Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2008) 0401 Bilag 3
Offentligt
MILJØstyrelsen
Erhverv
J.nr. MST-140-00021
Ref. SAN
Den 3. september 2008
REVIDERET GRUNDNOTAT
Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) om Fællesskabets
miljømærkeordning (herefter Blomsten)
KOM(2008) 401 final.
Resume
EU-kommissionen har den 16. juli 2008 vedtaget forslag til ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et
EF-miljømærke, herefter forslaget.
Ifølge den gældende forordning skal Kommissionen senest i 2005 gennemgå ordningen og om nød-
vendigt foreslå ændringer. Det fremsendte forslag er resultatet af dette arbejde.
Kommissionen fremfører, at formålet med ændringerne hovedsageligt er at forenkle kriterieudvik-
ling og ansøgningsprocedure samt sikre øget brug af EU's miljømærke, Blomsten.
Forslaget indeholder en række ændringer, hvis hovedformål er en mere simpel verifikation, lavere
ansøgningsgebyr, en udvidelse af ordningen til at omfatte fødevarer (primært forarbejdning, fiskeri
og akvakulturer), samt en bestemmelse om andre nationale/regionale miljømærker i Europa. For-
slaget sigter også mod at stramme kriterieniveauet i miljømærkekriterierne, således at miljømærke-
kriterier sigter mod de 10% bedste produkter på markedet.
1. Status
Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 16. juli 2008, fremsendt fra Rådssekretariatet til med-
lemslandene dateret den 28. juli og foreligger i en dansk sprogversion. Forslaget har hjemmel i TEF
artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles be-
slutningstagen i TEF artikel 251.
Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketinget den 1. september 2008. Et nærhedsnotat om
forslaget er oversendt til Folketingets europaudvalg og miljø- og planlægningsudvalget den 15. au-
gust 2008.
2. Formål og indhold
Forslaget er en integreret del af Kommissionens forslag til en samlet handlingsplan for bæredygtigt
forbrug, bæredygtig produktion og bæredygtig industripolitik.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592865_0002.png
Det overordnede formål med forslaget er at medvirke til en bæredygtig produktion og forbrug ved at
opstille kriterier for god miljømæssig formåen af produkter og tjenesteydelser. Kommissionen vur-
derer i sin konsekvensvurdering, at en fælles og frivillig miljømærkeordning kan bidrage til en bæ-
redygtig udvikling, men foreslår samtidigt væsentlige ændringer af den eksisterende ordning.
Med forslag til ny forordning ønsker Kommissionen at øge forbrugernes kendskab til mærket, at
udvide antallet af produktgrupper (fra 26 til 40-50 i 2015), at sikre enkle og troværdige kriteriedo-
kumenter, der er nemme at bruge, også for offentlige indkøbere, at forenkle harmoniseringen med
andre miljømærker, og at gøre det lettere og billigere for virksomheder at erhverve mærket.
Kommissionens konkrete forslag til ændringer:
1)
Udvidelse af miljømærkets ramme
(Artikel 2 og 7, stk. 3) til også at omfatte forarbejdede fø-
devarer
1
omend Kommissionen ønsker at begrænse kriteriefastlæggelsen til forarbejdning,
transport og emballage. Det kan således forstås, at primærproduktionen ikke skal indgå i kri-
teriearbejdet. Forslaget begrundes bl.a. med stor fokus på klimapåvirkningen fra fødevarer.
Samtidig foreslås den nuværende forordnings begrænsning af produktområder fjernet, såle-
des at også lægemidler og medicinsk udstyr kan miljømærkes. Kommissionen åbner for, at
ordningen omfatter alle områder, herunder alle former for fødevare og lægemidler, der ikke
tidligere har været omfattet.
2)
Introducerer virkemidler for at sikre en større harmonisering
mellem EU's miljømærke og
de nationale miljømærker i EU (Artikel 11). Nationale miljømærker, der
ikke
allerede har
kriterier inden for en produktgruppe, som er dækket af Blomsten, skal med forslaget være på
mindst samme niveau som EU's kriterier.
