter, beslutte at ændre eller undlade at anvende den kvantitative

begrænsning, forudsat at landbrugeren i mindst seks på hinanden følgende måneder

fra datoen for ansøgningens indgivelse har holdt et antal ammekøer svarende til

mindst 60 % og et antal kvier svarende til højst 40 % af det antal, der er ansøgt om

præmie for.

For at fastslå antallet af præmieberettigede dyr, jf. første afsnit, litra a) og b), fastslås

det, om køerne hører til en ammekobesætning eller en malkekvægsbesætning, på

grundlag af præmiemodtagerens individuelle mælkekvote, der er til rådighed på

bedriften pr. 31. marts i det pågældende kalenderår, udtrykt i tons og gennemsnitlig

mælkeydelse.

Landbrugernes ret til præmie begrænses af anvendelsen af et individuelt loft, jf.

artikel 101.

Præmien pr. præmieberettiget dyr er på 200 EUR.

Medlemsstaterne kan yde en supplerende national ammekopræmie på højst 50 EUR

pr. dyr, forudsat at dette ikke giver anledning til forskelsbehandling af kvægbrugerne

i den pågældende medlemsstat.

For bedrifter beliggende i en region som defineret i artikel 5 og 8 i Rådets forordning

(EF) nr. 1083/2006

finansieres de første 24,15 EUR pr. dyr af denne supplerende

præmie af ELFUL.

EUT L 210 af 31.7.2006. Ændret ved forordning (EF) nr. 1989/2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For bedrifter beliggende på hele en medlemsstats område finansierer ELFUL hele

den supplerende præmie, hvis ammekøerne i den pågældende medlemsstat udgør

mindst 30 % af det samlede antal køer, og hvis mindst 30 % af de slagtede handyr

tilhører kropsbygningsklasse S og E. Enhver overskridelse af disse procentsatser

fastsættes på grundlag af gennemsnittet af de to år, der går forud for det år, for

hvilket præmien ydes.

Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til kvier af kødkvægracer,

eller som stammer fra krydsninger med sådanne racer, og som tilhører en besætning,

hvor der opdrættes kalve med henblik på kødproduktion.

Artikel 101

Individuelle lofter for ammekøer

Landbrugere, der holder ammekøer, tildeles støtte inden for de individuelle lofter,

der er fastsat i medfør af artikel 126, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at summen af

præmierettigheder på deres område ikke overstiger de nationale lofter, der er fastsat

stk. 5, og at de nationale reserver, der er nævnt i artikel 103, kan bibeholdes.

Hvis artikel 55, stk. 1, finder anvendelse, når den generelle arealbetalingsordnings

anvendelsesperiode er udløbet, jf. artikel 111, tildeles producenterne individuelle

lofter, og den nationale reserve oprettes, jf. artikel 103, senest ved udgangen af

enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår.

Hvis den tilpasning, der er nævnt i stk. 2, kræver en nedsættelse af landbrugernes

individuelle lofter, foretages nedsættelsen uden godtgørelse og fastlægges på

grundlag af objektive kriterier, herunder navnlig

landbrugernes udnyttelse af deres individuelle lofter i de tre referenceår forud

for 2000

iværksættelsen af

oksekødssektoren

investerings-

eller

ekstensiveringsprogram

særlige naturbetingede forhold eller anvendelsen af sanktioner, der medfører, at

præmien ikke udbetales, eller at der udbetales en nedsat præmie i mindst et

referenceår

andre exceptionelle forhold, der har til følge, at betalingerne for mindst et

referenceår ikke svarer til den faktiske situation i de foregående år.

Præmierettigheder, der er blevet inddraget i henhold til foranstaltningen i stk. 2,

bortfalder.

Følgende nationale lofter finder anvendelse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Spanien

Frankrig

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Det Forenede Kongerige

Nationalt loft

394 253

16 019

90 300

13 416

1 441 539

3 779 866

500

19 368

47 232

117 000

454

375 000

325 581

416 539

150 000

86 384

28 080

1 699 511

Artikel 102

Overdragelse af ammekopræmierettigheder

Når en landbruger sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift, kan han

overdrage alle sine ammekopræmierettigheder til den, der overtager bedriften. Han

kan også overdrage alle eller en del af sine rettigheder til andre landbrugere uden at

overdrage sin bedrift.

Ved overdragelse af præmierettigheder uden overdragelse af bedriften afstås en del

af disse rettigheder, der ikke må overstige 15 %, uden godtgørelse til den nationale

reserve i den medlemsstat, hvor bedriften er beliggende, til gratis omfordeling.

Medlemsstaterne:

træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre, at præmierettigheder

overføres til områder, som ligger uden for følsomme områder eller regioner,

hvor oksekødsproduktionen er særlig vigtig for den lokale økonomi

kan foreskrive, at overdragelsen af rettigheder uden overdragelse af bedriften

enten skal ske direkte mellem landbrugerne, eller at den skal ske via den

nationale reserve.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan inden en dato, som skal fastlægges nærmere, tillade

midlertidige overdragelser af en del af præmierettighederne, som den landbruger, der

har dem, ikke selv anvender.

Artikel 103

National reserve af ammekopræmierettigheder

Hver medlemsstat skal have en national reserve af ammekopræmierettigheder.

Alle præmierettigheder, der inddrages i henhold til artikel 102, stk. 1, andet afsnit,

eller andre EF-bestemmelser, lægges til den nationale reserve, jf. dog artikel 101, stk.

Medlemsstaterne anvender deres nationale reserve til inden for rammerne af denne

reserve navnlig at tildele præmierettigheder til nytilkomne landbrugere, yngre

landbrugere og andre landbrugere med forrang.

Artikel 104

Kvier

Uanset artikel 100, stk. 3, i denne forordning kan medlemsstater, hvor over 60 % af

ammekøerne og kvierne holdes i bjergområder som defineret i artikel 50 i forordning

(EF) nr. 1698/2005, beslutte at forvalte ammekopræmien til kvier uafhængigt af

ammekopræmien til ammekøer inden for grænserne af et separat nationalt loft, som

den pågældende medlemsstat fastsætter.

Et sådant separat nationalt loft må ikke overstige 40 % af det nationale loft i den

pågældende medlemsstat, jf. artikel 101, stk. 5. Dette nationale loft nedsættes med et

beløb svarende til det separate nationale loft. Hvis det i en medlemsstat, som udøver

beføjelsen i henhold til dette stykke, sker, at det samlede antal kvier, som der er

indgivet ansøgning for, og som opfylder betingelserne for ydelse af

ammekopræmien, overstiger det separate nationale loft, nedsættes antallet af

støtteberettigede kvier pr. landbruger for det pågældende år forholdsmæssigt.

Ved anvendelsen af denne artikel tages der kun hensyn til kvier af kødkvægracer,

eller som stammer fra krydsninger med sådanne racer.

Artikel 105

Slagtepræmie

En landbruger, der holder kvæg på sin bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en

slagtepræmie. Denne ydes inden for nationale lofter, som skal fastsættes, ved

slagtning af præmieberettigede dyr eller ved eksport af dem til et tredjeland.

Der kan ydes slagtepræmie til følgende:

tyre, stude, køer og kvier fra en alder på otte måneder

kalve på mere end en og under otte måneder og med en slagtet vægt på højst

185 kg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dyrene i andet afsnit er berettiget til slagtepræmie, hvis landbrugeren har holdt dem i

en periode, der skal fastsættes.

Præmien er på:

80 EUR pr. præmieberettiget dyr som nævnt i stk. 1, litra a)

50 EUR pr. præmieberettiget dyr som nævnt i stk. 1, litra b).

De nationale lofter, der er nævnt i stk. 1, fastsættes for hver medlemsstat og separat

for de to grupper dyr i stk. 1, andet afsnit, litra a) og b). Hvert loft skal svare til det

antal dyr i hver af de to grupper, der blev slagtet i den pågældende medlemsstat i

1995, hvortil lægges de dyr, der samme år blev eksporteret til tredjelande ifølge

oplysninger fra Eurostat eller andre offentliggjorte, officielle statistiske oplysninger

for 1995, som Kommissionen har accepteret.

For de nye medlemsstater gælder de nationale lofter i nedenstående tabel.

Tyre, stude, køer og kvier

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

22 191

483 382

107 813

21 000

124 320

367 484

141 559

6 002

1 815 430

1 148 000

161 137

204 062

Kalve på mere end én og

under otte måneder og med en

slagtet vægt på højst 185 kg

101 542

27 380

30 000

—

53 280

244 200

94 439

839 518

85 000

35 852

62 841

Når det samlede antal dyr i en given medlemsstat, for hvilke der er indgivet

ansøgning for en af de to dyregrupper i stk. 1, andet afsnit, litra a) eller b), og som

opfylder betingelserne for ydelse af slagtepræmien, overstiger det nationale loft for

denne gruppe, nedsættes antallet af alle præmieberettigede dyr i denne gruppe pr.

landbruger for det pågældende år forholdsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 106

Fælles præmieregler

Direkte betalinger i henhold til denne afdeling er betinget af, at dyrene er identificeret og

registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000.

Et dyr anses dog for at være støtteberettiget, hvis de oplysninger om tidligere flytninger af

dyret, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1760/2000, blev

indberettet til myndighederne på det tidspunkt, hvor den periode, hvor det skal holdes på

bedriften, begyndte.

Artikel 107

Loft

Summen af de direkte betalinger, der ansøges om i henhold til denne afdeling, må ikke

overstige det loft, som fastsættes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2.

Når den samlede støtte, der ansøges om, overstiger det fastsatte loft, nedsættes støtten pr.

landbruger proportionalt det pågældende år.

Artikel 108

Stoffer, der er forbudt i henhold til direktiv 96/22/EF

Hvis restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til Rådets direktiv

96/22/EF

, eller restkoncentrationer af stoffer, der er tilladt i henhold til nævnte

direktiv, men som anvendes ulovligt, i henhold til de relevante bestemmelser i

Rådets direktiv 96/23/EF

påvises i et dyr, der tilhører en landbrugers

kvægbesætning, eller hvis et ikketilladt stof eller produkt eller et stof eller et produkt,

der er tilladt i henhold til direktiv 96/22/EF, men som opbevares ulovligt, bliver

fundet i en hvilken som helst form på landbrugerens bedrift, udelukkes den

pågældende landbruger for det kalenderår, hvor påvisningen er sket, fra at modtage

de beløb, der er fastsat i denne afdeling.

I gentagelsestilfælde kan der alt efter overtrædelsens alvor fastsættes en

udelukkelsesperiode på indtil fem år regnet fra det år, hvor den pågældende gentagne

overtrædelse blev konstateret.

Hvis dyrenes ejer eller den, der er ansvarlig for dyrene, lægger hindringer i vejen for

udførelsen af den inspektion og de prøveudtagninger, der er nødvendige for at

gennemføre de nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer eller de

undersøgelser og den kontrol, som er omhandlet i direktiv 96/23/EF, finder

sanktionerne i stk. 1 i denne artikel anvendelse.

EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3.

EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2

NATIONAL STØTTE

Artikel 109

National støtte til nødder

Medlemsstaterne kan yde national støtte på højst 120,75 EUR/ha om året til

landbrugere, der producerer følgende:

mandler henhørende under KN-kode 0802 11 og 0802 12

hasselnødder henhørende under KN-kode 0802 21 og 0802 22

valnødder henhørende under KN-kode 0802 31 og 0802 32

pistacienødder henhørende under KN-kode 0802 50

johannesbrød henhørende under KN-kode 1212 10 10.

Den nationale støtte må kun ydes for følgende maksimumsarealer:

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Luxembourg

Ungarn

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Det Forenede Kongerige

Maksimumsareal (ha)

100

11 984

1 500

41 100

568 200

17 300

130 100

5 100

100

2 900

100

4 200

41 300

1 645

300

3 100

100

Medlemsstaterne kan gøre ydelsen af national støtte betinget af, at landbrugerne er

medlem af en producentorganisation, der er anerkendt i henhold til artikel 125b i

forordning (EF) nr. 1234/2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

AFSNIT V

GENNEMFØRELSE AF DIREKTE BETALINGER I DE

NYE MEDLEMSSTATER

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 110

Indførelse af direkte betalinger

I de nye medlemsstater undtagen Bulgarien og Rumænien indføres der direkte betalinger efter

følgende plan for stigninger udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i de

medlemsstater, der ikke er nye medlemsstater:

–

60 % i 2009

70 % i 2010

80 % i 2011

90 % i 2012

100 % fra 2013.

I Bulgarien og Rumænien indføres der direkte betalinger efter følgende plan for stigninger

udtrykt i procent af det gældende niveau for disse betalinger i de medlemsstater, der ikke er

nye medlemsstater:

–

35 % i 2009

40 % i 2010

50 % i 2011

60 % i 2012

70 % i 2013

80 % i 2014

90 % i 2015

100 % fra 2016.

KAPITEL 2

GENEREL AREALBETALINGSORDNING

Artikel 111

Generel arealbetalingsordning

De nye medlemsstater, der har besluttet at erstatte de direkte betalinger undtagen

overgangsbetalingen for bærfrugt, jf. afsnit IV, kapitel 1, afdeling 6, i denne

forordning, med en generel arealbetalingsordning, yder støtte til landbrugerne i

henhold til denne artikel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den generelle arealbetaling ydes én gang om året. Den beregnes, ved at hver ny

medlemsstats årlige rammebeløb, der fastsættes i henhold til artikel 112, divideres

med dens landbrugsareal, der fastsættes i henhold til artikel 113.

De nye medlemsstater kan anvende den generelle arealbetalingsordning indtil den 31.

december 2013. De nye medlemsstater underretter Kommissionen om, at de agter at

ophøre med at anvende ordningen, senest den 1. august i det sidste anvendelsesår.

Når den generelle arealbetalingsordnings anvendelsesperiode er udløbet, anvendes de

direkte betalinger i henhold til de gældende EF-regler og på grundlag af de

kvantitative parametre, såsom basisareal, præmielofter og maksimale

garantimængder, som er anført for hver direkte betaling i tiltrædelsesakterne og

senere EF-retsakter. De procentsatser, der er fastsat i artikel 110 i denne forordning

for de relevante år, vil derefter være gældende.

Artikel 112

Årligt rammebeløb

For hver ny medlemsstat fastsætter Kommissionen et årligt rammebeløb som

summen af de midler, der vil være til rådighed i det pågældende kalenderår til direkte

betalinger i den nye medlemsstat.

Det årlige rammebeløb fastsættes efter de gældende EF-regler og på grundlag af de

kvantitative parametre, såsom basisareal, præmielofter og maksimale

garantimængder, som er anført for hver direkte betaling i tiltrædelsesakterne og

senere EF-retsakter.

Det årlige rammebeløb tilpasses med den procentsats, der ifølge artikel 110 gælder

for den gradvise indførelse af direkte betalinger, undtagen de beløb, der er til

rådighed ifølge bilag XII eller som følge af forskellen mellem disse beløb eller de

beløb, der svarer til frugt- og grøntsagssektoren, og dem, der faktisk anvendes, jf.

artikel 118, stk. 1.

Hvis de generelle arealbetalinger et givet år overstiger den nye medlemsstats årlige

rammebeløb, nedsættes det nationale beløb pr. hektar, der er gældende i den

pågældende

nye

medlemsstat,

forholdsmæssigt

ved

hjælp

nedsættelseskoefficient.

Artikel 113

Område omfattet af den generelle arealbetalingsordning

En ny medlemsstats landbrugsområde er i henhold til den generelle

arealbetalingsordning den del af landets udnyttede landbrugsareal, der var holdt i god

landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, uanset om det var opdyrket på denne dato,

og eventuelt tilpasset i overensstemmelse med de objektive og ikkediskriminerende

kriterier, som den pågældende nye medlemsstat fastsætter med Kommissionens

samtykke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I dette afsnit forstås ved "udnyttet landbrugsareal" det samlede areal, der er udlagt

som agerjord, permanente græsarealer, arealer med permanente afgrøder og

køkkenhaver som fastsat af Kommissionen til statistiske formål.

For Bulgarien og Rumænien gælder det dog, at landbrugsområdet i henhold til den

generelle arealbetalingsordning er den del af landets udnyttede landbrugsareal, der er

holdt i god landbrugsmæssig stand, uanset om det er opdyrket, og eventuelt tilpasset i

overensstemmelse med de objektive og ikkediskriminerende kriterier, som Bulgarien

eller Rumænien fastsætter med Kommissionens samtykke.

Med henblik på betalinger efter den generelle arealbetalingsordning er alle

landbrugsparceller svarende til kriterierne i stk. 1 og landbrugsparceller tilplantet

med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex 0602 90 41), der var holdt i god

landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, støtteberettiget. For Bulgarien og

Rumænien er alle landbrugsparceller svarende til kriterierne i stk. 1 og

landbrugsparceller tilplantet med lavskov med kort omdriftstid (KN-kode ex

0602 90 41), dog støtteberettiget.

Medmindre der er tale om force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal de

parceller, der er omhandlet i første afsnit, være til landbrugerens rådighed på den

dato, som medlemsstaten har fastsat, og som ikke må ligge efter den dato, som

medlemsstaten har fastsat for ændring af støtteansøgningen.

Minimumsarealet pr. bedrift, for hvilket der kan ansøges om betalinger, er 0,3 ha.

Imidlertid kan en ny medlemsstat på grundlag af objektive kriterier og med

Kommissionens samtykke beslutte, at minimumsarealet skal være større, dog højst 1

ha.

Der skal ikke være pligt til at producere eller anvende produktionsfaktorerne. Dog

kan landbrugere anvende den jord, der er omhandlet i stk. 4, til et hvilket som helst

landbrugsformål. Ved produktion af hamp, der henhører under KN-kode 5302 10 00,

gælder artikel 42, stk. 1.

Jord, for hvilken der modtages betalinger i henhold til den generelle

arealbetalingsordning, skal holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel

Landbrugere, der modtager støtte i henhold til den generelle arealbetalingsordning,

skal overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag II efter følgende

tidsplan:

kravene i punkt A i bilag II anvendes fra 1. januar 2009

kravene i punkt B og C i bilag II anvendes fra 1. januar 2011.

Bulgarien og Rumænien kan dog frit vælge, om de vil anvende artikel 4, 5, 25, 26 og

27 indtil 31. december 2011, for så vidt som disse bestemmelser vedrører

lovgivningsmæssige forvaltningskrav. Fra 1. januar 2012 skal landbrugere, der

modtager betalinger i henhold til den generelle arealbetalingsordning i disse

medlemsstater, overholde de lovgivningsmæssige forvaltningskrav i bilag II efter

følgende tidsplan:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kravene i punkt A i bilag II anvendes fra 1. januar 2012

kravene i punkt B og C i bilag II anvendes fra 1. januar 2014.

Anvendelsen af den generelle arealbetalingsordning påvirker på ingen måde en ny

medlemsstats forpligtelser til at gennemføre EF-reglerne om identifikation og

registrering af dyr, jf. forordning (EF) nr. 1760/2000 og forordning (EF) nr. 21/2004.

Artikel 114

Meddelelse

De nye medlemsstater underretter udførligt Kommissionen om de foranstaltninger, der er

truffet for at gennemføre dette kapitel, navnlig de foranstaltninger, der er truffet i medfør af

stk. 112, stk. 2.

KAPITEL 3

SÆRSKILTE BETALINGER OG SÆRLIG STØTTE

Artikel 115

Særskilt sukkerbetaling

Hvis de nye medlemsstater, dog ikke Bulgarien og Rumænien, har gjort brug af

valgmuligheden i artikel 143ba i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal de for 2009 og

2010 yde en særskilt sukkerbetaling til de landbrugere, der er støtteberettigede i

henhold til den generelle arealbetalingsordning. Bulgarien og Rumænien skal også

yde den for 2011. Den ydes på grundlag af kriterier, som de pågældende

medlemsstater har vedtaget i 2006 og 2007.

Den særskilte sukkerbetaling ydes inden for de lofter, der er fastsat i bilag XII.

Uanset stk. 2 kan hver enkelt berørt ny medlemsstat senest den 31. marts det år, for

hvilket den særskilte sukkerbetaling ydes, på grundlag af objektive kriterier beslutte

at anvende et lavere loft for den særskilte sukkerbetaling end det, der er angivet i

bilag XII. Hvis det samlede beløb, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1,

overstiger det loft. der er fastsat af den pågældende nye medlemsstat, nedsættes det

årlige beløb, der ydes til landbrugerne, forholdsmæssigt.

