Trafikudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0388 Bilag 3
Offentligt
Statens Luftfartsvæsen
Civil Aviation Administration - Denmark
22. september 2008
Supplerende grundnotat vedrørende forslag (KOM(2008) 388) fra Kommissionen til Euro-
pa-Parlamentet og Rådet til Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/ 2004, (EF)
nr. 551/2004, (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstatio-
ner og bæredygtighed
Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Trafikudvalg.
Resumé
På baggrund af den massive stigning i efterspørgslen efter lufttransport, belastning af infrastruk-
turen, fragmenteringen af lufttrafikstyringen, øgede sikkerhedskrav samt øget pres på luftfarten,
er der, ifølge Kommissionen, behov for at en ny luftfartspakke – Single European Sky II (SES
II).
SES II-pakken består af to forslag til forordninger samt en meddelelse.
Ovennævnte forslag har til formål at ændre følgende 4 forordninger fra 2004:
Forordning nr. 549/2004 om rammerne for det fælles europæiske luftrum
Forordning nr. 550/2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum
Forordning nr. 551/2004 om organisation og udnyttelsen af det fælles europæiske luft-
rum
Forordning nr. 552/2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er fremlagt den 25. juni 2008 og foreligger i dansk sprogversion pr. 14. juli 2008.
Forslaget er en del af en pakke fra Kommissionen, som består af:
Dette forordningsforslag vedrørende forbedring af det europæiske luftfartssystems præ-
stationer og bæredygtighed (Single European Sky II)
Et forordningsforslag vedrørende flyvepladser, lufttrafikledelse samt lufttrafiktjenester
En meddelelse om Single European Sky II
Hertil kommer, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2 i forordning nr.
219/2007 af 27. februar 2007 om Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til
udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) vil skulle frem-
lægge forslag til en samlet europæisk lufttrafikstyringsplan (ATM-masterplan), som Rådet vil
Side 1 af 5
Luftfartshuset
Box 744
Ellebjergvej 50
2450 København SV
Telefon 36 18 60 00
Fax 36 18 60 01
Åbningstid 09.00-15.30
Fredag
09.00-15.00
Hjemmeside: www.slv.dk
CVR: 55569517
EAN: 5798000893412