3)
Flere produktgrupper og hurtigere kriterieudvikling
(Artikel 6, 7, 8). Kommissionen fremfø-
rer, at et mere effektivt, ensrettet og fleksibelt miljømærkesystem vil resultere i flere pro-
duktgrupper og flere miljømærkede produkter. Virkemidlet er bl.a. en standardiseret proce-
dure for udvikling af produktkriterier (forslagets bilag 1A). Kommissionen foreslår også, at
andre end medlemslandene kan forestå kriterieudviklingen.
Udvikling af miljømærkekriterier kan ske ud fra allerede udviklede nationale miljømærkekri-
terier. I sådanne tilfælde benyttes en anden og kortere procedure (fasttrack
procedure,
for-
slagets bilag 1B).
4)
Udvikling af indkøbsvejledninger
for offentlige grønne indkøbere. Kommissionen foreslår, at
kriterieudviklingen også omfatter udvikling af (let-)håndterlige kriterier til brug for grønne
indkøbere.
5)
Forenkling af gebyrstruktur og certificerings-/verificeringsprocedure
(Artikel 9). Kommissi-
onen foreslår en ændring af gebyrstrukturen, således at det nuværende ansøgningsgebyr på
500 Euro og det årlige anvendelsesgebyr på 0,15 % af produktets omsætning erstattes med ét
1
som defineret i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle princip-
per og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer
vedrørende fødevaresikkerhed
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansøgningsgebyr på 200 Euro. Kommissionen foreslår endvidere en forenkling i produktcer-
tificeringen. Kommissionen argumenterer i konsekvensvurderingen for en delvis ophævelse
af tredjepartscertificeringen, der ikke redegjort nærmere for.
6)
Øget markedsføring af Blomsten.
Der foreslås anvendt op til 5 mio. Euro årligt i fem år for at
fremme markedsføringen af Blomsten. Forpligtelsen for medlemslandene til at markedsføre
Blomsten er uændret.
7)
Peer evaluering af medlemslandenes licensudstedende organer
(artikel 13). Kommissionen
foreslår en evaluering af de enkelte medlemslandes kompetente organer. Der er ikke rede-
gjort nærmere for procedure og udgifter.
8)
EU's miljømærkenævn skal tilvejebringe minimumsstandarder for fremtidige produkter
(Ar-
tikel 5). Der lægges med forslaget op til, at Blomstkriterierne skal være udgangspunktet for
det benchmark-niveau, som foreslås i selve handlingsplanen for bæredygtigt forbrug og pro-
duktion og bæredygtig industripolitik.
9)
Kriterieniveau.
Kommissionen foreslår, at kriterieniveauet bestemmes ud fra de bedste 10 %
produkter på det europæiske marked set i et livscyklusperspektiv. I dag anslås det, at niveau-
et fastlægges ud fra den bedste tredjedel af produkterne. Der er ikke i forslaget redegjort
nærmere for de miljømæssige konsekvenser af ændringen.
10)
Beslutningsstruktur
(Artikel 5 og 16). Kommissionen foreslår som noget nyt, at Kommissio-
nen udpeger medlemmerne til det europæiske Miljømærkenævn. Kriterier for tildeling af
Blomsten samt størrelsen af ansøgningsgebyret vedtages som hidtil i et forskriftud-
valg/komite.
11)
Markedsovervågning og kontrol med brugen af mærket (Artikel
10). Det er det pågældende
kompetente organ, som har udstedt licens, der kontrollerer licenshaver og dokumentation.
Efterfølgende kontrol kan ske efter påklage fra tredjemand eller ved stikprøve. Det er juri-
disk usikkert, om de kompetente organers stikprøvekontrol kan udelades ved kun at accepte-
re påklage fra tredjemand.