Artikel 116

Særskilt frugt- og grøntsagsbetaling

Hvis de nye medlemsstater har gjort brug af valgmuligheden i artikel 143bb i

forordning (EF) nr. 1782/2003, skal de yde en særskilt frugt- og grøntsagsbetaling til

de landbrugere, der er støtteberettigede i henhold til den generelle

arealbetalingsordning. Den ydes i henhold til de kriterier, som de pågældende

medlemsstater har vedtaget i 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den særskilte frugt- og grøntsagsbetaling ydes inden for den del af det nationale loft,

jf. artikel 41 i denne forordning, der svarer til frugt og grøntsager, eller et lavere loft,

hvis de nye medlemsstater har gjort brug af valgmuligheden i artikel 143bb, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 117

Særskilt overgangsbetaling for frugt og grøntsager

Hvis de nye medlemsstater har gjort brug af valgmuligheden i artikel 143bc, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1782/2003, tilbageholder de indtil den 31. december 2011 op til

50 % af den del af de nationale lofter, jf. artikel 41 i nærværende forordning, der

svarer til tomater henhørende under KN-kode 0702 00 00, i overensstemmelse med

den beslutning, de har truffet i 2007.

I så fald foretager de berørte medlemsstater inden for det loft, der fastsættes efter

proceduren i artikel 128, stk. 2, i nærværende forordning, årligt en supplerende

betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer tomater, på de

betingelser, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 5, i nærværende forordning.

Hvis de nye medlemsstater har gjort brug af valgmuligheden i artikel 143bc, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 1782/2003, tilbageholder de i overensstemmelse med den

beslutning, de har truffet i 2007:

indtil den 31. december 2010 op til 100 % af den del af de nationale lofter, jf.

artikel 41 i nærværende forordning, der svarer til frugt- og grøntsagsafgrøder

bortset fra etårige afgrøder anført i artikel 56, stk. 2, tredje afsnit, i nærværende

forordning

fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 indtil 75 % af den del af de

nationale lofter, jf. artikel 41 i nærværende forordning, der svarer til frugt- og

grøntsagsafgrøder bortset fra etårige afgrøder anført i artikel 56, stk. 2, tredje

afsnit, i nærværende forordning.

I så fald foretager de berørte medlemsstater inden for det loft, der fastsættes efter

proceduren i artikel 128, stk. 2, i nærværende forordning, årligt en supplerende

betaling til landbrugerne.

Den supplerende betaling ydes til landbrugere, der producerer en eller flere af de

frugter og grøntsager som fastsat af den berørte medlemsstat, der er anført i artikel

56, stk. 2, tredje afsnit, i nærværende forordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 118

Fælles bestemmelser for de særskilte betalinger

De midler, der stilles til rådighed til at yde de betalinger, der er nævnt i artikel 115,

116 og 117, medtages ikke i det årlige rammebeløb omhandlet i artikel 112, stk. 1.

Hvis artikel 115, stk. 3, finder anvendelse, medtages forskellen mellem det loft, der

er angivet i bilag XII, og det loft, der faktisk anvendes, i det årlige rammebeløb, jf.

artikel 112, stk. 1.

Artikel 110 og 120 gælder ikke for de særskilte betalinger, der er nævnt i artikel 115,

116 og 117.

Ved arv eller forskud på arv tildeles den særskilte sukkerbetaling og den særskilte

frugt- og grøntsagsbetaling, jf. artikel 115 og 116, til den landbruger, som har arvet

bedriften, forudsat at denne landbruger er støtteberettiget i henhold til den generelle

arealbetalingsordning.

Artikel 119

Særlig støtte

De nye medlemsstater, der anvender den generelle arealbetalingsordning, kan senest

den 1. august 2009 beslutte med virkning fra kalenderåret 2010 at anvende op til

10 % af deres nationale lofter, jf. artikel 41, til at yde støtte til landbrugerne i henhold

til artikel 68, stk. 1, litra a), b), c), d) og e), og i henhold til artikel 68, stk. 2 til 9, og

artikel 69 og 70.

Uanset artikel 68, stk. 5, litra b), ydes støtten til foranstaltninger i artikel 68, stk. 1,

litra c), i form af en forhøjelse af de beløb, der ydes pr. hektar i henhold til den

generelle arealbetalingsordning.

Kommissionen fastsætter de beløb, der er nævnt i stk. 1, efter proceduren i artikel

128, stk. 2.

Disse beløb fratrækkes de pågældende nye medlemsstaters årlige rammebeløb, jf.

artikel 112, stk. 1.

KAPITEL 4

SUPPLERENDE NATIONALE DIREKTE BETALINGER OG

DIREKTE BETALINGER

Artikel 120

Supplerende nationale direkte betalinger og direkte betalinger

I denne artikel forstås ved: "national ordning svarende til den fælles

landbrugspolitik" enhver national ordning for direkte betalinger, der var gældende før

de nye medlemsstaters tiltrædelse, og i henhold til hvilken der blev ydet støtte til

landbrugerne til produktion, som er omfattet af en af de direkte betalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nye medlemsstater har, forudsat at Kommissionen giver sin tilladelse, mulighed

for at supplere de direkte betalinger:

for så vidt angår alle direkte betalinger op til 30 procentpoint over det

gældende niveau som omhandlet i artikel 110 i det pågældende år. For så vidt

angår Bulgarien og Rumænien finder følgende satser anvendelse: 65 % af

niveauet for direkte betalinger i EF pr. 30. april 2004 i 2009 og fra 2010 op til

30 procentpoint over det gældende niveau som omhandlet i artikel 110, stk. 2, i

det pågældende år. I kartoffelstivelsessektoren kan Tjekkiet dog gå op til

100 % af niveauet for direkte betalinger i de medlemsstater, der ikke er nye

medlemsstater. De direkte betalinger, der er nævnt i afsnit IV, kapitel 7, i

forordning (EF) nr. 1782/2003 kan dog medlemsstaterne supplere op til 100 %.

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien finder følgende maksimumsatser

anvendelse: 95 % i 2009 og 100 % fra 2010

eller

for så vidt angår direkte betalinger undtagen enkeltbetalingsordningen:

det samlede niveau for direkte støtte, som landbrugeren ville have været

berettiget til at modtage i den nye medlemsstat i kalenderåret 2003,

produkt for produkt i henhold til en national ordning svarende til den

fælles landbrugspolitik forhøjet med 10 procentpoint. For Litauen er

referenceåret dog kalenderåret 2002. For Bulgarien og Rumænien er

referenceåret kalenderåret 2006. For Slovenien er forhøjelsen 25

procentpoint.

for så vidt angår enkeltbetalingsordningen skal den samlede supplerende

nationale direkte støtte, som kan ydes af en ny medlemsstat for et givet

år, begrænses af et særligt rammebeløb. Dette rammebeløb skal svare til

forskellen mellem:

–

den samlede nationale direkte støtte svarende til den fælles

landbrugspolitiks, som vil være til rådighed i de relevante nye

medlemsstater i kalenderåret 2003, eller for Litauens

vedkommende i kalenderåret 2002, hver gang forhøjet med 10

procentpoint. For Bulgarien og Rumænien er referenceåret dog

kalenderåret 2006. For Slovenien er forhøjelsen 25 procentpoint, og

de nye medlemsstaters nationale loft, jf. bilag VIII, eventuelt

tilpasset i henhold til artikel 53, stk. 2.

ii)

–

Til beregning af det samlede beløb, der er nævnt i første led, skal de nationale

direkte betalinger og/eller dele heraf svarende til EF's direkte betalinger

og/eller dele heraf, der er blevet lagt til grund for beregningen af de

pågældende nye medlemsstaters reelle loft i henhold til artikel 41 og artikel 53,

stk. 2, medregnes.

For hver af de pågældende direkte betalinger kan de nye medlemsstater vælge

at anvende enten mulighed a) eller b), der er omhandlet ovenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den samlede direkte støtte, som landbrugeren kan modtage efter tiltrædelsen i

de nye medlemsstater i henhold til den relevante direkte betaling, herunder alle

supplerende nationale direkte betalinger, må ikke overskride det niveau for

direkte støtte, som han ville være berettiget til at modtage i henhold til den

tilsvarende direkte betaling, som gælder i de medlemsstater, der ikke er nye

medlemsstater.

Cypern kan supplere den direkte støtte til en landbruger under de direkte betalinger,

som er opført i bilag I, op til det samlede niveau for støtte, som han ville have været

berettiget til at modtage i Cypern i 2001.

De cypriotiske myndigheder skal sikre, at den samlede direkte støtte, som

landbrugeren i Cypern modtager efter tiltrædelsen under den relevante direkte

betaling, herunder alle supplerende nationale direkte betalinger, under ingen

omstændigheder overstiger det niveau for direkte støtte, som han ville være berettiget

til at modtage i det relevante år under denne direkte betaling i de medlemsstater, som

ikke er nye medlemsstater.

Den samlede supplerende nationale støtte, der kan ydes, er anført i bilag XIII.

Den supplerende nationale støtte, der kan ydes, tilpasses om nødvendigt på baggrund

af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

Stk. 2 og 5 gælder ikke for Cypern.

Hvis en ny medlemsstat beslutter at anvende den generelle arealbetalingsordning,

kan den pågældende nye medlemsstat yde supplerende national direkte støtte på de

betingelser, der er fastsat i stk. 5 og 8.

Den samlede supplerende nationale støtte, der ydes i et bestemt år, når den generelle

arealbetalingsordning anvendes, kan begrænses af et særligt rammebeløb pr.

(under)sektor på betingelse af, at dette rammebeløb kun vedrører:

–

de direkte betalinger kombineret med enkeltbetalingsordningen og/eller

en eller flere af de direkte betalinger, der kan være genstand for delvis

gennemførelse, jf. artikel 53, stk. 2. Dette rammebeløb skal svare til forskellen

mellem:

–

den samlede støtte pr. (under)sektor, der følger af anvendelsen af stk. 2,

litra a) eller b), afhængigt af omstændighederne, og

den samlede direkte støtte, der ville være til rådighed i de pågældende

nye medlemsstater for samme (under)sektor i det pågældende år i

henhold til den generelle arealbetalingsordning.

De nye medlemsstater kan på grundlag af objektive kriterier og med Kommissionens

tilladelse træffe afgørelse om, hvor meget der skal ydes i supplerende national støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens tilladelse:

–

specificerer de relevante nationale ordninger for direkte betalinger, der svarer

til den fælles landbrugspolitik, hvis stk. 2, litra b), finder anvendelse

fastlægger, op til hvilket niveau der kan udbetales supplerende national støtte,

hvor høj den supplerende nationale støtte må være, og eventuelt betingelserne

for ydelsen heraf

gives uden at foregribe eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på

baggrund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik.

–

Der kan ikke ydes supplerende nationale betalinger eller støtte til

landbrugsvirksomhed, som ikke er omfattet af direkte betalinger i de medlemsstater,

der ikke er nye medlemsstater.

Artikel 121

Statsstøtte - Cypern

Cypern kan ud over de supplerende nationale direkte betalinger yde degressiv national støtte i

en overgangsperiode indtil udgangen af 2010. Denne statsstøtte ydes i en form, der svarer til

EF-støtte, som fx afkoblede betalinger.

Under hensyntagen til typen og omfanget af den nationale støtte, der blev ydet i 2001, kan

Cypern yde statsstøtte til de (under)sektorer, der er nævnt i bilag XIV, op til de beløb, som er

nævnt i dette bilag.

Statsstøtten gives uden at foregribe eventuelle tilpasninger, der kan blive nødvendige på

baggrund af udviklingen i den fælles landbrugspolitik. Hvis sådanne tilpasninger viser sig

nødvendige, ændres støttens størrelse eller betingelserne for ydelsen heraf på grundlag af en

beslutning truffet af Kommissionen.

Cypern forelægger hvert år Kommissionen en rapport om gennemførelsen af

statsstøtteforanstaltninger, hvori det for hver (under)sektor angives, hvilken form for støtte og

hvilke beløb der er tale om.

AFSNIT VI

FINANSIELLE OVERFØRSLER

Artikel 122

Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i bomuldsområderne

Der stilles 22 mio. EUR til rådighed pr. kalenderår som supplerende EF-støtte til

foranstaltninger i bomuldsproducerende områder som led i programmer for udvikling af

landdistrikterne, som finansieres af ELFUL.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 123

Finansiel overførsel med henblik på omstrukturering i tobaksområderne

Fra regnskabsåret 2011 stilles der 484 mio. EUR til rådighed som supplerende EF-støtte til

foranstaltninger i tobaksproducerende områder som led i programmer for udvikling af

landdistrikterne, som finansieres af ELFUL, for de medlemsstater, hvor tobaksproducenterne i

2000, 2001 og 2002 modtog støtte i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2075/92

AFSNIT VII

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER,

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE

BESTEMMELSER

KAPITEL 1

GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER

Artikel 124

Bekræftelse af betalingsrettigheder

Betalingsrettigheder, landbrugerne har fået tildelt før den 1. januar 2009, anses for

retmæssige og korrekte fra den 1. januar 2010.

Stk. 1 gælder ikke for betalingsrettigheder, landbrugerne har fået tildelt på grundlag

af ukorrekte ansøgninger.

Stk. 1 indskrænker ikke Kommissionens beføjelse til at træffe beslutninger i henhold

til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005 om udgifter til betalinger, der er ydet

for ethvert kalenderår til og med 2009.

Artikel 125

Anvendelse over for fjernområderne

Afsnit III og IV gælder ikke i de franske oversøiske departementer, på Azorerne, Madeira og

De Kanariske Øer.

Artikel 126

Statsstøtte

Uanset artikel 180 i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 3 i forordning (EF) nr.

1184/2006

gælder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke for betalinger, som medlemsstaterne i

overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til artikel 42, 59 og 68-70,

artikel 87, stk. 4, artikel 100, stk. 5, artikel 109 og 119-121.

EFT L 215 af 30.7.1992, s. 70.

EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 127

Fremsendelse af oplysninger til Kommissionen

Medlemsstaterne underretter udførligt Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet til

gennemførelse af denne forordning, herunder særlig foranstaltningerne vedrørende artikel 6,

12, 42, 46, 47, 68, 69, 70, 59, 60 og 119.

Artikel 128

Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger

Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger, der består af

repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som

formand.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Den periode, der nævnes i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til én

måned.

Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 129

Gennemførelsesbestemmelser

Der fastsættes gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel

128, stk. 2. De omfatter navnlig:

gennemførelsesbestemmelser for oprettelsen af en bedriftsrådgivningsordning

gennemførelsesbestemmelser for fastlæggelse af kriterierne for tildeling af beløb, der

bliver til rådighed ved anvendelsen af graduering

gennemførelsesbestemmelser for ydelsen af den i denne forordning omhandlede

støtte, herunder støttebetingelser, ansøgnings- og betalingsdatoer og

kontrolbestemmelser, samt kontrol og konstatering af støtterettigheder, herunder

eventuel nødvendig udveksling af data med medlemsstaterne, og konstatering af

overskridelse af basisarealerne eller de maksimale garantiarealer samt

gennemførelsesbestemmelser for fastsættelse af periode, hvor dyrene skal holdes på

bedriften, for inddragelse og omfordeling af uudnyttede præmierettigheder fastlagt i

medfør af afsnit IV, kapitel 1, afdeling 7 og 8

for så vidt angår enkeltbetalingsordningen, gennemførelsesbestemmelser vedrørende

især etablering af den nationale reserve, overdragelse af rettigheder, definition af

permanente afgrøder, permanente græsarealer og græsarealer, mulighederne i afsnit

III, kapitel 2 og 3, og indlemmelsen af koblede betalinger, jf. afsnit III, kapitel 4

gennemførelsesbestemmelser til bestemmelserne i afsnit V

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførelsesbestemmelser for indlemmelse af støtten til frugt og grøntsager,

spisekartofler og planteskoler i enkeltbetalingsordningen, herunder for

ansøgningsproceduren det første anvendelsesår, og for de betalinger, der er

omhandlet i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 5 og 6

gennemførelsesbestemmelser for indlemmelse af støtten til vin i

enkeltbetalingsordningen, herunder for ansøgningsproceduren det første

anvendelsesår, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. [vinforordningen]

for så vidt angår hamp, gennemførelsesbestemmelser vedrørende de særlige

kontrolforanstaltninger og metoder til bestemmelse af tetrahydrocannabinolindholdet

ændringer af bilag I, som måtte blive nødvendige under hensyntagen til kriterierne i

artikel 1

ændringer af bilag V, VI og VII, som måtte blive nødvendige især under hensyntagen

til nye EF-retsforskrifter

grundtrækkene i systemet til identificering af landbrugsparceller og definition heraf

eventuelle ændringer af støtteansøgningen og fritagelse fra kravet om indgivelse af

støtteansøgning

regler om, hvilke oplysninger støtteansøgningerne mindst skal indeholde

regler om administrativ kontrol og kontrol på stedet og kontrol ved telemåling

regler om anvendelse af betalingsnedsættelser og -udelukkelser i tilfælde af

misligholdelse af forpligtelserne i artikel 4 og 24, herunder tilfælde, hvor der ikke

anvendes nedsættelser og udelukkelser

ændringer af bilag V, som måtte blive nødvendige under hensyntagen til kriterierne i

artikel 28

meddelelser mellem medlemsstaterne og Kommissionen

foranstaltninger, der er nødvendige og behørigt begrundede, med henblik på i en

nødsituation at løse praktiske og specifikke problemer, herunder vedrørende

gennemførelse af afsnit II, kapitel 4, og afsnit III, kapitel 2 og 3; foranstaltningerne

kan omfatte undtagelser fra visse dele af denne forordning, dog kun i det absolut

nødvendige omfang og tidsrum

for så vidt angår bomuld, gennemførelsesbestemmelser vedrørende:

ii)

beregningen af nedsættelsen af støtten i henhold til artikel 80, stk. 3

de godkendte brancheorganisationer, navnlig deres finansiering og et kontrol-

og sanktionssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE

BESTEMMELSER

Artikel 130

Ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005

Artikel 12, stk. 2, affattes således:

"2.

Kommissionen fastsætter de beløb, der i henhold til artikel 9, artikel 10, stk. 4,

og artikel 123 og 124 i forordning (EF) nr. xxx/2008* [denne

forordning]

artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 stilles til rådighed for

ELFUL.

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

"3. De nationale lofter over de direkte betalinger, der er anført i artikel 8, stk. 2, i

forordning (EF) nr. XXX/2008 [denne

forordning],

korrigeret med de tilpasninger,

der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, i nævnte forordning, betragtes som finansielle

lofter fastsat i euro.

EUT L […] af […], s. […]."

Artikel 131

Ændring af forordning (EF) nr. 247/2006

I forordning (EF) nr. 247/2006 foretages følgende ændringer:

(1)

Artikel 23, stk. 2, affattes således:

"2.

EF finansierer de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit II og III i denne

forordning, med et årligt beløb på op til:

mio. EUR

Regnskabsår

et 2007

franske

departementer

oversøiske

126,6

77,9

127,3

Regnskabsår

et 2008

262,6

86,98

268,4

Regnskabsår

et 2009

269,4

86,7

268,4

Regnskabsåret

2010 og ff.

276,05

106,21

268,42

Azorerne og Madeira

De Kanariske Øer

(2)

Som artikel 24b indsættes:

"Artikel

24b

Medlemsstaterne forelægger senest den 15. februar 2009 Kommissionen udkast

til ændring af deres samlede program, som afspejler de ændringer, der er

foretaget i artikel 23, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer de foreslåede ændringer og beslutter efter proceduren i

artikel 26, stk. 2, senest fire måneder efter forelæggelsen, om de skal

godkendes."

Artikel 132

Ændring af forordning (EF) nr. 378/2007

I forordning (EF) nr. 378/2007 foretages følgende ændringer:

(1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

Stk. 3 affattes således:

"3. Nedsættelser i forbindelse med frivillig graduering skal ske på samme

beregningsgrundlag som det, der gælder for graduering i henhold til artikel 7 i Rådets

forordning (EF) nr. XXX/2008 [denne

forordning].

EUT L […] af […], s. […]."

Som stk. 5 indsættes:

"5. De satser for frivillig graduering, der gælder for en landbruger som følge af

anvendelsen af artikel 7 i forordning (EF) nr. XXX/2008 [denne

forordning],

minus

5 procentpoint, fratrækkes den sats for frivillig graduering, som medlemsstaterne

anvender i henhold til stk. 4 i nærværende artikel. Både den procentdel, der skal

fratrækkes og den endelige frivillige gradueringsprocentdel skal være lig med eller

over 0."

(2)

Artikel 3, stk. 1, litra a), affattes således:

"a) uanset artikel 1, stk. 3, i denne forordning at anvende de nedsættelser i

forbindelse med gradueringen på det beregningsgrundlag, der gælder for graduering i

henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. xx/2008, uden at tage hensyn til det fritagne

beløb på 5 000 EUR, jf. stk. 1 i nævnte artikel, og/eller".

Artikel 133

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1782/2003 ophæves.

Artikel 66, 67, 68, 68a, 69 og artikel 70, stk. 1, litra a), og kapitel 1 (hård hvede), 2,

(præmie for proteinafgrøder), 4 (arealbetaling for nødder), 8 (energiafgrøder), 9

(støtte til frø), 10 (arealbetaling for markafgrøder), 10b (støtte til olivenplantager),

10c (tobaksstøtte) og 10d (arealbetaling for humle) i afsnit IV i nævnte forordning

finder dog fortsat anvendelse i 2009.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende

forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag XV.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 134

Overgangsbestemmelser

Kommissionen vedtager de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra

ordningerne i forordning (EF) nr. 1782/2003 til ordningerne i nærværende forordning.

Artikel 135

Overgangsordninger for de nye medlemsstater

Hvis overgangsforanstaltninger er nødvendige for at lette overgangen for de nye

medlemsstater fra den generelle arealbetalingsordning til enkeltbetalingsordningen og andre

støtteordninger omhandlet i afsnit III og IV, vedtages disse foranstaltninger efter proceduren i

artikel 128, stk. 2.

Artikel 136

Ikrafttrædelse og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions

Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

Liste over støtteordninger

Sektor

Enkeltbetaling

Generel

arealbetalingsordning

Proteinafgrøder

Ris

Nødder

Energiafgrøder

Stivelseskartofler

Frø

Markafgrøder

Fåre- og gedekød

Oksekød

Retsgrundlag

Afsnit III i denne forordning

Afsnit V, kapitel 2, i denne

forordning

Afsnit IV, kapitel 2, i forordning

(EF) nr. 1782/2003*

Afsnit IV, kapitel 2, i denne

forordning

Afsnit IV, kapitel 4, i forordning

(EF) nr. 1782/2003*

Afsnit IV, kapitel 5, i forordning

(EF) nr. 1782/2003*

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 5, i

denne forordning

Afsnit IV, kapitel 9, i forordning

(EF) nr. 1782/2003*

Afsnit IV, kapitel 10, i

forordning (EF) nr. 1782/2003*

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 7, i

denne forordning

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 8, i

denne forordning

Bemærkninger

Afkoblet betaling

Afkoblet betaling, der erstatter alle

direkte betalinger, som er nævnt i dette

bilag, undtagen særskilte betalinger

Arealstøtte

Produktionsstøtte

Arealstøtte

Moderfårs- og gedepræmie

Særlig præmie, ammekopræmie (herunder

for kvier og den supplerende nationale

ammekopræmie,

når

denne

medfinansieres), slagtepræmie

Særlig støtte

Olivenolie

Silkeorme

Tobak

Humle

Sukkerroer,

sukkerrør

og cikorie, der anvendes

til fremstilling af sukker

eller inulinsirup

Sukkerroer og sukkerrør,

der

anvendes

til

fremstilling af sukker

Afsnit III, kapitel 5, i denne

forordning

Afsnit IV, kapitel 10b, i

forordning (EF) nr. 1782/2003*

Artikel 1 i forordning (EØF) nr.

845/72

Afsnit IV, kapitel 10c, i

forordning (EF) nr. 1782/2003*

Afsnit IV, kapitel 10d, i

forordning (EF) nr. 1782/2003*

Afsnit V, artikel 116, i denne

forordning

Arealstøtte

Støtte til fremme af avl

Produktionsstøtte

Arealstøtte

Afkoblede betalinger

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 4, i

denne forordning

Produktionsstøtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frugt og grøntsager, der

leveres til forarbejdning

Jordbær og hindbær, der

leveres til forarbejdning

Frugt og grøntsager

Posei

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 5, i

denne forordning

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 6, i

denne forordning

Artikel 116

Afsnit III i Rådets forordning

(EF) nr. 247/2006

Kapitel III i Rådets forordning

(EF) nr. 1405/2006

Afsnit IV, kapitel 1, afdeling 4, i

denne forordning

Overgangsbetalinger

grøntsager

for

frugt

Overgangsbetaling for bærfrugt

Særskilt frugt- og grøntsagsbetaling

Direkte betalinger i henhold til

foranstaltninger, der er fastsat i

programmerne

Direkte betalinger i henhold til

foranstaltninger, der er fastsat i

programmerne

Arealstøtte

De Ægæiske Øer

Bomuld

∗

Kun for 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

Lovgivningsbestemte forvaltningskrav omhandlet i artikel 4 og 5

Miljø

Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde

fugle (EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1)

Artikel 3, stk. 1, artikel 3,

stk. 2, litra b), artikel 4, stk.

1, 2 og 4, og artikel 5, litra

a), b) og d)

Artikel 4 og 5

Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af

grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L

20 af 26.1.1980, s. 43)

Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet,

navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra

rensningsanlæg (EFT L 181 af 4.7.1986, s. 6)

Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af

vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget

(EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1)

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper

samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)

Artikel 3

Artikel 4 og 5

Artikel 6 og artikel 13, stk.

1, litra a)

Folkesundhed og dyresundhed

Identifikation og registrering af dyr

Rådets direktiv 92/102/EØF af 27. november 1992 om identifikation og

registrering af dyr (EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17.

juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering

af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om

ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af

11.8.2000, s. 1)

Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse

af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om

ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og

64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8)

Folkesundhed, dyre- og plantesundhed

Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1)

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse

af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-

agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF,

88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28.

januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen,

om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om

procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj

2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og

udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L

Artikel 3

Artikel 3, 4, 5 og 7

Artikel 3, 4 og 5

Artikel 4 og 7

Artikel 3, 4 og 5

10.

11.

Artikel 14 og 15, artikel 17,

stk. 1, og artikel 18, 19 og

Artikel 7, 11, 12, 13 og 15

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

147 af 31.5.2001, s. 1)

Anmeldelse af sygdomme

13.

Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1995 om

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge

(EFT L 315 af 26.11.1985, s. 11)

Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle

fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme

samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin

(EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69)

Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af

specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og

udryddelse af bluetongue hos får (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74)

Dyrevelfærd

Rådets direktiv 91/629/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EFT L 340 af

11.12.1991, s. 28)

Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EFT L 340 af

11.12.1991, s. 33)

Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der

holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23)

Artikel 3 og 4

Artikel 3

14.

Artikel 3

15.

Artikel 3

16.

17.

Artikel 3 og artikel 4, stk. 1

18.

Artikel 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

Betingelser for god landbrugs- og

miljømæssig stand omhandlet i artikel

Problem

Jorderosion:

Beskytte jorden ved passende foranstaltninger

- Minimumsjorddække

Minimumsarealforvaltning,

lokalitetsbestemt stand

- Bevarelse af terrasser

Jordens indhold af organiske stoffer:

Bevare jordens indhold af organiske stoffer ved

passende praksis

Jordens struktur:

Bevare jordens struktur ved passende

foranstaltninger

Minimumsniveau for vedligeholdelse:

Sikre et minimum af vedligeholdelse og undgå

forringelse af levesteder

- Minimumsbelægningsgrader for dyr og/eller passende

systemer

-Beskyttelse af permanente græsarealer

- Bevarelse af landskabstræk, herunder eventuelt hække,

vandhuller, grøfter og træer i rækker, i grupper eller

enkeltstående og markbræmmer

- Eventuelt forbud mod rydning af oliventræer

- Forhindring af, at uønsket vegetation spreder sig til

landbrugsjord

- Pleje af olivenplantager og vinstokke i god vegetativ

stand.

Beskyttelse og forvaltning af vand:

At beskytte vand mod forurening og afstrømning og

forvalte brugen af vand

- Anlæggelse af bræmmer langs søer og vandløb

- Overholdelse af godkendelsesprocedurer

anvendelse af vand til vanding

for

- Normer for vekseldrift, hvis relevant

- Forvaltning af stubmarker

- Passende anvendelse af maskiner

der

afspejler

Normer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IV

Nationale lofter

som omhandlet i

artikel 8

Kalenderår

Belgien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det

Kongerige

Forenede

550,0

731,7

3 373,0

541,2

719,9

3 340,4

536,0

710,6

3 335,8

635,8

623,0

622,6

841,5

727,7

827,0

718,2

829,4

712,1

35,2

34,5

34,0

1 283,1

2 567,3

5 171,3

8 218,5

4 323,6

1 264,0

2 365,5

5 043,4

8 021,2

4 103,7

1 247,1

2 348,9

5 019,1

7 930,7

4 073,2

985,9

5 467,4

965,3

5 339,2

954,6

5 269,3

mio. EUR

2009

583,2

2010

570,9

2011

563,1

2012

553,9

773,0

937,8

5 178,0

88,9

1 230,0

2 324,1

4 953,5

7 796,2

4 023,3

48,2

130,5

337,9

33,4

1 150,9

4,6

815,9

704,9

2 730,5

622,6

129,4

335,9

529,8

699,8

3 334,9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG V

Liste over kornarter i artikel 9, stk. 3:

KN-kode

Korn

1001 10 00

1001 90

1002 00 00

1003 00

1004 00 00

1005

1007 00

1008

0709 90 60

Hård hvede

Anden hvede og blandsæd end hård hvede

Rug

Byg

Havre

Majs

Sorghum

Boghvede, hirse og kanariefrø; andre kornsorter

Sukkermajs

Varebeskrivelse

II.

Olieholdige frø

1201 00

ex 1205 00

ex 1206 00 10

Sojabønner

Rapsfrø

Solsikkefrø

III.

Proteinafgrøder

0713 10

0713 50

ex 1209 29 50

Ærter

Hestebønner

Sødlupin

IV.

Hør

ex 1204 00

ex 5301 10 00

Hørfrø (Linum usitatissimum L.)

Hør, rå eller rødnet, til fiberproduktion (Linum usitatissimum L.)

Hamp

ex 5302 10 00

Hamp, rå eller rødnet, til fiberproduktion (Cannabis sativa L.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VI

Forenelige støtteordninger som omhandlet i artikel 28

Sektor

Ugunstigt stillede områder og områder med

miljørestriktioner

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse

af landbrugsarealer gennem:

betalinger for naturbetingede ulemper til

landbrugere i bjergområder

betalinger til landbrugere i andre områder

med ulemper end bjergområder

Natura 2000-betalinger og betalinger i

forbindelse med direktiv 2000/60/EF

betalinger for miljøvenligt landbrug

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse

af skovbrugsarealer gennem:

første skovrejsning på landbrugsarealer

Natura 2000-betalinger

betalinger for miljøvenligt skovbrug

Vin

artikel 36, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1698/2005

artikel 36, litra b), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1698/2005

artikel 36, litra b), nr. v), i forordning (EF) nr. 1698/2005

artikel 117 i (vinforordningen)

artikel 36, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 1698/2005

artikel 36, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1698/2005

artikel 36, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 1698/2005

artikel 36, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 1698/2005

Retsgrundlag

artikel 13, litra a), artikel 14, stk. 1, og artikel 14, stk. 2,

første og andet led, artikel 15 og 17-20, artikel 51, stk. 3,

og artikel 55, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1257/1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VII

Frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler

Landbrugerne får en betalingsrettighed pr. hektar, der beregnes ved, at

referencebeløbet i punkt 2 divideres med antallet af hektar beregnet i henhold til

punkt 3.

Medlemsstaterne fastsætter det beløb, der skal medtages i referencebeløbet for hver

landbruger, på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, som fx:

–

den markedsstøtte, som landbrugeren direkte eller indirekte har modtaget for

frugt og grøntsager, spisekartofler og planteskoler

det areal, der er anvendt til produktion af frugt og grøntsager samt

spisekartofler og til planteskoler

den mængde frugt og grøntsager, der er produceret, mængden af spisekartofler

og planteskoler

for en repræsentativ periode, der kan være forskellig for hvert produkt, og som består

af et eller flere produktionsår regnet fra det produktionsår, som sluttede i 2001, og

for de medlemsstater, som tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 eller

senere, regnet fra det produktionsår, der sluttede i 2004, frem til det produktionsår,

som sluttede i 2007.

Kriterierne i dette punkt kan anvendes forskelligt for de forskellige frugter og

grøntsager, spisekartofler og planteskoler, hvis det er behørigt objektivt begrundet.

Medlemsstaterne kan på samme grundlag beslutte først at fastsætte de beløb, der skal

medregnes i referencebeløbet, og det antal hektar, der skal tages i betragtning under

dette punkt, efter en overgangsperiode på tre år, der slutter den 31. december 2010.

Medlemsstaterne beregner det antal hektar, der skal tages i betragtning, på grundlag

af objektive og ikke diskriminerende kriterier, som fx de arealer, der er nævnt i punkt

2, første afsnit, andet led.

I denne forordning forstås ved "frugt og grøntsager" de produkter, der er nævnt i

artikel 1, stk. 1, litra i) og j), i forordning (EF) nr. 1234/2007, og ved "spisekartofler"

forstås kartofler henhørende under KN-kode 0701, bortset fra kartofler, som er

bestemt til fremstilling af kartoffelstivelse, hvortil der ydes støtte i henhold til artikel

93.

En landbruger, hvis produktion i en repræsentativ periode, jf. punkt 2, har været ramt

af force majeure eller usædvanlige omstændigheder, jf. artikel 36, stk. 1, der er

indtrådt før eller i denne referenceperiode, har ret til at anmode om, at

referencebeløbet, jf. punkt 2, beregnes på basis af det eller de kalenderår i den

repræsentative periode, hvor der ikke forekom force majeure eller usædvanlige

omstændigheder.

Hvis der er forekommet force majeure eller usædvanlige omstændigheder i hele

referenceperioden, beregner medlemsstaten referencebeløbet på grundlag af det

produktionsår, der ligger nærmest forud for den repræsentative periode, der er valgt i

henhold til punkt 3. I så fald anvendes punkt 1 med de fornødne ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugerne indberetter skriftligt tilfælde af force majeure eller usædvanlige

omstændigheder med behørig dokumentation til myndighederne inden for den frist,

som hver enkelt medlemsstat fastsætter.

Vin (rydning)

Landbrugere, der deltager i den rydningsordning, der er fastsat i afsnit V, kapitel III, i

forordning (EF) nr. [vinforordningen], tildeles året efter rydningen betalingsrettigheder

svarende til det antal hektar, som de har modtaget rydningspræmie for.

Disse betalingsrettigheders enhedsværdi er lig med det regionale gennemsnit af rettighedernes

værdi i den pågældende region. Der kan dog højst udbetales 350 EUR/ha.

Vin (overførsel fra støtteprogrammerne)

Hvis medlemsstaterne vælger at yde støtte i overensstemmelse med artikel 4a i forordning

(EF) nr. [vinforordningen], fastsætter de referencebeløbet for hver landbruger samt de hektar,

der er omfattet:

–

på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier

i forhold til en repræsentativ referenceperiode på et eller flere produktionsår

begyndende med produktionsåret 2005/06. De referencekriterier, der anvendes til

fastsættelse af referencebeløbet og de omfattede hektar må imidlertid ikke baseres på

en referenceperiode, der omfatter produktionsår efter produktionsåret 2007/08, hvis

overførslen som led i støtteprogrammerne vedrører en godtgørelse til landbrugere,

der hidtil har modtaget støtte til destillation til konsumalkohol, eller som har nydt

økonomisk fordel af støtten til brug af koncentreret druemost som tilsætning til vin i

henhold til forordning (EF) nr. [vinforordningen].

uden at det overstiger det samlede beløb, der er til rådighed til denne foranstaltning

som nævnt i artikel 6, litra e), i forordning (EF) nr. [vinforordningen].

–

Landbrugerne får en betalingsrettighed pr. hektar, der beregnes ved, at det nævnte

referencebeløb divideres med antallet af hektar, der skal tages i betragtning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG VIII

Nationale lofter som omhandlet i artikel 41

Tabel 1

(1000 EUR)

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Forenede

Kongerige

2009

614 179

1 030 478

5 770 254

1 342 268

2 367 713

4 838 512

8 404 502

4 143 175

37 051

853 090

745 561

589 723

566 801

763 082

3 985 834

2010

611 901

1 031 321

5 781 666

1 340 737

2 209 591

5 070 413

8 444 468

4 277 633

37 084

853 169

747 298

600 296

565 823

765 229

3 986 361

2011

613 281

1 043 421

5 826 537

1 340 869

2 210 829

5 114 250

8 500 503

4 320 238

37 084

886 966

750 019

600 370

568 799

768 853

3 987 844

2012

613 281

1 043 421

5 826 537

1 340 869

2 216 533

5 139 246

8 504 425

4 369 974

37 084

886 966

750 019

605 967

568 799

768 853

3 987 844

2013

614 661

1 048 999

5 848 330

1 340 869

2 216 533

5 139 316

8 518 804

4 369 974

37 084

904 272

751 616

605 972

570 583

770 916

3 987 849

2014

614 661

1 048 999

5 848 330

1 340 869

2 216 533

5 139 316

8 518 804

4 369 974

37 084

904 272

751 616

605 972

570 583

770 916

3 987 849

2015

614 661

1 048 999

5 848 330

1 340 869

2 216 533

5 139 316

8 518 804

4 369 974

37 084

904 272

751 616

605 972

570 583

770 916

3 987 849

2016 og

følgende år

614 661

1 048 999

5 848 330

1 340 869

2 216 533

5 139 316

8 518 804

4 369 974

37 084

904 272

751 616

605 972

570 583

770 916

3 987 849

Tabel 2*

Medlemsstat

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

2009

287 399

559 622

60 500

31 670

90 016

230 560

807 366

3 434

1 877 107

623 399

87 942

240 014

2010

328 997

647 080

70 769

38 845

104 025

268 746

935 912

3 851

2 164 285

713 207

102 047

277 779

2011

409 587

735 801

80 910

43 730

118 258

305 964

1 064 312

4 268

2 456 894

891 072

116 077

314 692

2012

490 705

821 779

91 034

48 615

132 193

342 881

1 191 526

4 685

2 742 771

1 068 953

130 107

351 377

2013

571 467

909 164

101 171

53 499

146 355

380 064

1 318 542

5 102

3 033 549

1 246 821

144 236

388 191

2014

652 228

909 164

101 171

53 499

146 355

380 064

1 318 542

5 102

3 033 549

1 424 684

144 236

388 191

2015

732 986

909 164

101 171

53 499

146 355

380 064

1 318 542

5 102

3 033 549

1 602 550

144 236

388 191

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

813 746

909 164

101 171

53 499

146 355

380 064

1 318 542

5 102

3 033 549

1 780 414

144 236

388 191

∗

Lofter beregnet under hensyntagen til planen for stigninger, jf. artikel 110.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG IX

Den del af de nationale lofter, jf. stk. 56, stk. 1, der svarer til tomater, fastsættes således:

Medlemsstat

Bulgarien

Tjekkiet

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Malta

Ungarn

Rumænien

Polen

Portugal

Slovakiet

Beløb

(mio. EUR pr. kalenderår)

5,394

0,414

35,733

56,233

8,033

183,967

0,274

0,932

4,512

1,738

6,715

33,333

1,018

Den del af de nationale lofter, jf. stk. 56, stk. 2, der svarer til frugt- og grøntsagsafgrøder

bortset fra etårige afgrøder, fastsættes således:

Medlemsstat

Bulgarien

Tjekkiet

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

i 2009

i 2010

i 2011

i 2012

Beløb

(mio. EUR pr. kalenderår)

0,851

0,063

153,833

110,633

44,033

131,700

4,856

4,919

4,982

5,045

0,244

0,025

2,900

0,007

Ungarn

Rumænien

Portugal

Slovakiet

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG X

Indlemmelse af koblet støtte i enkeltbetalingsordningen

–

Fra 2010 den særlige kvalitetspræmie for hård hvede, der er fastsat i afsnit IV,

kapitel 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003

fra 2010 den præmie for proteinafgrøder, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 2, i

forordning (EF) nr. 1782/2003

fra 2010 den afgrødespecifikke betaling for ris, der er fastsat i afsnit IV, kapitel III, i

forordning (EF) nr. 1782/2003 og i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 1, i nærværende

forordning, i overensstemmelse med den tidsplan, som er omhandlet i artikel 72, stk.