Medlemslandene eller disses kompetente organer skal underrette Kommissionen og det
kompetente organ, der har registreret/certificeret et produkt, hvis der er mistanke om uover-
ensstemmelse mellem et miljømærket produkt og de tilhørende miljømærkekriterier, der lig-
ger til grund for licensen.
12)
Udformning af logo/miljømærke
(Bilag 2). Bilaget bestemmer den nærmere udformning af
Blomstens logo.
3. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
4. Nærhedsprincippet
Dette forslag til miljømærkeforordning fastsætter rammebestemmelserne for fælles referenceværdier
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
592865_0004.png
på EU-plan for produkters gode miljøpræstationer baseret på tekniske kriterier. Forslaget indeholder
rammebestemmelser for virksomheder, der, via en frivillig miljømærkeordning (EU-Blomsten), øn-
sker at vise, at de opfylder kriterierne, hvilket medlemsstaterne kontrollerer. Kommissionen anfører,
at en europæisk miljømærkeordning bør have fælles regler gældende i alle lande, hvorfor en forord-
ning med direkte virkning i medlemslandene, ligesom de to tidligere forordninger, er det rigtige in-
strument. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
5. Konsekvenser for Danmark
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Forordningen er direkte gældende i medlemslandene, men straffebestemmelserne i den gældende
bekendtgørelse om det europæiske og nordiske miljømærke
2
skal ændres.
Statsfinansielle konsekvenser.
Det foreslåede gebyr på 200 Euro vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at opretholde det det nuvæ-
rende miljømærkearbejde i Danmark, herunder kontrollen, som gennemføres af Miljømærkning
Danmark, der også behandler licensansøgninger og udsteder licenser.
En foreløbig beregning viser, at der med det nuværende antal licenser vil være en manko på grund af
manglende licensindtægter på omkring 100.000 Euro årligt ved et gebyr på 200 Euro. Med de på-
tænkte forenklinger i ansøgningsbehandlingen og selv med betydelige effektiviseringer af ansøg-
ningsbehandlingen (på f.eks. 50 %), vil mankoen være omkring 50.000 Euro. Hvis
tilgangen
af nye
licenser til Blomsten f.eks. bliver 25 hvert år vil mankoen være omkring 200.000 Euro, hvis ansøg-
ningsbehandlingen effektiviseres med f.eks. 50 %. Kommissionen har ikke kvantificeret mulighe-
derne for effektivisering.
Det nuværende ansøgningsgebyr og omsætningsgebyret dækker stort set omkostningerne til behand-
ling af ansøgningerne. Derudover ydes årligt et tilskud på ca. 735.000 Euro til driften af miljømær-
kerne Blomsten. Udgifterne medgår hovedsageligt til kriterieudviklingen i Blomstens tekniske ar-
bejdsgrupper og til opfyldelse af Danmarks markedsføringsforpligtelser i forhold til Blomsten.
Samtidig vil Kommissionens forslag medføre, at Danmark ikke vil kunne gennemføre en planlagt
ændring af miljømærkegebyrerne, så ordningen i højere grad kan hvile i sig selv.
Erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslaget forventes at indebære økonomiske og administrative lettelser for danske licenshavere, der
fremover får reduceret gebyret.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Ifølge Kommissionen vil de sparede miljøøkonomiske omkostninger opveje de øgede statsfinansiel-
le udgifter som følge af, at gebyret nedsættes. De samfundsøkonomiske konsekvenser under danske
forhold vurderes i øjeblikket.
2
Bekendtgørelse nr. 274 af 18. april 2008.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beskyttelsesniveau
Det er vurderingen, at forslaget samlet set vil medføre et højere miljøbeskyttelsesniveau end nu pga.
at man udvider anvendelsesområdet og man hæver kriterieniveauet fra den bedste tredjedel til de 10
% miljømæssigt bedste produkter.
6. Høring
Forslaget har været i ekstern høring med frist den 20. august.