2, i nærværende forordning

fra 2010 den arealbetaling for nødder, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 4, i forordning

(EF) nr. 1782/2003

fra 2011 den forarbejdningsstøtte til tørret foder, der er fastsat i del II, afsnit I, kapitel

IV, afdeling I, underafdeling I, i forordning (EF) nr. 1234/2007

fra 2011 den støtte til forarbejdning af hør til fiberproduktion, der er fastsat i del II,

afsnit I, kapitel IV, afdeling I, underafdeling II, i forordning (EF) nr. 1234/2007, i

overensstemmelse med den tidsplan, der er omhandlet i nævnte underafdeling

fra 2011 den kartoffelstivelsespræmie, der er fastsat i artikel [95a] i forordning (EF)

nr. 1234/2007, og i overensstemmelse med tidsplanen i artikel 75 i nærværende

forordning den støtte til stivelseskaratofler, som er fastsat i nævnte artikel.

–

II.

Fra 2010, hvis en medlemsstat har ydet:

–

den støtte til frø, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003

den arealbetaling til markafgrøder, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 10, i forordning

(EF) nr. 1782/2003

den støtte til olivenplantager, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 10b, i forordning (EF)

nr. 1782/2003

den arealstøtte til humle, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 10d, i forordning (EF) nr.

1782/2003

med

tidsplanen

artikel

oksekødsbetalingerne

undtagen

i overensstemmelse

ammekopræmien.

III.

Fra 2010, hvis en medlemsstat ikke træffer den beslutning, der er nævnt i artikel 53, stk. 1, i

nærværende forordning:

–

de fåre- og gedebetalinger, der er nævnt i artikel 67 i forordning (EF) nr. 1782/2003

de oksekødsbetalinger, der er nævnt i artikel 68 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

101

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG XI

Indlemmelse af koblet støtte – artikel 65

Tørret foder

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

147

1 421

922

Forenede

5 202

180

1 478

5 202

180

1 478

5 202

180

1 478

5 202

180

1 478

5 202

180

1 478

5 202

180

1 478

2011

2 779

8 475

132

1 238

43 725

35 752

22 605

2012

2 779

8 475

132

1 238

43 725

35 752

22 605

2013

2 779

8 475

132

1238

43 725

35 752

22 605

2014

2 779

8 475

132

1 238

43 725

35 752

22 605

2015

2 779

8 475

132

1 238

43 725

35 752

22 605

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

2 779

8 475

132

1 238

43 725

35 752

22 605

102

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kvalitetspræmie for hård

hvede

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

100

173

198

223

247

Forenede

349

436

523

610

698

785

280

20 301

22 372

8 320

42 457

20 301

22 372

8 320

42 457

20 301

22 372

8 320

42 457

20 301

22 372

8 320

42 457

20 301

22 372

8 320

42 457

20 301

22 372

8 320

42 457

2010

2011

2012

2013

2014

2015

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

20 301

22 372

8 320

42 457

280

872

247

100

103

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Proteinafgrøder

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

2010

843

7 231

216

242

10 905

17 635

5 009

2 051

214

303

2 147

10 500

160

1 858

169

109

1 486

1 369

1 723

911

1 003

2011

843

7 231

216

242

10 905

17 635

5 009

2 051

214

303

2 147

10 500

201

2 123

194

124

1 698

1 565

1 970

1 139

1 146

2012

843

7 231

216

242

10 905

17 635

5 009

2 051

214

303

2 147

10 500

241

2 389

218

140

1 911

1 760

2 216

1 367

1 290

2013

843

7 231

216

242

10 905

17 635

5 009

2 051

214

303

2 147

10 500

281

2 654

242

155

2 123

1 956

2 462

1 595

1 433

2014

843

7 231

216

242

10 905

17 635

5 009

2051

214

303

2147

10500

321

2654

242

155

2123

1956

2462

1822

1433

2015

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

843

7 231

216

242

10905

17635

5009

2051

214

303

2147

10500

361

2654

242

155

2123

1956

2462

2050

1433

843

7 231

216

242

10 905

17 635

5 009

2 051

214

303

2 147

10 500

401

2 654

242

155

2 123

1 956

2 462

2 278

1433

104

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ris

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

262

300

674

749

Forenede

288

360

863

1 007

1 151

1 294

5 596

11 193

5 703

24 997

3 922

49 737

5 703

24 997

3 922

49 737

11 407

49 993

7 844

99 473

11 407

49 993

7 844

99 473

11 407

49 993

7 844

99 473

11 407

49 993

7 844

99 473

2010

2011

2012

2013

2014

2015

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

11 407

49 993

7 844

99 473

11 193

1 438

749

105

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nødder

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det Forenede Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

355

262

406

299

456

119

337

507

139

374

507

159

374

245

280

315

350

431

493

554

616

579

724

868

1 013

1 158

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

181

2010

2011

2012

2013

2014

2015

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

181

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

181

4 963

68 610

2 089

15 710

4 987

1 302

1 447

616

350

507

179

374

350

507

199

374

106

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lange hørfibre

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Forenede

Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

185

226

453

480

192

480

192

960

385

960

385

960

385

5 580

11 160

2011

1 380

2012

1 380

2013

2 760

2014

2 760

2015

2 760

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

2 760

11 160

960

385

453

185

107

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forarbejdningsstøtte -

kartoffelstivelse

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Forenede

Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

3 226

129

749

1 183

1 381

1 183

1 381

1 183

1 381

1 183

1 381

1 183

1 381

11 290

1 061

11 290

1 061

11 290

1 061

11 290

1 061

11 290

1 061

5 904

3 743

14 603

3 743

14 603

3 743

14 603

3 743

14 603

3 743

14 603

2011

2012

2013

2014

2015

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

3 743

14 603

5 904

11 290

1 061

1 183

1 381

749

129

3 226

108

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte

til

producenter

stivelseskartofler

Medlemsstat

Belgien

Danmark

Tyskland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Luxembourg

Nederlandene

Østrig

Portugal

Finland

Sverige

Det

Forenede

Kongerige

Bulgarien

Tjekkiet

Estland

Cypern

Letland

Litauen

Ungarn

Malta

Polen

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

3 846

153

893

1 763

2 058

16 825

1 581

8 799

5 578

21 763

2011

2012

2013

2014

2015

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

11 156

43 526

5 578

21 763

11 156

43 526

11 156

43 526

11 156

43 526

8 799

129

17 598

129

17 598

129

17 598

129

17 598

16 825

1 581

1 763

2 058

33 651

3 163

3 527

4 116

33 651

3 163

3 527

4 116

33 651

3 163

3 527

4 116

33 651

3 163

3 527

4 116

1 005

172

2 232

383

2 232

383

2 232

383

2 232

383

4 327

9 615

Olivenolie

Medlemsstat

Spanien

Cypern

2010

103 140

2 051

2011

103 140

2 344

2012

103 140

2 637

2013

103 140

2 930

2014

103 140

2 930

2015

103 140

2 930

(1000 EUR)

2016 og

følgende år

103 140

2 930

109

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG XII

Lofter med henblik på beregning af den støtte, der er omhandlet i artikel 84 (sukker)

(1000 EUR)

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Irland

Italien

Letland

Litauen

Ungarn

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede

Kongerige

2006

47 429

—

27 851

19 314

154 974

17 941

60 272

152 441

11 259

79 862

4 219

6 547

26 105

41 743

18 971

99 135

3 940

—

2 284

11 813

8 255

20 809

64 340

2007

60 968

34 319

25 296

203 607

22 455

74 447

199 709

14 092

102 006

5 164

8 012

31 986

54 272

24 487

122 906

4 931

1 930

2 858

14 762

10 332

26 045

80 528

2008

74 508

121

40 786

31 278

252 240

26 969

88 621

246 976

16 925

124 149

6 110

9 476

37 865

66 803

30 004

146 677

5 922

2 781

3 433

17 712

12 409

31 281

96 717

2009

81 752

154

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

3 536

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2010

81 752

176

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

4 041

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2011

81 752

220

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

5 051

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2012

81 752

264

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

6 062

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2013

81 752

308

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

7 072

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2014

81 752

352

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

8 082

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2015

81 752

396

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

9 093

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

2016 og

følgende år

81 752

440

44 245

34 478

278 254

29 384

96 203

272 259

18 441

135 994

6 616

10 260

41 010

73 504

32 955

159 392

6 452

10 103

3 740

19 289

13 520

34 082

105 376

110

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG XIII

Tabel 1

Cypern: Supplerende nationale direkte betalinger ved anvendelse af de

normale ordninger for direkte betalinger

Plan for stigninger

Sektor

Markafgrøder

(undtagen hård hvede)

Hård hvede

Bælgsæd

Mælk og mejeriprodukter

Oksekød

Får og geder

Olivenolie

Tobak

Bananer

Tørrede druer

Mandler

I alt

60 %

2009

4 220 705

1 162 157

16 362

1 422 379

1 843 578

4 409 113

3 174 000

417 340

1 755 000

1 842 0634

70 %

2010

3 165 529

871 618

12 272

1 066 784

1 382 684

3 306 835

2 380 500

313 005

1 316 250

13 815 476

80 %

2011

2 110 353

581 078

8 181

711 190

921 789

2 204 556

1 587 000

208 670

877 500

9 210 317

90 %

2012

1 055 176

290 539

4 091

355 595

460 895

1 102 278

793 500

104 335

4 166 409

Supplerende nationale direkte betalinger under enkeltbetalingsordningen:

De supplerende nationale direkte betalinger, der i alt må ydes under enkeltbetalingsordningen, er lig med summen af lofterne for de sektorer, der

er nævnt i denne tabel, og som er med i enkeltbetalingsordningen, forudsat at støtten i disse sektorer er afkoblet.

Tabel 2

Cypern: Supplerende nationale direkte betalinger ved anvendelse af den

generelle arealbetalingsordning for direkte betalinger

2009

1 795 543

3 456 448

4 608 945

10 724 282

5 547 000

156 332

4 323 820

1 038 575

I alt

31 650 945

Sektor

Markafgrøder (undtagen

hård hvede)

Hård hvede

Bælgsæd

Mælk

mejeriprodukter

Oksekød

Får og geder

Olivenolie

Tørrede druer

Bananer

Tobak

2010

1 572 955

3 438 488

4 608 945

10 670 282

5 115 000

149 600

4 312 300

1 035 875

30 903 405

2011

1 350 367

3 420 448

4 608 945

10 616 282

4 683 000

142 868

4 300 780

1 033 175

30 155 865

2012

1 127 779

3 402 448

4 608 945

10 562 282

4 251 000

136 136

4 289 260

1 030 475

29 408 325

111

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG XIV

STATSSTØTTE – CYPERN

Sektor

Korn (undtagen hård hvede)

Mælk og mejeriprodukter

Oksekød

Får og geder

Svinesektoren

Fjerkræ og æg

Vin

Olivenolie

Spisedruer

Forarbejdede tomater

Bananer

Frugt fra løvfældende træer, herunder stenfrugt

I alt

2009

2 263 018

562 189

64 887

1 027 917

2 732 606

1 142 374

4 307 990

2 088 857

1 058 897

117 458

127 286

2 774 230

18 267 707

2010

1 131 509

281 094

513 958

1 366 303

571 187

2 153 995

1 044 429

529 448

58 729

63 643

1 387 115

9 101 410

112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG XV

Sammenligningstabel

Forordning (EF) nr. 1782/2003

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Artikel 9

Artikel 10 stk. 1

Artikel 10 stk. 2

Artikel 10 stk. 3

Artikel 10 stk. 4

–

Artikel 11

Artikel 12

–

Artikel 12a, stk. 1

Artikel 12a, stk. 2

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 25

Artikel 26

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 25

Artikel 26

–

Artikel 27

Artikel 7

Artikel 9 stk. 1

Artikel 9 stk. 2

Artikel 9, stk. 3

Artikel 9, stk. 4

Artikel 11, stk. 1 og 2

–

Artikel 8

Artikel 10

Artikel 11, stk. 3

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16

Artikel 17

Artikel 18

Artikel 19

Artikel 20

Artikel 21

Artikel 22

Artikel 23

Artikel 24

Artikel 28

Nærværende forordning

113

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 27

–

Artikel 28

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

Artikel 34

Artikel 35

Artikel 36

Artikel 37

Artikel 38

Artikel 39

Artikel 40, stk. 1, 2 og 3

Artikel 40, stk. 4

Artikel 40, stk. 5

Artikel 41

Artikel 42

Artikel 43

Artikel 44

Artikel 45

Artikel 46

Artikel 47

Artikel 48

Artikel 49

Artikel 50

Artikel 51, stk. 1

Artikel 51, stk. 2

Artikel 52

Artikel 53

Artikel 54

Artikel 55

Artikel 56

Artikel 57

–

Artikel 58

Artikel 29

Artikel 30

Artikel 31

Artikel 32

Artikel 33

–

Artikel 3

Artikel 34

–

Artikel 38

–

Bilag VII

–

Bilag VII, del A, punkt 4-6

Artikel 36, stk. 1, andet afsnit

–

Artikel 41

Artikel 42

Bilag VII

Artikel 35

Artikel 43

Artikel 44

–

Artikel 45

–

Artikel 39

Artikel 40

–

Artikel 46

Artikel 47

114

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 59

Artikel 60

Artikel 61

Artikel 62

Artikel 63, stk. 1

Artikel 63, stk. 2

Artikel 63, stk. 3

Artikel 63, stk. 4

Artikel 64

Artikel 65

Artikel 66

Artikel 67

Artikel 68

Artikel 68a

"Artikel 68b

Artikel 69

Artikel 70

Artikel 71

Artikel 71a

Artikel 71b

Artikel 71c

Artikel 71d

Artikel 71e

Artikel 71f

Artikel 71g

Artikel 71h

Artikel 71i

Artikel 71j

Artikel 71k

Artikel 71l

Artikel 71m

–

Artikel 48

Artikel 50

Artikel 51

–

Artikel 52, stk. 1

–

Artikel 49

Artikel 52, stk. 2

Artikel 53

–

Artikel 54

Artikel 55

Artikel 56

–

Artikel 57

Artikel 58

–

Artikel 59

Artikel 60

Artikel 61

–

Artikel 62

–

Artikel 63

–

Artikel 64

Artikel 65

Artikel 66

Artikel 67

Artikel 68

Artikel 69

115

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

Artikel 72

Artikel 73

Artikel 74

Artikel 75

Artikel 76

Artikel 77

Artikel 78

Artikel 79

Artikel 80

Artikel 81

Artikel 82

Artikel 83

Artikel 84

Artikel 85

Artikel 86

Artikel 87

Artikel 88

Artikel 89

Artikel 90

Artikel 91

Artikel 92

Artikel 93

Artikel 94

Artikel 95

Artikel 96

Artikel 97

Artikel 98

Artikel 99

Artikel 100

Artikel 101

Artikel 102

Artikel 103

Artikel 104

Artikel 105

Artikel 106

Artikel 107

Artikel 70

–

Artikel 71

Artikel 72

Artikel 73

Artikel 74

–

Artikel 109

–

Artikel 75

Artikel 76

–

116

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 108

Artikel 109

Artikel 110

Artikel 110a

Artikel 110b

Artikel 110c

Artikel 110d

Artikel 110e

Artikel 110f

Artikel 110g

Artikel 110h

Artikel 110i

Artikel 110j

Artikel 110k

Artikel 110l

Artikel 110m

Artikel 110n

Artikel 110o

Artikel 110p

Artikel 110q

Artikel 110r

Artikel 110s

Artikel 110t

Artikel 110u

Artikel 110v

Artikel 111

Artikel 112

Artikel 113

Artikel 114

Artikel 115

Artikel 116

Artikel 117

Artikel 118

Artikel 119

Artikel 120

Artikel 121

Artikel 122

–

Artikel 77

Artikel 78

Artikel 79

Artikel 80

Artikel 81

–

Artikel 82

Artikel 83

Artikel 84

Artikel 85

Artikel 86

Artikel 87

Artikel 88

Artikel 89

Artikel 90

Artikel 91

Artikel 92

Artikel 93

Artikel 94

Artikel 95

–

Artikel 96

Artikel 97

Artikel 98

117

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 123

Artikel 124

Artikel 125

Artikel 126

Artikel 127

Artikel 128

Artikel 129

Artikel 130

Artikel 131

Artikel 132

Artikel 133

Artikel 134

Artikel 135

Artikel 136

Artikel 136a

Artikel 137

Artikel 138

Artikel 139

Artikel 140

Artikel 141

Artikel 142

Artikel 143

Artikel 143a

Artikel 143b, stk. 1, 2, 9 og 10

Artikel 143b, stk. 3 og 7

Artikel 143b, stk. 4, 5 og 6

Artikel 143b, stk. 13

Artikel 143ba, stk. 1-3

Artikel 143ba, stk. 3a

Artikel 143ba, stk. 4-6

Artikel 143bb, stk. 1 og 2

Artikel 143bb, stk. 3

Artikel 143bb, stk. 4-6

Artikel 143bc, stk. 1 og 2

Artikel 143bc, stk. 3 og 4

–

Artikel 143bc, stk. 1 til 8

Artikel 99

–

Artikel 100

Artikel 101

Artikel 102

Artikel 103

Artikel 104

Artikel 105

–

Artikel 106

Artikel 107

Artikel 108

–

Artikel 110

Artikel 111

Artikel 112

Artikel 113

Artikel 114

Artikel 115

–

Artikel 118

Artikel 116

–

Artikel 118

Artikel 117

Artikel 118, stk. 1 og 2

Artikel 119

Artikel 120

118

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 143c, stk. 9

Artikel 143c, stk. 10

Artikel 143d

Artikel 143e

–

Artikel 144

Artikel 145

Artikel 146

Artikel 147

Artikel 148

Artikel 149

Artikel 150

Artikel 151

Artikel 152

–

Artikel 153

Artikel 154

Artikel 154a

Artikel 155

Artikel 155a

Artikel 156

Artikel 121

–

Artikel 122

Artikel 123

Artikel 124

Artikel 125

Artikel 126

Artikel 128

Artikel 129

Artikel 127

–

Artikel 130

Artikel 131

Artikel 132

Artikel 133

–

Artikel 135

Artikel 134

–

Artikel 136

119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/0104 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr.

320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36

og artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge de reformer af den fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i 2003/04, skulle

der aflægges rapporter for at måle reformernes effektivitet, og især for at vurdere deres

effekt i forhold til målene og analysere deres virkninger for de relevante markeder. I

den forbindelse forelagde Kommissionen den 20. november 2007 Europa-Parlamentet

og Rådet en meddelelse med titlen "Forberedelser til sundhedstjekket", som blev

drøftet af disse institutioner. Der bør fremsættes relevante forslag på baggrund af

denne meddelelse og de efterfølgende drøftelser af de vigtigste elementer i den i

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske, Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget og de mange bidrag fra den offentlige høring.

Den fælles landbrugspolitiks bestemmelser om offentlig intervention bør forenkles og

strømlines, ved at licitationsordningen udvides, for at opnå en harmoniseret tilgang.

For korn bør ordningen ændres for at sikre, at sektoren er konkurrencedygtig og

markedsorienteret, samtidig med at intervention fortsat fungerer som sikkerhedsnet i

tilfælde af markedsforstyrrelser og gør det lettere for landbrugerne at reagere på

markedssignalerne. Baseret på en analyse, som viste en vis risiko for øget intervention

for byg, hvis priserne var lave, blev det i Rådets konklusioner om reformen af

interventionsordningen for majs bestemt, at hele korninterventionsordningen skulle

(2)

(3)

EUT C […] af […], s. […].

120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tages op til revision som led i sundhedstjekket. Udsigterne for korn har dog ændret sig

betydeligt siden da og er nu kendetegnet af gunstige verdensmarkedspriser som følge

af stigende global efterspørgsel og mindre kornlagre på verdensplan. På den baggrund

vil fastsættelsen af et interventionsniveau på nul for andet foderkorn samtidig med

majsreformen gøre det muligt at gennemføre intervention, uden at det får negative

følger for kornmarkedet som helhed. Udsigterne for kornsektoren gælder også for hård

hvede, hvilket betyder, at interventionsopkøb vil kunne afskaffes, da de er blevet

overflødige, fordi markedspriserne hele tiden ligger betydeligt over

interventionsprisen. Da intervention for korn snarere skal være et sikkerhedsnet end et

element, som påvirker prisdannelsen, er de forskellige høstperioder i medlemsstaterne,

som starter produktionsårene, ikke længere relevante, da der ikke længere vil blive

fastsat priser, som afspejler interventionsniveauet plus månedlige forhøjelser som led i

ordningen. Af forenklingshensyn bør datoerne for intervention for korn derfor

harmoniseres på EF-plan.

(4)

Siden reformen i 2003 er rissektorens konkurrenceevne blevet forbedret, produktionen

er stabil og lagrene faldende på grund af stigende efterspørgsel både i EF og på

verdensmarkedet, og det forventede prisniveau ligger betydeligt over

interventionsprisen. Det er således ikke længere nødvendigt med interventionsopkøb

af ris, hvorfor de bør afskaffes.

Produktionen og forbruget af svinekød forventes at stige på mellemlang sigt, selv om

det dog forventes at ske i langsommere takt end i de sidste ti år som følge af

konkurrencen fra fjerkrækød og højere foderpriser. Svinekødspriserne forventes fortsat

at ligge betydeligt over interventionsprisen. Da der ikke er blevet foretaget

interventionsopkøb af svinekød i mange år, bør de på baggrund af markedssituationen

og –udsigterne afskaffes.

Intervention kan uden videre afskaffes for disse produkter i 2009, fordi den aktuelle

markedssituation og markedsudsigterne tyder på, at der alligevel ikke ville finde

intervention sted for dem i 2009.

Ifølge udsigterne på mellemlang sigt for mejeriprodukter vil EF's efterspørgsel efter

produkter med høj merværdi fortsat stige, og den globale efterspørgsel efter

mejeriprodukter vil stige kraftigt som følge af indkomststigninger og

befolkningstilvækst i mange områder af verden og som følge af, at forbrugerne i stadig

højere grad foretrækker mejeriprodukter.

EF's mælkeproduktion, der begrænses af mælkekvoterne, forventes at falde gradvis,

men dog beskedent på mellemlang sigt, efterhånden som omstruktureringen i de

medlemsstater, der ikke var medlemmer af EU før udvidelsen i 2004, fører til et fald i

selvforsyningslandbrugs mælkeproduktion, mens produktionsstigninger fortsat

begrænses af kvoterne. Samtidig forventes de mængder mælk, der leveres til

mejerierne til forarbejdning, at fortsætte med at stige i prognoseperioden. På baggrund

af den kraftige efterspørgsel på det indre marked og i tredjelande er

mælkekvoteordningen, der oprindeligt blev indført for at bremse overproduktionen, nu

til hinder for, at produktionen kan udvides. Under disse omstændigheder modarbejder

kvoterne markedsorienteringen, fordi de ikke giver landbrugerne mulighed for at

reagere på prissignalerne og forhindrer effektivitetsgevinster i sektoren ved at bremse

omstruktureringen. Kvoterne skal efter planen udløbe i 2015, for at tilpasningerne kan

ske lidt efter lidt. Ved årlige forhøjelser af mælkekvoterne som fastsat i bilag I til

(5)

(6)

(7)

(8)

121

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne forordning (1 % pr. produktionsår fra 2009/10 til 2013/14) vil afviklingen

kunne komme til at foregå gnidningsløst, fordi der ikke skal foretages en alt for stor

tilpasning, når kvoterne er udløbet.

(9)

Ostemarkedet ekspanderer støt med stigende efterspørgsel både på det indre marked

og fra tredjelande. Generelt har priserne på ost derfor holdt sig stabilt i nogen tid uden

at være blevet synderligt påvirket af nedsættelsen af de institutionelle priser på smør

og mælkepulver. Hverken ud fra et økonomisk eller et markedsforvaltningssynspunkt

er det længere begrundet at bevare den permanente og den fakultative støtte til privat

oplagring af et markedsstyret højværdiprodukt som ost.

Der gøres ikke megen brug af støtte til privat oplagring af smør. Som følge af

mælkeproduktionens sæsonbetingede karakter i EF vil smørproduktionen dog fortsat

følge et sæsonbetinget mønster. Derfor vil smørmarkedet kunne komme under

midlertidigt pres, hvilket vil kunne afhjælpes ved hjælp af oplagring en del af året.

Kommissionen bør dog træffe beslutning herom på grundlag af en tilbundsgående

markedsanalyse uden at være forpligtet til at give adgang til en sådan ordning hvert år,

hvorfor ordningen bør være fakultativ.

Som følge af reformen af mælkesektoren og den aktuelle markedssituation er støtten

til skummetmælkspulver, der anvendes som foder, og skummetmælk til

kaseinproduktion for øjeblikket ikke påkrævet hele tiden. Opstår der eller er der risiko

for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe

alvorlig uligevægt på markedet, bør støtten dog fortsat kunne spille en rolle.

Kommissionen bør dog træffe beslutning herom på grundlag af en tilbundsgående

markedsanalyse uden at være forpligtet til at give adgang til en sådan ordning hvert år,

hvorfor ordningen bør være fakultativ. Støtten bør i givet fald fastsættes på forhånd

eller ved licitation.

Støtten til afsætning af smør til konditorvarer og konsumis og til direkte konsum er

blevet nedsat i takt med nedsættelsen af interventionsprisen for smør siden 2004 og

var derfor nul, før licitationerne blev suspenderet som følge af den gunstige

markedssituation. Afsætningsstøtten er ikke længere nødvendig til at støtte markedet

på interventionsprisniveau og bør derfor afskaffes.

For at øge EF-landbrugets konkurrenceevne og fremme et mere markedsorienteret og

bæredygtigt landbrug bør overgangen fra produktionsstøtte til producentstøtte, der

blev påbegyndt i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003,

videreføres, ved at den støtte, der i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.

oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

er fastsat for

tørret foder, hør, hamp og kartoffelstivelse ophæves og indlemmes i ordningen for

afkoblet indkomststøtte til de enkelte bedrifter. Selv om afkoblingen af støtten til

landbrugerne resulterer i, at der udbetales de samme beløb, vil den øge

indkomststøttens effektivitet betydeligt.

(10)

(11)

(12)

(13)

EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. […]/2008 (EUT L ... af ..., s. ..).

122

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(14)

Rådet besluttede i 2000 at afvikle støtten til korte hørfibre og hampefibre. Denne

beslutning bliver gennemført med virkning fra produktionsåret 2009/10 i kraft af de

ændringer af fusionsmarkedsordningen, som er fastsat i forordning (EF) nr.

247/2008

, og det samme gælder afviklingen af den supplerende forarbejdningsstøtte

til virksomheder, der forarbejder hør dyrket i traditionelle områder. Støtten til lange

hørfibre bør afkobles. For at give erhvervet mulighed for at tilpasse sig, bør halvdelen

af støtten indlemmes i enkeltbetalingsordningen i 2011 og anden halvdel i 2013.

Ordningen for tørret foder blev underkastet en reform i 2003, hvor en del af støtten

blev givet til producenterne og afkoblet. Da den generelle tendens i forbindelse med

sundhedstjekket går i retning af større markedsorientering, og i betragtning af de

nuværende markedsudsigter for foder bør overgangen til fuldstændig afkobling af

støtten for hele sektoren afsluttes, ved at den resterende støtte afkobles. Virkningerne

af, at støtten til forarbejdningsvirksomhederne afskaffes, bør kunne afbødes ved

tilpasninger af den pris, der betales til råvareproducenterne, der selv får øgede

rettigheder til direkte støtte som følge af afkoblingen. Afskaffelsen af støtten til

forarbejdningsvirksomhederne retfærdiggøres også af markedssituationen og

udsigterne for proteinafgrøder som helhed. Da sektoren i forvejen har været under

omstrukturering siden 2003-reformen, og på grund af de særlige negative

miljøvirkninger, som det for nylig har vist sig, at produktionen af tørret foder har, bør

støtten afkobles, selv om der dog bør fastsættes en kort overgangsperiode på to år, for

at sektoren kan få mulighed for at tilpasse sig.

Den ordning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 af 27. juli 1994 om en

kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse

, vil ikke længere være påkrævet,

når den tilknyttede støtte, som er fastsat i artikel [...][støtte til stivelseskartofler] i

Rådets forordning (EF) nr. […]/2008 [den nye forordning om direkte betalinger] af

[....] [om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere og om fastlæggelse af støtteordninger for landbrugere]

afskaffes. Støtten

til producenterne blev delvis afkoblet i 2003, og denne støtte bør nu fuldstændigt

afkobles, selv om der dog bør fastsættes en kort overgangsperiode på to år, så

landbrugerne får mulighed for at tilpasse de leveringsforpligtelser, de har indgået i

henhold til støtteordningen for kartoffelstivelse. Den fastsatte minimumspris bør

derfor også gælde i yderligere to år. Derefter skulle kvoteordningen, som vedrører den

direkte betaling, bortfalde i 2013, samtidig med at den pågældende direkte betaling

indlemmes fuldt ud i enkeltbetalingsordningen. Afkoblingen af den direkte støtte

kræver en længere tilpasningsperiode, så erhvervet kan tilpasse sig de nye

markedsforhold. I mellemtiden bør de pågældende bestemmelser indsættes i

forordning (EF) nr. 1234/2007, ligesom det er tilfældet med de øvrige støtte- og

kvoteordninger.

(15)

(16)

EUT L 76 af 19.3.2008, s. 1.

EFT L 197 af 30.7.1994, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 671/2007 (EUT L 156 af

16.6.2007, s. 1).

EUT L […] af […], s. […].

123

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(17)

Som følge af udviklingen på det indre marked og de internationale markeder for korn

og stivelse har produktionsrestitutionen for stivelse ikke længere noget formål og bør

derfor afskaffes. Som følge af markedssituationen og –udsigterne har støtten igennem

nogen tid været fastsat til nul, og denne tendens forventes at fortsætte, så restitutionen

kan hurtigt afskaffes uden negative konsekvenser for sektoren.

Bestemmelserne om ekstraordinære markedsstøtteforanstaltninger i forbindelse med

dyresygdomme skal medtages i en horisontal bestemmelse om risikostyring og bør

derfor udgå af forordning (EF) nr. 1234/2007.

Producentorganisationer kan spille en nyttig rolle, når det drejer sig om at samle

udbuddet i sektorer, hvor der er uligevægt i koncentrationen af producenter og købere.

Medlemsstaterne bør derfor kunne anerkende producentorganisationer inden for alle

sektorer.

Af hensyn til retssikkerheden og af forenklingshensyn bør der foretages en afklaring

og harmonisering af de bestemmelser, som fastsætter, at traktatens artikel 87, 88 og 89

ikke finder anvendelse på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til

denne forordning eller Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om

særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU’s fjernområder

, (EF) nr. 320/2006

af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien

i Fællesskabet og om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den

fælles landbrugspolitik

, (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige

foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

, (EF) nr. 3/2008 af 17. december

2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre

marked og i tredjelande

39 40

og forordning (EF) nr. [...]/2008 [den nye markedsordning

for vin]

. I den forbindelse bør statsstøttereglerne ikke gælde for de af nævnte

forordningers bestemmelser, som under visse omstændigheder ville eller kunne falde

ind under begrebet statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. I den

forbindelse bør statsstøttereglerne ikke gælde for de af nævnte forordningers

bestemmelser, som under visse omstændigheder ville eller kunne falde ind under

begrebet statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. I de pågældende

bestemmelser er betingelserne for at yde støtte fastsat således, at der undgås

fordrejning af konkurrencevilkårene.

Forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 1405/2000, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr.

3/2008 og (EF) nr. […]/2008 [den nye markedsordning for vin] bør derfor ændres i

overensstemmelse hermed.

(18)

(19)

(20)

(21)

EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1276/2007 (EUT L 284 af

30.10.2007, s. 11).

EUT L 58 af 28.2.2006, s. 42. Ændret ved forordning (EF) nr. 1261/2007 (EUT L 283 af 27.10.2007, s.

8).

EUT L 265 af 26.9.2006, s. 1.

EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1.

EUT L […] af […], s. […].

124

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(22)

Følgende retsakter er forældede og bør derfor ophæves af hensyn til retssikkerheden:

Rådets forordning (EØF) nr. 1883/78 af 2. august 1978 om almindelige regler for

finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for

Landbruget, Garantisektionen

, (EØF) nr. 1254/89 af 3. maj 1989 om fastsættelse for

produktionsåret 1989/90 af bl.a. visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for

sukkerroer

, (EØF) nr. 2247/89 af 24. juli 1989 om en hasteaktion vedrørende gratis

leverancer af visse landbrugsprodukter til Polen

, (EØF) nr. 2055/93 af 19. juli 1993

om tildeling af en specifik referencemængde til visse producenter af mælk eller

mejeriprodukter

, (EF) nr. 2596/97 af 18. december 1997 om forlængelse af den

periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og

Sveriges tiltrædelse

og (EF) nr. 1182/2005 af 18. juli 2005 om åbning som en

selvstændig og midlertidig foranstaltning af et EF-toldkontingent for import af levende

kvæg med oprindelse i Schweiz

Denne forordning bør generelt anvendes fra den 1. januar 2009. For at sikre, at de nye

bestemmelser i denne forordning ikke griber ind udbetalingen af støtte for

produktionsåret 2008/09 eller 2009/10, bør der fastsættes en senere anvendelsesdato

for de bestemmelser, der har direkte indflydelse på ordninger i sektorer, som der er

fastsat produktionsår for. I sådanne tilfælde bør denne forordning derfor først

anvendes fra begyndelsen af produktionsåret 2009/10 eller 2010/11 -

(23)

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 247/2006

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 247/2006 foretages følgende ændringer:

(1)

(2)

Stk. 3, andet afsnit, udgår.

Som stk. 4 indsættes:

"4.

Uanset stk. 1 og 2 og som undtagelse fra artikel 180 i forordning (EF) nr.

1234/2007

(*)

og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1184/2006

(**)

finder traktatens

artikel 87, 88 og 89 ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne i

overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til afsnit III,

nærværende artikels stk. 3 og artikel 17 og 21.

(*)

(**)

EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. […]/2008.

EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7."

EFT L 216 af 5.8.1978, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 734/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007,

s. 5).

EFT L 126 af 9.5.1989, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 260/96 (EFT L 34 af

13.2.1996, s. 16).

EFT L 216 af 27.7.1989, s. 5.

EFT L 187 af 29.7.1993, s. 8.

EFT L 351 af 23.12.1997, s. 12. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1805/2003 (EUT L 265 af

16.10.2003, s. 5).

EUT L 190 af 22.7.2005, s. 1.

125

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 2

Ændring af forordning (EF) nr. 320/2006

I forordning (EF) nr. 320/2006 foretages følgende ændringer:

(1)

Artikel 6, stk. 6, affattes således:

"6.

Medlemsstaterne

yder

ikke

national

støtte

til

diversificeringsforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikel. Hvis lofterne

i stk. 4, tredje afsnit, giver mulighed for diversificeringsstøtte på 100 %,

bidrager vedkommende medlemsstat dog med mindst 20 % af

støtteudgifterne."

(2)

Som artikel 13a indsættes:

"Artikel 13a

Statsstøtte

Uanset artikel 6, stk. 5, og som undtagelse fra artikel 180 i forordning (EF) nr.

1234/2007

(*)

og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1184/2006

(**)

finder traktatens artikel

87, 88 og 89 ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne i

overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til artikel 3, 6, 7,

8, 9 og 11.

(*)

(**)

EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. […]/2008.

EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7."

Artikel 3

Ændring af forordning (EF) nr. 1405/2006

I artikel 11 i forordning (EF) nr. 1405/2006 indsættes som stk. 3:

"3.

Uanset stk. 1 og 2 og som undtagelse fra artikel 180 i forordning (EF) nr.

1234/2007

(*)

og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1184/2006

(**)

finder traktatens artikel

87, 88 og 89 ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne i

overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til artikel 4 og 7.

(*)

(**)

EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. […]/2008.

EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7."

Artikel 4

Ændringer af forordning (EF) nr. 1234/2007

I forordning (EF) nr. 1234/2007 foretages følgende ændringer:

(1)

(2)

Artikel 8, stk. 1, litra b), udgår.

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

Litra a) affattes således:

126

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"a)

ii)

(3)

blød hvede, byg, majs og sorghum"

Litra b) udgår.

Stk. 2 udgår.

Del II, afsnit I, kapitel I, afdeling II, underafdeling II, affattes således:

NDERAFDELING

NDLEDNING OG SUSPENSION AF OPKØB

Artikel 11

Offentlige interventionsperioder

Der er adgang til offentlig intervention:

for korn fra 1. november til 31. maj,

for sukker i hele produktionsåret 2008/09 og 2009/10

for oksekød i hele produktionsåret

for smør og skummetmælkspulver fra 1. marts til 31. august.

Artikel 12

Indledning af offentlig intervention

I de perioder, der er nævnt i artikel 11,

er der adgang til offentlig intervention for korn, sukker, smør og

skummetmælkspulver inden for de maksimumsmængder, der er fastsat i

artikel 13, stk. 1

indleder Kommissionen uden bistand fra den komité, der er nævnt i

artikel 195, stk. 1, offentlig intervention for oksekød, hvis den

gennemsnitlige

markedspris noteret

på

grundlag af

EF-

handelsklasseskemaet for slagtekroppe, jf. artikel 42, stk. 1, falder til

under 1560 EUR/t i en medlemsstat eller et område i en medlemsstat i en

repræsentativ periode.

Kommissionen kan uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk.

1, suspendere den offentlige intervention for blød hvede, hvis prisen for blød

hvede med et proteinindhold på mindst 11 % "leveret Rouen" er højere end

referenceprisen.

Kommissionen giver på ny adgang til offentlig intervention uden bistand fra

den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, hvis betingelserne i første afsnit i

nærværende stykke ikke længere gør sig gældende.

127

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen standser uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195,

stk. 1, den offentlige intervention for oksekød, jf. stk. 1, litra b), hvis

betingelserne i nævnte bestemmelse ikke længere er opfyldt i en repræsentativ

periode.

Artikel 13

Intervention - maksimumsmængder

Ved offentlig intervention kan der højst opkøbes følgende mængder:

0 t byg, majs og sorghum pr. periode nævnt i artikel 11, litra a)

600 000 t sukker udtrykt i hvidt sukker pr. produktionsår

30 000 t smør pr. periode nævnt i artikel 11, litra d)

109 000 t skummetmælkspuler pr. periode nævnt i artikel 11, litra d).

Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til stk. 1, litra b), må ikke

være genstand for andre oplagringsforanstaltninger som fastsat i artikel 32, 52

og 63.

Uanset stk. 1 kan Kommissionen for de produkter, der er nævnt i litra a), c) og

d), beslutte at fortsætte med offentlig intervention ud over de mængder, der er

fastsat i nævnte stykke, hvis markedssituationen og især udviklingen i

markedspriserne kræver det."

(4)

Del II, afsnit I, kapitel I, afdeling II, underafdeling III, affattes således:

NDERAFDELING

III

NTERVENTIONSPRISER

Artikel 18

Interventionspriser

Interventionspriserne og de mængder, der kan omfattes af intervention, for de

produkter, der er nævnt i artikel 10, litra a), d), e) og f), fastsættes af

Kommissionen ved licitation. Under særlige omstændigheder kan licitationerne

begrænses til bestemte medlemsstater eller områder i en medlemsstat, eller

interventionspriserne og de mængder, der antages til intervention, kan

fastsættes for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på

grundlag af de gennemsnitlige markedspriser, der er noteret.