Følgende organisationer har i forbindelse med høringen af Kommissionens pakke om bæredygtig
forbrug og produktion afgivet høringskommentar til den del der omhandler Blomsten: SPT (Bran-
cheforeningen for Sæbe, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler), RBE (Rådet for Bæredygtig Er-
hvervsudvikling), DI, DE (Dansk Erhverv), Håndværksrådet, Dansk Beklædning og Tekstil, 3F,
Dansk Skovforening og Bryggeriforeningen.
Dansk Beklædning og Tekstil støtter op om Kommissionens forslag. Ligeså gør SPT, RBE, DI, DE
og Dansk Skovforening og forslagets intentioner om forenklinger og lavere gebyrer. Særligt RBE og
DI udtrykker bekymring om troværdigheden, der skal bevares. Få forholder sig til, hvorvidt der skal
være skrappere kriterier, og særligt SPT og DI støtter den nuværende linje i Blomstens arbejde, hvor
kriteriefastsættelsen omfatter den bedste tredjedel.
DI, DE og Dansk Skovforening ønsker harmonisering/tilnærmelse af miljømærkeordningerne, også i
videre udstrækning end forslaget indeholder.
3F konstaterer, at forslaget mangler referencer til medarbejdere og arbejdsmiljø og inddragelsen af
arbejdstagerorganisationer i kriterieudviklingen i EU.
DI er åben overfor at inkludere miljømærkning af forarbejdede fødevarer i ordningen, men mener,
det er vigtigt at inkludere produktets samlede miljømæssige påvirkning i hele fødekæden fra jord til
bord. DI understreger vigtigheden af, at der skabes enighed om metoden til fastsættelse af miljø-
mærkekriterier for fødevarer.
Bryggeriforeningen kommenterer primært Kommissionens forslag om at udvide Blomsten til føde-
vareområdet, en udvikling foreningen ikke kan støtte. Der henvises bl.a. til Økologiforordningen i
Danmark, som foreningen ikke ønsker der opstår konflikt med.
Forslaget har efterfølgende været i høring i Miljø- og Specialudvalget fra d. 28. august til d. 2. sep-
tember 2008 samt i specialudvalg for konkurrenceevne og vækst fra den 2. september til den 3. sep-
tember 2008.
Dansk Skovforening har ikke ydereligere kommentarer.
Forbrugerrådet støtter et forslag, der medfører flere miljømærkede produkter på markedet, men me-
ner det er vigtigt, at mærket fortsat er troværdigt, livscyklusbaseret og 3. partscertificeret. Forbruger-
rådet støtter øget markedsføring og ønsker mere fokus på klima og sundhed. Rådet er imod forsla-
gets udvidelse til fødevarer, da forbrugerne så skal vælge mellem miljømærkede og økologisk mær-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kede produkter. Endelig er Forbrugerrådet skeptisk overfor en skærpelse af kriterieniveauet, da det
kan medføre færre produkter på markedet.
LO tilslutter sig synspunkterne fra Forbrugerrådet.
Landbrugsraadet er ikke helt afvisende overfor en udvidelse til fødevarer, men opfordrer kraftigt til
at en række problemstillinger afklares, inden der tages endelig stilling. Landbrugsraadet opstiller en
række uklarheder ved forslaget mht. rammen, hvilke fødevarer der kan mærkes, hvad der forstås ved
produkter fra fiskeri og akvakultur. Relationen mellem økologiske produkter og miljømærkede pro-
dukter kan give anledning til forvirring hos forbrugerne. Landbrugsraadet frygter, at Blomstens tro-
værdighed svækkes, hvis forslaget om fødevaremærkning bliver til noget, idet Blomsten på fødeva-
reområdet ikke vil være livscyklusvurderet (idet forslaget om miljømærkning kun omhandler forar-
bejdningsleddet, transportdelen og emballage). Endelig peger Landbrugsraadet på de problemer, der
kan være med sundhedsaspektet i Blomsten og ernæring i fødevarer.