Den interventionspris, der fastsættes i henhold til stk. 1, må ikke være højere

end

de respektive referencepriser for korn

den gennemsnitlige markedspris for oksekød, der er noteret i en

medlemsstat eller et område i en medlemsstat, forhøjet med et beløb, som

Kommissionen skal fastsætte på grundlag af objektive kriterier

128

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

90 % af referenceprisen for smør

referenceprisen for skummetmælkspulver.

Interventionsprisen for sukker er 80 % af den referencepris, der er fastsat for

det produktionsår, der følger efter det produktionsår, hvor tilbuddet gives. Hvis

kvaliteten af det sukker, betalingsorganet får tilbudt, afviger fra den

standardkvalitet, som er defineret i bilag IV, punkt B, og som referenceprisen

er fastsat for, forhøjes eller nedsættes interventionsprisen tilsvarende."

(5)

(6)

Del II, afsnit I, kapitel I, afdeling III, underafdeling I, udgår.

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

I stk. 1 foretages følgende ændringer:

Efter litra c) indsættes som litra ca) og cb):

"ca) usaltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en godkendt

virksomhed i EF, med et smørfedtindhold på mindst 82

vægtprocent, et fedtfrit mælketørstofindhold på højst 2 vægtprocent

og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

cb)

saltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk på en godkendt

virksomhed i EF, med et smørfedtindhold på mindst 80

vægtprocent, et fedtfrit mælketørstofindhold på højst 2

vægtprocent, et vandindhold på højst 16 vægtprocent og et

saltindhold på højst 2 vægtprocent."

ii)

(7)

Litra e) udgår.

Stk. 2, andet afsnit, udgår.

Som artikel 34a indsættes:

"Artikel 34a

Betingelser for støtte til smør

"1.

Kommissionen kan beslutte at yde støtte til privat oplagring af smør, især hvis

udviklingen i priserne på og lagrene af dette produkt vidner om en alvorlig

uligevægt på markedet, som kan fjernes eller mindskes ved oplagring en del af

året.

Kommissionen fastsætter støtten ud fra oplagringsomkostningerne og den

forventede udvikling i smørpriserne."

(8)

(9)

Artikel 36 udgår.

Artikel 41, stk. 1, affattes således:

"1.

Kommissionen udpeger

betingelserne herfor.

interventionscentrene

for

korn

fastsætter

129

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen kan udpege interventionscentrene for hver kornart".

(10)

Artikel 43, litra a), affattes således:

"a)

de krav og betingelser, som gælder for produkter, der skal opkøbes ved

offentlig intervention, jf. artikel 10, eller hvortil der ydes støtte til privat

oplagring, jf. artikel 31, især med hensyn til kvalitet, kvalitetsgrupper,

kvalitetsklasser, kategorier, mængder, emballering, herunder mærkning,

maksimumsalder, holdbarhed, det produktstadium, som interventionsprisen

gælder for, og den private oplagrings varighed"

(11)

(12)

Artikel 44 udgår.

I artikel 46 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

"1.

EF medfinansierer 50 % af medlemsstaternes udgifter til

ekstraordinære støtteforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 45."

Stk. 3 udgår.

(13)

(14)

Artikel 48, stk. 1, litra a), udgår.

Artikel 55 affattes således:

"Artikel 55

Kvoteordninger

Der gælder en kvoteordning for følgende produkter:

mælk og andre mejeriprodukter, jf. artikel 65, litra a) og b)

sukker, isoglucose og inulinsirup

kartoffelstivelse, hvortil der kan ydes EF-støtte.

Overskrider en producent i forbindelse med kvoteordningerne i stk. 1, litra a)

og b), den relevante kvote, og anvender en producent ikke

overskudsmængderne af sukker på den i artikel 61 fastsatte måde, pålægges de

pågældende mængder en overskudsafgift på de betingelser, der er fastsat i

afdeling II og III."

(15)

I del II, afsnit I, kapitel III, indsættes som afdeling IIIa:

130

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FDELING

III

ARTOFFELSTIVELSESKVOTER

Artikel 84a

Kartoffelstivelseskvoter

De medlemsstater, der producerer kartoffelstivelse, tildeles kvoter i

overensstemmelse med bilag Xa for de produktionsår, hvor kvoteordningen

gælder i henhold til artikel 204, stk. 5.

De producentmedlemsstater, der er nævnt i bilag Xa, fordeler deres kvote

blandt kartoffelstivelsesfabrikanterne til brug i de pågældende produktionsår på

grundlag af de delkvoter, hver fabrikant havde til rådighed i 2006/07.

En virksomhed, der producerer kartoffelstivelse, må ikke indgå

dyrkningskontrakter med kartoffelproducenter for en kartoffelmængde, der

resulterer i en større stivelsesmængde end den kvote, den har fået tildelt, jf. stk.

Kartoffelstivelse, der produceres ud over den kvote, der er nævnt i stk. 2,

eksporteres fra EF i uforandret stand inden den 1. januar det år, der følger efter

det pågældende produktionsårs afslutning. Der ydes ingen eksportrestitution

for denne stivelse.

Uanset stk. 4 må en virksomhed, der producerer kartoffelstivelse, i et hvilket

som helst produktionsår, ud over sin kvote for det pågældende produktionsår,

højst anvende 5 % af sin kvote for det følgende produktionsår. Kvoten for det

følgende produktionsår nedsættes i givet fald tilsvarende.

Denne afdelings bestemmelser gælder ikke for produktion af kartoffelstivelse

på virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 2, og som køber kartofler, hvortil

producenterne ikke får den betaling, der er fastsat i artikel [...][støtte til

stivelseskartofler] i forordning (EF) nr. […]/2008 [den nye forordning om

direkte betalinger]."

(16)

I artikel 85 indsættes som litra d):

"d)

virksomheders sammenslutning, overdragelse, etablering eller ophør i

forbindelse med afdeling IIIa."

(17)

(18)

Del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling I, underafdeling I, udgår.

Artikel 91, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"Der ydes støtte til forarbejdning af strå af lange hørfibre til fiberproduktion for

produktionsåret 2009/10 til 2012/13 til godkendte virksomheder, der foretager den

første forarbejdning, for den mængde fibre, der faktisk er fremstillet af strå, for

hvilke der er indgået en købekontrakt med en landbruger."

(19)

Artikel 92, stk. 1, affattes således:

131

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"1.

Den forarbejdningsstøtte, der er omhandlet i artikel 91, fastsættes for lange

hørfibre:

til 200 EUR for produktionsåret 2009/10 og 2010/11 og

til 100 EUR for produktionsåret 2011/12 og 2012/13."

(20)

Artikel 94, stk. 1, affattes således:

"1.

For lange hørfibre, som der kan ydes støtte til, fastsættes der en maksimal

garantimængde på 80 878 t for hvert af produktionsårene 2009/10 til 2012/13.

Den mængde fordeles mellem visse medlemsstater som nationale

garantimængder, jf. punkt A.I. i bilag XI."

(21)

I del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling I, indsættes som underafdeling III:

NDERAFDELING

III

ARTOFFELSTIVELSE

Artikel 95a

Præmie for kartoffelstivelse

For produktionsåret 2009/10 og 2010/11 ydes der en præmie på 22,25 EUR pr.

t produceret stivelse til virksomheder, der producerer kartoffelstivelse, for

kartoffelstivelsesmængden inden for den kvote, der er omhandlet i artikel 84a,

stk. 2, forudsat at de har betalt kartoffelproducenterne en minimumspris for alle

de kartofler, der medgår til fremstilling af stivelse inden for denne kvote.

Minimumsprisen for kartofler til produktion af kartoffelstivelse fastsættes til

178,31 EUR/t for de pågældende produktionsår.

Denne pris gælder for den mængde kartofler, leveret til virksomheden, der

medgår til produktion af en ton stivelse.

Minimumsprisen tilpasses efter kartoflernes stivelsesindhold.

(22)

(23)

Kommissionen

underafdeling."

fastsætter

gennemførelsesbestemmelser

til

denne

Artikel 96 udgår.

Artikel 99 og 100 affattes således:

"Artikel 99

Støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder

Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter,

som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan

Kommissionen beslutte, at der skal ydes støtte til EF-produceret skummetmælk

og skummetmælkspulver, der skal anvendes til foder, i henhold til betingelser

og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte. Støtten kan fastsættes

på forhånd eller ved licitation.

132

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kærnemælk og kærnemælkspulver sidestilles med skummetmælk og

skummetmælkspulver ved anvendelsen af denne artikel.

Kommissionen fastsætter støtten under hensyntagen til den referencepris for

skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii), og

markedsudviklingen for skummetmælk og skummetmælkspulver.

Artikel 100

Støtte til skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater

Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter,

som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan

Kommissionen beslutte, at der skal ydes støtte til EF-produceret

skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater, i henhold til

betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte for denne

mælk og kasein og kaseinater, som er fremstillet heraf. Støtten kan fastsættes

på forhånd eller ved licitation.

Kommissionen fastsætter støtten under hensyntagen til markedsudviklingen for

skummetmælkspulver og den referencepris for skummetmælkspulver, der er

fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii).

Støtten kan differentieres efter, om skummetmælken forarbejdes til kasein eller

kaseinater, og efter disse produkters kvalitet."

(24)

(25)

Artikel 101 udgår.

Artikel 102, stk. 2, affattes således:

"2.

Medlemsstaterne kan som supplement til EF-støtten yde national støtte til

uddeling af de produkter, der er anført i stk. 1, til skoleelever. Medlemsstaterne

kan finansiere deres nationale støtte ved en afgift, der opkræves i

mejerisektoren, eller ved et andet bidrag fra mejerisektoren."

(26)

(27)

Artikel 103e, stk. 2 udgår.

Artikel 105, stk. 2, affattes således:

"2.

Medlemsstaterne kan betale specifik national støtte til beskyttelse af biavlere,

der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold,

eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af

støtte til produktion eller afsætning. Medlemsstaterne underretter

Kommissionen om denne støtte, samtidig med at de sender det biavlsprogram,

der er omhandlet i artikel 109."

(28)

Artikel 119 affattes således:

133

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"Artikel 119

Anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost

Ydes der støtte i henhold til artikel 100, kan Kommissionen gøre anvendelsen af

kasein og kaseinater til fremstilling af ost betinget af en forudgående tilladelse, som

kun udstedes, hvis denne anvendelse er en nødvendig betingelse for fremstillingen af

disse produkter."

(29)

I artikel 122 indsættes som stk. 2:

"Medlemsstaterne kan også anerkende producentorganisationer, der er oprettet af

producenter inden for de sektorer, som er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der

er nævnt i nærværende artikels stk. 1, litra a), på de betingelser, som er fastsat i

samme stykkes litra b) og c)."

(30)

Artikel 124, stk. 1, affattes således:

"1.

Artikel 122 og artikel 123, stk. 1, gælder i alle de sektorer, der er nævnt i

artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i artikel 122, stk. 1, litra a), og

artikel 123, stk. 1, uden at dette berører anerkendelsen af producent- eller

brancheorganisationer, der er besluttet af medlemsstaterne i henhold til national

ret og i overensstemmelse med EF-retten."

(31)

Artikel 180 affattes således:

"Artikel 180

Anvendelse af traktatens artikel 87, 88 og 89

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktionen af og handelen

med de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a) til k), og litra m) til u), og

artikel 1, stk. 3, i denne forordning.

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder dog ikke anvendelse på betalinger, som

medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning foretager i henhold til

artikel 45, 46, 47, 48, 102, 103, 103a, 103b, 103e, 104, 105 og 182."

(32)

I artikel 184 indsættes som stk. 5:

"(5) inden den 30. juni 2011 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om

betingelserne for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen, herunder

især om eventuelle yderligere forhøjelser af kvoterne eller eventuelle

nedsættelser af tillægsafgiften."

(33)

I artikel 204 indsættes følgende som stk. 5:

"5.

For kartoffelstivelse anvendes del II, afsnit I, kapitel III, indtil udgangen af

produktionsåret 2012/13."

(34)

(35)

Punkt 1 i bilag IX affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Bilag II til nærværende forordning indsættes som bilag Xa.

134

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(36)

Teksten i bilag III til nærværende forordning indsættes som punkt 20a i bilag XXII.

Artikel 5

Ændring af forordning (EF) nr. 3/2008

Artikel 13, stk. 6, i forordning (EF) nr. 3/2008 affattes således:

"6.

Uanset artikel 180 i forordning (EF) nr. 1234/2007

(*)

og artikel 3 i forordning (EF)

nr. 1184/2006

(**)

gælder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke for medlemsstaternes

betalinger, herunder deres tilskud, eller de tilskud, der stammer fra skattelignende

indtægter eller obligatoriske bidrag, og som medlemsstater eller forslagsstillende

organisationer yder til de programmer, hvortil der kan ydes EF-støtte i henhold til

traktatens artikel 36, og som Kommissionen har valgt i henhold til artikel 8, stk. 1, i

nærværende forordning.

(*)

(**)

EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. […]/2008.

EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.

Artikel 6

Ændring af forordning (EF) nr. […]/2008 [markedsordningen for vin]

Artikel 127, stk. 2, i forordning (EF) nr. […]/2008 affattes således:

"2.

Uanset artikel 8, stk. 4, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke anvendelse på

betalinger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning foretager

i henhold til afsnit II, afsnit V, kapitel III, og artikel 119.

Artikel 7

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1868/94 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til forordning

(EF) nr. 1234/2007 og læses efter den pågældende sammenligningstabel i bilag XXII

til nævnte forordning.

Forordning (EØF) nr. 1883/78, (EØF) nr. 1254/89, (EØF) nr. 2247/89, (EØF) nr.

2055/93, (EF) nr. 2596/97 og (EF) nr. 1182/2005 ophæves.

135

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 8

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Dog

anvendes artikel 4, nr. 1 til 10 og 13:

ii)

iii)

iv)

fra den 1. marts 2009 for mejerisektoren

fra den 1. juli 2009 for kornsektoren

fra den 1. september 2009 for rissektoren

fra den 1. oktober 2009 for sukkersektoren

anvendes artikel 4, nr. 14, 15, 16, 18 til 24, 28, 33 og 35, og artikel 7, stk. 1, fra den

1. juli 2009

anvendes artikel 4, nr. 17, fra den 1. april 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

136

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG I

"1.

Nationale kvoter: mængder (t) pr. tolvmånedersperiode pr. medlemsstat

Medlemsstat

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Det Forenede

Kongerige

2008/09

3 427 288,740

998 580,000

2 792 689,620

4 612 619,520

28 847 420,391

659 295,360

5 503 679,280

836 923,260

6 239 289,000

25 091 321,700

10 740 661,200

148 104,000

743 220,960

1 738 935,780

278 545,680

2 029 861,200

49 671,960

11 465 630,280

2 847 478,469

9 567 745,860

1 987 521,000

3 118 140,000

588 170,760

1 061 603,760

2 491 930,710

3 419 595,900

15 125 168,940

2009/10

3 461 561,627

1 008 565,800

2 820 616,516

4 658 745,715

29 135 894,595

665 888,314

5 558 716,073

845 292,493

6 301 681,890

25 342 234,917

10 848 067,812

149 585,040

750 653,170

1 756 325,138

281 331,137

2 050 159,812

50 168,680

11 580 286,583

2 875 953,254

9 663 423,319

2 007 396,210

3 149 321,400

594 052,468

1 072 219,798

2 516 850,017

3 453 791,859

15 276 420,629

2010/11

3 496 177,244

1 018 651,458

2 848 822,681

4 705 333,172

29 427 253,541

672 547,197

5 614 303,234

853 745,418

6 364 698,709

25 595 657,266

10 956 548,490

151 080,890

758 159,701

1 773 888,389

284 144,448

2 070 661,410

50 670,366

11 696 089,449

2 904 712,786

9 760 057,552

2 027 470,172

3 180 814,614

599 992,992

1 082 941,996

2 542 018,517

3 488 329,778

15 429 184,836

2011/12

3 531 139,016

1 028 837,973

2 877 310,908

4 752 386,504

29 721 526,076

679 272,669

5 670 446,266

862 282,872

6 428 345,696

25 851 613,839

11 066 113,975

152 591,699

765 741,298

1 791 627,273

286 985,893

2 091 368,024

51 177,070

11 813 050,343

2 933 759,914

9 857 658,127

2 047 744,874

3 212 622,760

605 992,922

1 093 771,416

2 567 438,702

3 523 213,075

15 583 476,684

2012/13

3 566 450,406

1 039 126,352

2 906 084,017

4 799 910,369

30 018 741,337

686 065,395

5 727 150,729

870 905,700

6 492 629,153

26 110 129,977

11 176 775,115

154 117,616

773 398,711

1 809 543,546

289 855,752

2 112 281,704

51 688,841

11 931 180,847

2 963 097,513

9 956 234,709

2 068 222,323

3 244 748,988

612 052,851

1 104 709,130

2 593 113,089

3 558 445,206

15 739 311,451

2013/14

3 602 114,910

1 049 517,616

2 935 144,857

4 847 909,473

30 318 928,750

692 926,049

5 784 422,236

879 614,757

6 557 555,445

26 371 231,277

11 288 542,866

155 658,792

781 132,698

1 827 638,981

292 754,310

2 133 404,521

52 205,729

12 050 492,655

2 992 728,488

10 055 797,056

2 088 904,546

3 277 196,478

618 173,380

1 115 756,221

2 619 044,220

3 594 029,658

15 896 704,566

2014/15

3 602 114,910

1 049 517,616

2 935 144,857

4 847 909,473

30 318 928,750

692 926,049

5 784 422,236

879 614,757

6 557 555,445

26 371 231,277

11 288 542,866

155 658,792

781 132,698

1 827 638,981

292 754,310

2 133 404,521

52 205,729

12 050 492,655

2 992 728,488

10 055 797,056

2 088 904,546

3 277 196,478

618 173,380

1 115 756,221

2 619 044,220

3 594 029,658

15 896 704,566

137

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG II

"BILAG Xa

Kartoffelstivelseskvoter pr. produktionsår, jf. artikel 84a

Medlemsstat

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Spanien

Frankrig

Letland

Litauen

Nederlandene

Østrig

Polen

Slovakiet

Finland

Sverige

I ALT

(t)

33 660

168 215

656 298

250

1 943

265 354

5 778

1 211

507 403

47 691

144 985

729

53 178

62 066

1 948 761

138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG III

"20a.

Forordning (EF) nr. 1868/94

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1, og stk. 2, første afsnit

Artikel 4

Artikel 4a

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Artikel 8

Nærværende forordning

Artikel 55, stk. 1, litra c)

Artikel 84a, stk. 1 og 2

Artikel 84a, stk. 3

Artikel 95a, stk. 2

Artikel 95a, stk. 1

Artikel 84a, stk. 4 og 5

Artikel 84a, stk. 6

Artikel 85, litra d), og artikel 95a, stk. 3

139

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/0105 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36

og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forbindelse med evalueringen af reformen af den fælles landbrugspolitik af 2003 er

klimaforandringer, vedvarende energikilder, vandforvaltning og biodiversitet blevet

udpeget som afgørende nye udfordringer for det europæiske landbrug.

Det Europæiske Fællesskab er part i Kyotoprotokollen

. I henhold til

Kyotoprotokollens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iii), skal parterne gennemføre og/eller

opstille politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale forhold,

f.eks. skal de fremme bæredygtige landbrugsformer ud fra overvejelser om

klimaforandringerne. Desuden skal de i henhold til artikel 10, litra b), nr. i), opstille,

gennemføre, offentliggøre og jævnligt ajourføre nationale og i givet fald regionale

programmer for foranstaltninger, der afbøder klimaforandringerne, og foranstaltninger,

der fremmer en hensigtsmæssig tilpasning til disse forandringer. Sådanne programmer

vil bl.a. vedrøre landbruget og skovbruget. Støtten til udvikling af landdistrikterne bør

spille en større rolle i denne forbindelse. Der er stærke videnskabelige argumenter for,

at der bør handles hurtigt. Det Europæiske Fællesskab er forpligtet til at undersøge alle

mulige måder, hvorpå udledningen af drivhusgasser kan reduceres. Selvom det

europæiske landbrug har bidraget mere end nogen anden sektor til at reducere

udledningen af drivhusgasser, vil landbruget i fremtiden skulle øge sin indsats på dette

(2)

EUT C […] af […], s. […].

Rådets beslutning 2002/358/EF (EFT L 130 af 15.5.2002, s. 1).

140

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

område som led i Det Europæiske Fællesskabs overordnede strategi for bekæmpelse af

klimaforandringer.

(3)

Som følge af alvorlige problemer med knappe vandressourcer og tørke bør

spørgsmålet om vandforvaltning, herunder vandkvalitet, desuden tages op i

forbindelse med de relevante instrumenter i den fælles landbrugspolitik

. Da der på

den ene side er behov for at sikre en mere effektiv udnyttelse af vandressourcerne i

landbruget og på den anden side sikre bedre beskyttelse af vandkvaliteten, er en

bæredygtig vandforvaltningspolitik af allerstørste betydning for det europæiske

landbrug. Som følge af klimaforandringerne forventes det, at tørke bliver et større og

hyppigere problem i fremtiden.

At bremse nedgangen i biodiversiteten er fortsat en stor udfordring, som bliver gjort

endnu vanskeligere på grund af klimaforandringerne og den stigende efterspørgsel

efter vand. Selvom der er gjort store fremskridt, vil det kræve en endnu større indsats

at nå Det Europæiske Fællesskabs biodiversitetsmål for 2010

. Landbruget kan spille

en afgørende rolle i arbejdet med at beskytte biodiversiteten.

Det er vigtigt at styrke aktionerne på disse områder yderligere, navnlig i forbindelse

med de programmer for udvikling af landdistrikterne, der er godkendt i henhold til

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

I betragtning af, hvor vigtige disse EF-prioriteringer er, bør medlemsstaterne være

forpligtet til at inkorporere aktioner, der tager sigte på at tackle de nye udfordringer, i

deres programmer for udvikling af landdistrikterne.

I henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan Fællesskabets strategiske

retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

vedtaget ved Rådets afgørelse 2006/144/EF

revideres for at tage hensyn til navnlig

større ændringer i Fællesskabets prioriteringer. Medlemsstaterne bør derfor være

underlagt en generel forpligtelse til at revidere deres nationale strategiplaner som følge

af eventuelle ændringer af Fællesskabets strategiske retningslinjer, således at det

fastsættes, i hvilken forbindelse programmerne skal ændres.

Der bør fastsættes en frist for inkorporering i programmerne for udvikling af

landdistrikterne af aktioner, der tager sigte på de nye udfordringer, således at

medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at ændre deres programmer under hensyn til

de reviderede strategiske retningslinjer og nationale strategiplaner.

Kravene til indholdet i programmerne for udvikling af landdistrikterne bør tilpasses

som følge af de nye krav. Der bør opstilles en ikke-udtømmende liste over

aktionstyper for at hjælpe medlemsstaterne med at udpege de aktioner, der er relevante

for de nye udfordringer, og som falder ind under de retlige rammer for udvikling af

landdistrikterne.

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

Rådets konklusioner, Luxembourg, 30.10.2007, 13888/07.

Rådets konklusioner, Bruxelles, 18.12.2006, 16164/06.

EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 146/2008 (EUT L 46 af

21.2.2008, s. 1).

EUT L 55 af 25.2.2006, s. 20.

141

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(10)

For at tilskynde støttemodtagerne yderligere til at deltage i aktioner, der tager sigte på

de nye udfordringer, bør der være mulighed for at fastsætte højere støttesatser for

sådanne aktioner.

I henhold til artikel 9, stk. 4, og artikel 10, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr.

xxxx/xxxx af xx. xx. 2008 [om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger

for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for

landbrugere]

skal de midler, der er opstået som følge af yderligere graduering,

anvendes til at støtte udvikling af landdistrikterne. Det bør sikres, at et beløb svarende

til disse midler, anvendes til at støtte aktioner, der vedrører de nye udfordringer.

Da der er tale om specifik og obligatorisk anvendelse af ekstrabeløb svarende til de

nævnte finansielle midler, skulle det ikke have nogen konsekvenser for ligevægten

mellem de forskellige mål for støtten til udvikling af landdistrikterne.

Ved forordning (EF) nr. 146/2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte

støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og forordning (EF)

nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

er der fastsat nye regler

om ansvar i forbindelse med krydsoverensstemmelse i tilfælde af overdragelse af jord i

løbet af et kalenderår. For at sikre overensstemmelse bør de samme principper gælde

for krydsoverensstemmelse i forbindelse med udvikling af landdistrikterne.

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør det præciseres, i hvilke tilfælde der

ikke anvendes nedsættelser eller udelukkelse fra betalinger som følge af manglende

overholdelse af obligatoriske krav (krydsoverensstemmelse).

Erfaringen har vist, at der er behov for en vis tolerance for mindre overtrædelser af de

krydsoverensstemmelseskrav, der er fastsat i artikel 51 i forordning (EF) nr.

1698/2005, hvis alvorsgraden, omfanget og varigheden af en sådan overtrædelse ikke

berettiger til en øjeblikkelig nedsættelse af den landdistriktsstøtte, der skal ydes.

Denne tolerance bør dog omfatte en passende opfølgning fra den nationale

myndigheds side, indtil overtrædelserne er afhjulpet. Nedsættelse af meget små

udgangsbeløb for direkte betalinger kan desuden vise sig at være en administrativ

belastning i forhold til den afskrækkende virkning, der kan opnås. Der bør derfor

fastsættes en passende tærskel, under hvilken medlemsstaterne kan beslutte ikke at

anvende nedsættelser under forudsætning af, at den nationale myndighed træffer de

foranstaltninger, der skal sikre, at landbrugeren afhjælper de pågældende konstaterede

overtrædelser.

Overvågningsudvalgets rolle og funktioner i forbindelse med ændringer af

programmet for udvikling af landdistrikterne bør ændres for at øge effektiviteten.

Af hensyn til retssikkerheden og med henblik på forenkling bør de regler, der

fastsætter, at traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke finder anvendelse på de betalinger,

som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse med nærværende

forordning, præciseres og harmoniseres.

EUT L […] af […], s. […].

EUT L 46 af 21.2.2008, s. 1.

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(16)

(17)

142

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(18)

Forordning (EF) nr. 1698/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1698/2005 foretages følgende ændringer:

(1)

Artikel 11, stk. 3, litra d), affattes således:

“d)

en liste over de programmer for udvikling af landdistrikterne, der tager sigte på

gennemførelse af den nationale strategiplan, og en vejledende tildeling fra

ELFUL til hvert program, herunder de beløb, der er nævnt i artikel 12, stk. 2, i

forordning (EF) nr. 1290/2005*, og en særskilt angivelse af de beløb, der er

nævnt i artikel 69, stk. 5a i nærværende forordning.”

EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(2)

I slutningen af kapitel II indsættes følgende som artikel 12a:

”Artikel 12a

Revision

Hver medlemsstat skal efter proceduren i artikel 12, stk. 1, revidere sin

nationale strategiplan som følge af den revision af Fællesskabets strategiske

retningslinjer, der er omhandlet i artikel 10.

Medlemsstaterne sender Kommissionen deres reviderede nationale strategiplan

senest tre måneder efter vedtagelsen af afgørelsen om Fællesskabets strategiske

retningslinjer.”

(3)

Følgende indsættes som artikel 16a:

”Artikel 16a

Særlige aktioner med henblik på visse prioriteringer

Fra den 1. januar 2010 skal medlemsstaterne i deres programmer for udvikling

af landdistrikterne fastsætte aktioner, der i overensstemmelse med deres

specifikke behov tager sigte på følgende prioriteringer, der er beskrevet i

Fællesskabets strategiske retningslinjer og yderligere specificeret i den

nationale strategiplan:

klimaforandringer

vedvarende energi

vandforvaltning

biodiversitet.

143

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan tage udgangspunkt i den vejledende liste over aktioner,

der er fastsat i bilag II til nærværende forordning og/eller enhver anden type

aktion, forudsat at de er rettet mod de prioriteringer, der er omhandlet i første

afsnit, og at de tager sigte på at opnå de potentielle virkninger, der er angivet i

bilag II.

Fra den 1. januar 2010 kan de støttesatser, der er fastsat i bilag I, forhøjes med

10 procentpoint for de typer aktioner, der er omhandlet i stk. 1.

Fra den 1. januar 2010 skal hvert program for udvikling af landdistrikterne

også indeholde følgende:

listen over aktionstyper og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 16,

litra c), om de specifikke aktionstyper, der er omhandlet i denne artikels

stk. 1

en tabel, der for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013 viser

Fællesskabets samlede bidrag til den type aktioner, der er omhandlet i

artikel 69, stk. 5a.”

(4)

I artikel 17 indsættes som stk. 3:

”3.

I ELFUL’s samlede bidrag, som ligger til grund for beregningen af det

økonomiske bidrag, som EF mindst skal bidrage med pr. akse, jf. denne artikels

stk. 1 og 2, tages der ikke højde for de beløb, der svarer dem, der opstår ved

anvendelsen af den obligatoriske graduering i henhold til artikel 69, stk. 5a.”

(5)

I artikel 51, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

“Første og andet afsnit finder også anvendelse, hvis den pågældende misligholdelse

skyldes en handling eller en undladelse, der direkte kan tilskrives den person, til eller

fra hvem landbrugsjorden er blevet overdraget.

I dette stykke forstås ved ”overdragelse” alle former for transaktioner, hvorved

jorden ophører med at være til overdragerens rådighed.

I denne artikel omfatter udtrykket ”hele bedriften” ikke andre aktiviteter på en bedrift

end landbrugsaktiviteter og heller ikke arealer, der anvendes til andre formål end

landbrugsformål, og som der ikke er ansøgt om støtte til i henhold til denne

forordnings artikel 36, litra b), nr. i), iv) og v).”

(6)

Artikel 51, stk. 2, affattes således:

”2.

Den i stk. 1 omhandlede nedsættelse eller annullering af betalinger finder

anvendelse på følgende betingelser:

Nedsættelsen eller annulleringen af betalinger finder ikke anvendelse i

overgangsperioden på normer, for hvilke der er bevilget en

overgangsperiode i henhold til artikel 26, stk. 1, litra b).

144

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne kan i henhold til betingelserne i de

gennemførelsesbestemmelser, der er nævnt i denne artikels stk. 4,

beslutte ikke at foretage en nedsættelse eller at annullere en betaling, hvis

nedsættelsen eller den annullerede betaling højst er på 100 EUR pr.

landbruger pr. kalenderår og inkluderer nedsættelse af eller udelukkelse

fra betalinger i henhold til artikel 25 i forordning (EF) [nr. xxxx/2008 (ny

forordning om direkte støtteordninger)].

Hvis en medlemsstat beslutter at gøre brug af den mulighed, der er nævnt

i første afsnit, træffer myndighederne det følgende år de foranstaltninger,

der er nødvendige for at sikre, at landbrugeren afhjælper de konstaterede

misligholdelser. Betalingsmodtageren underrettes om de misligholdelser,

der er konstateret, og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.

Skyldes den misligholdelse, der er omhandlet i stk. 1, forsømmelighed

hos betalingsmodtageren, kan medlemsstaterne i behørigt begrundede

tilfælde beslutte ikke at anvende nedsættelser, når misligholdelsen som

følge af dens alvorsgrad, omfang og varighed kan betragtes som mindre

betydelig. Misligholdelser, der udgør en direkte risiko for menneskers

eller dyrs sundhed, kan dog ikke betragtes som mindre betydelige.

Medmindre betalingsmodtageren umiddelbart træffer afhjælpende

foranstaltninger, der bringer den konstaterede misligholdelse til ophør,

træffer myndigheden de nødvendige foranstaltninger, der i givet fald kan

begrænses til en administrativ kontrol, for at sikre, at landbrugeren

afhjælper de pågældende misligholdelser. Betalingsmodtageren

underrettes om de mindre betydelige misligholdelser, der er konstateret,

og de afhjælpende foranstaltninger, der skal træffes.”

(7)

I artikel 69 indsættes følgende som stk.

5a, 5b

5c:

“5a I perioden 1. januar 2010 – 31. december 2015 afholder medlemsstaterne

udgifter svarende til de beløb, der fremkommer ved anvendelsen af den

obligatoriske graduering i henhold til artikel 9, stk. 4, og artikel 10, stk. 4, i

forordning (EF) nr. [xxxx/2008 (ny forordning om direkte støtteordninger)] i

form af EF-støtte inden for rammerne af de gældende programmer for

udvikling af landdistrikterne [godkendt efter den 1. januar 2010] til de typer

aktioner, der er omhandlet i artikel 16a i nærværende forordning.

Hvis de samlede udgifter, der er afholdt til de aktioner, der er omhandlet i

denne artikels stk. 5a, er mindre end det beløb, der er omhandlet i artikel 16a,

stk. 3, litra b), tilbagebetaler medlemsstaterne differencen til EU-budgettet op

til det beløb, som de samlede bevillinger til andre aktioner end dem, der er

omhandlet i artikel 16a, er overskredet med.

Med henblik på artikel 25 i forordning (EF) nr. 1290/2005 tages der ikke

hensyn til de beløb, der er omhandlet i stk. 5a.”

(8)

Artikel 78, litra f), affattes således:

145

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

“f)

(9)

behandler og godkender overvågningsudvalget eventuelle større ændringer af

programmerne til udvikling af landdistrikterne.”

Artikel 88, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

“Uanset denne forordnings artikel 89 gælder traktatens artikel 87, 88 og 89 dog ikke

for betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til og i overensstemmelse

med denne forordning og traktatens artikel 36.”

(10)

Bilaget ændres således:

Titlen affattes således:

”Bilag I”

Fodnote “****” affattes således:

“****Disse beløb kan forhøjes for de typer aktioner, der er omhandlet i denne

forordnings artikel 16a, og i andre særlige tilfælde, idet der tages hensyn til

specifikke

omstændigheder,

som

skal

begrundes

landdistriktsudviklingsprogrammerne.”

(11)

Udtrykket “Bilag” ændres til “Bilag I” i bilaget og i de følgende artikler: artikel 22,

stk. 2, artikel 23, stk. 6, artikel 24, stk. 2, artikel 26, stk. 2, artikel 27, stk. 3, artikel

28, stk. 2, artikel 31, stk. 2, artikel 32, stk. 2, artikel 33, artikel 34, stk. 3, artikel 35,

stk. 2, artikel 37, stk. 3, artikel 38, stk. 2, artikel 39, stk. 4, artikel 40, stk. 3, artikel

43, stk. 4, artikel 44, stk. 4, artikel 45, stk. 3, artikel 46, artikel 47, stk. 2, artikel 88,

stk. 2, artikel 88, stk. 4, og artikel 88, stk. 6.

Der tilføjes et nyt bilag II, der affattes som angivet i bilaget til nærværende

forordning.

Artikel 2

(12)

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

146

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

”BILAG II

Vejledende liste over aktionstyper, der vedrører de prioriteringer, der er omhandlet i

artikel 16a

Prioritering: Klimaforandringer

Type aktioner

Artikler

foranstaltninger

Potentielle virkninger

Mere effektiv anvendelse af kvælstofgødning

(f.eks. reduceret anvendelse, forbedring af

udstyr, præcisionslandbrug) bedre opbevaring

af gødning

Forbedring af energieffektiviteten

Artikel 26: Modernisering

af landbrugsbedrifter

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Artikel 26: Modernisering

af landbrugsbedrifter

Reduktion af metan- (CH

) og

nitrogenoxidemissioner (N

O).

Reduktion af CO

-emissioner

som følge af energibesparelser.

Reduktion af

nitrogenoxidemissioner (N

O);

binding af kulstof.

Reduktion af

nitrogenoxidemissioner (N

O);

binding af kulstof.

Jordbundsforvaltning

jordbearbejdningsmetoder,

diversificeret sædskifte)

(f.eks.

efterafgrøder,

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Ændret arealanvendelse (f.eks. omlægning af

agerjord

til

græsgange,

permanent

jordudtagning,

reduceret

anvendelse/genopbygning af organisk jord)

Ekstensivering

husdyropdræt

(f.eks.

reduktion af belægningsgraden, hyppigere

anvendelse af græsning)

Skovrejsning

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Reduktion af metanemissioner

(CH

Artikel 43 og 45: Første

skovrejsning på

landbrugsarealer og andre

arealer end

landbrugsarealer

Artikel 48: Genetablering

af potentialet i skovbruget

og indførelse af

forebyggende aktioner

Prioritering: Vedvarende energi

Reduktion

nitrogenoxidemissioner

binding af kulstof.

O);

Forebyggelse af skovbrande

Kulstofbinding i skovene og

reduktion af CO

-emissioner.

Type aktioner

Artikler

foranstaltninger

Potentielle virkninger

Produktion af biogas – anlæg med anaerob

omsætning af dyregødning (på bedriften og

lokal produktion)

Artikel 26: Modernisering

af landbrugsbedrifter

Artikel 53:

Diversificering til ikke-

landbrugsaktiviteter

Artikel 26: Modernisering

Erstatning

fossile

brændstoffer;

reduktion

metanemissioner (CH

Flerårige energiafgrøder (lavskov med kort

Erstatning

fossile

brændstoffer; binding af kulstof;

147

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omdriftstid og græsser)

af landbrugsbedrifter

reduktion

nitrogenoxidemissioner (N

O).

Erstatning

brændstoffer.

fossile

Forarbejdning

landbruget/skovbruget

vedvarende energi

biomasse

med

henblik

fra

på

Artikel 28: Forøgelse af

værdien af landbrugs- og

skovbrugsprodukter

Artikel 53:

Diversificering til ikke-

landbrugsaktiviteter

Artikel 54: Støtte til

oprettelse og udvikling af

virksomheder

Artikel 56: Basale

tjenester for erhvervslivet

og befolkningen i

landdistrikterne

Installationer/infrastruktur, der producerer

vedvarende energi på grundlag af biomasse

Erstatning

brændstoffer.

fossile

Prioritering: Vandforvaltning

Type aktioner

Artikler

foranstaltninger

Potentielle virkninger

Vandbesparende teknologier, opbevaring af

vand

Vandbesparende produktionsmetoder

Genoprettelse af vådområder

Omlægning af agerjord til

skovlandbrugssystemer

Artikel 26: Modernisering

af landbrugsbedrifter

Artikel 30: Infrastruktur

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Artikel 41: Ikke-

produktive investeringer

Artikel 43 og 45: Første

skovrejsning på

landbrugsarealer og andre

arealer end

landbrugsarealer

Mere effektiv

vandet.

udnyttelse

Bevarelse

værdifulde

vandområder; beskyttelse af

vandkvaliteten.

Oprettelse af delvis naturlige vandområder

Artikel 57: Bevarelse og

opgradering af natur- og

kulturværdien i

landdistrikterne

Bevarelse

værdifulde

vandområder; beskyttelse af

vandkvaliteten.

Jordbundsforvaltning (f.eks. efter afgrøder)

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Reduktion af udledningen

vandet af f.eks. fosfor.

148

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prioritering: Biodiversitet

Type aktioner

Artikler

foranstaltninger

Potentielle virkninger

Ingen anvendelse af gødningsstoffer og

pesticider på agerjord af høj landskabsværdi

Integreret og økologisk produktion

Plantning af flerårige planter langs med

markskel og vandløb

Oprettelse/forvaltning af biotoper/levesteder

både i og uden for Natura 2000-områder

Ændret arealanvendelse (forvaltning af

ekstensive græsarealer, omlægning af dyrkede

arealer til græsarealer, langsigtet jordudtagning)

Forvaltning af flerårige afgrøder af høj

landskabsmæssig værdi

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Bevarelse

artsrige

vegetationstyper og beskyttelse

og opretholdelse af græsarealer.

Artikel 38 og 46: Natura

2000-betalinger

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Artikel 41: Ikke-

produktive investeringer

Artikel 47: Betalinger for

miljøvenligt skovbrug

Artikel 57: Bevarelse og

opgradering af natur- og

kulturværdien i

landdistrikterne

Beskyttelse af fugle og andre

vilde dyr og forbedring af

biotopnet; mindre forekomst af

skadelige stoffer i tilgrænsende

levesteder.