7. Forhandlingssituationen
Der indledes forhandlinger i Miljørådets arbejdsgruppe den 15. september 2008.
8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen er enig i, at miljømærkeordningen bør fastholdes som en frivillig ordning med en større
udbredelse af kendskabet til miljømærket Blomsten hos virksomheder og forbrugere. Mærket skal
baseres på livscyklustankegangen og være tredjepartscertificeret for at bibeholde troværdigheden.
Regeringen er afventende i forhold til Kommissionens ønske om at udvide rammerne for Blomsten
til f.eks. forarbejdede fødevarer. Det er regeringens holdning, at udvidelsen ikke må ske på bekost-
ning af EU's og den danske økologiordning.
Regeringen er enig i sigtet med forenkling af kriterierne, men finder det væsentligt at det ikke sker
på bekostning af troværdighed, herunder miljø, sundhed og kvalitet.
Regeringen er enig i, at ansøgningsbehandling og licensudstedelse skal være så ubureaukratisk som
muligt, men igen må det ikke ske på bekostning af troværdigheden.
Inden stillingtagen til forslaget om et ændret gebyr (der medfører bortfald af det nuværende omsæt-
ningsgebyr), vil der blive foretaget en nærmere vurdering af konsekvenserne for miljømærkearbejdet
i Danmark, herunder for dansk deltagelse i det tekniske kriteriearbejde og for markedsføringsindsat-
sen. Med den gældende forordning er det hensigten, at miljømærkeordningen skal være selvfinansie-
rende. Det er Regeringens holdning, at gebyrerne som udgangspunkt skal dække de administrative
udgifter, men at denne forordning ikke i sig selv medfører, at gebyret hæves udover det nuværende
niveau.
Kommissionens forslag medfører kun en delvis harmonisering mellem Blomsten og de nationale og
regionale miljømærker i EU, idet der kun i de nationale/regionale ordningers nye produktgrupper
skal tages højde for Blomstens kriterier. Regeringen ser gerne, at Blomsten bliver endnu mere cen-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tral i miljømærkearbejdet i EU således, at den standardiserede kriterieudvikling også kommer til at
omfatte de nationale og regionale miljømærker.
Der lægges endvidere vægt på, at arbejdet med EU's øvrige lovkomplekser (f.eks. eco-design direk-
tivet og EU's kemikalielovgivning (REACH), der begrænser indholdet af farlige stoffer i produkter i
EU), også anvendes aktivt i Blomsten på en måde, der sikrer miljømærkede produkter et forspring i
forhold til markedets øvrige produkter.
Regeringen kan tilslutte sig, at Blomsten som hidtil bør omfatte den bedste del af markedet, men
finder, at Kommissionens forslag om kun at omfatte de 10% bedste produkter på markedet kan blive
for snævert og bureaukratisk at arbejde med. Allerede i dag er det vanskeligt at fastsætte et bestemt
kriterieniveau, der resulterer i, at det eksisterende mål på den bedste tredjedel af markedet kan mil-
jømærkes. Regeringen så hellere, at sundhed vægtes højere i kriteriefastsættelsen.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens forslag om, at kriterieudviklingen sker således, at den
kan bidrage til udvikling af indkøbsvejledninger til offentlige indkøbere og kan bidrage til fastsæt-
telse af benchmarkniveau som omtalt i meddelelsen om handlingsplanen.
Regeringen kan endeligt tilslutte sig Kommissionens forslag om en større markedsføring af Blom-
sten i EU og finder det positivt, at Kommissionen vil bidrage med op til 5 mio. Euro årligt. Det er
dansk erfaring, at et miljømærkes værdi mere bestemmes af forbrugernes og virksomhedernes kend-
skab til mærket frem for om gebyret er lavt eller ej. Større markedsføring i hele EU vil således give
Blomsten den merværdi, som kan sikre en større anvendelse.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketinget den 1. september 2008. Et nærhedsnotat om
forslaget er oversendt til Europaudvalget den 15. august 2008.
7