Bevarelse af den genetiske mangfoldighed

Artikel 39: Betalinger for

miljøvenligt landbrug

Bevarelse af den

mangfoldighed

genetiske

”

149

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008/0106 (CNS)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for

udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL)

, særlig artikel 9 og 10,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved afgørelse 2006/144/EF

vedtog Rådet Fællesskabets strategiske retningslinjer for

udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013), i det følgende

benævnt ”EF’s strategiske retningslinjer”.

I henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1698/2005 kan EF’s strategiske

retningslinjer revideres for at tage hensyn til navnlig større ændringer i EF’s

prioriteringer.

I forbindelse med evalueringen af gennemførelsen af reformen af den fælles

landbrugspolitik af 2003 er klimaforandringer, vedvarende energikilder,

vandforvaltning og biodiversitet blevet udpeget som afgørende nye udfordringer for

det europæiske landbrug. De mål, der vedrører disse nye prioriteringer, bør styrkes i

forbindelse med de programmer for udvikling af landdistrikterne, der er godkendt i

henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.

EF’s strategiske retningslinjer bør udpege områder, der har betydning for

virkeliggørelsen af de reviderede EF-prioriteringer vedrørende klimaforandringer,

vedvarende energikilder, vandforvaltning og biodiversitet.

(2)

(3)

(4)

EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 146/2008 (EUT L 46 af

21.2.2008, s. 1).

EUT C […] af […], s. […].

EUT L 55 af 25.2.2006, s. 20.

150

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(5)

Hver enkelt medlemsstat bør på grundlag af EF’s reviderede strategiske retningslinjer

ændre sin nationale strategiplan, således at den kan være referenceramme for

revisionen af programmerne for udvikling af landdistrikterne.

EF’s strategiske retningslinjer bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

(6)

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Rådets afgørelse 2006/144/EF af 20. februar 2006 ændres således:

Teksten i bilaget til denne forordning indsættes i bilaget som punkt 2.5 og punkt 3.4a.

Udfærdiget i Bruxelles, den [...].

På Rådets vegne

Formand

151

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Fællesskabets

strategiske

retningslinjer

for

udvikling

landdistrikterne

(programmeringsperioden 2007–2013), der er fastsat i bilaget til afgørelse 2006/144/EF,

ændres således:

(1)

"2.5

I del 2 indsættes som punkt 2.5:

De nye udfordringer

Som led i gennemgangen af de reformer, der blev indført i 2003, er der ligeledes set

nærmere på ligevægten mellem udgifterne til direkte betalinger under den første søjle

af den fælles landbrugspolitik og finansieringen af politikken for udvikling af

landdistrikterne. Da det samlede budget til den fælles landbrugspolitik er lagt fast

frem til 2013, kan der kun findes flere midler til landdistriktsudvikling i kraft af øget

obligatorisk graduering. Der er behov for flere midler til at øge indsatsen inden for de

områder, som EU prioriterer højt, nemlig klimaforandringer, vedvarende energi,

vandforvaltning og biodiversitet:

•

Klima og energi prioriteres nu, hvor EU har valgt at stå i spidsen for at opbygge

en global økonomi med lav CO

-udledning. I marts 2007 vedtog Det Europæiske

Råd en række konklusioner

, der tager sigte på at reducere CO

-emissionerne

med mindst 20 % inden 2020 (30 %, hvis det foregår som led i en international

aftale, der fastsætter globale mål) og at fastsætte et bindende mål for anvendelsen

af vedvarende energikilder på 20 %, og herunder skal 10 % af forbruget af benzin

og dieselolie dækkes af biobrændstoffer. Landbruget og skovbruget kan spille en

vigtig rolle som leverandører af råvarer til produktion af bioenergi, og når det

gælder kulstofbinding og yderligere reduktion af drivhusgasemissioner.

•

EU’s mål for vandpolitikken er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger

, der skulle blive gennemført fuldt ud i perioden

2010-2012. Som storforbrugere af vand og vandreserver spiller landbruget og

skovbruget en vigtig rolle i bestræbelserne på at opnå en bæredygtig

vandforvaltning både kvantitativt og kvalitativt. Vandforvaltning kommer til at

indtage en stadig større plads i forbindelse med strategien for tilpasning til de

allerede uundgåelige klimaforandringer.

•

Medlemsstaterne har forpligtet sig til at bremse nedgangen i biodiversiteten inden

2010, men dette mål ser mere og mere uopnåeligt ud. En stor del af Europas

biologiske mangfoldighed er afhængig af landbruget og skovbruget, og indsatsen

for at beskytte biodiversiteten må øges, især på baggrund af klimaforandringernes

forventede skadelige virkninger og den stigende efterspørgsel efter vand.”

Det Europæiske Råds konklusioner af 8.-9. marts 2007, 7224/1/07 REV 1.

EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

152

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(2)

I del 3 indsættes følgende som punkt 3.4a.:

“3.4a De nye udfordringer og hvordan de kan tackles

Fællesskabets strategiske retningslinjer

Klimaforandringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet er afgørende

udfordringer for Europas landdistrikter, landbrug og skovbrug. Som led i EU’s overordnede

strategi for bekæmpelse af klimaforandringer vil landbruget og skovbruget skulle øge

indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser og øge kulstofbinding. Hvis

produktionen af vedvarende energi på grundlag af biomasse fra landbruget og skovbruget

øges, skulle dette også kunne bidrage til at nå de mål for det samlede forbrug af brændstof og

energi, som EU har fastsat for 2020. Landbruget har behov for en mere bæredygtig

vandforvaltningspraksis for fremover at kunne sikre tilstrækkelige ressourcer af god kvalitet

og for at kunne tilpasse sig til de konsekvenser, som klimaforandringerne forventes at få for

vandressourcerne. Det er fortsat en stor udfordring at bremse nedgangen i biodiversiteten. De

yderligere midler, der stilles til rådighed fra 2020 i kraft af øget obligatorisk graduering, bør

derfor anvendes til at styrke EU’s prioriteringer inden for ovennævnte områder.

For at disse prioriteringer kan føres ud i livet, opfordres medlemsstaterne til at koncentrere

støtten om centrale aktioner. De centrale aktioner kan omfatte følgende aktionstyper:

Især kan investeringsstøtten under akse 1 målrettes mod energi-, vand- og andet

inputbesparende maskineri og udstyr og produktion vedvarende energi til brug på

bedriften. I fødevareproduktionen og skovbruget kan investeringsstøtten bidrage til at

udvikle innovative og mere bæredygtige metoder til forarbejdning af

biobrændstoffer.

Under

akse

kan

miljøvenlige

landbrugsforanstaltninger

skovbrugsforanstaltninger især bruges til at øge biodiversiteten ved at bevare artsrige

vegetationstyper, beskytte og opretholde græsarealer og ekstensive former for

landbrugsproduktion. Specifikke aktioner under akse 2, som f.eks. miljøvenlige

landbrugsforanstaltninger og skovrejsning kan også bidrage til at øge kapaciteten for

mere effektiv forvaltning af vandressourcerne både kvantitativt og kvalitativt. Nogle

af aktionerne inden for miljøvenligt landbrug og skovbrug bidrager desuden til at

nedbringe udledningen af nitrogenoxid (N

O) og metan (CH

Under akse 3 og 4 kan der ydes støtte til lokale projekter og samarbejde, der tager

sigte på vedvarende energi og diversificering af produktionen til biobrændstoffer.

Bevarelse af naturarven kan bidrage til at beskytte levesteder af høj landskabsmæssig

værdi og værdifulde vandområder.

Da alle landdistrikterne vil blive konfronteret med spørgsmål vedrørende

klimaforandringer og vedvarende energi kan medlemsstaterne tilskynde Leader-

grupperne til at tage disse spørgsmål op i deres lokale udviklingsstrategier som et

tværgående tema. Disse grupper har forudsætningerne for at kunne bidrage til

strategien for tilpasning til klimaforandringerne og til vedvarende energiløsninger,

der er afpasset efter de lokale forhold.

ii)

iii)

iv)

153

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtten skal som et generelt princip målrettes mod aktionstyper, der hænger sammen

med de mål og bestemmelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1698/2005, og som

bidrager til at skabe positive potentielle virkninger i lyset af de nye udfordringer, der

er omhandlet i bilag II til nævnte forordning.”

154

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FINANSIERINGSOVERSIGT

BUDGETPOST (2008):

67 03

05 02

05 03

05 04

FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE:

Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til

landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr.

320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske retningslinjer for

udvikling af landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

RETSGRUNDLAG:

Traktatens artikel 36 og 37

FORANSTALTNINGENS FORMÅL:

– At foretage de nødvendige ændringer for at forenkle den fælles landbrugspolitik

– At give den fælles landbrugspolitik mulighed for at gribe de nye markedsmuligheder

– At tackle de nye udfordringer, der er forbundet med klimaforandringer, vandforvaltning og

bioenergi.

FINANSIELLE VIRKNINGER

2009

2010

2011

(i mio. EUR)

5.0

UDGIFTER, SOM AFHOLDES

–

–9

–180

–

OVER EU-BUDGETTET

(RESTITUTIONER/INTERVENTIONER)

–

OVER NATIONALE BUDGETTER

–

AF ANDRE

5.1

INDTÆGTER

FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER

–

2012

2013

(i mio. EUR)

5.0.1 UDGIFTSOVERSLAG

–115

–124

5.1.1 INDTÆGTSOVERSLAG

–55

–110

5.2

BEREGNINGSMÅDE:

Se venligst de vedlagte tabeller.

6.0

ER FINANSIERING MULIG OVER DE BEVILLINGER, DER PÅ DET LØBENDE

BUDGET ER OPFØRT UNDER DET RELEVANTE KAPITEL?

JA NEJ

6.1

ER FINANSIERING MULIG VED OVERFØRSEL MELLEM KAPITLER PÅ

LØBENDE BUDGET?

JA NEJ

6.2

ER ET TILLÆGSBUDGET NØDVENDIGT?

JA NEJ

6.3

BEVILLINGER TIL OPFØRSEL PÅ KOMMENDE BUDGETTER?

JA NEJ

BEMÆRKNINGER:

På årsbasis har reformen begrænsede nettovirkninger for budgettet (en besparelse på 14 mio. EUR i 2013).

Forslaget har to vigtige konsekvenser for budgettet:

i) forøgelse af andelen af direkte betalinger, som vil blive fuldstændig afkoblet fra produktionen

ii) overførsel af et stigende årligt beløb (op til 2 mia. EUR i 2013) fra markedsforanstaltninger og direkte støtte

til udvikling af landdistrikterne med det formål at tackle de nye udfordringer, der er nævnt ovenfor.

BEVILLINGER (2008):

(i mio. EUR)

p.m.

4 032

36 832

12 927

155

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORSLAGENES FINANSIELLE NETTOKONSEKVENSER FOR HVERT BUDGETKAPITEL

Regnskabsår

Indtægter

6703 (reduceret beløb)

Udgifter

05 02 Interventioner på landbrugsmarkeder

05 03 Direkte støtte (før graduering)

Nettobeløbet for 05 02 og 05 03 før graduering

05 03 Direkte støtte (overførsel af beløb fremkommet ved graduering til udvikling af landdistrikter)

05 04 Udvikling af landdistrikter

NETTOUDGIFTER (05 02, 05 03 og 05 04)

NETTOKONSEKVENSER FOR BUDGETTET, HERUNDER FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER

(67 03, 05 02, 05 03 og 05 04)

–9

–6

–563

563

–9

–36

–144

–178

–977

977

–180

2009

2010

2011

2012

–55

–146

–115

–1427

1427

–115

2013

–110

–155

–124

–2022

2022

–124

–9

–180

–59

–14

FORSLAGENES FINANSIELLE KONSEKVENSER FOR DE FORMÅLSBESTEMTE INDTÆGTER I MEJERISEKTOREN

Regnskabsår

MEJERISEKTOREN:

– Konsekvenserne for tillægsafgiften som følge af forhøjelserne af mælkekvoten (færre

indtægter)

Retsgrundlag

2009

2010

2011

2012

2013

–

–55,1

–110,2

FORSLAGENES FINANSIELLE KONSEKVENSER FOR MARKEDSSEKTOREN

Mio.

EUR

2013

Regnskabsår

A. Afskaffelse af jordudtagning og begrænsning af interventionsopkøb til hvede som

angivet i forslaget

Konsekvenserne for eksportrestitutionerne for korn

Konsekvenserne for interventionsforanstaltningerne for korn, herunder begrænsning til hvede*

B. Andre foranstaltninger

Støtte til stivelseskartofler

Produktionsrestitution for stivelse

Retsgrundlag

2009

2010

2011

2012

0,0

Art. 10-13 og

art.18

Art. 84a og 95a

Tidligere art. 96

0,0

23,7

0,0

47,8

0,0

78,3

–43,4

0,0

73,3

–43,4

0,0

156

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I ALT

0,0

23,7

47,8

34,9

29,9

Beregningerne til forslaget er foretaget på grundlag af opkøb af hvede til den fulde interventionspris. Men hvis intervention skal baseres på udbud (ifølge forslaget), skal disse beløb betragtes

som de maksimale konsekvenser. Det er ikke muligt at sættes tal på en eventuel reduktion på dette stadie.

RISSEKTOREN

– Afskaffelse af interventionsopkøb af ris

HØR OG HAMP

– Koblet overgangsstøtte

TØRRET FODER

– Afskaffelse af markedsstøtte

MEJERISEKTOREN

A. Mulige budgetkonsekvenser af foranstaltninger, der er gjort frivillige

– Interventionsopkøb af smør: fakultativ intervention ved licitation efter opkøb af 30 000 tons

ved licitation

– Interventionsopkøb af skummetmælkspulver: fakultativ intervention ved licitation efter

obligatorisk opkøb af 109 000 tons ved licitation

– Privat oplagring af smør gøres fakultativ under hensyn til markedssituationen

– Støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, gøres fakultativ under hensyn til

markedssituationen

– Støtte til kaseinproduktion gøres fakultativ under hensyn til markedssituationen

B. Foranstaltninger med budgetmæssige virkninger

– Afskaffelse af støtten til afsætning af smør

– Afskaffelse af støtten til privat oplagring af ost

C. Kvoteordning (blød landing)

– Konsekvenser for eksportrestitutionerne (b)

MÆLK OG MEJERIPRODUKTER I ALT

SVINEKØDSSEKTOREN

– Afskaffelse af interventionsopkøb af svinekød

Ophævelse af artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (dyresygdomme) (a)

Art. 10

Forord. 1234/2007

art. 92 - 94

Forord. 1234/2007

Art. 86 - 90

–

–4,2

–8,1

–52,3

–145,2

Art. 18

Art. 34a

Art. 99

Art. 100

Tidligere art. 101

Tidligere art. 28,

litra b)

–10,0

–24,0

1,6

–32,4

–10,0

–24,0

2,5

–31,5

–10,0

–24,0

2,3

–31,7

–10,0

–24,0

2,1

–31,9

(–18)

Tidligere art. 17

Tidligere art. 44

–

(a) I henhold til forslaget vil disse foranstaltninger fremover blive finansieret i henhold til den nye artikel 60 i den forordning, der afløser forordning (EF) nr. 1782/2003.

(b) Under forudsætning af, at den hypotese, der er valgt for at bevare markedsligevægten, holder.

157

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORSLAGENES FINANSIELLE KONSEKVENSER FOR DE DIREKTE BETALINGER

Regnskabsår

DIREKTE BETALINGER (før graduering)

A. Konsekvenserne af indlemmelse af nye foranstaltninger i enkeltbetalingsordningen og afskaffelse af

nogle eksisterende direkte betalinger

B. Konsekvenserne af afkoblingen af nogle direkte koblede betalinger i enkeltbetalingsordningen

C. Konsekvenserne af afkoblingen i enkeltbetalingsordningen af nogle tilbagekoblede direkte betalinger,

der hidtil har været udelukket

DIREKTE BETALINGER I ALT (eksklusiv graduering)

D. Overførsel af beløb opstået ved graduering til udvikling af landdistrikter

Regnskabsår

Retsgrundlag

2008

2009

0,0

563

2010

–90,0

–54,1

0,0

–144,1

977

2011

85,8

–54,1

0,0

31,7

1427

2012

85,8

–54,1

0,0

31,7

2022

2013

2008

2009

2010

2011

2012

2013

INDLEMMELSE AF NYE FORANSTALTNINGER I ENKELTBETALINGSORDNINGEN OG DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING OG

AFSKAFFELSE AF NOGLE DIREKTE BETALINGER (før graduering)

A. Nye foranstaltninger indlemmet i enkeltbetalingsordningen eller den generelle

arealbetalingsordning

Tørret foder

Lange hørfibre

Forarbejdningsstøtte – kartoffelstivelse

B. Afskaffelse af den eksisterende ordning med direkte betalinger

Energiafgrøder

C. Budgetmæssig virkning = A + B

Afsnit III

Forslag

124,3

8,1

43,4

–90,0

0,0

–90,0

85,8

124,3

8,1

43,4

–90,0

85,8

Tidligere art. 88

158

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEMMELSE AF KOBLEDE DIREKTE BETALINGER I ENKELTBETALINGSORDNINGEN/DEN GENERELLE AREALBETALINGSORDNING (før

graduering)

A. Nye foranstaltninger indlemmet i enkeltbetalingsordningen/ den generelle

arealbetalingsordning

Proteinafgrøder

Ris

Nødder

Støtte til producenter af stivelseskartofler

Støtte til olivenplantager

Særlig kvalitetspræmie for hård hvede

I alt

B. Afskaffelse af de tilsvarende koblede direkte betalinger

Proteinafgrøder

Ris

Nødder

Støtte til producenter af stivelseskartofler

Støtte til olivenplantager

Særlig kvalitetspræmie for hård hvede

I alt

C. Budgetmæssig virkning = A + B

Art. 76 - 78

Art. 79 - 82

Art. 83 - 87

Art. 93 - 94

Art. 110i

Art. 72 - 75

Forord. 1782/2003

Afsnit III

Forslag

66,3

90,5

98,6

105,2

94,4

455,0

–86,6

–90,5

–98,6

–105,2

–128,2

–509,1

–54,1

67,7

90,6

98,9

63,4

105,5

94,5

520,7

–88,0

–90,6

–98,9

–63,4

–105,5

–128,3

–574,8

–54,1

69,1

181,5

99,3

64,0

105,8

94,6

614,3

–89,4

–181,5

–99,3

–64,0

–105,8

–128,4

–668,4

–54,1

159

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regnskabsår

Retsgrundlag

2008

2009

2010

2011

2012

2013

INDLEMMELSE I ENKELTBETALINGSORDNINGEN AF EKSISTERENDE TILBAGEKOBLEDE DIREKTE BETALINGER SOM FØLGE AF VALGFRI

UDELUKKELSER (før graduering)

A. Nye foranstaltninger indlemmet i enkeltbetalingsordningen

Betalinger for korn, olie- og proteinafgrøder

Supplement for hård hvede

Særlig oksekødspræmie

Slagtepræmie, voksent kvæg

Slagtepræmie, kalve

Frø

Humle

B Afskaffelse af de tilsvarende tilbagekoblede direkte betalinger

Betalinger for korn, olie- og proteinafgrøder

Supplement for hård hvede

Særlig oksekødspræmie

Slagtepræmie, voksent kvæg

Slagtepræmie, kalve

Frø

Humle

C. Budgetmæssig virkning = A + B

Afsnit III

1526,7

56,8

51,9

118,3

66,4

30,9

2,6

–1526,7

–56,8

–51,9

–118,3

–66,4

–30,9

–2,6

0,0

1526,7

56,8

52,5

118,3

66,4

30,9

2,6

–1526,7

–56,8

–52,5

–118,3

–66,4

–30,9

–2,6

0,0

1526,7

56,8

106,3

236,6

132,7

30,9

2,6

–1526,7

–56,8

–106,3

–236,6

–132,7

–30,9

–2,6

0,0

Art. 66

Art. 68

Art. 70, stk. 1a,

litra a)

Art. 68a

FORSLAGENES FINANSIELLE KONSEKVENSER FOR UDVIKLINGEN AF LANDDISTRIKTER

Mio.

EUR

2013

2022

Regnskabsår

Beløb opstået ved øget obligatorisk graduering

I ALT

2009

2010

563

2011

977

2012

1427

160